Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Transkript

1 Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

2 Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve følelsesmæssig samhørighed med andre mennesker At mennesker næres og udvikles gennem fællesskaber At det er gennem fællesskaberne at vi mennesker udvikler vores identitet og oplever mening med tilværelsen

3 Ensomhed er den største trussel mod helbredet Ensomhed og isolation mindsker livskvaliteten Ensomhed øger sårbarhed og sygelighed Ensomhed øger risikoen for livstruende sygdomme Gode venskaber virker forebyggende på stress At kunne tale fortroligt med nogen virker beskyttende i forhold til sygdomme og svækket immunsystem

4 Alle har ansvar for trivslen om bord Vi er hinandens arbejdsmiljø Vi holder noget af hinandens liv i vores hænder (Løgstrup) Man er som medarbejder hver dag med til at skabe det gode psykiske arbejdsmiljø. Det er ikke bare noget der kommer af sig selv

5 To opgaver som bør vægtes lige højt, når vi går på arbejde Vi skal levere et produkt Vi skal få de sociale relationer til at fungere

6 Mistrivsel om bord Hvad bliver man ramt af? Bekymringer for dem derhjemme Fantasier om det der kan ske, mens man er væk Hvis man ikke hører fra kæresten osv. Usikkerhed i forhold til jobbet og kollegerne, slår jeg til, bryder de sig om mig? Voldsomme oplevelser Konflikter, isolation, mobning, stress Ensomhed, depression og sorg Angst for egen sygdom, kan jeg blive ved med at klare jobbet Og meget andet kan skabe mistrivsel

7 Kulturelle og individuelle forskelle i måden vi møder forhindringer på Vi er robuste i forskellig grad Vi viser forskellige reaktioner på belastninger og forhindringer Der er forskel på den tid det tager for den enkelte at tilpasse sig forandringer Nogen nyder udfordringer og det uforudsigelige Nogen nyder det forudsigelige Forskellige kulturer har forskellige selvfølgeligheder God tone i den en kultur kan være en provokation i en anden Vi er forskellige steder i vores liv og har ikke altid lige mange ressourcer det må vi tage hensyn til på arbejdspladsen

8 Hvem har jeg lyst til at snakke med om mine problemer Nogen er meget åbne og udadvendte (extroverte) Nogen er lukkede og indadvendte (introverte) Kulturelle forskelle kan være vigtige at have rede på, så man undgår misforståelser og modvilje Nogen foretrækker at snakke med nogen de ikke arbejder med til hverdag Nogen mænd savner at kunne vende deres tanker med en kvinde Det er ikke alle eller altid, at vi har lyst til at invitere nogen ind i vores fortrolige rum

9 Hvordan spotter man kolleger der mistrives? Måske kender man ikke hinanden så godt, er han/hun bare sådan, forstår jeg hans signaler? Nogen er gode skuespillere Hvis kollegaen isolerer sig, går for sig selv? Vores kropssprog sladrer Tør jeg stole på det jeg (tror) jeg har set? Ja, man skal stole på det man har set! Vi sender signaler på mange kanaler

10 Opfang faresignalerne Vær opmærksom på kropssproget, det udtrykker sindstilstanden Lukket kropssprog, ludende skuldre, hovedet hænger, kroppen synker sammen, nedsat aktivitetsniveau osv. Øjnene er sjælens spejl, undgår personen din øjenkontakt? Sender personen et dobbelt budskab, smiler med triste eller bange øjne f.eks.? Det verbale er ikke altid i overensstemmelse med det non-verbale

11 Konkrete tegn på mistrivsel Man undgår kontakt Personen kommer med vredesudbrud, bliver irritabel, eller opfarende Måske bliver personen glemsom, rastløs, passiv, viser ikke initiativ Ingen humor og livslyst Sænket stemningsleje Mister appetitten Bliver træt og generelt trist Og der vil være mange personlige forskelle i reaktionerne

12 Hvordan får jeg taget hul på en snak? Stol på det du har fornemmet Accepter at det måske er lidt ubehageligt, tænk hvis jeg får et afslag! Hvad ville du selv sætte pris på, fra en kollega? Fortæl kollegaen at du bekymrer dig for ham/hende Undgå spørgsmål der lukker samtalen, Hvordan går det? Brug spørgsmål der åbner samtalen, Hvad går du og bøvler med? Hold personen fast, selv om du måske får et afslag

13 Snak med sidemanden om jeres erfaringer med at støtte kolleger der har det skidt Hvordan lykkedes det at få taget hul på det svære? Hvilke gode erfaringer har I med at støtte op om det sociale liv om bord?

14 Hvad kan jeg gøre for kollegaen der har det skidt? Læg øre til. Ofte er det største behov at få lov at snakke Vis at du er interesseret i at lytte, kan rumme det svære, stil uddybende spørgsmål Undgå gode råd, med mindre du bliver spurgt Undgå at fortælle om dine egne lignende problemer el. oplevelser Når samtalen er slut, sørg for at holde kontakten, opsøg kollegaen igen

15 Hvordan forebygger man at nogen bliver ramt af dårlig trivsel? Sørg for at holde gang i det sociale liv Der skal løbende være ting man kan mødes om, og hvor man mærker hinanden Hvis nogen isolerer sig, så opsøg dem og hjælp dem ind i fællesskabet, måske flere gange Ledelsen skal bakke op, gå foran og deltage, det har stor signalværdi Varier aktiviteterne, så der er noget for alle Samvær om andre ting en arbejde er livsvigtigt, og det kan bygge bro mellem folk Uddeleger de sociale opgaver til folk

16 Find muligheder i det daglige samvær Lederen kan vise vejen mht. at snakke og spørge til folks velbefindende og hvordan det går derhjemme Sørg for at skaber en kultur, hvor det er naturligt også at snakke om de svære ting Vær nysgerrig på personen bag titlen, spørg til hinandens liv derhjemme, gå foran og fortæl selv Gør måltiderne til vigtige samlings- og samtalesteder Sørg for at pauserum er andet og mere end TV-stuer

17 Så husk! Det er et alment menneskeligt behov at indgå i sociale relationer Det er usundt at sætte det sociale liv på stand by i længere tid Socialt samvær og samliv er det der giver os livsglæde og livsgnist Husk I er hinandens arbejdsmiljø Sørg for at gnisten ikke går ud mens I er afsted!