Status 14. Marts 2013

Transkript

1 Status 14. Marts 2013 Vagn Lundsteen, direktør, BL

2 Vandplanerne er ophævet - hvad skal der til før de bliver lovlige? Der skal laves en, som forudsat, basisanalyse i overensstemmelse med direktivet. Det er pålagt medlemsstaterne at finde et godt økologisk potentiale for sin reguleringsindsats, - MEN under hensyn til de omkostninger og tab af værdier det evt. vil medføre. Danmark har undladt at foretage en sådan afvejning, jf. bl.a. direktivets artikel 5 og 9, samt af Kommissionens åbningsskrivelse af 13. november 2007 til Udenrigsministeriet. Afvejningen skal sikre, at de negative konsekvenser socioøkonomisk og virksomhedsøkonomisk ved regulering ikke overstiger, hvad der indvindes ved reguleringerne

3 Hvad skal der til for at undgå en ny retssag? Klassifikation og udpegning af vandløb skal hvile på korrekte definitioner i forhold til direktivets krav. Beregning af konsekvenser skal beregnes inden klassificering Den nuværende klassifikation skaber urimelige økonomiske belastninger og dermed konkurrenceforvridning for danske landmænd, jf. bl.a. Journal of Enviromental Law 22:2 (2010), p

4 Danmark skal anerkende dræning Danmark skal anerkende direktivets definition af bl.a. bæredygtig menneskelig udviklingsaktivitet som bl.a. omfatter landbrugsmæssig dræning. Danmark må ikke medtage stærkt modificerede vandløb og kunstige vandløb i sin reguleringsindsats Nødvendig dræning må ikke forhindres. Dette fremgår bl.a. af direktivets artikel 4 og Kommissionens Guidance document no. 2 Identification of Water Bodies

5 Hvad gør man i Tyskland? Slesvig Holsten 72 % landbrugsland DK 62 % 90 % modificerede eller kunstige vandløb Kvælstofnormer % over de danske Ingen krav om: Randzoner Efterafgrøder Såtid Afgrøder Jordbehandling Nedfældning af gylle M.m.m

6 Det kan man ikke se på kvælstof i vandløb D/DK Kilde: Naturstyrelsen og Landesamt für Landwirtsschaft, Umwelt und ländliche Räume des landes

7 Alle vandløb nitrat kommer fra landbrug, resten kommer fra bl.a. spildevand

8 Nedsat nitrat medfører faldende ilt Kilde: Naturstyrelsen 8

9 Hvad med fjordene? Kilde: Eurostat, Naturstyrelsen og DCE

10 Fødevareministeren siger: Vandløbene har det fint, - det er i fjordene problemerne er! Skal vi så ikke løse problemerne der? Ved at løse problemerne i fjordene, løser vi også fortidens synder. Det gør vi ikke ved at lave indsatsen på land - det ta r alt for lang tid

11 Reduktion af kvælstof

12 Vandmiljø og natur

13

14 Miljøministeriet vildleder politikerne Ministeriets embedsfolk ved godt at vi allerede overholder fiskevandsdirektivet De ved godt at vi overholder Nitratdirektivet De ved godt at vi overholder Vandrammedirektivet Reduktionsmålet på tons kvælstof er nået Der er ikke noget at komme efter

15 Randzoneloven Teknisk set er loven gyldig ja, det er vi enige om Men uden kompensation ingen krav om randzoner! Støtten er afhængig af gyldige vandplaner, som ikke findes. Først ved gyldige vandplaner vil den danske regering kunne søge om en støtteordning. Af forarbejderne til randzoneloven fremgår: En sådan støtteordning kræver EU kommissionens godkendelse og kan først indføres, når de endelige statslige vandplaner foreligger, og når der foreligger et detaljeret kortgrundlag, som kan danne grundlag for støtteordningen. Myndighederne har købt arealerne med en gummicheck tror vi på, at de nu kan finde pengene på en anden måde? Landbrug og Fødevarer ønsker at fastholde randzoneloven, - ellers er der ikke kompensation til de som har lagt randzoner ud?

16 Bæredygtigt Landbrug stævnede Fødevareministeriet 25.oktober 2012 Ulovlig implementering af Nitratdirektivet afskærer rentabel landbrugsdrift. Konsekvenser er tab i milliardklassen og en faldende kvalitet i foder og brød

17 Danske kvælstofnormer er ulovlige Nitratdirektivet er ikke gennemført korrekt. EU s foreskrevne biologiske ligevægt mellem afgrødernes behov og gødningsmængden (Ligevægtsprincippet) som er baseret på godt landmandskab, er tilsidesat af de danske myndigheder. 1. Ved at undlade at gennemføre ligevægtsprincippet og i stedet gennemføre det såkaldte økonomisk optimum, minus 10 %

18 Danske kvælstofnormer er ulovlige ved det at: 2. Løbende at reducere kvælstofnormer 3. Fastfryse normer på 2004/5-niveau, uanset forædling og udvikling i priser. 4. Forhøje udnyttelsesvirkning i husdyrgødning fra 170 N (1,7 DE/ha) til 140 N (1,4 DE/ha) 5. Undlade konsekvensberegninger (SMVdirektivet)

19 Stævning har sat overgødskningssager på stand-by

20 Sidste år med kvælstofnormer Senest 1.august er kvælstofnormerne afskaffet Vi stævnede NaturErhvervstyrelsen 25.oktober Vi forventer opsættende virkning inden sommer Opsættende virkning = Pause Det vil annullere kvælstofnormerne

21 Hvordan opnås opsættende virkning? 1. Skadelidte (landbruget og samfundet) påføres en skade, som er alvorlig og muligvis uoprettelig. Tab er ca. 6 mia. kroner årligt ~ EU-tilskud 630 landbrug vil gå konkurs i Når man er gået konkurs er skaden uoprettelig Annullering af normsystemet vil redde en del af disse

22 Hvordan opnås opsættende virkning? 2. Landbruget og det samlede samfunds væsentligste interesser i at afværge risikoen for en sådan skadevirkning, vejer tungest i afvejningen, mellem disse og myndighedernes interesse i håndhævelse af de fastsatte indgreb. 6 mia. kroner i manglende indtægter, manglende skatter, arbejdspladser og eksport, er vigtigere end en tvivlsom effekt på vandmiljøet Eventuelle skader på vandmiljøet er ikke uoprettelige

23 Hvordan opnås opsættende virkning? 3. At der efter en foreløbig vurdering er et rimeligt grundlag for sagens gennemførelse. Kan Bæredygtigt Landbrug gennemføre retssagen fysisk og økonomisk? Det kan vi Biintervenienter (svin + kvæg +? +?) forklar

24 Hvad sker der når kvælstofnormerne afskaffes? Så gøder vi ligesom alle andre lande: 1.Efter godt landmandskab 2.Og ligevægtsprincippet

25 Kvælstofnormer erstattes af: Gødskning efter godt-landmandskab princippet Dansk Landbrug udarbejdede i 2005 Godt Landmandskab 2005 Vi tilstræber en høj udnyttelse af næringsstofferne i husdyrproduktionen. Samtidig vil vi sikre, at husdyr og handelsgødning bliver tilført afgrøderne i afpassede mængder og på tidspunkter, hvor nyttevirkningen er størst og tabet til det omgivende miljø mindst. Vi vil udarbejde detaljerede gødningsplaner, der tager hensyn til dyrkningshistorien, jordtypen mv., og som bygger på opdaterede jordbundsanalyser. Kvælstofbehov fastlægges efter jordtype, udbytteniveau samt eftervirkningen af husdyrgødning og afgrøderester

26 Ligevægtsprincippet i Nitratdirektivet En begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelse med godt landmandskab, og som tager hensyn til de særlige forhold i de pågældende sårbare zoner, især: a. jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning b. klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding c. jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift

27 og skal bygge på ligevægt mellem: afgrødens forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra gødskning svarende til: Mængden af kvælstof i jorden på det tidspunkt, hvor afgrødens behov herfor stiger væsentligt (resterende mængder sidst på vinteren) Kvælstoftilførslen via netto mineralisering af jordens reserver af organisk kvælstof Tilførsel af kvælstofforbindelser fra husdyrgødning Tilførsel af kvælstofforbindelser fra kunstgødning og anden gødning

28 NaturErhvervstyrelsen manipulerer

29 Kvælstofnormer i vinterhvede

30 Ligevægtsprincippet

31 De tre begreber Ligevægtsbegrebet tilførsel = bortførsel Økonomisk optimum = ligevægt minus meromkostning til N (det sidste kilo N, der giver merudbytte) Gødningsnormer økonomisk optimum minus 10 % økonomisk optimum minus 15 % 2004 fastlåses landekvote, uanset udbyttepotentiale og afgrødepriser I 2013 ligger gødningsnormer 38 % under Ligevægtsprincippet

32 Hvordan gøder vi efter ligevægtsprincippet? I New Zealand (verdensmester i hvedeudbytter) 16,3 tons/ha 25 kg N pr. tons hvede 16,3 tons hvede = 408 kilo N 12 tons hvede = 300 kg N

33 Hvordan er det i forhold til ligevægtsprincippet? kg x 12% protein = kilo protein 1 kilo N = 6,25 kilo protein kilo protein = 230 kilo N 5 tons halm á 6 kilo N = 30 kilo N Udvaskning 20 kilo N Kvælstofbehov efter ligevægtsprincippet ( ) = 280 kilo N Evt. forfrugtsvirkning fratrækkes

34 Hvordan gøder vi i dag? Gns kilo hvede x gns. 8,3 % protein = 664 kilo protein 664 kilo protein = 106 kilo N 3 tons halm = 18 kilo N udvaskning 20 kilo N ( )= 144 kilo N Kvælstofnorm 159 kilo N Vi ligger som vi har redt!

35 Hvad med maltbyg? kilo x 10,5 % = 840 kilo protein 840 kilo protein = 134 kilo N 4 tons halm = 24 kilo N Udvaskning = 20 kilo N Kvælstofbehov efter ligevægtsprincippet ( ) = 178 kilo N kilo x 10 % + 3 tons halm = 134 N

36 Hvad med raps? 5 tons x 24 % protein = 1200 kilo protein 1200 kilo protein = 192 kilo N 3 tons halm = 36 kilo N (inkl. forfr.v.) (Udvaskning 20 kilo N) ( (20)) = 228 (248) kilo N

37 Gødskning efter ligevægtsprincippet vil: Bringe fagligheder tilbage til dansk landbrug Det bliver sjovere at være landmand Og planteavlsrådgiver Vi kan igen optimere ud fra udbytter og økonomi Dansk landbrug går en gylden fremtid i møde!

38 Lad os slå fast at: Hvis staten kommer med de samme vandplaner, som dem, der er blevet underkendt, vil BL stævne igen. Vandmiljø skal forbedres i fjordene, hvor problemer findes Randzoneloven er ugyldig uden kompensation Vi er sikre på, at vi får opsættende virkning i gødningssagen Vi har allerede opnået kvælstofmål i vandplanerne for første periode Kvælstofnormer skal væk og erstattes af ligevægtsprincippet og godt landmandskab Der er ikke faglig basis for virkemidler, - de skal fjernes Viden bygger på fakta, - fakta er ikke til forhandling De der har ret får ret! Tak for ordet. spørgsmål?