Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.
|
|
|
- Augusta Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering af disse kontakt da Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech. Afgrøde / NFTS nr. Korn Formler (NFTS nr. indsat i parentes) hkg kerne/ha med 15 % vand = Parceludbytte, kg * (100 - % vand) * % renhed/høstet areal, m2 /85 Kernemajs hkg tørstof/ha = hkg kerne/ha * 85 / 100 hkg råprotein/ha = hkg tørstof/ha * % råprotein / 100 Beregninger vedr. FEsv og FEso implementeret 16/ jf. formler fra Else Vils, Landscentret, Svin (beskrevet i DSP. Det danske fodervurderingssystem til svinefoder, Rapport nr. 30, 2006): FEsv = foderenhed til svin i vækst = 7375 KJ potentiel fysiologisk energi FEso = foderenhed til søer = 7700 KJ potentiel fysiologisk energi Normprocent for vandindhold = 15% vand Råprotein % i tørstof = råprotein % (076282) * 100 / (100 vand % (076293) ) Råprotein % i standardvare (070303) = råprotein % i tørstof * (100 normprocent) / 100 Råfedt % i tørstof = råfedt % (076283) * 100 / (100 vand % (076293) ) Råfedt % i standardvare (070302) = råfedt % i tørstof * (100 normprocent) / 100 Aske % i tørstof = aske % (076281) * 100 / (100 vand % (076293) ) Aske % i standardvare (070301) = aske % i tørstof * (100 normprocent) / 100 Org. stof g/kg = * aske % i tørstof Dato: 28. oktober 2014 HJ FORMLER 1
2 FMK = Org. stof g/kg * (EFOS % (076285) EFOSi % (076286) ) / 70 LFK = Org. stof g/kg * EFOS % (076285) / * råprotein % i tørstof * * råfedt % i tørstof * 0.97 FMK UTSi = Org. stof g/kg * (100 EFOS % (076285) ) / FMK + 10 * råprotein % i tørstof * * aske % i tørstof * 0.3 FMKso = FMK * org. stof g/kg * (100 EFOS % (076285) ) / 100 FEsv i tørstof = (10 * råprotein % i tørstof * * råfedt % i tørstof * LFK * FMK * 7.0 UTSi * 2.8) / FEso i tørstof = (10 * råprotein % i tørstof * * råfedt % i tørstof * LFK * FMKso * 9.0 UTSi * 2.8) / FEsv pr. 100 kg standardvare (070305) = FEsv i tørstof * (100 normprocent) / 100 FEso pr. 100 kg standardvare (070304) = FEso i tørstof * (100 normprocent) / 100 FEsv pr. ha (070307) = FEsv pr. 100 kg standardvare (070305) * hkg kerne/ha med 15% vand FEso pr. ha (070306) = FEso pr. 100 kg standardvare (070304) * hkg kerne/ha med 15% vand Bælgsæd hkg ærter/ha med 14 % vand = Parceludbytte, kg * (100 - % vand) * % renhed /høstet areal, m 2 /86 Boghvede hkg kerne/ha med 14 % vand = Parceludbytte, kg * (100 - % vand) * % renhed /høstet areal, m 2 /86 Frø kg frø/ha med den % vand, som normprocent angiver i Dato: 28. oktober 2014 HJ FORMLER 2
3 normtabellen = 1: Parceludbytte, kg * (100 - % vand) * % rent frø(076027) / høstet areal, m 2 / (100 - normprocent) 2: Parceludbytte, kg * (100 - % vand) * % renhed i råvare ved maskinrensning(076201) * % rent frø i maskinrenset vare(076202) / høstet areal, m 2 / (100 - normprocent) Raps kg frø/ha med 9 % vand = Parceludbytte, kg * 100 * (100 - % vand ) * % renhed/høstet areal, m 2 /91. kg tørstof/ha = kg frø/ha * 0.91 * % tørstof /100. kg olie/ha = kg tørstof * % olie /100. kg standardkvalitet/ha = kg frø/ha * (100 - (40 (0.91 * % olie)) * 1.25) / 100. NB! Ved beregning af standardkvalitet korrigeres der ikke mere for indholdet af vand i reguleringen for % olie. Siden 1987 er beregningerne af standardkvalitet foretaget på basis af et vandindhold på 9 %. I handelen korrigeres der for % rent frø. I forsøgene analyseres der ikke for % rent frø. Korrektionen er: (100 - (98 - % rent frø )) /100 Quinoa hkg kerne/ha med 13 % vand = Parceludbytte, kg * (100 - % vand) * % renhed/høstet areal, m2 /87 hkg tørstof/ha = hkg kerne/ha * 87 / 100 hkg råprotein/ha = hkg tørstof/ha * % råprotein / 100 Oliehør kg frø/ha med 10 % vand = Parceludbytte, kg * 100 * (100 - % vand) * % renhed /høstet areal, m 2 /90. kg olie/ha = kg frø/ha * 0.90 * % olie /100 Spindhør hkg råhør/ha = Parceludbytte, kg * 100 / høstet areal, m 2 kg frø/ha med 10 % vand = Parceludbytte, kg * 100 * (100 - % vand) * % renhed / høstet areal, m 2 / 90. hkg strå/ha = Parceludbytte, kg * 100 / høstet areal, m 2 Dato: 28. oktober 2014 HJ FORMLER 3
4 Foderroer hkg rod/ha = Parceludbytte, kg * % renhed / høstet areal, m 2 hkg top/ha = Parceludbytte, kg * % renhed / høstet areal, m 2 hkg sandfri rod/ha = hkg rod/ha * (1-% sand /100) hkg sandfri top/ha = hkg top/ha * (1-% sand /100) hkg tørstof i rod/ha = hkg rod/ha * % tørstof /100 hkg tørstof i top/ha = hkg top/ha * % tørstof /100 hkg sandfri tørstof i rod/ha = hkg tørstof i rod/ha * (1-% sand / 100) hkg sandfri tørstof i top/ha = hkg tørstof i top/ha * (1-% sand / 100) a.e./ha = hkg tørstof/ha (med eller uden sand) / hkg tørstof til 1 a.e. ifølge normtabellen Fabriksroer hkg rod/ha = Parceludbytte, kg * 100 / høstet areal, m 2 NB! Roerne bliver vasket før vejningen hkg sukker/ha = hkg rod/ha * % sukker / 100 Spisekartofler Hvis renhed (076026) er indberettet: hkg knolde/ha (070035) = Parceludbytte, kg (075004) * % renhed (076026) *100 / høstet areal, m 2 *100 Hvis renhed ikke er indberettet: hkg knolde/ha (070035) = Parceludbytte, kg (075004) * 100 / høstet areal, m 2 *100 (rettet 23/ iht. formler fra Bjarne Bak) Industrikartofler Hvis renhed (076026) er indberettet: hkg knolde/ha (070035) = Parceludbytte, kg (075004) * % renhed (076026) *100 / høstet areal, m 2 *100 Hvis renhed ikke er indberettet: hkg knolde/ha (070035) = Parceludbytte, kg (075004) * 100 / høstet areal, m 2 *100 hkg tørstof i knolde/ha (070027) = hkg knolde/ha (070035) * % tørstof (076047) / 100 hkg stivelse (070021) = hkg knolde/ha (070035) * % stivelse (076041) / 100 (rettet 23/ iht. formler fra Bjarne Bak) Dato: 28. oktober 2014 HJ FORMLER 4
5 a.e./ha = hkg knolde/ha * % tørstof /100 (formel fra tidligere bruges formodentlig ikke i beregningsprogrammerne?) Løg hkg løg/ha = Parceludbytte, kg * % renhed / høstet areal, m Gulerod hkg rod/ha = Parceludbytte, kg * % renhed / høstet areal, m Pil hkg std. kvalitet (070068) = Parceludbytte, kg (075001) * 100 * % tørstof (076047) / høstet areal, m2 * (100- normprocent) hkg tørstof (070027) = hkg std. kvalitet * (100 normprocent) / 100 hkg grønt (070006) = hkg std. kvalitet * normprocent / % tørstof (076047) hkg tørstof/år i høstrotation (070095)= hkg tørstof (070027)/vækstsæsoner i høstrotation (078151) GJ/ton råvare (070319) = 18,5 (0,2094 * (100 - % tørstof) GJ (070094) = GJ/ton råvare * hkg grønt / 10 Majshelsæd hkg grønt/ha = Parceludbytte, kg * 100 / høstet areal, m 2 hkg tørstof/ha = hkg grønt/ha * % tørstof / 100 hkg råprotein = hkg tørstof/ha * % råprotein / 100 Kolbemajs hkg organisk stof/ha = hkg tørstof/ha * ( % råaske) / 100 Alle andre fraktioner i afgrøden, hvor procentindholdet er baseret på tørstof, beregnes på samme måde som ved råprotein. Beregning af a.e. med IN-VIVO, % fordøjelighed : IN-VIVO = EFOS, % * ( FK organisk stof ) (Ændret iflg. Rudolf Thøgersen 6/9 2007) a = ( % råaske ) * IN-VIVO / 100 = % ford. org. stof Dato: 28. oktober 2014 HJ FORMLER 5
6 b = % råprotein * = % ford. råprotein c = ford. råfedt d = a - b - c = % ford. kulhydrat DE = b / 100 * c / 100 * d / 100 * FE pr. kg ts = * DE * % træstof /100 Kg ts pr. FE = 1 / FE pr. kg ts a.e. = hkg tørstof * FE pr. kg ts g ford. råprotein pr. FE = b *10 * kg ts pr. FE hkg ford. org. stof = a * hkg ts /100 AAT = % råprotein * (1 - f / 100) * 0.65 * ((100 - f) - (100 - g)) / (100 - f ) *100 /100 + (h / 1000 * d * 0.85) ( i pct.) AAT/FE = AAT * kg ts pr. FE * 10 (i g) PBV = % råprotein * f / h / 1000 * d / 0.70 ( i pct. ) PBV/FE = PBV * kg ts pr. FE *10 (i g) Fyldefaktor (køer), FFK: FFK pr. kg ts = ( * FE pr. kg ts ) / ( * k ) Der laves ingen korrektion for tørstofpct. iflg. Rudolf Thøgersen 19/8/92. FFK pr. FE = (( * FE pr. kg ts) /( * k )) * kg ts pr. FE Tyggetid pr. kg ts = Findelingsgrad * 3 * % træstof Findelingsgraden er iflg. Rudolf Thøgersen Tyggetid pr. FE = 0.60 * 3 * % træstof * kg ts pr. FE Om_temp = 100 råaske nds_temp = om_temp ndft (076190) fk_nds_temp= 101,3 - (902 / nds_temp) * NDF, uford. = (om_temp * (100-invivo) / 100) Dato: 28. oktober 2014 HJ FORMLER 6
7 (nsd_temp * ( 100 fk_nds_temp) / 100) FK NDF (070630) = 100 * (ndft (076190) uf_ndf_temp) / ndft (076190) hkg NDF/ha (070077) = hkg tørstof/ha * ndft (076190) hkg ford. NDF/ha (070077) = hkg tørstof/ha * ndft (076190) * FK NDF (070630) * korrektion af konstanterne ifølge Rudolf Thøgersen d. 22/10-20 Helsæd: Vårbyg Vinterhvede Vinterbyg Vinterrug hkg grønt/ha = Parceludbytte, kg * 100 / høstet areal, m 2 hkg tørstof/ha = hkg grønt/ha * % tørstof /100 hkg råprotein = hkg tørstof/ha * % råprotein /100 hkg organisk stof/ha = hkg tørstof/ha * ( % råaske) / 100 Alle andre fraktioner i afgrøden, hvis pct=er er baseret på tørstof, beregnes på samme måde som ved råprotein. IN-VIVO = EFOS, % * ( FK organisk stof. ) (Ændret iflg. Rudolf Thøgersen 6/9 2007) a = (100 - % råaske) * in-vivo /100 = % ford. org. stof b = % råprotein * = % ford. råprotein c = ford. råfedt d = a - b - c = % ford. kulhydrat DE = b /100 * c /100 * d / 100 * FE pr. kg ts = * DE * % træstof / 100 kg ts pr. FE = 1 / FE pr. kg ts a.e. = hkg tørstof * FE pr. kg ts g ford. råprotein pr. FE = b * 10 * kg ts pr. FE hkg ford. org. stof = a * hkg ts /100 AAT = % råprotein * (1 - f /100) * 0.65 * ((100 - f) - (100 - g)) / (100 - f ) * 100 /100 + (h/1000 * d * 0.85) ( i pct.) AAT / FE = AAT * kg ts pr. FE * 10 (i g) PBV = % råprotein * f / h / 1000 * d / 0.70 ( i pct.) PBV / FE = PBV * kg ts pr. FE * 10 (i g) Fyldefaktor (køer), FFK: Dato: 28. oktober 2014 HJ FORMLER 7
8 FFK pr. kg ts = ( * FE pr. kg ts) / ( * k) Der laves ingen korrektion for tørstofpct. iflg. Rudolf Thøgersen 19/8/92. FFK pr. FE = (( * FE pr. kg ts) / ( * k)) * kg ts pr. FE Tyggetid pr. kg ts = Findelingsgrad * 3 * % træstof Findelingsgraden er iflg. Rudolf Thøgersen Tyggetid pr. FE = 0.75 * 3 * % træstof * kg ts pr. FE Om_temp = 100 råaske nds_temp = om_temp ndft (076190) fk_nds_temp= 101,3 - (902 / nds_temp) * NDF, uford. = (om_temp * (100-invivo) / 100) (nsd_temp * ( 100 fk_nds_temp) / 100) FK NDF (070630) = 100 * (ndft (076190) uf_ndf_temp) / ndft (076190) hkg NDF/ha (070077) = hkg tørstof/ha * ndft (076190) hkg ford. NDF/ha (070077) = hkg tørstof/ha * ndft (076190) * FK NDF (070630) NDF, ford. ( In vitro ) (070623) = NDF, total (076190) - NDF, uford. ( In vitro ) (076200) NDF, ford. ( EFOS ) (070625) = NDF, total (076190) - NDF, uford. ( EFOS ) (076192) NDF, g ford.- / f.e. ( In vitro ) (070622) = kg ts pr fe (076029) * NDF, ford. ( In vitro ) (070623) * 10) NDF, g ford.- / f.e. ( EFOS ) (070629) = kg ts pr fe (076029) * NDF, ford. ( EFOS ) (070625) * 10) FK, NDF ( In vitro ) (070627) = NDF, ford. ( In vitro ) (070623) * 100 / NDF, 8
9 total (076190) FK, NDF ( EFOS ) (070628) = NDF, ford. ( EFOS ) (070625) * 100 / NDF, total (076190) Helsæd: Havre Ært hkg grønt/ha = Parceludbytte, kg * 100 / høstet areal, m 2 hkg tørstof/ha = hkg grønt/ha * % tørstof /100 hkg råprotein = hkg tørstof/ha * % råprotein /100 hkg organisk stof/ha = hkg tørstof/ha * ( % råaske) / Hestebønne Alle andre fraktioner i afgrøden, hvis pct=er er baseret på tørstof, beregnes på samme måde som ved råprotein. Byg/ært FK-invitro kor = FK-invitro * ) ( FK organisk stof Ært/hestebønne Lupin Ært/ lupin a = (100 - % råaske) * FK-invitro kor /100 = % ford. org. stof b = % råprotein * = % ford. råproteinc = ford. råfedt d = a - b - c = % ford. kulhydrat DE = b /100 * c /100 * d / 100 * FE pr. kg ts = * DE * % træstof / 100 kg ts pr. FE = 1 / FE pr. kg ts a.e. = hkg tørstof * FE pr. kg ts g ford. råprotein pr. FE = b * 10 * kg ts pr. FE hkg ford. org. stof = a * hkg ts /100 AAT = % råprotein * (1 - f /100) * 0.65 * ((100 - f) - (100 - g)) / (100 - f ) * 100 /100 + (h/1000 * d * 0.85) ( i pct.) AAT / FE = AAT * kg ts pr. FE * 10 (i g) PBV = % råprotein * f / h / 1000 * d / 0.70 ( i pct.) PBV / FE = PBV * kg ts pr. FE * 10 (i g) Fyldefaktor (køer), FFK: FFK pr. kg ts = ( * FE pr. kg ts) / ( * k) Der laves ingen korrektion for tørstofpct. iflg. Rudolf Thøgersen 19/8/92. FFK pr. FE = (( * FE pr. kg ts) / ( * k)) * kg ts 9
10 pr. FE Tyggetid pr. kg ts = Findelingsgrad * 3 * % træstof Findelingsgraden er iflg. Rudolf Thøgersen Tyggetid pr. FE = 0.75 * 3 * % træstof * kg ts pr. FE Om_temp = 100 råaske nds_temp = om_temp ndft (076190) fk_nds_temp= 101,3 - (902 / nds_temp) * NDF, uford. = (om_temp * (100-invivo) / 100) (nsd_temp * ( 100 fk_nds_temp) / 100) FK NDF (070630) = 100 * (ndft (076190) uf_ndf_temp) / ndft (076190) hkg NDF/ha (070077) = hkg tørstof/ha * ndft (076190) hkg ford. NDF/ha (070077) = hkg tørstof/ha * ndft (076190) * FK NDF (070630) NDF, ford. ( In vitro ) (070623) = NDF, total (076190) - NDF, uford. ( In vitro ) (076200) NDF, ford. ( EFOS ) (070625) = NDF, total (076190) - NDF, uford. ( EFOS ) (076192) NDF, g ford.- / f.e. ( In vitro ) (070622) = kg ts pr fe (076029) * NDF, ford. ( In vitro ) (070623) * 10) NDF, g ford.- / f.e. ( EFOS ) (070629) = kg ts pr fe (076029) * NDF, ford. ( EFOS ) (070625) * 10) FK, NDF ( In vitro ) (070627) = NDF, ford. ( In vitro ) (070623) * 100 / NDF, total (076190) FK, NDF ( EFOS ) (070628) = NDF, ford. ( EFOS ) (070625) * 100 / NDF, total (076190) Græs hkg grønt/ha = Parceludbytte, kg * 100 /høstet areal, m 2 10
11 Lucerne hkg tørstof/ha = hkg grønt/ha * % tørstof /100 hkg råprotein = hkg tørstof/ha * % råprotein /100 hkg organisk stof/ha = hkg tørstof/ha * ( % råaske) / 100 Grøn vårbyg Grøn vinterbyg Grøn ært Grøn havre Grønkorn Alle andre fraktioner i afgrøderne, hvis pct=er er baseret på tørstof, beregnes på samme måde som ved råprotein FK-invitro kor = FK-invitro * ( FK organisk stof ) a = ( % råaske ) * FK-invitro kor / 100 = % ford. org. stof b = % råprotein * = % ford. råprotein c = % ford. råfedt d = a - b - c = % ford. kulhydrat DE = b /100 * c /100 * d /100 * FE pr. kg ts = * DE * % træstof /100 kg ts pr. FE = 1 / FE pr. kg ts a.e. = hkg tørstof * FE pr. kg ts g ford. råprotein pr. FE = b * 10 * kg ts pr. FE hkg ford. org. stof = a * hkg ts /100 AAT = % råprotein * (1 - f /100) * 0.65 * ((100 - f ) - (100 - g)) /(100 - f ) * 100 /100 + (h/1000 * d * 0.85 ) (i pct.) AAT / FE = AAT * kg ts pr. FE * 10 (i g) PBV = % råprotein * f /100 - h /1000 * d /0.70 (i pct.) PBV / FE = PBV * kg ts pr. FE * 10 (i g) Fyldefaktor (køer), FFK: FFK pr. kg ts = ( * FE pr. kg ts) /( * k) Der laves ingen korrektion for tørstofpct. iflg. Rudolf Thøgersen 19/8/92. FFK pr. FE = (( * FE pr. kg ts) /( * k)) * kg ts pr. FE Tyggetid pr. kg ts = Findelingsgrad * 3 * % træstof Findelingsgraden er iflg. Rudolf Thøgersen Tyggetid pr. FE = 0.75 * 3 * % træstof * kg ts pr. FE Om_temp = 100 råaske nds_temp = om_temp ndft (076190) fk_nds_temp= 101,3 - (902 / nds_temp) * 11
12 NDF, uford. = (om_temp * (100-invivo) / 100) (nsd_temp * ( 100 fk_nds_temp) / 100) FK NDF (070630) = 100 * (ndft (076190) uf_ndf_temp) / ndft (076190) hkg NDF/ha (070077) = hkg tørstof/ha * ndft (076190) hkg ford. NDF/ha (070077) = hkg tørstof/ha * ndft (076190) * FK NDF (070630) NDF, ford. ( In vitro ) (070623) = NDF, total (076190) - NDF, uford. ( In vitro ) (076200) NDF, g ford.- / f.e. ( In vitro ) (070622) = kg ts pr fe (076029) * NDF, ford. ( In vitro ) (070623) * 10) FK, NDF ( In vitro ) (070627) = NDF, ford. ( In vitro ) (070623) * 100 / NDF, total (076190) hkg NDF/ha (070077) = hkg tørstof/ha * NDF, ford.(in vitro) (070623) / 100 hkg FK, NDF (070078) = FK, NDF (In vitro) (070627) * TØRSTOF. hkg (070027) / 100 Græs. Ialt. Hovedresultater UDBYTTE, IALT, hkg grønt (070501) = Sum af slæt do hkg tørstof (070503) = do do hkg råprotein ( = do do hkg træstof (070505) = do do hkg råaske (070506) = do do hkg sukker (070507) = do do kg natrium (070509) = do do afgrøde-enheder (070510) = do do hkg NDF/ha (070513) = do do hkg FK NDF (070514) = do do hkg organisk stof (070576)= do do hkg ford.org.stof = do 12
13 TØRSTOF, IALT, % af råvare (070603) = UDBYTTE, IALT, hkg tørstof (070503) / UDBYTTE, IALT, hkg grønt (070501) * 100 RÅPROTEIN, IALT, % af tørstof (070604) = UDBYTTE, IALT, hkg råprotein (070504) / UDBYTTE, IALT, hkg tørstof (070503) * 100 TRÆSTOF, IALT, % af tørstof (070605) = UDBYTTE, IALT, hkg træstof (070505) / UDBYTTE, IALT, hkg tørstof (070503) * 100 RÅASKE, IALT, % af tørstof (070606) = UDBYTTE, IALT, hkg råaske (070506) / UDBYTTE, IALT, hkg tørstof (070503) * 100 SUKKER, IALT, % af tørstof (070607) = UDBYTTE, IALT, hkg sukker (070507) / UDBYTTE, IALT, hkg tørstof (070503) * 100 NATRIUM, IALT, % af tørstof (070609) = UDBYTTE, IALT, kg natrium (070509) / UDBYTTE, IALT, hkg tørstof (070503) * 100 NDF, IALT, % af tørstof (070632) = UDBYTTE, IALT, hkg NDF/ha (070513) / UDBYTTE, IALT, hkg tørstof (070503) * 100 FK, IALT, NDF (In vitro) (070633) = UDBYTTE, IALT, hkg FK NDF (070514) / UDBYTTE, IALT, hkg tørstof (070503) * 100 NDF, IALT % (070632) = UDBYTTE, IALT, hkg NDF/ha (070513) / UDBYTTE, IALT, hkg tørstof (070503) * 100 FK, IALT in vitro (korrigeret) (070621) = Vægtet gns. af FK, in vitro (korrigeret) (076067) og UDBYTTE, afgrøde-enheder (070004) FK, IALT in vitro (ukorrigeret) (070629) = FK, IALT in vitro (korrigeret) (070621) / Lucerne Beregning af a.e. uden FK-invitro: CO = 1 - % råaske /100 a.e. = hkg tørstof pr. ha /100 * CO *1.333 * ( * % træstof * 13
14 CO + ( * % råprotein * CO) * ) * ( * % træstof * CO) Grønrug Beregning af a.e. uden FK-invitro: CO = 1 - % råaske /100 a.e. = hkg tørstof pr. ha /100 * CO *1.333 * ( * % træstof * CO +( * % råprotein * CO) * ) * ( * % træstof * CO) Kløvergræs Beregning af a.e. uden FK-invitro: CO = 1 - % råaske /100 a.e. = hkg tørstof pr. ha / 100 * CO * * ( * % træstof * CO + ( * % råprotein * CO) * ) * ( * % træstof * CO) Norforberegninger Udbytte a.e. NEL20 (070066) = Udbytte NEL20, GJ/Ha / 0,743 FE NEL20/kg tørstof (070092) = NEL20 MJ/kg TS / 7,43 Planteprøve kg i planteprøve pr. m 2 = Prøvevægt, kg / afklippet areal, m 2. Ovenstående beregning virker for måleparameterne: Prøvevægt, kg i planteprøve (075025) Plantemateriale (efter vask), kg i planteprøve (075058) Plantemateriale (v/udtagning), kg i planteprøve (075059) Plantemateriale modtagelse Lab, kg i planteprøve (075060) Findes flere af ovenstående måleparametre i samme måletid, er programmet sat op til at skulle bruge den med det mindste lsnnr ( >075060) Hvis der f. eks. i et forsøg med 5 gentagelser og med en rækkeafstand på 12.5 cm skal udtages 2 planteprøver i alle parceller á 50 cm sårække, bliver det afklippede areal i m 2 = 5 * 0,125 m * 2 * 0,50 m = 0,625 m 2 hkg tørstof/ha = kg i planteprøve/m 2 * % tørstof (076126) hkg askefri tørstof/ha = kg i planteprøve/m 2 * % askefri tørstof Pct. askefri tørstof = % tørstof (076126)-(% tørstof (076126)* % råaske (076241))/100 kg N/ha = hkg tørstof/ha * % råprotein (076125) / 6,25 eller = hkg tørstof/ha * % N (076143) 14
15 Andre makronæringsstoffer: Kg X/ha = hkg tørstof/ha * % X Hvor X kan være P (076144), K (076145), Svovl (076127), Mg (076146), Ca (076156) og Na (076155) Mikronæringsstoffer: Mg X/ha = hkg tørstof/ha * ppm X Hvor X kan være B (076139), Fe (076140), Cu (076157), Zn (076142), Mo (076141), Mn (076137) og Al (076138) Halm/strå-udbytte Parceludbytte kg, halm (075027) Parceludbytte kg, strå/stængel (075005) Udbytte, hkg strå/halm = Parceludbytte ( el ) * høstet areal/100 Råprotein % råprotein i hvedekerne = % N * 5.7 % råprotein i alt andet = % N * 6.25 N-min, kg i prøvedybde 0-50 cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) *
16 cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * cm prøvedybde = (ppm NH4-N + ppm NO3-N) * 7.3 Økonomisk optimal kg N pr. ha Der anvendes en af flg. formler: y = b0 + b1 * x + b2 * x 2 + b3 * x 3 y = b0 + b1 * x + b2 * x 2 x er kg tilført N pr ha. Effekt ubeh= ukrudtsplanter / m2 i ubehandlet beh = ukrudtsplanter / m2 i behandlet Korrektion af HLvægt Ved vandprocent mindre end 15%: HL korr = HL vægt Vinterhvede , Vinterrug , Triticale Vårhvede , og Vårrug Vårtriticale Ved vandprocent mellem eller lig med 15 og 24%: HL korr = HL vægt + ((vand%-15)*0,9) Ved vandprocent over 15%: HL korr = HL vægt + ((24-15)*0,9) Korrektion af HLvægt Ved vandprocent mindre end 15%: HL korr = HL vægt Vårbyg , og Ved vandprocent mellem eller lig med 15 og 24%: HL korr = HL vægt + ((vand%-15)*0,3) 16
17 Vinterbyg , Ved vandprocent over 15%: HL korr = HL vægt + ((24-15)*0,3) Havre , og Vinterhavre Korrektion af HLvægt HL korr = HL vægt-(0,0109*(vand%*vand%))-(0,5253*vand%)+10,361 Kernemajs
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Formler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Gennemsnit foderværdi: Norge Fodermiddel Græsensilage førar (slådato Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Er der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Nettoudbytte og foderværdi
Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Foders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Bedre kvalitet i kornhelsæd
Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette
Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk
Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017
ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 PROJEKT OM ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKO-KØER Baggrund: Energiudnyttelsen ligger lavere hos
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI
HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne
Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier
Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport
D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?
Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder? Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg Maria Åkerlind, Växa Sverige Fodringsdagen, 12. september
FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Strategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Rapportering af ringanalyse i foder, efterår
Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER
Fodringsdagen 1. september 2015 Herning Kongrescenter Niels Bastian Kristensen PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER TMR OG PMR ANALYSER I KMP-FULDFODER Variabel PMR TMR Antal analyser 755 574 Tørstof,
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Vårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer
Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov
5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Gødskning efter N-min-metoden
Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen
Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om
Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.
1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015
GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
ATR LANDHANDEL S MAJSSORTIENT 2015
ATR LANDHANDEL S MAJSSORTIENT 2015 KWS HELSÆD KOLBEMAJS KERNEMAJS RAMIREZ FAO 170 X X X TRITON FAO 180 X X LIMAGRAIN YUKON FAO 160 X LZM 163/81 FAO 160 X X GLORY FAO 170 X X X AMBITION FAO 180 X X X Monty
Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren
Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Kvægkongres, 26. februar 2013 v/ Hans Lund Jysk Økologi Flere køer Arrondering Øko regler AMS Sædskifte Vores mål
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk
Utraditionelle råvarer. Boghvede
Utraditionelle råvarer Boghvede Tørstof 87,0 Råprotein (standard) 81 Råprotein 11,5 13,2 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,5 2,9 Fosfor 45 Råaske 2,4 2,8 Træstof 11,5 13,2 Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS
NorFor. Normer og behov
NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet
Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK
ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK Chefkonsulent Per Tybirk, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 EMNER Hvor er tabelværdier forskellige? Dansk og hollandsk energivurdering FEso til 10-års
I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Optimér den økologiske foderforsyning
Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine F. Jørgensen VFL, Økologi KvægKongres Tirsdag den 26. februar 2013 Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug GROVFODER MAJS kontra GRÆS Udbytte
Aktuelt om dyrkning af majs
Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering
Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum
Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold + Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum 29/5 6/6 22/5 22/5 14/5 Plantekongres AARHUS UNIVERSITET 2013 FK org. stof i de enkelte slæt Blanding 45
Græs og grønne afgrøder
Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning
Landbrugs- og gartneritællingen 2006 Vejledning Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs
Prisforudsætninger for salgsafgrøder
Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A
Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A Tolerancer for de analytiske bestanddele, der er omhandlet i Markedsføringsforordningens
Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.
1 Den 16. september 2013 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2013 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen