Aftale om målrettet regulering - Et nyt paradigme for miljøreguleringen af dansk landbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftale om målrettet regulering - Et nyt paradigme for miljøreguleringen af dansk landbrug"

Transkript

1 Den 16. januar 2018 Aftale om målrettet regulering - Et nyt paradigme for miljøreguleringen af dansk landbrug Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkepartier enige om en aftale om målrettet regulering til gavn for både erhverv, vandmiljø og natur, så Danmark kan sætte nye standarder for bæredygtig landbrugsproduktion. Den målrettede regulering skal beskytte Danmarks grundvand, kystvandmiljø og natur samtidig med, at paradigmeskiftet fra generel regulering til målrettet regulering giver markante erhvervsøkonomiske gevinster. I april 2013 offentliggjorde Natur- og Landbrugskommissionen sine anbefalinger til en reform af den eksisterende miljøregulering af dansk landbrug. Centralt i rapporten stod anbefalingen om et paradigmeskifte i reguleringen af landbrugets næringsstofudledning fra generelle til målrettede regler. Hidtil har forpligtelser til dansk landbrugs reduktion af næringsstofudledninger været formuleret som generelle regler om udlæg af efterafgrøder, reduceret gødningsanvendelse, mv. Det vil sige, at der ikke tages hensyn til mangfoldigheden i den danske natur og de store geografiske forskelle i miljøets sårbarhed; behovet for miljøindsatser er typisk større omkring lukkede fjorde end i områder, der afvander til åbne havområder med stor gennemstrømning. Den målrettede regulering skaber rum til fortsat vækst og udvikling af dansk landbrug i områder, hvor miljøet er robust samtidig med, at naturen, fjorden og grundvandet beskyttes dér, hvor miljøet er sårbart. Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger blev mødt med bred opbakning i Folketinget og blandt interessenterne, og siden kommissionen offentliggjorde sine anbefalinger har skiftende regeringer arbejdet på at udvikle en målrettet regulering. Med Vækstplan for Fødevarer af 2. april 2014 samt aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 blev de første grundlæggende principper formuleret. Med denne aftale præsenteres den første generation af den målrettede regulering. Der er tale om et paradigmeskifte af 25 års generel miljøregulering og en udvikling som sættes i værk fra I de kommende år vil den målrettede regulering udvikle sig i takt med bl.a. ny viden og målinger samt introduktion af nye virkemidler. I 2021 bidrager målrettet regulering med en forbedring af vandområderne svarende til en kvælstofreduktion på tons. I 2019 indgår der i målrettet regulering en indsats som skal bidrage til at sikre mod forringelse af vandområderne. Indsatsbehovet til grundvand er beregnet ud fra merbelastningen som følge af fjernelsen af den reducerede kvælstofnorm og data og viden om Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR EAN

2 kvælstoffets bevægelse fra marken og ned til grundvandet. Der indgår ikke data for nitratindhold fra grundvandsmålinger i forbindelse med etablering af modellen, mens der er anvendt grundvandsmålinger vedrørende geologi og trykniveau. Indsatsbehovet for kystvande er beregnet svarende til Fødevare- og landbrugspakken med den konsolidering af datagrundlaget, der indgår i vandområdeplanerne og viden om fordelingen af effekten af normlempelsen. Det er aftaleparternes hensigt, at den målrettede regulering på længere sigt skal være mere differentieret og kunne basere sig på målinger i højere grad end det er muligt i dag, samt at der også skal være flere muligheder for lokal koordination og fleksibilitet. I medfør af den udfordringsret erhvervet har på delvandoplande, kan målinger foranstaltes udført og finansieret af f.eks. organisationer eller lodsejere med interesse heri under forudsætning af, at prøvetagning, analyse og datahåndtering følger de tekniske anvisninger og prøver analyseres på akkrediterede laboratorier. Indsatsbehovet i den målrettede regulering i anden vandplanperiode fremgår af de nuværende vandområdeplaner. Her fremgår det at den målrettede regulering indfases fra 2019 til 2021 til at bidrage med en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til kystvande på ca ton i Indfasningen sker med en tredjedel årligt fra 2019, dvs. ca ton i Målrettet regulering kommer til at indgå i den allerede eksisterende danske indsats til reduktion af kvælstofudledningen i medfør af regulering under Nitratdirektivet og indsats efter Vandrammedirektivet. Dialogen med EU-Kommissionen om målrettet regulering i 2019 er afsluttet. I medfør af dialogen med EU-Kommissionen opjusteres indsatsbehovet med, hvad der svarer til yderligere ha efterafgrøder i Aftaleparterne noterer sig resultaterne af den internationale evaluering af de marine kvælstofmodeller. Resultaterne af evalueringen vil ikke medføre ændringer i opgørelserne i anden vandplanperiode. Det faglige grundlag bag vandområdeplanerne vil blive opdateret frem mod tredje vandplanperiode, der løber fra 22. december 2021 til 22. december I 2018 gennemføres den direktivbestemte midtvejsevaluering af vandområdeplanerne for , hvor der vil blive gjort status over fremdriften i indsatserne. Hertil ønsker forligsparterne, at der i forbindelse med midtvejsevalueringen også indgår evt. ny viden fra NLES 5 modellen samt de NOVANA tal, der udkommer i sommeren Såfremt der på baggrund af en samlet vurdering af ovenstående viser sig afvigelser fra det forudsatte ift. gennemførte indsatser, marginaludvaskningen og i forhold til den fremadrettede kvælstofbelastning, mødes aftaleparterne med henblik på håndtering under hensyntagen til Danmarks EU-retlige miljøforpligtelser, herunder i forhold til vandplanens mål om at sikre en fortsat reduktion i kvælstofbelastningen. Det forventes, at Aarhus Universitet foretager en validering og usikkerhedsberegning af det nationale marginaludvaskningstal beregnet ved anvendelse af NLES-5. Det resulterende usikkerhedsinterval for marginaludvaskningstallet vil indgå i beslutningsgrundlaget med henblik på håndtering af eventuelle afvigelser. Udgangspunktet for beslutningsgrundlaget vil være midtpunktet i usikkerhedsintervallet med mindre, at Aarhus Universitet indikerer, at en højere værdi bør anvendes. Udviklingen i kvælstofudledningen til vandmiljøet beregnes på baggrund af data fra det nationale overvågningsprogram (NOVANA) opstillet som femårige bagudrettede gennemsnit for hvert af årene fra 2012 og frem. Det forventes, at aftaleparterne vil blive forelagt et beslutningsgrundlag i sommeren

3 En eventuel justering på baggrund af ovenstående træder ikke i stedet for Danmarks forpligtelser til at overvåge, om de fastlagte miljømål i henhold til vandrammedirektivet kan forventes opfyldt. Aftaleparterne er enige om, at der skal ses på muligheder for, at målrettet regulering på længere sigt kan differentieres yderligere i forhold til bl.a. jordbundstype, afgrødehistorik, afgrødevalg, kvælstoftilbageholdelse (retention) og oplandskortlægning. Konkret vil der i forhold til retentionskortet blive set på mulighederne for opdatering med henblik på yderligere målretning af reguleringen på længere sigt. Bilag 2 præsenterer en oversigt over igangsatte forskningsprojekter som kan medvirke til opdatering af det faglige grundlag for en stadig mere målrettet regulering. Landbruget står overfor en ny omstillingsbølge, hvor digitalisering og data skaber helt nye muligheder for at tilrettelægge dyrkningen meget præcist til gavn for både produktion og miljø. Hermed leverer præcisionslandbruget en dobbelt bundlinje. Det er aftaleparternes hensigt at understøtte udbredelsen af præcisionslandbrug i et grønt og fremtidssikret dansk landbrug. Herunder vil nye præcisionsteknologier blive søgt implementeret i den samlede indsats for vandmiljøet i takt med, at teknologierne bliver tilgængelige og miljøeffekten dokumenteres. Aftaleparterne er enige om, at potentialerne ved bioraffinering af grøn biomasse skal udvikles og understøttes mest muligt, idet græs blandt andet kan bidrage til reduktion af kvælstofudvaskning til vandmiljøet, har lavt pesticidbehov, sikre produktion af proteiner til fx foder og levere råstoffet til avancerede biobaserede højværdiprodukter. På baggrund af ovenstående afsættes der en grøn pulje på 90 mio. kr., som skal understøtte kvælstof-, natur- og klimatiltag, der relaterer sig til landbrugsjorder, herunder anvendelsen af præcisionslandbrug samt 25 mio.kr. til udvikling og kommercialisering af bioraffinering, fx ved etablering af grønne bioraffinaderianlæg fordelt rundt om i landet. Puljen skal desuden understøtte landbrugere, som ønsker at yde en ekstra indsats i forhold til miljøet, herunder fx gennem udtagning af sårbare områder, jordfordelinger, som skaber større og bedre sammenhængende naturområder og naturfremme i vandområdeindsatsen. Reguleringsmodellen differentieres i 2019 på ca områder med et gennemsnitligt areal på ca ha. Reguleringsmodellen bygger i udgangspunktet på frivillighed. Hjørnestenen i reguleringen er frivillige ansøgningsrunder, hvor der kan søges kompensation for udlæg af efterafgrøder svarende til indsatsbehovet i det pågældende område. Aftaleparterne er enige om, at landmændenes kompensation i 2019 udgør 529 kr. pr. hektar efterafgrøder (op til 83,7 mio. kr, dog således at forligsparterne mødes og drøfter evt. yderligere finansiering, hvis der måtte være behov for dette i forlængelse af midtvejsevalueringen). Den enkelte landmand gives i 2019 fleksibilitet til at veksle et kompenseret efterafgrødeareal til alternative virkemidler med grundvandseffekt som f.eks. reduceret gødskning, tidlig såning og mellemafgrøder, som dermed også kompenseres. Et udestående indsatsbehov efter den frivillige runde realiseres med en ikke-kompenseret obligatorisk forpligtelse, som landmanden vil kunne opfylde med en række alternative virkemidler (se bilag 1). Økologiske og ekstensive arealer fritages fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i forvejen er lav. Dette medfører blandt andet, at bedrifter med en høj andel af græs i sædskiftet får en relativ mindre reduktionsforpligtelse. 3

4 Figur 1: Tidsplan for implementering af målrettet regulering frem til vinter 2019/2020 Forår 2018 Lovforslag fremsættes for målrettet regulering 2019 Efterår 2018 Bekendtgørelse udstedes Lovforslag fremsættes for målrettet regulering 2020 og frem Forår 2019 Frivillig ansøgningsunde Sommer 2019 Evt. restforpligtelse udstedes Efterår 2019 Kontrol af virkemidler Vinter 2019/20 Udbetaling af kompensation Modellen er udviklet til at håndtere et indsatsbehov for at imødegå forringelse af kyst- og grundvand, samt at håndtere en indsats for at skabe gradvis forbedring af vandmiljøtilstanden frem mod Således finansieres kompensationsordningen med nationale midler under de minimis regelsættet i Fra 2020 er det hensigten, at kompensationsordningen i den målrettede regulering skal finansieres via Landdistriktsprogrammet, hvilket kan nødvendiggøre justeringer af reguleringsmodellen. Modellen udarbejdes i overensstemmelse med de generelle principper beskrevet i denne aftale. Den konkrete model fra 2020 afhænger af fortsatte drøftelser mellem regeringen og EU- Kommissionen. Drøftelserne om modellen for målrettet regulering fra 2020 er særligt fokuseret på afgrænsningen mellem Nitratdirektivet og Vandrammedirektivet. Det er en forudsætning for at kunne kompensere målrettet regulering under landdistriktsprogrammet, at Kommissionen anerkender, at den målrettede regulering er implementering af Vandrammedirektivet. Herefter vil det endvidere være nødvendigt at drøfte den konkrete reguleringsmodel med Kommissionen for at kunne overgå til Landdistriktsprogramfinansieret kompensation. Et særligt fokusområde i drøftelserne med Kommissionen er, at det skal være muligt at kunne anvende et udvalg af alternative virkemidler i målrettet regulering. I forhold til en statsstøtteordning skal det bemærkes, at der i udgangspunktet vil være de samme krav til godkendelse som til en LDP-ordning. Aftaleparterne er derfor opmærksomme på, at det, for at opnå Kommissionens godkendelse af enten en LDP- eller statsstøtteordning, kan blive nødvendigt at foretage tilpasninger af modellen for målrettet regulering fra Såfremt drøftelserne med EU-Kommissionen leder til, at reguleringsmodellen eller indsatsbehovet skal justeres væsentligt, mødes aftaleparterne igen. 4

5 Figur 2: Tidsplan for udvikling af målrettet regulering Folketingsbehandling af lov om målrettet regulering 2018 Drøftelser med KOM om forlængelse af kvægundtagelse samt godkendelse af LDPfinansiering af målrettet regulering fra Offentliggørelse af model ifm. fremsættelse af lov om målrettet regulering 2020 og frem. Beslutning om reguleringsmodel for 3. planperiode ( ) I Naturpakken (maj 2016) aftalte den daværende Regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti rammerne for den fremtidige kvælstofregulering. Det fremgår således af Naturpakken: Med nærværende aftale tilkendegiver aftalepartierne (Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), at de med Aftale om en Fødevare- og landbrugspakke er enige om grundlaget for den samlede fremadrettede kvælstofregulering, og at alle kvælstofregulerende indsatser er forligsstof, hvor der skal være enighed mellem forligsparterne. Nærværende aftale viderefører Naturpakkens og Fødevare- og landbrugspakkens (december 2015) forligsbinding for Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti, dermed er bl.a. indsatsbehovet i tredje vandplanperiode forligsstof mellem Regeringen og Dansk Folkeparti. Aftaleparterne mødes årligt med henblik på status for og udviklingen af - den målrettede regulering. Aftaleparterne skal mødes i 2020 og blive enige om en model for stadig mere målrettet regulering i tredje vandplanperiode. Aftaleparterne er enige om at stemme for den nødvendige lovgivning, der skal implementere nærværende aftale. Aftaleparterne er enige om, at der skal ydes kompensation svarende til de faktiske omkostninger for landmændene i 2020 og Såfremt EU-Kommissionen ikke accepterer, at der kan ydes kompensation efter Landdistriktsprogrammet, skal kompensation for målrettet regulering løftes på anden vis end gennem Landdistriktsprogrammet. Aftaleparterne forpligtes til at finde finansiering hertil. 5

6 Bilag 1: Virkemidler i den målrettede regulering Af nedenstående tabel fremgår de virkemidler, der kan anvendes i målrettet regulering i 2019, herunder omregningsfaktorer mellem virkemidlerne. Der anvendes samme omregningsfaktorer og bestemmelser vedr. virkemidlernes udlæg, som i det pligtige efterafgrødesystem. Omregningsfaktorerne justeres løbende med ny faglig viden. Virkemidler Effekt (kg kvælstof pr. hektar)* Efterafgrøder 33 Alternativer Omregning til efterafgrøder (hektar) Tidlig såning 4 til 1 Mellemafgrøder 2 til 1 Energiafgrøder 0,8 til 1 Brak 1 til 1 Frivillig kvotereduktion Organisk gødning: Under 80 kg N/ha 93 kg N Afbrænding af fiberfraktion fra husdyrgødning Organisk gødning: Over 80 K N/ha 150 kg N Organisk gødning svarende til 870 Kg N erstatter 1 ha efterafgrøde * effekt i rodzonen. Den endelige effekt ift. de enkelte kystvande afhænger, udover effekten i rodzonen, af retentionen, dvs. hvor stor en andel af den kvælstof der når rodzonen, som omsættes inden kvælstoffet når de enkelte kystvande. Kendskabet til det enkelte områdes retention anvendes i den frivillige runde til at opnå en så effektiv indsats som muligt. 6

7 Bilag 2: Oversigt over igangsatte forskningsprojekter som kan medvirke til opdatering af det faglige grundlag for en stadig mere målrettet regulering Aftaleparterne er enige om at reguleringsmodellen i målrettet regulering skal udvikles således, at den på sigt kan differentieres i forhold til bl.a. jordbundstype, afgrødehistorik, afgrødevalg, retention og oplandskortlægning. Et centralt redskab i denne sammenhæng er det såkaldte retentionskort, som viser fordelingen af kvælstofomsætning. Retentionskortet blev senest opdateret i 2015 på baggrund af et samarbejde mellem GEUS og Aarhus Universitet. Der bliver i perioden frem mod indsamlet ny viden på nogle af de centrale områder, der kan bidrage til at bestemme omsætningen med større sikkerhed. Et retentionskort opdateret på baggrund af nedenstående projekter vil kunne indgå i målrettet regulering i tredje planperiode. Det er ikke muligt at vurdere omfang, omkostninger og finansiering af opdateringen før nedenstående forskningsprojekters afslutning. Følgende igangsatte forskningsprojekter vil kunne indgå i skabelsen af et forbedret retentionskortet: 1. Projekter om kortlægning af dræn og kvælstof-omsætning i forskellige jordtyper (afsluttes ultimo 2019) To projekter der har fokus på kvælstofomsætningen i forskellige jordtyper og afdækker betydningen af dræn for kvælstoftransporten og -omsætningen. 2. idræn ( ) Udledningen af næringsstoffer er højere i dag end i år 1900, som følge af at dræning og afvanding over tid har medført en reduktion i landskabets naturlige kapacitet for at omsætte og tilbageholde næringsstoffer. I takt med at der retableres vådområder og etableres konstruerede minivådområder vil dette fremadrettet have betydning for omsætningen. I idræn projektet ses der på potentialet for at øge retentionen i et konkret opland (Norsminde Fjord) ved at etablere landskabsfiltre (minivådområder og vådområder). 3. TReNDs ( ) I TReNDS projektet udvikles og afprøves nye metoder og redskaber til at undersøge transporten og omsætningen af nitrat i dræn og lavbundsområder. I projektet arbejdes med at udvide kendskab til variationen i den naturlige nitratomsætning på relativ lille skala. Denne eksisterer ikke pt. på grund af videnshuller specielt med hensyn til betydningen af markdræn og lavbundsarealer, samt undergrundens geokemiske forhold. 4. Nye målestationer og opdatering af QNP modellen Som opfølgning på aftale om Fødevare- og landbruspakken er der etableret ca. 200 nye målestationer, der opgør udledningen af kvælstof og fosfor på en mere differentieret skala og med udvidelse af det målte opland. Stationerne driftes i perioden Resultaterne derfra kan anvendes i kalibrering af et opdateret retentionskort ved at sammenholde den målte udledning med den modellerede transport og omsætning, og dermed nedbringe usikkerheden på retentionskortet. På baggrund af resultaterne forberedes en opdatering af modellen for umålt opland i Resultatet af den opdaterede model vil også kunne anvendes til at nedbringe usikkerheden. 5. Ny fællesoffentlig højdemodel udviklet (er afsluttet) 7

8 Danmarks Højdemodel indeholder detaljeret information om højdeforholdene i Danmark og kan bl.a. bruges til at kortlægge, hvor vandet strømmer hen og samler sig ved ekstreme vejrhændelser som stormflod og skybrud. Disse højdedata giver mulighed for at producere detaljerede og præcise kort, der viser vandets indtrængen og udbredelse i by og langs kyster og vandløb for hele landet. 6. Projekt om ny oplandskortlægning (afsluttes tidligst 2019) Da der er kommet en ny fællesoffentlig højdemodel samt nyt fællesoffentlig vandløbskort er Miljøstyrelsen ved at genberegne oplandskortet. Efter den første overordnede genberegningen må der forventes at der skal foretages ekstra justeringer af oplandskortet for at sikre dets validitet også på lokale forhold af betydning for oplandsafgrænsningen. Behov for supplerende projekter Ovenstående projekter vil give et forbedret fagligt grundlag for udarbejdelse af et opdateret retentionskort med forbedret sikkerhed. Såfremt der bliver igangsat supplerende projekter om omsætning af kvælstof i de øvre jordlag i eller under rodzonen, samt bedre bestemmelse af redox-zonens beliggenhed (grænsen mellem iltet og iltfrit vand, hvor kvælstofomsætningen sker) vil dette yderligere kunne forbedre det faglige grundlag. Eventuel yderligere forbedringsmulighed på baggrund af GUDP-projekt SEGES og bl.a. GEUS og Aarhus Universitet har et GUDP forskningsprojekt om emissionsbaseret kvælstof- og arealregulering. I projektet arbejdes der med at udvikle og teste metoder til måling af kvælstoftab fra små lokale landbrugsarealer. Det skal undersøges om denne metode kan anvendes til yderligere kalibrering af den viden, der skal bruges til at lave en stadig mere målrettet regulering. Det skal blandt andet afklares om resultater fra projektet på sigt vil kunne give mulighed for en lokal udfordringsret ift. retentionskortet og dermed nedbringe usikkerheden på retentionskortet yderligere jf. punkt 4 ovenfor. 8

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret

Læs mere

Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering

Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering Den 3. april 2019 Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti indgik den 16. januar 2018 Aftale om målrettet

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018 Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og

Læs mere

Målrettet regulering!

Målrettet regulering! Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte

Læs mere

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse

Læs mere

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler

Læs mere

Velkomst og introduktion til TReNDS

Velkomst og introduktion til TReNDS TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

Læs mere

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for

Læs mere

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation

Læs mere

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn

Læs mere

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer

Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand

U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand U D K A S T ATV-møde d. 18. juni 2014 Natur- og Landbrugskommissionen 18. april 2013:

Læs mere

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 27. juli 2018

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 27. juli 2018 Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 27. juli 2018 Høringsnotat Bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 Udkast af 22. juni 2018 til bekendtgørelse

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Landbrugspakken Igen til debat Professor Jørgen E. Olesen Udfordringer for landbrug og fødevareproduktion Produktivitet Kvantitet og kvalitet

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser

Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene

Læs mere

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale

Læs mere

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring

Læs mere

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og

Læs mere

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT 30. Marts 2016 Camilla Vestergaard SEGES, Planter & Miljø INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT DAGEN I DAG 12:30 Velkommen og introduktion 12:45 Oplæg + spørgsmål 13:15 Intro til idéproces 13:30

Læs mere

Erhvervsregulering J.nr Ref. MAESA/LISVI Den 13. august Til høringsparterne

Erhvervsregulering J.nr Ref. MAESA/LISVI Den 13. august Til høringsparterne Til høringsparterne Erhvervsregulering J.nr. 2018-8806 Ref. MAESA/LISVI Den 13. august 2018 Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (tilladelse til ammoniakbehandling af halm og til

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske

Læs mere

Landbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende

Landbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende Til høringsparterne Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-6110-000031 Den 12. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende 2019/2020 (plantedækkebekendtgørelsen) Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål

Læs mere

Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015

Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015 UDVALGET FOR KVÆLSTOFREGULERING Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015 Kvælstofudvalget har foretaget en konsolidering af fire nærmere definerede forhold omkring det faglige

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 2015 ddd Der Der 2 Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Titel: Pilotprojekt for ny målrettet

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen Norsminde Oplandsråd, Norsminde Kro, 24. november 2016 Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen Professor Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund

Læs mere

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer 4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder

Læs mere

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering

Læs mere

KL Miljøministeriet 27. november 2009

KL Miljøministeriet 27. november 2009 KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet

Læs mere

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås. Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 ikke

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Økonomi, regulering og landbrugspakke

Økonomi, regulering og landbrugspakke + AF BRIAN H. JACOBSEN & BERIT HASLER Økonomi, regulering og landbrugspakke Analyser viser, at der samlet set er store økonomiske gevinster ved målretning, men også at der vil være betydelig forskel mellem,

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger 23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke

Læs mere

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau Den 6.10.2015 Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau Fastsættelse af grænseværdier samt mark- og gødningsplanlægning under en emissionsbaseret kvælstofregulering Disposition 1. Baggrund

Læs mere