Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU"

Christian Steensen
8 år siden
Visninger:

1 Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau, når man sammenligner os med andre lande. Skal de sociale udgifter sammenlignes på tværs af lande fås det bedste billede, hvis både skatter og privat administrerede udgifter indregnes. Anvendes OECD s korrektion viser det sig, at både Belgien og Frankrig lander på niveauer på over pct. af BNP til sociale udgifter, mens en række andre lande herunder Danmark ender inden for få pct.point af hinanden. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers. februar Analysens hovedkonklusioner Det offentliges udgifter til at forsørge personer i den erhvervsaktive alder ligger på et middelniveau i EU. Måles de samlede sociale nettoudgifter finder OECD, at Danmark ligger i midten, som nummer ud af gamle EU-lande Det, der tilsyneladende ligner et højt danske udgiftsniveau, skyldes primært, at danske overførsler er fuldt skattepligtige. Beskatningen af indkomstoverførsler i Danmark udgør i gennemsnit omkring, pct., hvilket er på niveau med Sverige, men omkring gange så høj som beskatningen i Storbritannien og Irland, hvor gennemsnitsskatten udgør henholdsvis, og,9 pct. De danske offentlige indkomstoverførsler til personer i den erhvervsaktive alder udgør ca. mia. kr. Korrigeres for det, som staten får tilbage i skat, falder udgifterne til 8 mia. kr. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf. 8 Mobil 9 ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 8 Mobil 8 8 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. København V

Anvendes OECD s korrektion viser det sig, at både Belgien og Frankrig lander på niveauer på over pct. af BNP til sociale udgifter, mens en række andre lande herunder Danmark ender inden for få pct.

2 Danske udgifter til overførsler er på et middelniveau i OECD og EU Danske bruttoudgifter til sociale ydelser ligger typiske blandt de højeste i både OECD og EU. Dette skyldes dog primært, at offentlige overførsler i Danmark er skattepligtige, mens en række andre lande fritager overførsler for skat. Ligeledes gives økonomiske tilskud i mange andre lande i form af skattefradrag, og i nogle lande er obligatoriske sociale ydelser privat organiseret. Skal de sociale udgifter sammenlignes på tværs af lande, fås det bedste billede, hvis både skatter og privat organiserede sociale udgifter indregnes. Med denne korrektion ender både Belgien og Frankrig på niveauer over pct. af BNP, mens en række andre lande herunder Danmark ender inden for få pct.point af hinanden. Det drejer sig desuden om Canada, Finland, Holland, Italien, Japan, Portugal, Storbritiannien, USA og Østrig. I Danmark ligger de sociale ydelser således på et middelniveau, når man sammenligner os med de andre OECD lande. Sociale udgifter, der er privat administrerede og som eksempelvis er obligatoriske eller offentligt finansierede, vægter særligt tungt i USA, hvor de udgør over pct. af BNP. Men også Canada, Island, Holland, Schweiz og Storbritiannien har store privat administrerede sociale udgifter. I disse lande udgør de privat administrerede sociale udgifter over pct. af BNP. Rent markedsbaserde ordninger, fx private sundhedsforsikringer, er ikke indregnet i udgifterne. En række lande har ligeledes store skattefradrag til sociale udgifter. I lande som Canada, Frankrig, Tyskland og Portugal gives skattefradrag svarende til omkring pct. af BNP. USA har ligeledes skattefradrag svarende til pct. af BNP., bl.a til sundhedsforsikringer. Forskellige skattesystemer Størrelsen af de sociale udgifter sløres af forskellige skattesystemer i de enkelte OECD lande. Det gælder særligt i Europa. Danmark, Finland og Sverige har den største beskatning af sociale indkomstoverførsler, både direkte og indirekte via forbruget. I gennemsnit udgør beskatningen omkring pct. af BNP i de tre lande. Ses på de gamle EU-lande har Danmark de trejde højeste offentlige sociale bruttoudgifter før skat, næst efter Sverige og Frankrig. Måles de samlede sociale nettoudgifter efter skat ses, at Danmark ligger i midten, som nummer 8 ud af lande, jf. figur. Det er relativt komplekst at korrigere udgifterne i forhold til de enkelte landes skatte- og overførselssystemer, derfor har OECD senest publiceret korrigerede tal for samtidigt med, at de samlede udgifter findes helt frem til.

Ligeledes gives økonomiske tilskud i mange andre lande i form af skattefradrag, og i nogle lande er obligatoriske sociale ydelser privat organiseret.

3 Figur. Sociale udgifter, Samlede sociale nettoudgifter Offentlige sociale bruttoudgifter Kilde: AE pba. OECD, Social, Employment and Migration Working Paper No. (Anm. Grækenland er ikke med I data) Fordeles de offentlige sociale bruttoudgifter på hovedkategorier ses, at Danmark har relativt høje udgifter til overførsler til personer i den erhvervsaktive alder. Derimod har Danmark relativt lave udgifter til pensioner på trods af, at disse er skattepligtige. Desuden har Danmark middeludgifter til sundhed, mens de øvrige sociale udgifter er relativt høje i Danmark, jf. figur. Figur. Sammensætning af offentlige sociale bruttoudgifter, Pensioner Overførsler til erhvervsaktive aldergrupper Sundhed Øvrige sociale udgifter Kilde: AE pba. OECD, Social, Employment and Migration Working Paper No.

Derimod har Danmark relativt lave udgifter til pensioner på trods af, at disse er skattepligtige.

4 Udgifter til indkomstoverførsler Ses alene på det offentliges bruttoudgifter til indkomstoverførsler til personer i den erhvervsaktive alder, har Danmark de næsthøjeste udgifter og ligger på niveau med Irland og Belgien, jf. figur. De danske bruttoudgifter udgør 8 pct. af BNP, hvilket svarer til mia. kr. årligt. Figur. Bruttoudgifter til offentlige overførsler til personer i den erhvervsaktive alder, Kilde: AE pba. OECD, Social, Employment and Migration Working Paper No. De høje bruttoudgifter til overførsler skjuler dog, at de enkelte lande har meget forskellige skattesystemer. Figur a og b viser henholdsvis de gennemsnitlige direkte skatter og de gennemsnitlige indirekte skatter, som betales af offentlige indkomstoverførsler generelt. Blandt de gamle EU-lande har Danmark de højeste direkte skatter på offentlige indkomstoverførsler. Den gennemsnitlig direkte beskatning er således dobbelt så høj som gennemsnittet af de gamle EU lande. Beskatningen i Danmark udgør i gennemsnit omkring, pct., hvilket er på niveau med Sverige, men omkring gange så høj som beskatningen i Storbritannien og Irland, hvor gennemsnitsskatten udgør henholdsvis, og,9 pct., jf. figur a. Figur a. Gns. skat på offentlige overførsler Figur b. Gns. indirekte skat på off. overførsler Kilde: AE pba. OECD Social, Employment and Migration Working Paper No. Kilde: AE pba. OECD Social, Employment and Migration Working Paper No.

Bruttoudgifter til offentlige overførsler til personer i den erhvervsaktive alder, 9 8 9 8 Kilde: AE pba. OECD, Social, Employment and Migration Working Paper No.

5 En af årsagerne til den relativt høje beskatning af offentlige indkomstoverførsler i Danmark er, at man i 99 valgte at gøre offentlige overførsler skattepligtige på linje om almindelig lønindkomst. Dette har gjort det muligt at sammenligne overførsler og lønninger direkte med hinanden. Det betyder samtidigt, at de samlede udgifter til offentlige overførsler isoleret set fremstår meget høje, hvilket medvirker til at forvirre debatten, hvis man ikke, som i denne analyse, korrigerer for skatterne. Den indirekte beskatning af offentlige overførsler er mere ensartet blandt de gamle EU lande. I Danmark udgør den ca. pct. hvilket er det tredje højeste niveau, mens Italien og Spanien har de laveste indirekte skatter på godt pct., jf. figur.b. Antages det, at beskatningen af offentlige overførsler til personer i den erhvervsaktive alder omtrent ligger på niveau med beskatningen af offentlige indkomstoverførsler generelt ses, at Danmark også på dette område ligger pænt i forhold til de øvrige gamle EU-lande. I Danmark udgør udgifterne til indkomstoverførsler til personer i den erhvervsaktive alder godt 8 mia. kr. svarende til godt pct. af BNP. Målt i pct. af BNP er det på niveau med England, lidt over Østrig og Holland, men dog noget over Sverige og Tyskland, hvor udgifterne udgør mellem og, pct. af BNP, jf. figur. Figur. Nettoudgifter til offentlige overførsler til personer i den erhvervsaktive alder, Kilde: Skøn pba. OECD Social, Employment and Migration Working Paper No. f

Det betyder samtidigt, at de samlede udgifter til offentlige overførsler isoleret set fremstår meget høje, hvilket medvirker til at forvirre debatten, hvis man ikke, som i denne analyse, korrigerer

Relaterede dokumenter

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært