Modul 9 Klinisk ræsonnering og - beslutningstagen

Transkript

1 Modul 9 Klinisk ræsonnering og - beslutningstagen August 2015 Side 1 af 12

2 Modulets tema Modulet retter sig primært mod kliniske patientsituationer og -forløb i relation til udvalgte sygdomme og lidelser af både akut og kronisk art som ortopædiske - og reumatologiske lidelser samt lidelser knyttet til den geriatriske patient. Modulet retter sig mod tilrettelæggelse og styring af rehabiliteringsforløb med anvendelse af fysioterapeutiske interventionsmetoder. Modulet har desuden fokus på klinisk beslutningstagning. Modulets kliniske del kan tilrettelægges i såvel primær som sekundær sundhedssektor. Fokus er på rollen som diagnostiker og behandler. Modulets overordnede indhold, formål Formål: Modulets formål er at den studerende får erfaring med kliniske praksissituationer, hvor fokus er at kunne udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention i samarbejde med den enkelte patient/borger. Grundlaget for den fysioterapeutiske intervention er målsætningssamtale med den enkelte patient/borger. Den studerende skal som baggrund for den fysioterapeutiske behandling og intervention arbejde med fysioterapeutisk undersøgelse, herunder klinisk ræsonnering og beslutningstagen. På baggrund af den indledende fysioterapeutiske undersøgelse skal den studerende udvælge og foretage relevante del-undersøgelser, samt opgøre resultater og udarbejde en fysioterapeutisk diagnose. Det er også modulets formål, at den studerende får erfaring med tværfagligt samarbejde. Indhold: Klinisk undervisning og kliniske patientsituationer Introduktion til socialret og den fysioterapeutiske rolle knyttet hertil Neurologisk fysioterapi til børn Rehabilitering, ressourcer og handlekompetence Introduktion til palliativ fysioterapi. Modulets læringsudbytte Efter modulet kan den studerende: 1. Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention. 2. Identificere vedligeholdende eller forværrende faktorer for livsstils- /civilisationssygdomme i patientens/borgerens arbejds- og familieliv. 3. Vejlede og rådgive patienten i forhold til rehabilitering, forebyggelse og paliation. 4. Understøtte patientens/borgerens handlekompetence i forhold til egen livssituation og helbred med respekt for og overvejelse om alder, køn, kulturel, etnisk, religiøs baggrund og forskellighed. 5. Evaluere effekt af den fysioterapeutiske intervention bl.a. gennem anvendelse af anerkendte måleredskaber. 6. Redegøre for validitet/reliabilitet af udvalgte målemetoder. 7. Identificere og formulere faglige problemstillinger og opsøge relevant viden. 8. Vejlede andre grupper i teknikker til personforflytning. Side 2 af 12

3 9. Inddrage mono og tværfaglige samarbejdsparter i forbindelse med en sundhedsfaglig intervention. 10. Overholde gældende etiske og institutionelle retningslinier. ECTS for fagområder og fag Fysioterapiteori og metode 1 Klinisk undervisning 14 I alt 15 ECTS-point Modulets faglige indhold Fysioterapiteori og metode: 1 ECTS Fysioterapiteori og metode Neurologisk fysioterapi til børn Rehabilitering, ressourcer og handlekompetencer Fysioterapeutisk intervention i forhold til paliation Socialret Opsamling og forberedelse til klinisk undervisning. Klinisk undervisning: 14 ECTS - se bilag 1 Introduktion til klinisk undervisning på praktikstedet Fokus er på rollen som diagnostiker og behandler og den fysioterapeutiske intervention i relation til et rehabiliteringsforløb Den indledende fysioterapeutiske undersøgelse af en patient/borger, herunder anamnese, handling- og bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Uddybende delundersøgelser: palpation, bevægelighed, udholdenhed, muskelfunktion, balance, tonus, kognition, sensibilitet Målsætning og behandlingsoplæg Behandlingsmæssig intervention rettet mod individuelle forløb og /eller holdforløb Effekt-evaluering af den fysioterapeutiske intervention Introduktion til praktikstedets anvendte test- og målemetoder og den praktiske udførelse af disse Vurdering af anvendte målemetoders validitet og reliabilitet Dokumentation og skriftligt arbejde vedr. fysioterapeutisk undersøgelse og behandling (Den fysioterapeutiske arbejdsjournal + portfolie) Mono- og tværfagligt samarbejde Vejledning af andre faggrupper i personforflytning Vejledning og rådgivning af patienter i forhold til rehabilitering, forebyggelse og palliation Etiske og institutionelle retningslinjer. Side 3 af 12

4 Læringsmål og fag Fysioterapiteori og metode - Læringsmål: 1,2,3,4 Klinisk undervisning - Læringsmål: 1-10 Studieaktivitetsmodel for modul 9 Studieaktivitetsmodellen giver et samlet overblik over modulets studieaktiviteter, og hvor mange forskellige læringsaktiviteter modulet indeholder. Udgangspunktet er, at en studieuge udgør et arbejde for den studerende på 40 timer eller derover og det svarer til 1½ ECTS point. Aktivitetstype: Skemalagt undervisning eller vejledning. Normalt rammesat af underviseren/vejlederen. Teoretisk og klinisk undervisning: 289 timer 72 % Arbejde med studieopgaver: 6 timer 1 % Aktvitetstype: Kan både være skemalagt og ikke skemalagt. Er typisk planlagt af underviseren. De studerende arbejder med en opgave - typisk i grupper - og uden vejledning af underviser. Aktivitetstypen kan også være klinisk undervisning. Fremlæggelse af studieopgave: 3 timer 1 % Selvstændige studier og forberedelse: 105 timer 26 % Aktivitetstype: de studerende har initiativet til undervisningen. Skemalagt undervisning. Aktivitetstype: Ikke nødvendigvis skemalagt. Det er den tid de studerende forventes at bruge til forberedelse eller efterbearbejdning ift. undervisningen, eksamen eller studieopgaver. Side 4 af 12

5 Læringsaktiviteter Undervisningen i modul 9 er grundlæggende organiseret som klinisk undervisning, hvor de studerende primært arbejder med patientsituationer og de relevante problemstillinger der knytter sig hertil. Forud for den kliniske undervisning er der en uges teoretisk undervisning, som er organiseret som teoretiske oplæg fra undervisere, gruppearbejde og formidling af gruppearbejde. Bedømmelse Forudsætninger for deltagelse i prøven: Den studerende skal aflevere skriftlig besvarelse af opgave i FT og deltage i formidlingen af opgaven sammen med klassen. Formidlingen er 3 timer og der er mødepligt i alle 3 timer. Den studerendes skal have deltaget i modulets kliniske undervisning, jfr. Rammer og regler for klinisk undervisning. Den studerende skal dagen før den interne prøve aflevere en skriftlig status til den kliniske underviser. Denne status skal afleveres kl og det skal være elektronisk. Konsekvenser for ikke at opfylde forudsætningerne: Såfremt den studerende ikke deltager i formidlingen på modul 9, skal den studerende aflevere en afløsningsopgave, som skal godkendes af en fysioterapiunderviser inden den studerende kan indstilles til modulprøven. Når en studerende overskrider antallet af fraværsdage i den kliniske undervisning forelægges sagen for uddannelseschefen. På baggrund af den studerendes ansøgning og evt. indstilling fra den kliniske underviser, beslutter uddannelseschefen hvilke konsekvenser fraværet skal have for den studerende, jfr. Rammer og regler for klinisk undervisning. Såfremt øvrige forudsætningskrav ikke er overholdt, sidestilles det med udeblivelse og der registreres et prøveforsøg, jfr. Eksamensordning ved. Prøvens formalia: Intern individuel klinisk prøve Mundtlig /praktisk prøve Bedømmelsesskala: bestået/ikke bestået. Prøvens grundlag: Prøven er placeret i slutningen af modul 9 og afholdes på det kliniske undervisningssted, hvor den studerende har afviklet modul 9. Prøvens grundlag er følgende: Den kliniske underviser udvælger en kendt patient, som den studerende allerede har i individuel behandling (se bilag 2 omkring dispensationsretningslinjer) Den kliniske underviser giver den studerende besked om valg af patient tidligst en uge før og senest 3 hverdage før afviklingen af den interne prøve Den studerende udarbejder en skriftlig status på max. 2 sider svarende til 4800 anslag. Denne afleveres elektronisk til klinisk underviser 1 hverdag før afholdelse af den interne prøve (se bilag 3 omkring fysioterapeutisk status) Bedømmelsen foretages af den kliniske underviser som eksaminator og en anden klinisk underviser eller en underviser fra uddannelsen som medeksaminator. Ved sygdom, orlov eller lignende kan funktionen som medeksaminator varetages af vikar for klinisk underviser Den kliniske underviser er ansvarligt for at den studerendes status bliver videresendt elektronisk til med-eksaminator dagen før afviklingen af den interne prøve Side 5 af 12

6 Den kliniske underviser er ansvarlig for at udarbejde en tidsplan for den kliniske interne prøve og sende den til medeksaminator Såfremt en patient er forhindret i at møde/deltage i behandlingsseancen, forsøges det så vidt muligt at arrangere prøven med samme patient på et andet tidspunkt. Hvis dette ikke er muligt arrangeres en ny prøve med en af de øvrige kendte patienter inden praktikkens afslutning. Den studerende udarbejder en ny status, som den studerende dog skal have minimum 1 døgn til at udfærdige. Prøvens forløb: Prøven foregår i den sidste uge af praktikken, hvor den studerende bedømmes ud fra en behandlingsseance med en kendt patient. Hensigten er, at den interne prøve skal nærme sig hverdagspraksis. Den studerende har sideløbende med den interne prøve fortsat sine øvrige patienter Dato, tidspunkt og lokalisation for den interne prøve skal placeres på én af de sidste 4 dage i den kliniske undervisningsperiode. Dette aftales indbyrdes mellem den studerende, patienten og klinisk underviser Når den studerende er gjort bekendt med, hvilken patient der er udvalgt til den interne kliniske prøve, kan den studerende ikke få mere faglig vejledning af den kliniske underviser. Der vil dog være mulighed for vejledning til praktiske spørgsmål Prøvens varighed er 60 minutter, bestående af en kort præsentation og en behandlingsseance på 40 min. og en efterfølgende mundtlig uddybning på 20 min. Den studerende præsenterer kort patienten og problemstillinger inden undersøgelse og behandling påbegyndes. Den studerende vurderer selv om patienten er til stede under præsentationen Såfremt forløbet tillader det, ønskes det at behandlingsseancen på 40 min. er så uforstyrret som muligt, så den studerende har mulighed for at etablere en god kontakt til patienten. Den studerendes undersøgelse og behandling skal ses som en videreførelse af det hidtidige forløb Efterfølgende er der 20 minutter uden patient til mundtlig teoretisk uddybning af det praktiske forløb Til votering og tilbagemelding afsættes 15 minutter pr. studerende Den kliniske underviser har det overordnede ansvar for forløbet og har derfor ret/pligt til at intervenere under behandlingsseancen, såfremt klinisk underviser skønner, at patientens tarv og helbred er i fare. Side 6 af 12

7 Bedømmelseskriterier: Formålet med den kliniske prøve er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer (Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, 2008, kap. 5). Den studerende bedømmes samlet på den skriftlige status, praktiske færdigheder og erfaringsbaseret og teoretiske viden. Praktiske færdigheder: Vise indsigt i patientens/borgerens livssituation og forståelse for, hvorledes denne påvirkes af den aktuelle situation og sygdomsforløb Udvælge, udføre og justere relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention i forhold til patientens/borgernes problemer, belastninger og ressourcer Etablere og bevare samspillet ved - at lytte og medinddrage patienten/borgeren naturligt i samspillet og kommunikationen - at kommunikere ligeværdigt og respektfuldt med patienten/borgeren - at observere, reflektere og reagere hensigtsmæssigt på non-verbal kommunikation - på forståeligt vis at formidle undersøgelsesfund og/eller hensigten med behandlingsmæssige tiltag til patienten/borgeren - motivere og skabe engagement i behandlingssituationen ved brug af krop og stemme Erfaringsbaseret og teoretiske viden: 1. Vurdere det aktuelle forløb og evaluere egen praksis. 2. Redegøre for vedligeholdende eller forværrende faktorer i patientens/borgerens liv, herunder betydningen for livsstilssygdomme. 3. Redegøre for hvordan den fysioterapeutiske intervention kan understøtte patientens/borgerens handlekompetence i forhold til egen livssituation. 4. Redegøre for relevante metoder til at evaluere effekten af den fysioterapeutiske intervention. 5. Redegøre for overvejelser omkring validitet og reliabilitet af anvendte målemetoder. 6. Redegøre for overvejelser omkring inddragelse af mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Skriftlig status: 1. Sprogligt præcis anvendelse af fagets terminologi. 2. Klart billede af patienten/borgeren og dennes muligheder og begrænsninger for bevægelse og funktion (jvf. Fysioterapeutisk status). Omprøve: Såfremt den studerende opnår bedømmelsen ikke-bestået foretages omprøve. Den studerende har mulighed for en tilbagemelding og en vejledning ved eksaminator. Se endvidere afsnittet om omprøve i Eksamensordning for Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. Side 7 af 12

8 Bilag Bilag 1: klinisk undervisning Læringsaktiviteter: Planlægge, udføre og justere den indledende fysioterapeutiske undersøgelse og relevante uddybende delundersøgelser. Beskrive og konkludere på den indledende fysioterapeutiske undersøgelse og på relevante uddybende delundersøgelser. Udarbejdelse af samlet konklusion, herunder afdække mulige årsagssammenhænge (vedligeholdende eller forværrende faktorer for livsstils-/civilisationssygdomme i patientens/borgerens arbejds- og familieliv) Planlægge og udføre målsætningssamtale (jf. Den fysioterapeutiske undersøgelse Hingebjerg et all.) og derudfra lave behandlingsoplæg Udvælge, planlægge, udføre og justere behandlingsmæssig intervention individuelt og/eller på hold Anvende Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel i forberedelse og planlægning af fysioterapeutiske undersøgelse og fysioterapeutiske behandling. Vejlede og rådgive patienter i forhold til rehabilitering, forebyggelse og palliation Beskrive behandlingsforløb og argumentere for valg af interventioner Evaluere effekten af den fysioterapeutiske intervention ved hjælp af de test- og målemetoder, som det aktuelle kliniske undervisningssted anvender Inddrage mono- og tværfaglige samarbejdsparter i forbindelse med en sundhedsfaglig intervention. Vejlede andre faggrupper i personforflytning Reflektere over egen professionelle rolle, patientens/borgerens reaktioner på den fysioterapeutiske intervention og mulige sammenhænge mellem vedligeholdende eller forværrende faktorer for livsstils-/civilisationssygdomme i patientens/borgerens arbejds- og familieliv Reflektere over egen rolle og den fysioterapeutiske intervention i forhold til et rehabiliteringsforløb Fællesundervisning omkring 1) det kliniske undervisningssteds anvendte test- og målemetoder 2) validitet og reliabilitet vedr. anvendte test- og målemetoder 3) den fysioterapeutiske intervention i forhold til et rehabiliteringsforløb 4) mini-klinikker. Minimumsmål: Den studerende skal dagligt møde 2-4 patienter/borgere (hold-træning svarer til 1 patient/forløb) Den studerende skal skriftlig beskrive den indledende undersøgelse, relevante uddybende delundersøgelser, udarbejde konklusion og diskussion ud fra modellen: Den fysioterapeutiske arbejdsjournal. Den studerende skal aflevere 3-5 arbejdsjournaler Den studerende skal skriftlig beskrive 3-4 behandlingsforløb ud fra portfolio (se beskrivelse af kravene til portfolio). Den studerende skal dokumentere i forhold til den praksis der anvendes på det kliniske undervisningssted Fællesundervisning 1-2 gange/uge Ved starten, midtvejs og afslutningsvis i den kliniske undervisningsperiode afholdes studieudviklingssamtaler med de studerende/den studerende og den kliniske underviser ud fra papiret Studieudviklingssamtaler i den kliniske undervisning. Side 8 af 12

9 Portfolio som læringsredskab i den kliniske undervisning: Portfolio er et læringsredskab til udvikling af de studerendes professionelle refleksionskompetencer. Som professionel skal man overveje konkrete situationer og løsningsmuligheder her og nu samt overveje, hvordan konkrete eksempler hænger sammen med mere generelle problemstillinger og teorier. Portfolio i den kliniske undervisning skal ses som et pædagogisk redskab til at udvikle de studerendes rolle som diagnostiker og behandler, herunder evnen til klinisk ræsonnering. Målet er at de studerende udvikler sig til at blive kompetente professionsudøvere og dermed reflekterende praktiker. Som studerende i den kliniske undervisning skal man lære ved at gøre sig erfaringer, lære af sine erfaringer ved at opsamle og få sparring på disse. Denne læreproces er med til at udvikle den studerende som reflekterende praktiker, og ét af de pædagogiske redskaber til dette er brugen af portfolio. Udgangspunktet for portfolio i den kliniske undervisning er, at det skal omhandle konkrete patient-situationer, og dermed have en rettethed mod en ganske bestemt situation. Det skal også være en tidsafgrænset proces og det er ikke nødvendigvis et produkt, som de studerende skal aflevere. Det vigtigste er, at de studerende kommer dybere i deres faglige refleksioner ved at skriftliggøre disse og at de samtidig får en større grad af faglig bevidsthed, som kan hjælpe dem videre i processen med den enkelte patient/borger. Portfolioarbejdet kan eksempelvis organiseres som en aktivitet, hvor den studerende efter en patientbehandling noterer væsentlige refleksioner ned. Notaterne anvendes i den efterfølgende supervisions samtale med den kliniske underviser. Det kan også være en idé, at lade den studerende selv vælge formen på portfolioarbejdet for at stimulere den studerendes udvikling af selvstændighed. Krav til portfolie Den studerende skal vælge ét af nedenstående fire fokusområder. Spørgsmålene under hvert fokusområde er tænkt som inspiration og skal derfor ikke nødvendigvis besvares alle sammen. Udgangspunktet for valg af fokusområde til portfolie er at det skal være en problemstilling/en udfordring /noget som har givet stof til eftertanke hos den studerende. Det vil være naturligt at den studerede og klinisk underviser har en dialog om valg af fokusområde. Fokusområder: A: At arbejde med planlægning, udførelse, justering af - Behandlingsoplæg og målsætning - Behandlingsforløbet og evaluering af dette B: At arbejde med argumentation for og refleksion over valg af fysioterapeutisk behandling og intervention i forhold til et rehabiliteringsforløb C: At arbejde med at reflektere over egen professionelle rolle, patientens/borgerens reaktioner på den fysioterapeutiske intervention og mulige sammenhænge mellem forværrende faktorer i patientens/borgerens arbejds- og familieliv, herunder betydningen for livsstilssygdomme D: At arbejde med egen rolle som diagnostiker og behandler. Side 9 af 12

10 Støttespørgsmål vedrørende område A: Hvilke undersøgelser og overvejelser ligger til grund for dit behandlingsoplæg? Hvilke overvejelser danner grundlag for dine beslutninger i forhold til målsætning for behandling/genoptræning? Beskriv et forløb, hvor du var tilfreds med planlægningen og gennemførelsen af behandlingen/genoptræningen i forhold til målsætningen. Hvilke kriterier er afgørende for succesen? Foretog du justeringer undervejs og med hvilke begrundelser? Beskriv et behandlingsforløb; hvordan var planen, hvilke justeringer foretog du undervejs og med hvilke begrundelser? Hvordan var overensstemmelsen mellem behandlingsoplægget, målsætningen og behandlingsforløbet? Foretog du justeringer undervejs og med hvilke begrundelser? Støttespørgsmål vedrørende område B: Hvilke overvejelser ligger til grund for dit valg af behandlingsmetode og intervention? Hvilke pædagogiske og etiske overvejelser ligger til grund for dine valg af behandling og intervention? Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring dine fysioterapeutiske tiltag set i relation til patientens rehabiliteringsforløb? Støttespørgsmål vedrørende område C: Beskriv en konkret behandlings-/interventionsseance, hvor du oplevede et godt og udbytterigt samarbejde med patienten/borgeren. Hvordan var din rolle som professionel fagperson? Hvad skete der? Hvad gjorde patienten/borgeren? Hvad gjorde du? Beskriv en konkret behandlings-/interventionsseance, hvor samarbejdet med patienten/borgeren ikke fungerede tilfredsstillende. Hvordan var din rolle som professionel fagperson? Hvad skete der? Hvad gjorde patienten/borgeren? Hvad gjorde du? Hvilke overvejelser, har du gjort dig efterfølgende omkring dine egne og patientens/borgerens reaktioner? Giver overvejelserne anledning til ændringer fremover og i givet fald hvilke? Hvilke sammenhænge ser du mellem patientens/borgerens arbejds- og familieliv og den aktuelle sygdomssituation? Hvilke faktorer kan vedligeholde eller forværre den aktuelle sygdomssituation? Støttespørgsmål vedrørende område D: Hvilke fysioterapeutiske undersøgelser kunne uddybe din viden omkring patientens/borgerens aktuelle problemer? Hvordan kan du arbejde med opkvalificering af dine fysioterapeutiske undersøgelser? Hvilken behandling/intervention kunne eventuelt supplere det igangsatte forløb? Hvordan kan du arbejde med opkvalificering af din behandling/intervention? Hvordan kan du opkvalificere effektmåling af din behandling/intervention? Hvilken viden, hvilke redskaber har du brug for? Side 10 af 12

11 Bilag 2: Dispensationsretningslinjer for prøven i modul 9 I Hospitalsenheden Vest på Regionshospitalet Holstebro og Regionshospitalet Herning er der på grund af patientforløb med kortere indlæggelsestid følgende dispensationsretningslinjer for prøven i modul 9: Der dispenseres fra en kendt patient i modulprøven til en kendt patient-kategori. De studerende vil i løbet af den kliniske undervisning i modul 9 møde flere patientforløb med kortere indlæggelsestid. Det bliver således en kendt praksissituation, som de studerende skal til prøve i og ikke som sådan en allerede kendt patient. Der dispenseres fra besked om valg af patient fra 3 hverdage til 2 hverdage. Der dispenseres ligeledes i forhold til aflevering af den skriftlige status til klinisk underviser, som skal afleveres elektronisk til klinisk underviser dagen før afholdelse af prøven senest kl Bilag 3: Fysioterapeutisk status Den fysioterapeutiske status skal indeholde følgende afsnit: 1. Patientens/borgerens data: (skal anonymiseres). Side 11 af 12

12 2. Den indledende fysioterapeutiske undersøgelse (anamnese, bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk). 3. Uddybende delundersøgelser. 4. Sammenfatning/konklusion (med angivelse af patientens/borgerens hovedproblem, og de aktuelle problemstillinger set i forhold til patientens/borgerens egen vurdering og ressourcer). 5. Mål for behandlingen og behandlingsoplæg (ud fra komponenterne i ICF). Den fysioterapeutiske status må maksimalt fylde 4800 anslag inkl. mellemrum og evt. fodnoter anslag er svarende til 2 normalsider. Side 12 af 12