Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
|
|
- Nora Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden Se 'European Agricultural Fund for Rural Development' (EAFRD) Promilleafgiftsfonden for landbrug
2 SARA Resultater af undersøgelser af fodringsmæssige sammenhænge til besætningsproblemer med subakut vomacidose Af seniorkonsulent Finn Strudsholm, AgroTech Sammendrag Subklinisk sur vom (SARA) er svært at måle i praksis, men data fra danske problembesætninger tyder på, at SARA udgør en del af komplekset omkring fodringsrelaterede problemer. Signaler på SARA i problembesætninger kan være lav foderoptagelse, lav fodereffektivitet, svingende fedtprocenter, mange køer med lave F/P-forhold, svingende gødningsscorer, lange partikler i gødningen, tilfælde af løbedrejning, diarré, laminitis og en høj frekvens af leverbylder hos slagtekøerne. I et demonstrationsprojekt under Landdistriktsprogrammet 2010 har fire kvægbrugskontorer lavet en detaljeret gennemgang af fodringsmanagement i otte besætninger med SARA-lignende problemer. Den systematiske gennemgang af fodringsmanagement i de otte besætninger viste typiske brist på følgende områder: Manglende frasortering af varmt og svampeinficeret ensilage Usikkerhed om foderets sammensætning herunder tørstof i ensilage Læssenøjagtighed i fuldfoderblander Uklare og svingende rutiner omkring blandetid TMR-rationer med høj stivelse og lavt indhold af effektive fibre Stærk sortering i udfodret fuldfoder Timer med tomt foderbord eller foderbord med stærkt sorteret fuldfoder Sen tilvænning til laktationsfodermidler før kælvning Værktøjet Indeks for Fodringsmanagement - herunder brug af Penn State Partikelseparatoren, systematisk score af gødningskonsistens og vask af gødning i si for tjek for lange partikler - blev af konsulenterne vurderet som illustrative og pædagogiske metoder til fokus på fodringsmanagement. Baggrund for fokus på SARA SARA (Sub Acute Ruminal Acidosis) er en subklinisk tilstand i koens vom, der sandsynligvis findes hos en del danske malkekøer. Vi har ikke mulighed for at følge ph i køernes vom i praksis, men normalt definerer man SARA som en tilstand, hvor ph er lavere end 5,5 i mere end 3 timer i døgnet (Kleen, 2010; Enemark, 2009). SARA er resultatet af en ubalance i koens vom med en høj syreproduktion, der resulterer i længere perioder med ph under 5,5. ph mellem 5-5 og 5,8 kan betragtes som en risikozone (Enemark, 2009), mens ph mellem 6,0 og 6,5 giver den bedste fiberfordøjelse. Selv hos helt sunde køer vil ph svinge betydeligt under 6,0 i perioder, hvor koen lige har indtaget hurtigt omsættelige kulhydrater. Har rationen mange letomsættelige kulhydrater og for få effektive fibre, er situationen typisk, at der dannes flere flygtige fedtsyrer, end det basiske spyt kan neutralisere og vommens papiller kan absorbere.
3 Der er ikke lavet større danske kliniske undersøgelser, som dokumenterer forekomsten af SARA i Danmark, men undersøgelser fra Holland, Italien og USA viser, at SARA er meget udbredt i produktions- og fodringssystemer, som ligner det danske (TMR, staldfodring, majsensilage, græsensilage og stivelsesholdigt kraftfoder). Kliniske undersøgelser med udtagning af vomvæske med vomspyd fra 197 køer i 18 besætninger i Holland viste, at 13,8 % af køerne stod med SARA. Den hollandske undersøgelse fandt samtidig stor variation mellem besætninger. I syv af de testede besætninger var der ikke tegn på SARA, mens der var SARA hos op til 38 % af køerne i de øvrige 11 besætninger. (Kleen el al., 2009). En amerikansk undersøgelse af 662 køer i 55 besætninger viste, at % af køerne i tidlig og midtlaktation har SARA under amerikanske fodringsforhold (Krause & Oetzel, 2006). Selv om der ikke findes danske opgørelser over forekomsten af SARA, er det sandsynligt, at SARA spiller en rolle i fodringsrelaterede problemkomplekser med symptomer som lav foderoptagelse, lav fodereffektivitet, løbedrejninger, lave og svingende fedtprocenter, laminitis eller mange tidligt udsatte og døde køer. De fleste besætninger fodrer efter foderplaner, som er optimeret indenfor de vejledende grænser for næringsstoffer. Får køerne den planlagte ration, burde der derfor ikke være mange fodringsrelaterede problemer. Det er imidlertid velkendt, at der kan være stor forskel på den ration, som bliver beregnet på papiret og den ration koen faktisk æder. Populært omtales fænomenet som De fire foderrationer : den afstemte foderplan fra computeren; den ration, som kommer i fuldfoderblanderen; den blanding, som kommer ud af mixeren og endelig den ration, som den enkelte ko æder. Hyppige kilder til forskelle mellem afstemt plan og koens faktiske ration er usikkerheder på foderets sammensætning, unøjagtig udvejning til blandevogn, utilstrækkelig/ustabil blandeproces og køernes sortering i blandingen. Sortering betyder, at der kan være stor variation mellem de enkelte køers ration, selv om de som udgangspunkt har adgang til den samme blanding på foderbordet. Køer med SARA æder typisk for lidt og for uregelmæssigt. Koens reaktion på et vom ph under 5,5 er således, at hun stopper med at æde, indtil ph er over tærsklen igen. Demoprojekt i otte besætninger I 2010 gennemfører Videncentret for Landbrug, Kvæg sammen med fire DLBR-kvægbrugskontorer og AgroTech et demonstrationsprojekt i otte malkekvægbesætninger med fodringsrelaterede problemer. Formålet med projektet er at: undersøge for brist i fodringsmanagement hos besætninger med tegn på SARA systematisere besætningsdata med mulig relation til SARA iværksætte handlingsplaner for ændringer i fodringsmanagement følge op på iværksatte handlingsplaner og situationen i besætningerne formidle viden og erfaringer på møder med rådgivere og landmænd og i fagpressen. De fire kvægbrugskontorer gik på jagt efter besætninger med tegn på SARA og valgte hver to besætninger til projektet. Udvælgelsen af besætninger skete på basis af udtræk fra Kvægdatabasen
4 (sygdom, fodrings- og mælkedata) og på konsulentens vurdering af, at besætningen havde problemer relateret til fodringen. Der blev kun valgt konventionelle løsdriftsbesætninger med fuldfoder, køerne på stald hele året og uden AMS. Tabel 1 viser en oversigt med de otte besætninger i demo-projektet. Tabel 1. Medvirkende besætninger og konsulenter i SARA-projektet Besætning Malkekøer/race Ydelse, EKM Kontor Rådgiver DH Centrovice Ulla Hansen JER Centrovice Ulla Hansen DH Jysk Kvæg & Grovfoder Morten Thomsen DH Jysk Kvæg & Grovfoder Morten Thomsen DH AgriNord Claus Larsen DH AgriNord Claus Larsen DH Syddansk Kvæg Jytte Kurtzmann DH Syddansk Kvæg Jytte Kurtzmann Sygdomsdata fra de otte besætninger viste generelt mange tilfælde af løbedrejninger, fordøjelsesforstyrrelser, uspecifikke forgiftninger samt mange tidligt udsatte og døde køer. Flere karakteristika for de udpegede besætninger er vist i tabel 2. Mælkedata fra besætningerne er karakteriseret ved lave og svingende fedtprocenter og høj frekvens af køer med F/P-forhold ved første kontrol efter kælvning på under 1,0. Tabel 2. Besætningsdata ved projektets start (sidste 3 mdr. før første besøg i besætningen) Parameter / Besætning: Antal køer Fedtprocent, tank, gennemsnit 3,91 6,00 4,14 4,03 4,01 4,16 4,09 4,01 Fedtprocent, tank, laveste 3,81 5,70 4,00 3,83 3,90 4,05 3,98 3,87 Fedtprocent, tank, spredning 0,06 0,07 0,04 0,10 0,05 0,04 0,04 0,04 Fedtprocent, ældre køer, dg 3,94 5,80 3,80 4,30 3,89 3,94 3,81 3,82 Fedtprocent, ældre køer, dg, spredning 1,00 0,59 0,52 0,80 0,58 0,49 0,47 0,60 Andel nykælvere med F/P < 1,0 *) 0,04 0,00 0,01 0,07 0,00 0,02 0,03 0,04 Antal døde køer Leverbylder, procent 8,9 2,4 2,0 10,3 6,3 2,0 2,7 0,0 *) F% / P% ved første kontrollering efter kælvning Registreringer I hver af de otte besætninger blev der i maj-juni 2010 gennemført et systematisk Indeks for fodringsmanagement (IFFM), som beskrevet på konsulentsiden på LandbrugsInfo (Anonym, 2010). Indeks for Fodringsmanagement er et værktøj, som sætter systematisk fokus på hele managementkæden fra ensilagestak til koens gødning. Resultaterne fra IFFM blev desuden suppleret med udtræk fra Kvædatabasen vedrørende sygdomsregistreringer og mælkedata, og der blev udarbejdet en samlet rapport af AgroTech.
5 Resultater og kommentarer Tabel 3 viser en række udvalgte resultater fra IFFM i de otte besætninger. Tabellen dækker parametre fra ensilagestak til foderbord og køernes foderoptagelse. Der er lagt særlig vægt på parametre fra IFFM med mulig relation til SARA-komplekset. Tabel 3. Hovedresultater fra Indeks for Fodringsmanagement i otte besætninger Fokusområde / Besætning: Stivelse, g/fe (% af ts) (210) ib Forekomst af dårlig ensilage i siloer ib Fast procedure for frasortering af dårlig ib 0 ensilage Løbende opfølgning på tørstof i ensilage Opbevaring og hygiejne tilskudsfoder ib Fyldningsgrad af mixervogn Kontrol på blandeproces / vejedata 0 Kalibrering af vægt på fuldfodervogn Ensartethed af frisk blanding (Penn State) 0 0 Partikelfordeling, frisk (Penn State) Sortering på foderbord (Penn State) 0 0 Varmedannelse i fuldfoder på foderbord Ædeplads v. foderbord Tilvænning laktationsfoder : parameter er OK; 0: parameter delvis OK; : Parameter ikke OK; Ib: Parameter ikke bedømt Tabel 3 viser, at det er et generelt problem med manglende faste procedurer for frasortering af dårlig eller svampeinficeret ensilage. Det er ligeledes et gennemgående brist, at der ikke følges op på, om recepten bliver fulgt ved ifyldning af fuldfodervognen. Desuden sker der ingen kontrol eller kalibrering af vægten på fuldfoderblanderen. Brug af Penn State Partikelseperatoren flere steder på foderbordet lige efter udfodring viste, at de fleste besætninger udfodrede en homogen blanding på langs ad foderstrengen. Der var generelt få partikler på det øverste sold og for mange på det nederste. Der er ikke faste danske normer for fordelingen, men vejledende grænser med 20:60:20 på de tre solde blev kun med tilnærmelse nået i en enkelt besætning (bes. 5). Det generelle billede var mindre andele på øverste og mellemste sold end de ønskede 20 og 60 % - og en højere andel end de ønskede 20 % på nederste sold. Ingen af de otte besætninger havde problemer med varmedannelse på foderbordet. Bortset fra denne ene parameter, var der en eller flere besætninger, der havde afvigelser på alle parametrene. Det er karakteristisk, at alle besætningerne har forskellige kombinationer af afvigelser fra det optimale, hvilket tydeligt illustrerer, at det er nødvendigt at analysere bredt for at finde fejlkilderne. Tabel 4 viser data fra IFFM vedrørende køernes gødningskonsistens, hvor der blev bedømt gødning fra 25 køer i hver besætning. Desuden viser tabellen resultater fra sigtningen af gødningen fra i alt otte køer per besætning.
6 Tabel 4. Gødningsscore og partikler i gødningen Fokusområde / Besætning: Gødningsscore - gennemsnit 2,9 3,4 3,1 2,7 3,1 3,3 2,6 2,4 Gødningsscore antal køer med < Gødningsscore - spredning 0,6 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 1,0 1,0 Lange partikler (> 1 cm) i gødning *) : Parameter er OK; 0: Parameter delvis OK; : Parameter ikke OK; *) Intervaller: 0-5; 5-15; > 15 Vurderingen af gødningens konsistens efter 1-5 skalaen indgår i IFFM, og her er det optimalt med en gennemsnitlig score på 2,5-3,5. Kun en enkelt besætning lå under dette niveau. En stor spredning i gødningens konsistens kan være udtryk for, at køerne æder forskellige rationer svarende til, at de sorterer i rationen. I IFFM er den optimale spredning i køernes gødningskonsistens fastsat til 0,5. Kun en enkelt besætning lever op til det niveau, mens en spredning i besætning 7 og 8 på 1,0 tyder på stor forskel i den ration, køerne faktisk optager. Lange foderpartikler i gødningen (> 1 cm) efter sigtning i si (maskestørrelse 2,36 mm) er tegn på et dårligt fungerende vommiljø. Kun en enkelt besætning (nr. 3) havde næsten ingen lange partikler i gødningen, mens de øvrige syv lå over det ønskede niveau. Ifølge Nørgaard (2006) er maxnormen for lange partikler omkring fra en gødningsprøve på 100 gram. Jo færre partikler jo mere effektiv tilbageholdelse sker der af store partikler i vommen og dermed sandsynligvis en bedre vomfunktion. Jo færre lange partikler, jo mere effektiv sker fiberfordøjelsen i vommen. Det giver samtidig grundlag for bedre fodereffektivitet og mindre risiko for fordøjelsesbetingede sygdomme. Indsatsområder i handlingsplaner Udpegning af punkter til handlingsplanen i de medvirkende besætninger var nødvendigvis et kompromis mellem de problemområder, der blev identificeret, de ændringer der er praktisk mulige og de tiltag som landmanden er motiveret for at gennemføre. Indsatsområder i handlingsplanerne for de otte besætninger dækkede herefter generelt en række klassiske indsatsområder som: Faste procedurer for frasortering af dårlig ensilage Bedre findeling af langt halm for at forebygge sortering Udtræk af blandetal fra fuldfoderblander som kvalitetskontrol af blandeproces Kontrolvejning af fuldfoderblanderens vægt Justeringer af foderplan (mindre stivelse, flere effektive fibre) Faste fodringsrutiner og flere daglige indfejninger Længere snitlængde i græsensilage ved ny høst Hø til nykælvere Etablering af nykælverafsnit. Af specifikke punkter fra enkelte besætninger kan nævnes (eksempler): Blanding af ekstra foderblanding så blanderen ikke længere er overfyldt Udskiftning af rødsvingelhalm med rajgræshalm Opblanding af mindre foderemner i en del af majsensilagen før det blandes med fuld mængde ensilage Melasse i fuldfoderet Tilsætning af vand til fuldfoderet
7 Roepiller sættes i støb før blanding Introduktion af ludbehandlet hvede Mindre andel af ensilerede roer, som frasorteres og ædes hurtigt af køerne Udeladelse af ludbehandlede rapsfrø, som blev fundet i stort tal i gødningen Udeladelse af langt wrapensilage, der er umuligt at blande homogent i en TMR. Målet med demonstrationsprojektet er blandt andet at vise, at der kan skabes forandringer til det bedre i de medvirkende besætninger. Det er endnu for tidligt (ult. august) at vurdere, om tiltagene giver de ønskede forbedringer i besætningerne. Det bliver evalueret ved et afsluttende besøg i de otte besætninger i løbet af september og oktober måned 2010 og ved fornyet udtræk af data fra Kvægdatabasen. Men de foreløbige erfaringer fra projektet viser, at det er værdifuldt med en systematisk gennemgang af fodringsmanagement for at identificere problemerne. IFFM er i den sammenhæng et godt værktøj, der sikrer systematikken. Bemærk dog, at et fuldt IFFM tager cirka 3 timer. Det er derfor oplagt at bruge dele af værktøjet, hvis man har en formodning om hvilke områder, der er behov for at gå igennem. Brug af Penn State Partikelseparatoren, systematisk score af gødningskonsistens og vask af gødning i si for tjek for lange partikler - blev af konsulenterne vurderet som illustrative og pædagogiske metoder til on-site fokus på fodringsmanagement på bedrifterne. Medvirkende konsulenter og kontorer Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem AgroTech, Videncentret for Landbrug, Kvæg og følgende kvægbrugskonsulenter: Ulla Hansen, Centrovice. Claus Larsen, AgriNord Morten Thomsen, Jysk Kvæg og Grovfoder. Jytte Kurtzmann, Syddansk Kvæg Anerkendelser Projektet er finansieret via midler fra EU's Landdistriktspulje og Mælkeafgiftsfonden.
8 Litteratur og henvisninger Anonym, LandbrugsInfo, Indeks for Fodringsmanagement: Enemark, J.M.D The monitoring, prevention and treatment of sub-acute ruminal acidosis (SARA): A review. The Vet. Journal. 176: Kleen, J.L. & C. Cannizzo Incidence and impact of SARA in dairy herds. Dairy Solutions Symposium, Utrecht University, July 1 st &2 nd, p Kleen, J.L., G.A. Hooijer, J. Rehage & J.P.T.M. Noordhuizen Subacute ruminal acidosis in Dutch dairy herds. Veterinary Record. 164: Krause, K.M. & G.R Oetzel Review: Understanding and preventing subacute ruminal acidosis in dairy herds. Animal Feed Science and Technology. 126: Nørgaard, P Partikelstørrelsesfordelingen I gødning betydning under praksisforhold. Bilag til Boologisk Selskabs Seminar, april p Oetzel, G. R Subacute Ruminal Acidosis in Dairy Cattle. Adv. In Dairy Tech. 15:
SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter
SARA hos malkekøer En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Finn Strudsholm,
Læs mereSARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?
SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereNår fodringsmanagement bliver konkret
Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereGodt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme
Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Fodringsbetingede sygdomme Foderplanen er vigtig for sundheden Det tildelte
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereFuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen
Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereVariation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
Læs mereMuligheder i daglig foderstyring se potentialet
Muligheder i daglig foderstyring se potentialet Dansk Kvægs Kongres 2009 Landmand Bjarne Poulsen Kidmoselund I/S Ejstrupholm Konsulent Ulrik Toftegaard Dansk Kvæg Indhold 1. Hvorfor er emnet interessant?
Læs mereAnbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber
Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde
Læs mereSmart fodring. Lely Vector virker
Brug din tid fornuftigt 03 Smart fodring 05 Lely Vector 07 virker fodringssystemet Ved at automatisere ensformigt arbejde kan du få mere tid til de områder, hvor du ser muligheder. Det gavner køernes sundhed,
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs merePraktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund
Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereFODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereOptimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis
Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og
Læs mereEffektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen
Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereKompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder
Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Niels Bastian Kristensen Fodringsdagen 2/9 2014 Herning Kongrescenter Kompakt fuldfoder + KMP-fuldfoder Det store loop Foder Reelt indtaget
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereSEGES P/S seges.dk KOMPAKT FULDFODER DET PERFEKTE MIX KOMPAKT FULDFODER (FODERET I STRENGEN) SELV JERSEY HOLDER SIG I RO NOGLE GANGE
37... KOMPAKT FULDFODER (FODERET I STRENGEN) KOMPAKT FULDFODER (ÆDEADFÆRD) Rationens skelet, oftest græsensilage, bærer alle komponenter Ingen græsbolde Fodermidlerne er forsvundet Ingen piller eller smuld
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får
Læs mereFokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
Læs mereSidste nyt inden for fodring med majsensilage
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse
Læs mereKvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,
Læs mereEffektive fibre og høj foderværdi - alt i én
ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereGROVFODERSEMINAR 2016: OPTIMAL UDNYTTELSE AF MAJSENSILAGE
Vissenbjerg, 9. februar 2016 Herning, 10. februar 2016 Aalborg, 11. februar 2016 Rudolf Thøgersen og Nikolaj Hansen SEGES Kvæg GROVFODERSEMINAR 2016: OPTIMAL UDNYTTELSE AF MAJSENSILAGE SHREDLAGE IFØLGE
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Introduktion Robotmalknings betydning for ydelsen Fodrings betydning for ydelsen Fodring som virkemiddel på besøgsfrekvens Link til European Agricultural
Læs mereEnergibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,
Læs mereDrøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse
Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og
Læs mereSOP-fodring beskriver de arbejdsgange, der sikrer en ensartet fodring af dine køer.
SOP-Fodring SOP-fodring beskriver de arbejdsgange, der sikrer en ensartet fodring af dine køer. Blandt de emner der behandles, er: Læsning Blanding og udfodring af fuldfoder Blanding og udfodring af kompaktfuldfoder
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs merePRÆCISIONSFODRING MED DIGITAL FODERSTYRING OG IN-LINE NIR. Niels Bastian Kristensen
PRÆCISIONSFODRING MED DIGITAL FODERSTYRING OG IN-LINE NIR Niels Bastian Kristensen Digital foderstyring 2.. Mark Lager Stald Proces/ forbruger Indkøb Realisering af potentialet i digital foderstyring er
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereIN-LINE NIR OG VEJEDATA FRA FULDFODERVOGNE HVOR LANGT ER DEN DIGITALE FODERSTYRING? Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation 5.
IN-LINE NIR OG VEJEDATA FRA FULDFODERVOGNE HVOR LANGT ER DEN DIGITALE FODERSTYRING? Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation 5. September 2017 FODRINGSBIOLOGISK OPTIMERING AF FREMTIDENS MÆLKEPRODUKTION
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereEnsilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på to måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Læs mereMycoplasma + Husdyr RYK Et mix af projektarbejde og produktudvikling
Mycoplasma + Husdyr 2.0 + RYK Et mix af projektarbejde og produktudvikling Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg nielsbk@vfl.dk / 3051 3108 Knowledge Centre for Agriculture, Denmark
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. Side HP-Pulp 2 HP-Pulp kort fortalt 3 HP-Pulp i plansilo 4-7 HP-Pulp i Hård-Pak 8-9 Eksempler på foderplaner 10-11 2 HP-Pulp HP-Pulp er et unikt foderstof
Læs mereMuligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Læs mereHandlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent
Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine
Læs mereFoto: Helle Dahl Schmidt
Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereFodring efter goldkoens fysiologiske behov
Fodring efter goldkoens fysiologiske behov DORTE BRASK-PEDERSEN, KVÆGRÅDGIVER Agenda Hvad skal fodring bidrage med i goldkoperioden? Fodringsstrategier Hvad er goldkoens behov? Energi/foderstyrke Protein
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereGLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, 2000 Undgå for lavt glukose/for
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereShredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?
Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne? Betina Amdisen Røjen, Anne Mette Hostrup Kjeldsen, Niels Bastian Kristensen HusdyrInnovation, Kvæg Fodringsdagen Herning 2018-09-11
Læs mereBedre opstart af køer i AMS
Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereFå styr på Grovfoderproduktionen
Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereVarmestress erfaringer fra Danmark. Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt - Mobil:
Varmestress erfaringer fra Danmark Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt nvh@lmo.dk - Mobil: 2999 5735 Disposition Kort om varmestress Sådan kan varmestress håndteres Eksempler på løsninger fra Danmark
Læs mereMÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for
Læs mereEvaluering ved landmænd:
Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet
Læs mereÉn fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech
Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereVejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Rediger foderplan...
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Læs mereKVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs
KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereNyt fodringskoncept til småkalve substans og perspektiver
Nyt fodringskoncept til småkalve substans og perspektiver N. B. Kristensen, J. Sehested, S. K. Jensen og M. Vestergaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Normal praksis
Læs mereOptimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau
Læs mereFodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Læs mereENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017
ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 PROJEKT OM ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKO-KØER Baggrund: Energiudnyttelsen ligger lavere hos
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs merePerfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereStivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,
Læs mereKom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol
Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol 1 Kom godtigangmeddlbrnorforfoderkontrol Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderkontrol. Med DLBR NorFor Foderkontrol du det optimale
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereSlagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.
Slagtekalve Kraftfoder til slagtekalve af Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen 2, Jakob Kvistgaard 3, Per Spleth 4 og Niels Bastian Kristensen 1 1 Institut for Husdyrbiologi og -sundhed,
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereOptimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs mereKraftfoderstrategier i et AMS system
Kraftfoderstrategier i et AMS system Martin R. Weisbjerg og Lene Munksgaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sammendrag Automatisk
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning til ungdyr i DLBR NorFor Foderstyring. Med DLBR
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mere