KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave j. nr. MST :
|
|
- Trine Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Havmiljøloven) C/O Miljøstyrelsen Strandgade København K Sendt som epost: mst@mst.dk Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Miljøbeskyttelsesloven) C/O Miljøstyrelsen C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ Sendt som epost: ode@mst.dk Vingsted den 2. juni 2014 KLAGE Klage over miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave j. nr. MST : Danmarks Sportsfiskerforbund påklager hermed miljøstyrelsens miljøgodkendelse af Hjarnø Havbrug, Endelave, samt VVM tilladelse til samme. DSF har tidligere afgivet høringssvar om projektet, og været kritisk overfor såvel VVM-redegørelse og udkast til miljøgodkendelse. Vi har påpeget svagheder, fejl og mangler, og vi forholder os stærkt kritiske til projektet, og er uforstående over at miljøstyrelsen har meddelt Hjarnø Havbrug, Endelave de nødvendige tilladelser på det foreliggende grundlag. Baggrund Miljøstyrelsen har den 8. maj 2014 givet Hjarnø Havbrug A/S tilladelse til etablering og drift af et havbrug 2 sømil (3,7 km) syd for Endelave med produktion af tons regnbueørreder stigende til en årlig produktion på tons efter 5 år. Ved fuld drift angives havbruget årligt at udlede 88 tons N og 9,6 tons P samt 463 tons iltforbrugende organisk stof (BI5). Der er oprettet 3 muslingebrug i As Vig mere end 17 kilometer væk, som ved høst af muslinger forventes at kompensere 100 % for kvælstofudledningen og 70 % for fosforudledningen.
2 Havbruget ved Endelave vil bestå af bure med en diameter på 24 meter, en dybde på 16 meter. Havbrugets samlede udstrækning er 24 hektar. Hvert af de 3 muslingebrug i As Vig fylder 19 hektar. Yderligere er tilknyttet et tangbrug øst for Hjarnø på 150 hektar. Produktion herfra er ikke indregnet i kompensations tal. Der er i dag 5 havbrug ved Horsens Fjord, 3 i Horsens Yderfjord og 2 i As Vig. De kompenserende brug er etableret: 3 muslingebrug i As Vig og et tangbrug øst for Hjarnø. Yderligere findes et muslingebrug i Sælkrog i Horsens Inderfjord, et tangbrug i As Vig, og der er ansøgt om tilladelse til et tangbrug ved Brakøre, også i inderfjorden. De eksisterende anlæg er allerede for nuværende årsag til massive miljømæssige og rekreative ødelæggelser i kystområdet langs fastlandet. Dette har forårsaget at en personkreds ved Horsens Fjord har dannet Hjarnø/havbrugsgruppen. Disse mennesker har som hovedmål, at hindre begrænsninger i sejlads, fiskeri, dykning og jagt, og de kæmper mod de miljømæssige forringelser, som er forårsaget af havbrug, muslinge- og tanganlæg, der er blevet et massivt problem i og ved Horsens Fjord. Danmarks Sportsfiskerforbund påklager miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave fordi: 1. Projektet forringer miljøtilstanden omkring Endelave og Natura2000-område nr. 56, hvor der i dag IKKE er målopfyldelse. 2. Det eneste BAT der findes ved opdræt af fisk i bure, kompensationsopdræt af muslinger og tang, savner sammenhæng med forureningskilden. Endvidere er der ikke den nødvendige faglige viden for at muslingeopdræt kan anvendes som virkemiddel i forhold til vandplanerne. 3. VVM-vurderingen er forudindtaget og mangelfuld. 4. Store gener for sejlads og rekreative udfoldelser. Placeringen giver begrundet frygt for en påsejling med deraf følgende risiko for personskade, materielle ødelæggelser og udslip af mange tusinde regnbueørreder. Uddybning af klagepunkterne: Ad. 1. Forringelse af miljøtilstanden. Endelave ligger i Natura2000-område nr. 56/Habitatområde H52/Fuglebeskyttelsesområde F36, der strækker sig syd om Hjarnø og Alrø til Brakøre i Horsens Inderfjord. Nordpå går det til Hov. Udpegningsgrundlaget er en lang række naturtyper og arter knyttet til det ret lavvandede fjord- og kystområde. Endelave er i de seneste år blevet kloakeret og har fået nyt renseanlæg (se. MKN ) til en samlet udgift på over 25 mio. kr. Udledningen er derved faldet til 44 kg N, 6 kg P og 55 kg BI5 årligt. At give en privat virksomhed tilladelse til årlige udledninger af ca gange så meget 3,7 km derfra krænker indlysende såvel proportionalitetsprincippet, som princippet om ligebehandling. Ganske vist hævdes at der sker en kompensation ved muslingekulturer, men denne kompensation er både usikker, teoretisk og fjern, da den er placeret ca. 20 km. fra forureningskilden. Desuden er det udeladt at redegøre for påvirkningen af f.eks. udledningen af 463 tons iltforbrugende slam, bortset fra en strømningsmodel, hvori der ikke medtaget et worst case scenarie, bortset fra en buffer op til 100 tons N. Det eneste den hydrologiske model konkluderer, er at fortynding er løsningen.
3 I miljøgodkendelsen står: Forureningspåvirkningen af nærområdet omkring det ansøgte havbrug er undersøgt ved modellering af spredningen af forurening i vandmassen og i havbunden under produktionsburene. Modelleringen viser, at fortyndingskapaciteten på den valgte lokalitet er så stor, at produktionen ikke medfører væsentlig forurening af nærområdet til havbruget, og at der ikke kan påvises en negativ indflydelse på Natura 2000 området. Danmarks Sportsfiskerforbund er ikke enig i denne konklusion. Det er efter DSF mening ikke dokumenteret, eller godtgjort, at det uden videnskabelig tvivl kan konkluderes, at havbruget IKKE har en negativ effekt på habitatområde H 52. Der kan forudses en forværring af miljøet i et område, hvis tilstand i forvejen ikke lever op til kravet om god miljøtilstand, men hvor der arbejdes ihærdigt med forbedringer fra landbrug og rensningsanlæg, samt ved kloakering i byer, landsbyer og en indsats i det åbne land. Forureningen fra havbruget vil, selv om det bliver delvist spredt af havstrømme, tidevand, vind og bølger, give anledning til et øget pres på udpegningsgrundlaget i Natura2000-området. Dette kan ikke undgå at forringe tilstanden, og der må derfor jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter (BEK nr 408 af 01/05/2007) 7 ikke gives tilladelse til havbruget. Miljøstyrelsen hævder, at der ikke vil være tale om en væsentlig forringelse, men jf. bekendtgørelsen og Muslingedommen EF domstolens afgørelse i dom nr. C-127/02, må der ikke være tale om nogen form for forringelse. Det skal endvidere nævnes, at farvandet sydøst for Endelave i sommeren 2013 var udsat for iltsvind. En årlig tilførsel af 463 tons BI5, hvoraf en væsentlig del vil fordeles til det nævnte område ved hjælp af bundstrømmen, vil blot bevirke en yderligere forringelse, og forværre den i forvejen dårlige tilstand. Ad. 2. Kompensationsopdræt. Afstanden mellem centrum for forureningen (2 sømil syd for Endelave) og kompensationsanlæggene i As Vig er mellem 17 og 20 km. Der er her tale om overtrædelse af et fundamentalt princip inden for forurenings-bekæmpelse: udledninger skal bekæmpes ved kilden (og ikke ca. 20 km derfra). I henhold til VVM-vurderingens strømningskort er der ingen grund til at tro, at kompensationsanlæggene vil gøre noget indhug i de forurenende stoffer fra havbruget. Disse skal derfor omsættes på anden måde: de vil give anledning til algeopblomstring og iltsvind i de nærmeste omgivelser. Der må forventes en forværring af sommer-algeop-blomstringen omkring Endelave, det vil gøre det endnu vanskeligere for ålegræsset at klare sig, og det vil give dårlig badevandskvalitet i form af uklart vand omkring øen. I sommeren 2013 var der iltsvind i farvandet sydøst for Endelave dette problem kan med udledningen af 463 tons BI5 årligt forventes at indtræffe med øget hyppighed. Det er et vilkår, at der sker en afstemning mellem produktionsstørrelse i havbruget og kompensationsbrugenes produktion og optagning af muslinger (100 % kompensation, dog kun på kvælstof). Der vides at være problemer med muslingeproduktionen, hvilket også fremgår af GUDP-rapporten for projektet Ny metode til opdræt af fisk, muslinger og tang fra december Desværre er der jf. NaturErhverv valgt ikke at afrapportere siden, hvilket da også bekræfter problemerne. De har vist sig i form af tyndskallede muslinger med dårlige afsætningsmuligheder, søstjerne- og edderfugleprædation og lave høsttal. Det er problematisk, at der er lukkethed omkring disse fundamentale betingelser, og at der er et års forskydning mellem ørredproduktion og evt. tiltag eller begrænsninger ved for ringe kompensationsproduktion. Desværre har Miljøstyrelsen valgt at se stort på, at der kun sker en delvis kompensation med hensyn til fosforudledningen fra havbruget. Der forventes udledt 2-2,9 tons fosfor ukompenseret årligt. Der er tale om en merudledning, som vil give anledning til øget algevækst, og som derfor i henhold til Havstrategiog Vandrammedirektiv er utilstedeligt, idet del vil medføre en forværring af miljøtilstanden i et vandområde, som i forvejen ikke lever op til kvalitetskravet. Udledningen af 463 tons BI5 årligt finder Miljøstyrelsen også kompenseret af muslingebrug beliggende 20 km væk. Muslingerne lever ikke af BI5, og man kan vel ikke hævde, at der ikke finder en forurening sted, fordi man ét sted udleder forurenende stof og 20 km derfra optager en tilsvarende mængde.
4 Forureningen vil lægge sig under havbrugene, og noget af den vil af havstrømme og tidevandsbevægelser blive fordelt rundt i området. Bundstrømmen ved ørredburene er helt overvejende V og SV gående jf. DHIs strømundersøgelse. Det organiske slam vil lægge sig i det dybe bækken syd for Endelave og bidrage til iltsvind. Det kan kun give en forværring af miljøtilstanden i et område, som senest i 2013 var ramt af iltsvind, men også i en del af Natura2000-området, hvilket som nævnt er utilstedeligt kravet er, at det uden videnskabelig tvivl kan godtgøres, at der ikke sker nogen negativ indvirkning på tilstanden i Natura2000-området. Dette mener Danmarks Sportsfiskerforbund ikke fremgår af hverken godkendelse eller VVM-redegørelse eller andet i sagsakterne. Kompensationsanlæggenes placering i forhold til produktionsanlægget er yderst problematisk, både fordi de ligger helt uden tilknytning til fiskeproduktionen, omend inden for samme vandopland, og fordi det ikke er godtgjort om de påvirker negativt, der hvor de tænkes placeret. Den større organiske belastning under muslingeopdræt, vil forventeligt påvirke bundens planter og dyr. I en undersøgelse over flere år blev det vist, at bundfaunaen under et nyetableret svensk muslingebrug successivt blev forringet for alle parametre. Individantal, biomasse og artsantal/biodiversitet faldt i løbet af 2-3 år (Mattson & Lindén 1983, Mattsson & Linden 1984). Artssammensætningen skiftede, så store organismer som slangestjerner og forskellige infaunale muslingearter forsvandt, og blev erstattet af opportunistiske og ilttolerante børsteorme. Indledningsvis steg biomassen af muslinger i form af afstødte, nedfaldne blåmuslinger, men i takt med at disse sank ned i dyndet eller døde under perioder med iltsvind blev også de reduceret i antal og biomasse (Mattson & Lindén 1983, Mattsson & Linden 1984.) DSF stiller sig kritisk i forhold til løsning af udfordringer med forurening med næringssalte, ved kompensationsopdræt af muslinger. Vi mener ikke muslinger kan bruges som et virkemiddel i vandplanlægningen med den nuværende viden på området. På et møde i Muslingeudvalget den 26. maj 2014 i København, konkluderede førende muslingeforskere fra DTU-Aqua, at der mangler viden og data i forbindelse med kompensationsopdræt af muslinger. Med den eksisterende viden, giver det f.eks. ingen mening at lægge linemuslinger ud som bundkulturer, hvilket er et ønske fra akvakulturerhvervet. Søstjerners prædation på muslingerne, er det helt store problem, og uden sikkerhed for opbygning af den planlagte biomasse, må muslinger som det eneste BAT og dermed virkemiddel, være diskvalificeret på grund af manglende viden. Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer derfor Nævnet til at verificere, om kompensationsopdræt af muslinger, på nuværende tidspunkt kan bruges som virkemiddel og dermed BAT for havbrugene. Ad. 3 VVM-redegørelsen. VVM-vurderingen er købt ved Orbicon af ansøger. Der er tale om et partsindlæg, som Miljøstyrelsen desværre ikke forholder sig neutralt-kritisk til, men som blot viderekolporteres, et par eksempler: Den anvendte model til beregning af udledninger fra havbruget der er tale om dambrugsmodellen til anvendelse i ferskvandsdambrug og på mindre fisk. Der konstateres blot, at det er det bedste skøn man har, og ikke hvilken usikkerhed der kan være tale om, når man overgår til saltvand og fisk, der på 7-8 måneder overfodres, så de vokser fra en udsætningsvægt på mellem 0,6 0,9 kg til en slagtevægt i november på 3-4 kg samtidig med, at de udvikler rogn. DTU/AQUA er ved at udvikle en model til saltvandsbrug, men den er ikke færdig. Udledningen af 463 tons BI5 årligt antages ikke at give væsentlige lokale gener. Det må siges at være et dårligt begrundet håb, der ikke stemmer overens med erfaringerne med de 5 nuværende brug i og uden for Horsens Fjord, hvor der er hyppige tilfælde af kulsort vand med en sigtdybde på 1 cm, når sediment fra havbrug og muslingebrug hvirvles op. Synlighed Miljøstyrelsen overtager Orbicons postulat om, at anlægget ikke kan ses fra land. Det er ukorrekt. Kimingspunktet med øjet placeret 2 meter over vandfladen er 5 kilometer. Burene påstås at være 70 cm høje. Lige nu er højden takket være skarvnet mere end det dobbelte.
5 Lugt ingen væsentlige lugtgener ved anlægget. Hvis man sejler forbi et havbrug en varm sommerdag, vil man konstatere ukorrektheden. Foderrester på anlægget udsender en meget karakteristisk lugt. Belastningen med BI5 mangler opmærksomhed i VVM-redegørelse og miljøgodkendelse. Et nyt havbrug ved Endelave vil medføre en merudledning i området det første år på 64 t N og 7 t P, stigende over 5 år til 88 t N, 9,6 t P og 463 t BI5. I dag udleder 5 ørredbrug i det ydre Horsens Fjord og As Vig 36,1 t N, 4,1 t P og ca. 243 t BI5. Ved en godkendelse af havbruget sker der en tredobling af belastningen. Vi finder den mangelfulde behandling af denne massive BI5 udledning problematisk, og ikke grundigt beskrevet i de næsten 600 siders redegørelser i miljøgodkendelse og VVM-redegørelse. Alene det fysiske omfang af VVM - redegørelse og miljøgodkendelse er kritisabelt, specielt sammenholdt med de fejl, mangler og udeladelser der er. At forfatterne dette in mente undgår en grundig behandling af konsekvensen af udledning af de meget store mængder organisk stof kan undre, og er bare ikke godt nok. Mangelfuld redegørelse for konsekvenser for fiskefauna ved drift og ved rømning af burfisk. Opdræt af fisk i netbure i havet er en produktionsform uden nogen form rensning. Slam, foderrester, fiskefækalier, medicin og hjælpestoffer, ledes direkte ud i miljøet. Det vil naturligvis påvirke den nære natur og miljøet, herunder de vilde fiskebestande. I redegørelsen fastslås det at smittevejen udelukkende går fra vilde fisk til burfisk, og det er rigtigt at smitstof findes i naturen, årsagen til problemet er bare ikke naturen, men den tæthed ørreder lever under i burene. Det er denne unaturlige tæthed, der er befordrende for massesmitte og dermed opformering af sygdomskim i et omfang, som er utænkeligt i naturen. Der er ikke brugt en linje om de store problemer som rømninger forårsager. I efterår vinter 2013/14 forårsagede et kæmpe udslip af burfisk i Horsens området, samt ved Musholm i Storebælt massive forekomster af regnbueørreder i mange vandløb på øerne, langs den jyske østkyst, og i mange skånske vandløb. Disse rømninger kan ikke undgås, når fiskene holdes i netbure i havet. Disse rømninger må formodes at have endog meget stor negativ betydning, for de vilde bestande af ørreder og laks. I efteråret rømte ca. 640 tons store regnbueørreder havbruget ved Endelave planlægger at producere tons fisk, hvilket er 2 ½ gange mængden af udslippet i efteråret. I Miljøstyrelsens sammenskrivning af høringssvar fra den offentlige høring står: Derudover har Naturstyrelsen udarbejdet et notat om faunaforurening med regnbueørred. Dateret den 3. februar Heraf fremgår det at havbrugene i dag næsten udelukkende anvender hunner i deres opdræt. Succesfuld gydning af regnbueørred fra udslip fra havbrug må derfor antages at være ikke eksisterende. Regnbueørred kan heller ikke krydses med havørred og få levedygtigt afkom. Regnbueørred er ikke en optimal vært for lakselusen, og der er ikke problemer med lakselus i dansk havbrugsdrift. I Danmark fjernes hele massen af fisk en gang årligt i november og først igen i april udsættes nye fisk. En lakselusbestand vil derfor ikke kunne opretholdes i lighed med de norske, hvor der produceres laks hele året rundt og der er kontinuerlig smitte. Lakselus forventes derfor ikke at blive et problem i de danske indre farvande eller Østersøen. Undslupne regnbueørreder vandrer i nogle tilfælde fra havet og op i vandløbene og forsøger at gyde. En pilotundersøgelse fra 2004/2005 konkluderede, at regnbueørreders opgang og gydning efter et udslip ikke reducerede overlevelsen af æg og yngel fra havørred væsentligt. Data grundlaget er dog spinkelt. Det er påfaldende at Naturstyrelsen ikke har brugt de mange indberetninger omkring den massive påvirkning af regnbueørreder på gydebankerne i danske vandløb efter de store udslip i efteråret Der har siden udslippene været meget medieomtale om disse fisks hærgen i sjællandske- og fynskevandløb, samt vandløb, der udmunder på den danske østkyst. Det er dokumenteret at de store undslupne rognfyldte hunner, trods manipulation til All female, forsat har en stor gydetrang, og derfor søger op i vandløbene og forsøger at komme af med rognen på de steder hvor de naturlige danske havørreder har sikret de næste generationer. DSF har en begrundet formodning om at deres roden rundt i gydebankerne påfører bestanden af vilde ørreder skade. Ved denne adfærd blotlægges disse fisks befrugtede æg, der indtil klækning skulle være sikret i gydebankernes sten og grus. Hvilken betydning dette har, er ikke undersøgt og dokumenteret, men problemstillingen er ikke vurderet i VVMredegørelsen, der er alene henvist til en 10 år gammel undersøgelse med et spinkelt datagrundlag.
6 Forfatteren til den 10 år gamle undersøgelse biolog Peter W. Henriksen konkludere i samme rapport flg.: Det kan dog ikke udelukkes, at der i små gydevandløb med et begrænset areal med gydeegnet bund kan ske genbenyttelse i et større omfang end observeret i de undersøgte vandløb. Efter at Danmarks Sportsfiskerforbund erfarede hvordan efterårets massive udslip af burørreder havde spredt sig, og forårsaget opgravning af de vilde ørreders gydebanker, bragte vi en artikel i Sportsfiskeren i maj 2014 med titlen Regnbueinvasionen. Nedenstående er et uddrag fra artiklen, med citater fra biolog Peter W. Henriksen. Artiklen er vedhæftet denne klage i sin fulde længde. (Bilag 1.) Alvorligt problem En af dem, der ved mest om regnbueørredernes mulige negative påvirkning, er biolog Peter W. Henriksen, som i 2005 skrev rapporten»opgang af undslupne regnbueørreder i udvalgte sjællandske vandløb 2005«. Han har konstateret, at tilløbene til Isefjorden også har fået besøg. I de nedre og mellemste dele af Tuse Å var op imod 10 % af havørredernes gydegravninger udjævnet, mens tallet lå på skræmmende 100 % i to tilløb i den øverste del af systemet. Når gydetætheden af regnbueørreder er så stor helt inde i bunden af Isefjorden langt fra Storebælt, så har der antageligt ligeledes været høj tæthed af regnbueørreder i en lang række andre vandløb, siger Peter W. Henriksen. Han vurderer, at effekten af dette udslip med hensyn til genbenyttelse af havørredgydegravninger dermed er betydeligt mere alvorlig sammenlignet med det mindre udslip i Jeg er helt overbevist om, at der er en alvorlig risiko for, at de vilde ørreders gydesucces er stærkt reduceret i et stort område fra Tude Å i Vestsjælland til og med vandløbene i Isefjorden, udtaler Peter W. Henriksen. Ad. 4 Store gener for sejlads og rekreative udfoldelser. Horsens Fjord og farvandet ud for er samtidig af stor rekreativ betydning for befolkningen, både i kystzonen og ind i landet, ligesom det skal klare en betydelig erhvervsmæssig sejlads til og fra Horsens Havn, færgesejlads til Hjarnø og Endelave samt sejlads forbundet med de nu i alt 6 havbrug samt 5 tilladte muslingebrug og 2 tangbrug. En af de få indtægtskilder for Endelave er besøg af natur-turister. Den mest benyttede badestrand på øen vender mod syd. Her ligger også sommerhusområdet. Med en så stor forurening lige syd for øen, vil det blive svært at opretholde endsige udbygge turismen på øen. Afspærring af ca. 500 hektar til søs for sejlads, dykning, fiskeri og jagt er et overordentligt stort indgreb i de rekreative muligheder. Placeringen af Endelave Havbrug har allerede givet anledning til, at der er observeret, at skibe på vej østpå fra Horsens Fjord er sejlet mellem havbruget og Endelave. Det kan både forøge risikoen for den rekreative sejlads om Endelave, og kan også give risiko for påsejling af havbruget. Hav-, muslinge- og tangbrug dækker nu, når de tilladte er i funktion, mere end 500 hektar i et kystområde med en stor befolkning (Horsens), med et stort bagland (Midtjylland), med mere end sommerhuse bare i As Vig. Det betyder store indskrænkninger, risici og gener for virkelig mange mennesker, og det gør det til en tvivlsom affære at markedsføre området over for turister. Æstetikken ved frie vandflader er væk, der skal sejles spidsrod mellem anlæggene, og miljøgenerne er meget tydelige for alle. Et nyt stort havbrug ved Endelave med kompensation langs kysten syd for Horsens Fjord, vil kun forværre tilstanden i området, og vil modarbejde de store offentlige investeringer der er foretaget for at rense spildevandet i området. På Endelave måtte der investeres i et nyt renseanlæg på sydsiden af øen for at sikre badestrande, og det kystnære miljø efter Miljøklagenævnets afgørelse MKN Det medførte en meget stor udgift for beboerne til etablering samt kloakering på øen. Endelave Renseanlæg udleder årligt 44 kg kvælstof, 6 kg fosfor og 55 kg BI5. Havbrugets planlagte udledninger på 88 tons kvælstof, 9,6 tons fosfor og 463 tons BI5 er unægtelig noget af et spring (faktor ). Det vil være noget svært for andre at forstå proportionerne i, at øens spildevand skulle renses så dyrt og fint, når man bagefter giver grønt lys for udledninger, der er til gange så store i nøjagtigt det samme område.
7 Afslutningsvis er DSF ikke i tvivl om, at Natur- og Miljøklagenævnet vil se lige så kritisk på nærværende VVM-tilladelse og miljøgodkendelse, som da de underkendte Hedensted kommunes miljøgodkendelse af produktionerne på Hundshage Havbrug og på As Vig Havbrug - NMK J.nr.: og Disse blev sendt retur til Kommunen til fornyet behandling. Danmarks Sportsfiskerforbund skal derfor opfordre til at Natur- og Miljøklagenævnet annullerer Miljøstyrelsens miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til, at Hjarnø Havbrug A/S kan etablere og drive Endelave Havbrug, og vi opfordrer og henstiller til Nævnet, at denne klage skal have opsættende virkning. Med venlig hilsen Lars Brinch Thygesen Miljøkonsulent
Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereUdkast til VVM tilladelse
Udkast til VVM tilladelse Til Etablering af havbrug ved Endelave. December 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave. Med en årlig ørredproduktion på op til 2105
Læs mereVVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014
VVM tilladelse Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave. Med en årlig ørredproduktion på op til 2105 tons fisk
Læs mereNotat vedrørende Hjarnø Havbrug A/S med hensyn til overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med opdræt af sølvlaks mv.
Notat vedrørende Hjarnø Havbrug A/S med hensyn til overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med opdræt af sølvlaks mv. Dette notat er en foreløbig opsummering af en række overtrædelser af miljølovgivningen,
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereProduktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereDato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk
Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar
Læs mereNotits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse
EU & Fiskeriregulering J.nr. 16-7133-000003 Ref. MACHMO Den 4. januar 2017 Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse I forbindelse med den offentlige hørings af udkast til bekendtgørelse om etablering
Læs mereBemærkninger og indsigelser til forslag til VVM tilladelse og udkast til miljøgodkendelse m.v. for havbrug syd for Endelave.
Hjarnø-/Havbrugsgruppen Kontaktperson: Jan Karnøe Mail: jankarnoe@gmail.com Tlf. 2170 4913 Hjarnø-/Havbrugsgruppen består af Danmarks Naturfredningsforening i Hedensted, Odder og Horsens Kommuner, Friluftsrådets
Læs mereEndelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale
Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg Januar 2013 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg Startfodringsanlæg
Læs mereKLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt klage over manglende VVM til Hundshage havbrug, Hjarnø Havbrug A/S, Juelsminde, Sags Nr.: 09.02.
Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Sendt elektronisk via Klageportalen Vingsted den 8. juni 2015 KLAGE Klage over miljøgodkendelse samt klage over manglende VVM til Hundshage
Læs mereVVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters
VVM, Habitat og Natura 2000 Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters 2 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Langsand Laks Nedlæggelse af ørred- og åleproduktion samt etablering af et recirkuleret
Læs mereEndelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale
Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg v2 Januar 2014 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereAfgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen, syd for Samsø
Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57 B 7130 Juelsminde Att.: Anders Pedersen Virksomheder J.nr. MST-1270-01597 Ref. jeppj/anved Den 30. april 2015 Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen,
Læs mereBæredygtighed som afgørende princip. Dårlige erfaringer med akvakulturer i havet
1 Til Center for Fiskeri fiskeri@naturerhverv.dk Høringssvar til Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 j.nr. 12-7133-000001. Høringssvaret er indsendt af
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk.
NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk. Vingsted den 24. marts 2014. Vedrørende Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren
Læs mereHjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014
Hjarnø Havbrug A/S Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat Maj 2014 1 Indledning Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet, da det er Miljøstyrelsen, der har myndigheden efter bekendtgørelse
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet November 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Integration af miljøhensyn
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål
Læs mereProportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren
Proportioner i vandmiljødebatten IDA Miljø Mandag den 14. november 2016 titeltypografi i Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund 16-11-2016 1 Danmarks Sportsfiskerforbund er en
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereÅben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret
Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15
Læs mereAFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. december 2014 J.nr.: NMK-10-00807 og NMK-34-00371 Ref.: Casper Risholt, Kirstine Strøh Nielsen og Flemming Krog Bjerre
Læs mereIndsigelse over Hedensted Kommunes miljøgodkendelse af 12. maj 2015 til Hjarnø Havbrug A/S vedr. Hundshage Havbrug
Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens tlf. 7628 0151 / 2169 4520 Talsmand Bent Hindrup Andersen www.endelave-hav-og-dambrug-nej-tak.dk CVR nr 36651350 Til Natur- og Miljøklagenævnet Indsendt via Klageportalen
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereTilladelse til optagning af sediment i Haderslev Havn ved X-yacht.
Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Att: Jens Kloster Hedegaard Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74342149
Læs mere1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune
Fredericia Kommune Jura J.nr. MST-088-00003 Ref. liwgr Den 24. august 2018 Bindende udtalelse vedr. udkast af 7. juni 2018 til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade fra Fredericia
Læs mereKompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereRGS 90 A/S Askelunden 24 Østerhoved 4230 Skælskør. Sendt til virksomhedens digitale postkasse. Tillægsgodkendelse til oplag af havnesediment
RGS 90 A/S Askelunden 24 Østerhoved 4230 Skælskør Sendt til virksomhedens digitale postkasse Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Tillægsgodkendelse
Læs mereHAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE
KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED
Læs mereBekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1)
BEK nr 382 af 25/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1253-00010 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFølgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkast til lovforslag: Aalborg Universitet, Dansk Bilbrancheråd.
Høringsnotat Erhverv J.nr. 029-00475 J.nr. Ref. ALSKO Den 8. november 2016 Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering
Læs mereMILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING
Musholm A/S Reersø Havn Strandvejen 101 4281 Gørlev Virksomheder J.nr. MST-1270-01077 Ref. evnis Den 24. januar 2014 MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Musholm A/S Reersø Havn, Strandvejen 101, 4281
Læs mereKommune. På ejendommen er der i dag 247,3 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 152,7 DE, så besætningen kommer op på i alt 400 DE.
DEBAT Regionplan 2005-2016 Tillæg 9 DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 9 Udvidelse af svineproduktion ved Boeslunde, Skælskør K ommune Kommune Ejendommen Præstevangen set fra oven (før ombygning).
Læs mereUdkast til afgørelse vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af sø ved Bispebjerg Hospital
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 30. august 2018 Sagsnr. 2018-0077827 Udkast til afgørelse vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af sø ved Bispebjerg
Læs mereSagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag A.
HKScan Denmark A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Virksomheder J.nr. MST-1270-01079 Ref. Anaje/amklo Den 17. marts 2014 Sendes via digital post til CVR nr.: 25 17 75 09 Afgørelse om at etablering af nyt
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereVVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014
VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereKommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals
DN HJØRRING Formand: Jørgen Jørgensen, Fresiavej 17, 9800 Hjørring Telefon: 98 92 42 43, e-mail: hjoerring@dn.dk Hjørring, d. 20. nov. 2016 Til Hjørring kommune Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Bandholm Aktivitetsforening Havnegade 37 4941 Bandholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00900-17 Ref. Laura Storm Henriksen 25-11-2015 Tilladelse til etablering af strand i krydset ml. Havnegade og Strandparken
Læs mereRestaureringsprojekt af Holev Bæk 2013
Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereBadevandsprofil for Sandbjerg Vig Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Hedensted Kommune, Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf. 79 75 50 00 http://www.hedensted.dk Fysiske forhold Strand strand ligger i bunden af ved hovedvejen
Læs mereBadevandsprofil for Hjarnø Odde Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Hjarnø Odde Ansvarlig myndighed Fysiske forhold Hedensted Kommune, Fritid og Fællesskab Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf. 79 75 50 00 http://www.hedensted.dk Hjarnø Odde Badestedet Hjarnø
Læs mereGodkendelse- Restaureringsprojekt i Spangebækken st st
Fiskelauget af 1970 c/o Torben Christensen Hjejlebakken 59 5210 Odense NV 22. marts 2018 Sags id: 18/1722 Godkendelse- Restaureringsprojekt i Spangebækken st. 3.755 - st. 3.845 Afgørelse Vandløbsmyndigheden,
Læs mereFortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug
Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1
Læs mereHolstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.
Side 1/5 Gert Ørskov Jensen Sdr Hedegårdsvej 9 7570 Vemb Dato: 06-08-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-82-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mereBadevandsprofil for Hjarnø, ved Hougård Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Hjarnø, ved Hougård Ansvarlig myndighed Hedensted Kommune, Fritid og Fællesskab Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf. 79 75 50 00 http://www.hedensted.dk Fysiske forhold Hjarnø ved Hougård Badestedet
Læs mereForvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer
Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts
Læs mereUdkast til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade
Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 07-06-2018 Sags id.: 16/948 Sagsbehandler: Mette Schjødt Udkast til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade Afgørelse Fredericia Kommune
Læs mereVandindvinding af overfladevand med en spærrende opstemning i et habitatudpeget
Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Vingsted den 27. Maj 2011. Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker redegørelse vedrørende Jedsted Mølle Dambrug. Danmarks Sportsfiskerforbund anmoder hermed Esbjerg
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereSagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B.
Scanola A/S Tongavej 1, 8000 Aarhus C Virksomheder J.nr. MST-1270-01337 Ref. linha/dossu Den 29. januar 2015 Afgørelse om at produktionsudvidelse ikke er VVM-pligtig Miljøstyrelsen har den 15. september
Læs mereAfgørelse om at ansøgning om rørlægning af ca. 375 meter vandløb på matrikel 9i, Helstrup By, Helstrup, ikke er VVM-pligtig.
Beboerne Gl. Silkeborgvej 2 8920 Randers NV Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151746 ehk@randers.dk www.randers.dk 16-03-2018 / 06.02.03-G01-5-13
Læs mereVVM-screening af anlæg til bejdsning af rustfrit stål hos Aqua System A/S. Aqua System har den 1. december 2014 anmeldt bejdsning af rustfrit stål.
TEKNIK OG MILJØ Aqua System A/S Avnvej 14 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8085 mikht@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 01.16.04-P00-2-15 VVM-screening
Læs mereAfgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt
Femern Bælt A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sendt elektronisk til: Christian Henriksen; che@femern.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4178 0101 Fax 7262 6790 heto@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk
Læs mereBadevandsprofil for As Vig Strand Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Strand Ansvarlig myndighed Hedensted Kommune, Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf. 79 75 50 00 http://www.hedensted.dk Fysiske forhold Strand Strand ligger i s sydlige ende ved
Læs mereFakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup
Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,
Læs mereTilladelse til udledning af tagvand fra Cirkuspladsen, Havneholmen, til Københavns Havn
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Skanska Øresund A/S Havneholmen 29 1561 København V Att. Jesper Brandt Jesper.brandt@skanska.dk 27-04-2015 Sagsnr. 2015-0084922 Dokumentnr.
Læs mereNotat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug
Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Natur og Miljø den 5. februar 2010 Lovgrundlag: Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens 23, nr. 2, varetage følgende hensyn:
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereMiljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Sags id.: 16/948 Sagsbehandler: Mette Schjødt
Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø mst@mst.dk 29-08-2018 Sags id.: 16/948 Sagsbehandler: Mette Schjødt Afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade Afgørelse Fredericia Kommune
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereStatistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion
Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion 0.1 Navn Akvakultur, struktur og produktion 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. NaturErhvervstyrelsen Center
Læs mereBadevandsprofil for Snaptun Sydstrand Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Snaptun Sydstrand Ansvarlig myndighed Hedensted Kommune, Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf. 79 75 50 00 http://www.hedensted.dk Fysiske forhold Snaptun Sydstrand Snaptun Sydstrand
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 5 Offentligt Uddybning af høringssvar til L 34 og udkast til bekendtgørelse titeltypografi i Foretræde Miljø- og Fødevareudvalget 9. November 2016 11-11-2016
Læs mereAFGØRELSESUDKAST i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk dato J.nr.: NMK-10-00807 og NMK-34-00371 Ref.: Casper Risholt, Kirstine Strøh Nielsen og Flemming Krog Bjerre AFGØRELSESUDKAST
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Holbæk kajakklub Fmd.: Per Rolmar Chr. Hansensvej 29 4300 Holbæk Kystdirektoratet J.nr. 15/00446-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 24-08-2015 Tilladelse til 16. stk. fortøjningspæle i Holbæk Fjord ud for Strandmøllevej
Læs mereTilladelse til udledning af regnvand
Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Horsens Vand Alrøvej 11 8700 Horsens Spildevand Sagsbehandler: Stine Bruun Bundesen Direkte: 76292502 www.horsens.dk Sagsnr. 06.11.01-K08-171-16 Dato: 26.10.2016
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs merePå ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE.
DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 10 Udvidelse af svineproduktion ved Vipperød Holbæk Kommune Oktober 2006 Ejendommen set fra luften. Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Egerup Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Egerup Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 001J Stationsnavn Egerup Strand DKBW navn Egerup Strand Hydrologisk reference M UTM X 642088 UTM Y 6128023
Læs mereHvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger
Forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2011 2021: Transportledning Hundested Melby Samt Ombygning af Hundested Renseanlæg og etablering af afskærende ledning til Melby Renseanlæg Hvidbog Høringssvar
Læs mereMidlertidig tilladelse til udledning af spildevand fra Måløv Rens A/S, til Jonstrup Å.
Forsyning Ballerup A/S. Ågerupvej 84-86. 2750 Ballerup. MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 1. december 2014 Tlf. dir.: 41750124 E-mail: sbj@balk.dk
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Julemærkehjemmet Fjordmark Att. Jesper Lildholdt Fjordvejen 20 6340 Kruså Kystdirektoratet J.nr. 16/02074-16 Ref. Peter Lomholt Langdahl 05-07-2016 Sendt på mail til: jesper.lildholdt@julemaerket.dk Tilladelse
Læs mereTillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune
Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Juli 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund og sammenfatning...
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereSpangebækken - Restaureringsprojekt st st
Fiskelauget af 1970 c/o Torben Christensen Hjejlebakken 59 5210 Odense NV 17. januar 2018 Sags id: 18/1722 Spangebækken - Restaureringsprojekt st. 3.755 - st. 3.845 Vandpleje Fyn og Fiskelauget af 1970
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereNotat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING
J.nr.: 7510479 SFS/STTA Notat om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING Miljøstyrelsen har bedt mig vurdere, om der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 i Rådets direktiv af 21. maj
Læs mereUDKAST - Tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af 375 m vandløb samt sløjfning af mindre grøfter i Helstrup Enge
Tilladelse til regulering af vandløb Matrikel 9i, Helstrup By, Helstrup Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151746 ehk@randers.dk www.randers.dk
Læs mereKystdirektoratet giver hermed tilladelse til uddybning i en del af Sillerslev Havn, på de vilkår som fremgår nedenfor.
Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Sendt til jap@morsoe.dk Kystdirektoratet J.nr. 15/00081-8 Ref. Thomas Larsen 23-03-2015 Tilladelse til uddybning i en del af Sillerslev Havn, Havnevej, matr.nr.
Læs mere