KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Præstemarkskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Præstemarkskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Præstemarkskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Nationale og lokale mål 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 8 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 15 5 KVALITETSOPLYSNINGER Faglig kvalitet 16 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Ledelse IT/digitale læringsformer Inklusion 22 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Læseresultater på 8. årgang 23 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Præstemarkskolen er grundlagt i 1975 og er dermed kraftigt på vej mod sin 40 års fødselsdag. Skoledistriktet er centreret omkring Søften, og samtidig er Præstemarkskolen overbygningsskole for elever fra Korsholm skole (7.-9. klasse). Skolen ligger i åbne, grønne omgivelser på en grund med unikke geologiske karakteristika, som kan føres tilbage til den seneste istid. Disse bevaringsværdige geologiske forhold har betydet, at skolen er bygget som tre selvstændige huse med godt 150 meters afstand til hinanden. Skolen er faseopdelt i en indskolingsafdeling for de 6-8 årige, et mellemtrinshus for klasse og et udskolingshus for klasse. Indskolingen: Indskolingsafdelingen er kendetegnet ved aldersblandede grupper og rullende skolestart, hvor de nye skolebegyndere starter i skole den første hverdag i måneden efter deres 6 års fødselsdag. Skolebegynderne starter således i et veletableret og velfungerende fællesskab i et sammenhængende tilbud (undervisning såvel som fritid). Normer og regler kendes af de elever, som går der i forvejen, og de kan derfor fungere som rollemodeller overfor de nye elever. Eleverne udvikler sig over tid fra at være "den lille ny elev i gruppen", til at blive en af de store rollemodeller, som skal hjælpe de små nye elever på vej ind i skolens mangfoldige univers. For de nye elever betyder rutinen fra de ældre børn, at der bliver en større ro omkring skolestarten og dermed større mulighed for at have fokus på det enkelte barns læring og udvikling. De aldersblandede grupper giver udstrakt behov og mulighed for undervisningsdifferentiering med fokus på læringsmål for det enkelte barn. Eleverne i indskolingen undervises af team, der består af lærere og pædagoger, der er i tæt samarbejde omkring det enkelte barns hele skoledag. Indskolingshuset er også hjemsted for skolefritidsordningen, der deler lokaler med undervisningen. SFO på skolen er for eleverne i indskolingsafdelingen, mens børnene fra klasse har deres fritidstilbud i den nærliggende fritidsklub. Folkeskolereformen har ikke grundlæggende ændret ved indskolingen, som bl.a. har 15 års erfaring med tæt lærerpædagog samarbejde. Vi har haft fokus på at bevare det, der virker og videreudvikle det, som kan forbedres. I indskolingen har dette betydet, at vi afprøver, hvad understøttende undervisning og faglig fordybelse kan indeholde, når vi har stort set alle indskolingens faste voksne til rådighed i disse timer. Vi har indtil nu bl.a. gode erfaringer med arbejdet med læringsmål for det enkelte barn, bevægelse, udeliv og skak. Mellemtrinnet: Vi danner først egentlige klasser ved overgangen til 3. klasse, hvor eleverne rykker til mellemtrinshuset. Her undervises de af et team, der stort set dækker årgangens timer, ligesom årgangens klasser har et nært og tæt samarbejde. På mellemtrinnet har vi som følge af folkeskolereformen fået igangsat et samarbejde på tværs af årgangene i forhold til bl.a. understøttende undervisning, idet vi har som mål at give flere muligheder for udfordringer til det enkelte barn. Udskolingen: Ved overgangen til 7. klasse overføres eleverne til udskolingshuset, hvor vi igen danner nye klasser, da Præstemarkskolen er overbygningsskole for Korsholm skole, hvorfra eleverne kommer ved starten på 7. klasse. I Tofthuset modtages eleverne igen af et team af lærere, der så vidt muligt dækker alle fag i klassen og som herved får optimale samarbejdsbetingelser og et stort kendskab til de enkelte elever. Tofthuset har som følge af folkeskolereformen i år valgt at opdele skoleåret i projekt- og basisuger. Vi har haft som mål at fremme elevernes motivation for fortsat læring og har haft fokus på elevernes ønske om mere variation i skoleåret. Valgfag har været placeret som hele dage i projektugerne, dette giver fordele - og ulemper - som vil blive inddraget i den snarlige evaluering af skolens valgfagstilrettelæggelse. Derudover har folkeskolereformen betyder, at de understøttende timer i udskolingen til dels har været tilrettelagt på tværs af årgang, - igen et tiltag, som snarligt bliver evalueret - af såvel undervisere som elever. Studietid: Studietiden, som dækker over lektiehjælp og mulighed for faglig fordybelse, har på Præstemarkskolen, som i landets øvrige skoler, ligget i ydertimerne. I indskolingen har vi i det første halvår oplevet en deltagelse meget tæt på 100%, mens vi i skolens to øvrige afdelinger har fra 40-80% deltagelse. Det er elevernes daglige lærere, der varetager studietiden, idet vi har ønsket at gøre studietiden så attraktiv som mulig for eleverne, - også selv om den er frivillig. Vi forsøger løbende at tilrette lærerresurserne til studietiden, men det vanskeliggøres selvfølgelig noget af, at vi ikke på forhånd kan vide, præcis hvor mange elever, der ønsker at deltage i studietid den aktuelle dag. Overgange: På grund af de mange overgange har Præstemarkskolen stærkt fokus på overgangsproblematikker, herunder mange aftalte køreplaner og procedurer for overgangene, så det sikres, at disse forløber bedst muligt - og skaber sammenhæng - for elever og forældre. Herunder ikke mindst overgangen fra børnehave til skole. Desuden kræver den stærke opdeling med tre selvstændige afdelinger og årgangsteam, at der er et langsgående samarbejde om alle fag i skolen. Dette samarbejde sker dels gennem egentlige fagudvalg, dels gennem fagsamarbejde inden for de 3

4 enkelte afdelinger. Dette faglige samarbejde har været forstærket og udbygget i de seneste år, men vi har undervejs i dette skoleår desværre været nødt til at foretage nogle planlægningmæssige justeringer i fagudvalgenes mødeaktivitet, idet en ikke forudset følge af folkeskolereformen har været, at lærerne har fået vanskeligere muligheder for at mødes på tværs af skolen. Specialklasserne: Præstemarkskolen har tre specialklasser, en i hver afdeling. Specialklasserne er for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser. Det er skolens klare mål, at disse specialklasser er en integreret del af afdelingen, således at eleverne, i det omfang, de kan profitere heraf, undervises i de almindelige klasser i enkelte eller flere fag. Eleverne i specialklasserne har alle en stamklasseplacering, og der er aftalte retningslinjer for, hvordan de integreres i deres stamklasse. Derudover har skolen en årelang tradition for at inkludere elever med behov for særlig pædagogik i de almindelige klasser, vi har som klart mål at være distriktsskole for alle børn. Vi har i dette skoleår valgt at købe pædagogtid fra Søften Fritidscenter til vores specialklasser på mellemtrinnet og i overbygningen - bl.a. for at sikre sammenhængen mellem undervisning og fritid for specialklasseeleverne. Det har efter det første halve år vist sig at være et godt tiltag, som vi videreudbygger i foråret 15. 4

5 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Det samlede resultat af Præstemarkskolens virksomhed i skoleåret må betegnes som tilfredsstillende. Skolens personale arbejder engageret og motiveret med udgangspunkt i de grundvilkår, som er gældende for skolens virke, ligesom medarbejdernes trivsel ved den kommunale trivselsmåling i efteråret 13 var særdeles tilfredsstillende. De faglige resultater opnået af skolens elever er på langt de fleste områder tilfredsstillende og over landsgennemsnittet, som skolens ambition er. Præstemarkskolen er velrenommeret blandt elever og forældre, og skolens profil og generelt gode omdømme gør den fortsat i stand til at tiltrække mange velkvalificerede ansøgere til ledige stillinger. Dette gælder for såvel medarbejdere som ledelse. Præstemarkskolen var ved afslutningen af skoleåret netop gået i gang med en længe ønsket og tiltrængt modernisering og bygningsrenovering af skolens overbygningsafdeling. Denne ombygning - samt yderligere byggeprojekter i og omkring Præstemarkskolen - vil også i de kommende måneder og år have stor betydning for skolens daglige virke; det kan mærkes, når et så stort projekt skal fungere side om side med en skole i drift - men vi glæder os over - og til - det færdige resultat. Kompetenceudvikling af skolens personale vil være et hovedområde i de kommende år, hvor tydeligere kompetencekrav som følge af folkeskolereformen skal realiseres. Vi er spændte på, hvordan resurserne til kompetenceudvikling af det nuværende personale bliver udmøntet i praksis, ligesom skolens ledelse også fremadrettet vil have fokus på kompetencekrav, der matcher skolens behov, ved nyansættelser. 2.1 Nationale og lokale mål Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen er blevet ændret som følge af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Årets kvalitetsrapport for folkeskolen er den første kvalitetsrapport, der udarbejdes efter folkeskolereformen og på baggrund af den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de tre fokusområder, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner (aktuelle handlingsplaner ses i afsnit 7). Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne i de nationale test i skoleåret 2013/14. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren Det er resultater opnået inden folkeskolereformen trådte i kraft. Resultaterne i dette års kvalitetsrapport angiver derfor det niveau, som de kommende års resultater vil blive sammenlignet med: De udgør baseline. 5

6 Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra skoleledelsens selvevaluering af de kommunale mål og resultatmål. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål (behandles i afsnit 4 i rapporten) er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten (behandles i afsnit 5 i rapporten). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Data om elevernes trivsel vil komme til at indgå i kvalitetsrapporten fremover. Elevernes trivsel skal følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Den gennemføres første gang primo Data herfra kommer derfor til at indgå i kvalitetsrapport for folkeskole 2015/16. Resultaterne vil inden da være tilgængelige via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål 6

7 Favrskov Byråd har besluttet at følgende tre fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne (behandles i afsnit 6 i rapporten): Ledelse Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Digitale læringsformer/ it i undervisningen) Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Evalueringen angiver skoleledelsens vudering af, hvor langt man er med de ønskede tilstande på området og kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen på det enkelte område. 7

8 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 8

9 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Præstemarkskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Skolen, 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2011/12 Ja Nej Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Præstemarkskolen har en klar ambition om altid at ligge over såvel kommune- som landsgennemsnit i de nationale test, afgangsprøver samt de særskilte standardiserede faglige prøver, som skolen tager. Vi har gennem en længere årrække haft fokus på dette (bl.a. ved fagudvalgsarbejde, MUS og TUS), og afholder årlige konferencer omkring alle de nationale test med deltagelse af de respektive lærerteams, skolens aktuelle faglige vejledere og skolens ledelse. Ved disse konferencer evalueres samt aftales fremadrettede tiltag for at forbedre resultaterne. Der afholdes desuden en årlig skolekonference omkring skolens læseresultater med deltagelse af den kommunale læsekonsulent, skolens 3 læsevejledere og skolens ledelse. Skolen har en mangeårig systematik omkring læsetest, ligesom ledelsen følger elevernes læseresultater nøje. Vi er derfor ikke overraskede over, at 80% af skolens elever som helhed karakteriseres som "gode" til læsning og matematik på langt de fleste årgange, - og vil naturligvis efterfølgende analysere og nærmere undersøge årsagerne til, at vores 8. årgang ikke kan karakteriseres som "god". Vi er endvidere opmærksomme på udviklingen omkring andelen af de allerdygtigste elever samt den socioøonomiske reference, som vi altid gerne vil ligge over! Præstemarkskolen er dog også opmærksom på, at et enkelt års resultater ikke kan siges at være det generelle billede, - det finder man formentlig først efter 3-5 års sammenligning af faglige resultater. Skolen er desuden optaget af, at det i særlig grad er vigtigt at "løfte" eleverne med de dårligste faglige resultater, det har stor betydning for den enkelte elevs mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, at de forlader folkeskolen med en så succesfuld afslutning, som overhovedet muligt Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Præstemarkskolen 9

10 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-8,1-12,3 7,7 10,0 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-2,1 2,3 11,3 19,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,4-0,3 2,2 1, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Præstemarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-0,7 6,8 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-0,2 14,9 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,8 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Præstemarkskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Ja Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Præstemarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,1-8,7 0,3 3,7 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-4,1 1,7 1,7 1,9 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,1-0,3-2,9 0, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Præstemarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 6,0 8,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-6,9 9,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-3,5 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Præstemarkskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Nej Ja Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Nej 11

12 Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Præstemarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-9,8 2,3 1,9 3,7 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,5-2,8 3,7 5,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,1-3,2 0,2 1, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Præstemarkskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-6,5-0,6-4,4 8,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 1,1 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, Præstemarkskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,9 6,9 7,1 Skolen, 2012/13 7,9 8,1 7,7 Skolen, 2011/12 7,4 8,3 7,6 Kommunen, 2013/14 7,1 7,3 7,3 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolens afgangsprøveresultater i sommeren 2014 er ikke helt på højde med hverken skolens ambitioner eller de foregående års resultater. Ved evaluering af afgangsprøverne med afgangslærerne samt opsamling på det samme i fagudvalgene, har vi kunnet pege på et par forklaringer. For det første var vores 9. årgang i sommeren 2014 den mindste i mange år, og da 2-3 elever fik temmelig dårlige resultater, fylder det statistisk mere i en så lille årgang. Derudover var årgangen desværre ramt af ikke forventede lærerskift i 8. og 9. årgang, på grund af lærersygdom, barsel og opsigelser. Selv om skolen selvfølgelig iværksætter initiativer i den anledning, kan det ikke undgås at påvirke kontinuiteten i det faglige arbejde. Skolens ledelse har forventninger om, at årets knap så pæne resultater ikke vil gentage sig i 2015, men er dog også opmærksom på, at forskellige udefrakommende elementer har betydning for, om det vipper til den gode eller knap så gode side Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, Præstemarkskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 5,8 7,5 7,2 6,8 6,6 7,3 Skolen, 2012/13 7,2 8,4 8,6 7,6 7,4 8,0 Skolen, 2011/12 7,1 7,7 8,3 8,2 7,5 7,8 Kommunen, 2013/14 6,2 8,0 7,2 7,3 6,7 7,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Præstemarkskolen 13

14 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 7,1 7,1 Skolen, 2012/13 7,7 7,0* Skolen, 2011/12 7,8 7,0* Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Præstemarkskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 100% 100% 96% 97% 95% 88% 94% 99% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skønt afgangsprøveresultaterne for 2014 knap lever op til skolens ambitioner, er det dog glædeligt, at vi opnår en score på 100%, når det gælder andel af elever med 02 eller derover i dansk og matematik. Ikke mindst har det været positivt, at skolens 3 afgangselever fra specialklassen alle opnåede meget flotte resultater ved afgangsprøverne. 14

15 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Præstemarkskolen 3 måneder, måneder, måneder, % 42% 52% 46% 45% 42% 15 måneder, måneder, måneder, % 88% 88% 88% 98% 98% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 15

16 5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Præstemarkskolen Skolen, 2013/14 74% Skolen, 2012/13 65% Kommunen, 2013/14 86% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Præstemarkskolens oplysninger vedr. kompetencedækning svarer ikke helt til hverken virkeligheden eller den indberetning til Uni-C, som kvalitetsrapportens tal bygger på. Noget af problemet er, at Uni-C s indberetning tilsyneladende ikke har medtaget vores aldersblandede indskoling - og det har f.eks. betydning for, at tallet på kompetencedækning i matematik er så lavt, som det er. I en del af de fag, hvor Præstemarkskolen IKKE har kompetencedækning, forstået som linjefagsuddannelse, læses timerne af lærere med mange års erfaring i at undervise i faget; dette fremgår ikke af kvalitetsrapportens oplysninger. Præstemarkskolen er især kompetenceudfordret på fagene historie, samfundsfag, engelsk (i indskolingen), geografi og biologi, hvilket skolens ledelse har fokus på dels i ansættelsessituationer, dels i den kompetenceafklaring, der forestår i de kommende år. 16

17 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Præstemarkskolen Dansk 100% 99% Engelsk Tysk 82% 91% 95% 100% Historie 6% 54% Kristendomskundskab 44% 71% Matematik 76% 91% Natur/teknik 58% 67% Geografi 9% 77% Fysik/kemi 100% 100% Idræt 83% 86% Musik 93% 100% Billedkunst 67% 65% Sløjd 91% 100% Madkundskab 53% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Præstemarkskolen 17

18 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 50% 78% 84% 77% 80% 81% 84% 84% 7. Klasse 81% 92% 8. Klasse 71% 91% 9. Klasse 77% 90% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18

19 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 6.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Præstemarkskolen Ledelse 3,7 3,6 IT/digitale læringsformer 3,6 3,5 Inklusion 3,7 4,5 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 19

20 6.2 Ledelse Status på Ledelse opdelt på delmål, 2013/14, Præstemarkskolen 3,7 Ledelse, samlet 3,6 Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås 3,8 4,2 Skolens ledelse, skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen 3,5 3,6 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen 3,3 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Præstemarkskolen har over de sidste 2 år fået ansat et helt nyt ledelsesteam. I den forbindelse er ledelsens ansvarsområder nydefineret, bl.a. har Præstemarkskolen nu en indskolingsleder (leder af den samlede indskoling, undervisning såvel som fritid), ligesom det nye ledelsesteam naturligt har haft fokus på job - og ansvarsfordeling. Det er ledelsens ønske og ambition at sætte rammer og følge op på skolens mål (bl.a. i MUS og TUS), ligesom ledelsen i praksis understøtter skolens evalueringskultur. Folkeskolereformens fokus på læringsorienteret ledelse er Præstemarkskolens ledelse meget optaget af, men at være daglig sparringspartner for 66 undervisere er ikke muligt for 3 mand. Vi er derfor i gang med at uddanne (flere) faglige vejledere på Præstemarkskolen (har bl.a. 6 lærere på uddannelse i kollegial vejledning i foråret 15), idet vi ønsker at udøve faglig sparring bl.a. gennem de faglige vejledere. 20

21 6.3 IT/digitale læringsformer Status på 'IT/digitale læringsformer' opdelt på delmål, 2013/14, Præstemarkskolen IT/digitale læringsformer, samlet 3,6 3,5 Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring 3,8 3,7 Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag 3,3 3,4 Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer 3,3 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Præstemarkskolen har som mål at inddrage it i undervisningen, hvor det forstærker og letter elevernes læring, og hvor det fremmer en mere kvalificeret undervisning. Alle skolens undervisere har en arbejds pc, ligesom der er digitale tavler i alle klasselokaler, i langt de fleste faglokaler og i fælles områder. Skolens team deler undervisningsmateriale på diverse digitale platforme, og vores digitale abonnementer og læremidler i det seneste år er blevet udbredt i alle hjørner af skolen. Eleverne på klassetrin er hver især udstyret med en chrome book (til både skole- og hjemmebrug), således at vi har kunnet øge andelen af skole pc er til årgang, hvor vi nu har så mange pc er til rådighed i dagligdagen, at det reelt giver daglige muligheder for inddragelse af it. Eleverne på årgang har ikke et tilsvarende stort behov for skole pc er, idet de i vid udstrækning medbringer private pc er - og hvis/når de ikke gør, har skolen naturligvis maskiner til rådighed for eleverne, også i overbygningen. Indskolingen får i disse uger et tiltrængt it boost, idet der indkøbes flere pc er og ipad til brug i både undervisning og fritid. Det er Præstemarkskolens vurdering, at de seneste års investeringer af hardware (pc er, ipads, elektroniske tavler), sikring af trådløst net over hele skolen samt et omfattende indkøb af digitale læremidler, nu begynder at kunne ses i status for inddragelse af it i elevernes hverdag. 21

22 6.4 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Præstemarkskolen Inklusion, samlet 3,7 4,5 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,7 4,3 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 4,4 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 4,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Præstemarkskolen har et årelangt fokus på og erfaring med inklusion af elever med særlige behov. Denne lange erfaring afspejler sig i ovenstående status, idet det er skolens vurdering, at vi på dette område er kommet rigtig langt. Vi har stor glæde af specialklasselærernes erfaring og kompetencer, idet disse udbredes til deres kolleger i de almindelige børneklasser. Derudover har skolens tradition for, at eleverne i specialklasserne alle skal have en stamklasseplacering - og undervises med stamklassen i det omfang, det giver fagligt og/eller socialt udbytte - vist sig at være positivt medvirkende til en øget inklusion. Præstemarkskolen har desuden en stor forældreopbakning til skolens mål om at være distriktsskole for alle børn. Skolens 2 inklusionsvejledere understøtter arbejdet, især i normalklasserne, hvorimod vi i specialklasserne i vidt omfang trækker på samarbejdet med PPR og de eksterne faglige vejledere, som Præstemarkskolen gennem årene har benyttet sig af. 22

23 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Læseresultater på 8. årgang Sammenhæng/status: Præstemarkskolen opfyldte i skoleåret desværre ikke de nationale måltal for læsning på 8. årgang. Mål: Målet vil være, at årgangens elever, som afslutter deres skolegang på Præstemarkskolen i år, klarer sig over gennemsnittet til afgangsprøven i dansk læsning. På den lange bane er skolens mål, at vores elever på de 4 årgange, der testes i læsning, altid rammer 80% målsætningen. Tiltag: Siden resultatet af den nationale test i læsning har årgangen arbejdet med at højne standarden af elevernes læsefærdigheder både med hensyn til læsehastighed og sikkerhed. Indsatsen har været flerstrenget: Et målrettet arbejde med at øge elevernes kendskab til fremmedord med henblik på både at opnå et øget ordforråd og en bedre staveteknik Læsestrategikurser Kurser i forskellige læseteknikker (skimmelæsning, punktlæsning, faglæsning) Fælles læsning af romaner med hovedvægt på indholdsforståelse og læsehastighed Tegn: Tegn: Elevernes læsehastighed skal øges i løbet af skoleåret Antallet af fejl i diktater skal falde Elevernes lyst og vilje til at deltage i samtaler om læsestof i undervisningen skal øges Evaluering: Årgangen testes en gang om måneden i forbindelse med prøve-diktater samt undervejs i arbejdet med 5 fælles romaner. Derudover bruges resultaterne fra terminsprøverne i arbejdet med at opnå målet. Den endelige evaluering foretages i forbindelse med afgangsprøverne til sommer. 23

24 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Præstemarkskolens bestyrelse konstaterer med glæde, at skolen fortsat er i god udvikling og har opnået de fleste af vores mål samt er i god og stabil gænge i forhold til de kommunale indsatsområder. Bestyrelsen er optaget af skolens arbejde med at vurdere de enkelte årganges faglige resultater og lave opfølgende planer for forbedringer. Bestyrelsen bakker op om skolens arbejde med at analysere, hvad der har virket særligt godt og givet særligt gode resultater i andre årgange og brede de erfaringer ud til resten af skolen. Bestyrelsen har desuden fokus på det væsentlige i at løfte især de elever, der ligger i den tunge ende af skalaen. Bestyrelsen savner dog i kvalitetsrapporten fokus på specialklasseelevernes faglige og sociale udvikling. Deres resultater var tidligere en - dog anonymiseret - del af kvalitetsrapporten, hvilket bl.a. bidrog til skolens kontinuerlige bevågenhed på præcis disse elevers fremgang. Vi ser gerne, at der fremover kommer et selvstændigt afsnit om specialklassernes aktuelle status. 24

25 Præstemarkskolen Favrskov Kommune 1

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Præstemarkskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Præstemarkskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Præstemarkskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR PRÆSTEMARKSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR PRÆSTEMARKSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR PRÆSTEMARKSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Tungelundskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Tungelundskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Tungelundskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Lilleåskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Lilleåskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Lilleåskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Rønbækskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Rønbækskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Rønbækskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Haldum-Hinnerup Skolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Haldum-Hinnerup Skolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Haldum-Hinnerup Skolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Mosedeskolen Greve Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR

KVALITETSRAPPORT FOR KVALITETSRAPPORT FOR DYBKÆRSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Indhold 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning og datagrundlag Nationale og kommunale mål

Indhold 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning og datagrundlag Nationale og kommunale mål 1 Indhold 1. Indledning...4 1.1 Formål med kvalitetsrapporten...4 1.2 Rapportens opbygning og datagrundlag...4 2. Nationale og kommunale mål...6 2.1 Nationale mål...6 2.2 Kommunale indsatser...7 2.3 Handleplaner...7

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Balleskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2016/17 KVALITETSRAPPORT Gjessø Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Højgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skalmejeskolen Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Korsholm Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Korsholm Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Korsholm Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere