Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Transkript

1 Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd

2 Aqqaluaq Egede Narsaq aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit anguniagaat Kujataani Inuit Ataqatigiit kommunerujussuarnut qi neq qusaarnisssaq piareersarlugu Qaqortumi februaarip 9-aniit 11-at ilanngullugu isumasioqatigiikkamik imaattumik nalunaaruteqarusupput: Kujataani Inuit Ataqatigiit kommunimi nutaassami up peraarput angussallugu innuttaasut ullumikkornit atukkatigut naligiinnerusumik kiffartuunneqarnikkut assigiissaarinissaq innuttaasut peqatigalugit pitsaane rulissasoq. Kujataani kommunissatsinni aningaasarsiornikkut inuussutissarssiornikkullu ataatsimoorfigisatsinnik ineriartortitsinissamut periarfissat nutaat atorluarusuppavut innuttaasut minnerunngitsumillu aalisar tortatta, piniartortatta uumasuuteqarnermillu inuussutissarsiutillit qanimut suleqatiginerisigut. Aalisartortavut, piniartortavut minnerunngitsumillu uumasuuteqarnermik inuussutissarsiuteqartortavut ta matumani qaangiinnarneqarsinnaanngillat. Inuussu tis sarsiutiminnik ilungersorlutik ingerlatallit nunatsinnilu inuussutissaqarnikkut aningaasarsi ornikkullu toqqammavigigatsigik, suna tamaat tikillugu taperserusuppavut, ineriartornissamut nutaanillu periarfissanik pilersitsiniarnermut aqqutissiuunnerisigut. Inuit Ataqatigiinni piareersimavugut kommunissatsinni Aqutsisoqarfik ataasiulerpat ineriartortinnissaanut sulilernissatsinnut. Sumiiffinni sulliffeqarfiit qanimut suleqatigalugit ingerlatsineq pisariaqarpoq pikkoriffigisaat atorluarlugit. Inuussutissarsiutinik ineriartortitsineq, siuarsaanissaq nutaanillu pilersitsineq tassaapput suliffissa qartitsinikkut periarfissanik pilersitsinissamut aqqutissat. Inuit sulisinnaasut tamaasa atorfissaqartippavut pisortatigoortumillu kivitseqataanissamut periarfissanik pitsaa ne rusunik Inuit Ataqatigiinni aqqutissiuerusuppugut. Suliffissaaleqisunik piginnaanngorsaaqqiineq aallaavigalugu sulilerseqqinnissaat anguniarneqassaaq tassani suliffissaaleqisut tamarmik pilersaarusiorluakkamik piginnaasaat soqutigisaallu aallavigalugit. 2 kujataa 2008 syd

3 Debora Kleist Nanortalik tippu.ia.gl Elias Efraimsen Alluitsup Paa elias.ia.gl Ilaqutariit peqqissut meeqqat peqqissut Inuit Ataqatigiit qilanaarpugut kujataani kommunit kattuppata Aqutsisoqarfik -llu ataasiulerpat pigeriikkatta siunnerfittalu ineriartortinnissaannut. Minnerunngitsumik qilanaaarpugut meeqqat atugarisaasa pitsanngorsarnissaanni atugarliutaasunut peqqutaasut nassaarinissaannut aaqqiiviginissaasalu sulissutiginissaannut. Tamatumani pingaartillugu taasariaqarsoraarput meeqqat ulluinnarni atugaat pitsanngorsarneqassappatta tamanna angajoqqaanit aallaveqartariaqarmat. Inuit Ataqatigiinni isumaqarluinnarpugut innuttaasut peqqissut kingunerissagaa ilaqutariit peqqissut taamaalippallu meeqqat peqqissut. Isumaqarpugut anguniakkat aatsaat anguneqarsinnaasut innuttaasunik peqateqarluni oqallinnertigut tamatumalu kingunerisaanik timitalersuinikkut. Pingaartipparput nutaamik kujataani ataatsimut Aqutsisoqarfik -taassami inuttut, ilaqutariittut inuiaqatigiittullu inerikkiartornitsinni meerartatta atugarliortitaasut atukkatigut pitsannguutissaannik ikioqatigiinnikkut angusaqarluarnissarput. Tamanna aatsaat pisinnaavoq innuttaasunik qanimut suleqateqarnikkut sulisorisanillu pikkorissaajuarnikkut. Kiffartuussineq pitsaaneq - eqaanneq Erinigivarput kommunerujussuassami Aqut si soqar fik -up ineriartortinnissaanut suleqataassalluta. Inuit Ata qatigiinni pingaartipparput aaqqissuus sineq nutaaq manna ammaassissasoq, pitsaasumik ingerlareersut atorluarnissaannut ingerlatiinnarnissaannullu. Angu niagarput tassaavoq innuttaasunik kiffartuussineq pit saaneq eqaannerlu. Sullissinerup pitsannguutissaannik ujartueqatigiinnissamut piareersimanerput aallaa vigalugu, anguniakkat nutaat innuttaasunit qanimut suleqataaffiusinnaasut eqaatsumik ujartussavagut pe qatigiinneq suleqatigiinnerlu aallaaavigalugit. Ataatsimut pitsaanerusumik eqaannerusumillu kif fartuussinissamik siunertaqarnitsinni nunaqarfimmiortatta qanimut suleqatiginissaat pingaartilluinnarparput. Isu maqarpugut nunaqarfinnik peqati- kujataa 2008 syd 3

4 Elisabeth Jakobsen Narsarmijit elisabeth.ia.gl Henrik Brummerstedt Nanortalik henrik.ia.g giin nikkut sullissineq pitsaaneq anguneqassappat allaffissornikkut aamma eqqaatsumik sullissineq pisariaqartoq. Nunaqarfinni aqutsisut aqqutigalugit massakkumut oqartussaa qa taa neq suli annertusartariaqartutut isigaarput aammalu nunaqarfiit pillugit ingerlatsinermi aqutsisoqarfik eqaallisartariaqarpoq sullissineq pitsanngorsarneqarniassammat. Taamaattumik siunnersuutigaarput immikkut aqutsisoqarfimmi nunarfiit pillugit sullissiveqalernissaa. Tas suu nakkut ineriartortitsineq oqartussaaqataanerlugu qulakkeerneqassammata. Inulerineq isumaginninneq naligiittullu inooqatigiinneq Ataatsimuulernitsinni suliassarpassuit nutaat takkussuutissasut ilisimalluinnarparput. Tamakku ilagilluinnarpaat akitigut naligiissaarinissap pingaaruteqassusia. Taasariaqartut amerlapput pingaarnerillu ilaat tassaapput meeqqerivinnut akit utoqqarnullu inuussutissarititat naligiissarnissaat. Kujataani kommuunit kattunnerisigut akileraarutitigut, meeqqerivinni akitigut, utoqqaat atugaasigut, suliffissaqartitsinikkut allatigullu aningaasarsiornikkut periarfissat nutaat atorluarneqarnissaat ilungersuutigissavagut inuit tamatta pisinnaatitaaffigereeratsigit. Nunatsinni innuttaasugut tamattta assigiinnerusumik atugassaqalernissatsinnut periarfissat ammapput. Naligiimmik periarfissaqartariaqarpugut minnerunngit sumik pisortanit kiffartuuneqarnermi assigiimmik pineqartariaqaratta. Nukittunerit annerusumik kivitseqataanerisigut sanngiin nerusumillu atugaqartut nukitsorsarnerisigut naligiittut inooqatigiinneq anguneqassasoq upperaar put. 4 kujataa 2008 syd

5 Ingemann Dorph Tasiusaq ingemann.ia.gl Lasse Davidsen Qaqortoq lasse.ia.gl Målsætninger for Inuit Ataqatigiit Sydgrønland Inuit Ataqatigiit Sydgrønland har som forberedelse til valg til overgangsudvalgene afholdt et seminar i Qaqortoq i dagene februar og skal i denne forbindelse fremkomme med følgende: Inuit Ataqatigiit Sydgrønland tror på, at borgerne i den kommende nye kommuner gennem en mere ensartet service, kan opnå mere ligelige levevilkår, og at dette sker i samarbejde med borgerne. Vi vil udnytte vore nye fælles økonomiske og erhvervs mæssige muligheder i Sydgrønland i tæt samarbejde med borgerne, og ikke mindst i samarbejde med fiskere, fangere og erhvervsudøvere med husdyrhold. Når vi får en Enhedsadministration i vores kommende kommune, er vi i Inuit Ataqatigiit klar til at arbejde for en udvikling af denne. Det er nødvendigt at have et tæt samarbejde med de lokale virksomheder, og udnytte deres kvaliteter. Erhvervsudvikling, erhvervsfremme og etablering af virksomheder er vejen til at skabe arbejdspladser. Vi har brug for alle arbejdsføre, og Inuit Ataqatigiit vil bane vejen for at det offentlige giver mulighed for at folk kan være med til at løfte byrden. Ud fra rehabilisering skal vi give de arbejdsløse mulighed for at komme i arbejde igen, idet der udarbejdes kvalificerede handlingsplaner ud fra de enkeltes kvalifikationer og interesser. I den forbindelse kan vi ikke komme uden om fiskerne, fangerne og ikke mindst erhvervsudøverne med husdyrhold. De udøver deres erhverv under barske forhold, og danner basis for tilførsel af fødevarer og vor økonomi, derfor vil vi støtte med alle midler, således at vi baner vejen for udviling og og etablering af nye muligheder. kujataa 2008 syd 5

6 Lisbeth S. Pedersen Qaqortoq lisbeth.ia.gl Niels Egede Narsaq nielse.ia.gl En sund familie sunde børn Inuit Ataqatigiit glæder sig til når de sydgrønlandske kommuner er blevet sammenlagt og Enhedsadministrationen er virkeligjort, at videreudvikle det allerede eksisterende ligesom vi glæder os til at videreudvikle vore mål. Ikke mindst glæder vi os til arbejdet med at forbedre børns vilkår, og således få afdækket årsagerne til de dårlige vilkår og arbejde os frem for at løse dem. Vi mener det er vigtigt at nævne, at såfremt vi skal forbedre børns vilkår, så skal bestræbelserne have udgangspunkt i forældrene. Inuit Ataqatigiit er overbeviste om at sunde borgere vil resultere i sunde familier og i sidste ende sunde børn. Vi mener, at målene kun kan nås gennem dialog med borgerne og efterfølgende realiserer disse. Vi synes det er vigtigt at man i bestræbelserne for at udvikle mennesket, familielivet og samfundet som helhed i den kommende sydgrønlandske Enhedsadministration, gennem et samarbejde opnår gode resultater for at forbedre vilkårene for de børn, som lever under dårlige forhold. Bedre service mere flexibel service Vi ser frem til at samarbejde om at udvikle Enhedsadministrationen i den kommende storkommune. Inuit Ataqatigiit lægger vægt på at den nye ordning åbner muligheden for at udnytte de eksisterende positive muligheder og at disse får lov til at fortsætte. Vores mål er en bedre og mere flexibel service overfor borgerne. Vi er klar til at samarbejde for at finde løsninger til forbedring af servicen overfor borgerne, og med udgangspunkt i enhed og samarbejde vil finde nye mål som borgerne kan have et tæt samarbejde om. I vores mål for en bedre og mere flexibel service skal vi ikke glemme at have et tæt samabejde med bygderne. Vi mener at såfremt vi skal opnå en forbedret fælles service i bygderne, så er det nødvendigt med en flexibel administration. Vi synes vi bør videreudvikle nærdemokratiet i samarbejde med bygdebestyrelserne, ligesom enhedsadministrationens behandling af bygdesager skal bør gøres mere flexibel, således at servicen kan blive forbedret. 6 kujataa 2008 syd

7 Nukannguaq Adolfsen Qaqortoq palaseqarfik Sofus Hansen Narsaq sofus.ia.gl Derfor foreslår vi at der bliver etableret en bygdeafdeling i enhedsadministrationen. Derigennem kan man sikre udvikling og nærdemokratiet. Mennesker det sociale område og sameksistens i lighed Vi er fuldt ud klar over at der kommer mange nye opgaver når vi er blevet sammenlagt. En af disse er vigtigheden af ens priser. Der er mange ting der kan nævnes, og en af de vigtigste er en harmonisering af betalingen til børneinstitutionerne og de ældres alderspension, som skal dække alle livsfornødenheder. Alle muligheder står åbne for at alle borgere i Grønland får mere lige forhold. Vi bør alle have lige muligheder, ikke mindst i forhold til den service vi får fra det offentlige bør vi behandles ens. Vi tror på at når de ressourcestærke yder mere og de ressourcesvage styrkes, så kan vi opnå en ligeværdig sameksistens. I forbindelse med sammenlægningen af de sydgrønlandske kommuner vil vi bestræbe os på at udnytte de nye muligheder inden for skat, betaling til børneinstitutionerne, de ældres levevilkår, og andre økonomiske muligheder, idet de allerede indgår i vore rettigheder. kujataa 2008 syd 7

8 Tunniussassaqarpugut Nunatsinni inuit it missaanniippugut, nunaqarfinni 60-it missaanniittuni illoqarfinnilu 18-ni najugaqarluta sisamanik kommuneqalissalluta qinersissaagut kommunilli nunaqarfiit illoqarfiillu qassiugaluarpataaluunniit inuiattut ataasiuvugut nunaqqatigiippugut tamannalu aamma qinersinermi matumani eqqaamassavarput. Ataatsimoorluta iluaqutissatsinnik tamatta tunniussassaqarpugut. Timikkut anersaakkullu. Kommuuneqatissatsinnut sunik tunniussassaqarnerluta allallu iluaqutigisinnaasaannik sunik peqarnerluta tappiffiginiassagipput Inuit Ataqatigiit-niit tamanut kajumissaarutigissavarput. Qinikkatut aalajangiisartut ikilerujussuassammata kikkut allat soqutiginnittut piumasullu tamarmik piviusumik aalajangiiniarnerni akuutsinneqarnissaat, peqatigiiffiugunik, sulisuugunik allatulluunniit soqutigisaqarunik, tamarmik sunniuteqarnissamut, akuunissamut akisussaaqataanissamullu periarfissittariaqarput. April-ip 8-anni qinersinitsigut aalajangissavarput politikkikkut qanoq siunnerfeqarluta sunillu anguniagaqarluta kommuunissatsinni nutaani kattussuutissanerluta. Qiner sissaagut inunnik taamatut suliaqartussatut piukkussatsinnik. Inuit Ataqatigiit sinniisaat piareersimapput suliassamut angisuumut pissanganartumut periarfissarpassuarnillu ammaassisussamut peqataassallutik. Piumasaqaataassaaq qinigassavut tassaassasut siunnerfimminnut aalajaatsut, nikallujuitsut, suleqatiginnikkusuttut, ataatsimoornissamik pingaartitsisut, naalaarsinnaasut paasinnissinnaasullu, alakkaamasaqartut inuit qinigassagut akisussaaffimminnut tunniusimasuusariaqarput. Inuit Ataqatigiit sinnerlugit qineqqusaartuvut tamakku tunngavigalugit sulinissamut piareersimapput. Vi har noget at give Vi er ca indbyggere, som bor i ca. 60 bygder og 18 byer, og som nu skal til valg for at skabe 4 nye kommuner men uanset, hvor mange kommuner, byer og bygder vi måtte bo i, er vi ét folk, vi bor i det samme land og det skal vi huske også ved det kommende valg. Vi har allesammen noget at bidrage med til fællesskabet. Både materielt og kulturelt. Inuit Ataqatigiit opfordrer til at vi fokuserer på, hvad vi hver især kan bidrage med i vores nye storkommuner og hvordan vi sammen kan skabe optimale betingelser i det nye fællesskab. Der bliver væsentligt færre folkevalgte til at tage beslutningerne, derfor er det også desto endnu mere nødvendigt at andre interessenter inddrages reelt i beslutningsprocesserne, om det er foreninger, medarbejdere eller andre, må de alle gives mulighed for indflydelse, deltagelse og til at tage medansvar. Den 8. april skal vi beslutte, hvilken politik og hvilke mål vi vil efterstræbe, når vi skal samles i vores fælles nye storkommuner. Vi skal vælge de mennesker som vi har tillid til kan løfte denne opgave. Inuit Ataqatigiit s kandidater er parate til at deltage i det kommende store, spændende og nyskabende projekt. Kravene til kandidaterne må være at de holder fast ved deres mål, at de er vedholdende, samarbejdsorienterede, at de er samlende, at de kan lytte og forstå og at de er velorienterede vi skal vælge mennesker som lever op til deres ansvar. Vore kandidater hos Inuit Ataqatigiit er parate til at arbejde på det grundlag. kommune.ia.gl kujataa 2008 syd