Pro. Mozart & Sjostakovitj. Dirigent: Stanislaw Skrowaczewski Solist: François Leleux. DR SymfoniOrkestret

Transkript

1 10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Fredag 28. januar kl Lørdag 29. januar kl Mozart & Sjostakovitj DR SymfoniOrkestret Dirigent: Stanislaw Skrowaczewski Solist: François Leleux Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /11 2 FREDAGSKONCERT Fredag 28. januar 2011 kl LØRDAGSKONCERT Lørdag 29. januar 2011 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Stanislaw Skrowaczewski Solist: François Leleux Koncertmester: Stanislav Zakrjevski Fredagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 31. januar kl. 16 (DR Klassisk) Stanislaw Skrowaczewski (f. 1923) Music for Winds (2009) I. Misterioso Allegro II. Aria: Lento III. Presto tenebroso IV. Molto allegro Varighed: ca. 20 Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Obokoncert, C-dur, KV 314 (1777) I. Allegro aperto II. Adagio non troppo III. Rondo: Allegretto Varighed: ca. 21 Pause: ca (Lørdag: ca ) Der er koncertintroduktion kl (lørdag: ) i Koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Dmitrij Sjostakovitj ( ) Symfoni nr.10, e-mol, op. 93 (1953) I. Moderato II. Allegro III. Allegretto IV. Andante - Allegro Varighed: ca. 50 Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: E-types A/S Producent: Gordon Alsing Producer: Claus Due Teknik: Lars Christensen Regissør: Jakob Helmer Mørck

3 Værker Koncerthuset 2010/11 3 Oboister har gennem 200 år været dybt taknemmelige for, at Mozart skrev en obokoncert. Det er nemlig et af de bedste værker, der nogensinde er skrevet for instrumentet. Wolfgang Amadeus Mozart: Obokoncert Af Jens Cornelius Først i 1920 fik man endeligt bevis for, at Mozart skrev koncerten for obo og at han først senere lavede en version for fløjte. Bevismaterialet var et bundt gamle orkesternoder til oboudgaven, som blev fundet i et arkiv i Mozarts fødeby Salzburg. Mozarts skrev sin obokoncert i 1777 til en italiensk oboist, der spillede i Salzburgs hoforkester. Året efter fik værket desuden vid udbredelse som fløjtekoncert! En fløjtespillende hollandsk adelsmand havde bestilt to nye fløjtekoncerter af Mozart. Den unge komponist gad ikke rigtig opgaven, men betalingen var god, så han skrev én ny fløjtekoncert og lavede sin obokoncert om, så den kunne spilles på fløjte. Forståeligt nok har også verdens fløjtenister taget koncerten til sig, men oboisterne har ret i at hævde, at det først og fremmest er en obokoncert. Mozart sørger for at give oboen de bedst mulige rammer at præsentere sig i. Den langsomme 2. sats er skræddersyet til at vise oboens evner til at synge bedrøvet og smukt på samme tid. I 3. sats hører man derefter oboen som den vittige fætter blandt blæserne. Musikken er sprød og hoppende og meget drilsk. Obokoncerten er sammen med andre Mozart-værker som Symfoni nr. 29 og den store Sinfonia Concertante bevis på, at en mere moden Mozart var ved at komme på banen. Fra at være et vidunderbarn med forbløffende sans for tidens musikalske mode begynder Mozart omkring 20-års-alderen at skrive musik med en ny originalitet og følsomhed. Stanislaw Skrowaczewski: Music for Winds Aftenens 86-årige dirigent Stanislaw Skrowaczewski har siden sin ungdom også haft en karriere som komponist. Det kan virke utroligt, men for dem, der kender Skrowaczewskis energi og målrettethed, er det ikke overraskende, at han i sin høje alder stadig er konstant på farten og samtidig komponerer nye værker.

4 Værker Koncerthuset 2010/11 4 Skrowaczewski skrev sine første værker helt tilbage i 1930 erne. Desværre gik en del af hans første manuskripter tabt under 2. verdenskrigs voldsomme bombardementer af Polen. Music for Winds (Musik for blæsere) er skrevet i Det er Skrowaczewskis nyeste værk og er skrevet på bestilling af tre symfoniorkestre, som han har et særlig tæt forhold til: Minnesota Orkestret, Saarbrückens Radiosymfoniorkester og det japanske Yomiuri Nippon Symfoniorkester. Music for Winds blev uropført for knap et års tid siden, og det har allerede været spillet mange gange. Stykket er skrevet for blæseinstrumenter og slagtøj. Skrowaczewski anvender også tre saxofoner, som ellers kun sjældent er med i et klassisk symfoniorkester. Musikken er skrevet i et modernistisk tonesprog, og det er typisk for Skrowaczewskis vedholdenhed, at han ikke viger tilbage for den udfordrende stil, han altid har stået inde for. Lytteren vil måske finde stykkets karakter trist, mystisk eller måske ligefrem tragisk, forklarer han selv om sit nye værk. Det er i så fald udtryk for mit syn på vor tid, hvor kunsten gradvist mister sin plads og erstattes af overfladisk popkultur. Efter de første opførelser i USA af Music for Winds er værket blevet opfattet som et anklageskrift mod et falmende kulturliv. Der er masser af kampgejst i Skrowaczewski, selv om slutningen af hans værk minder om et såret dyr, der vrider sig. Hverken Hitler eller Stalin kunne slå kunsten i hjel. Kunsten dør kun, hvis sjælen dør, siger Stanislaw Skrowaczewski. Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr Symfoni af Sjostakovitj er en mindesten over Stalin-tidens lidelser. Det er et stort, tragisk og dramatisk værk, der samtidig indeholder skjulte private budskaber fra Sjostakovitj. Symfoniens symbolske tonesprog gør den til et af hans vigtigste værker. I 1953 døde Sovjetunionens diktator Stalin ganske uventet. Millioner af sovjetiske indbyggere var gået til grunde under Stalins tyranni. Med udryddelser, deportationer og udsultning havde Stalin holdt det store rige i et jerngreb. Men Sjostakovitj havde overlevet Stalin. Og det var tilsyneladende mod hans egen forventning. I flere omgange var Sjostakovitj blevet hængt ud som folkefjende. Efter 2. verdenskrig tog nye forfølgelser til, og Sjostakovitj holdt helt op med at skrive symfonier. 10. Symfoni blev skrevet få måneder efter Stalins død. Hvad man hurtigt opdagede var, at Sjostakovitj havde indskrevet sit eget navn i symfonien. Tonerne D-Es-C-H, der udgør hans (engelske) initialer (= D. Sch.) dukker op som signal i 3. og 4. sats. Det er et symbol på hans personlige triumf over at have overlevet.

5 Værker Koncerthuset 2010/11 5 Sjostakovitj skrev efter sin 10. Symfoni flere værker, hvor hans initialer indgår som hemmelig kode i musikken. Efter hans død har også andre komponister brugt Sjostakovitj-temaet som en hyldest til den store komponist. 10. Symfoni begynder med en lang, mørk førstesats, der vandrer glædesløst af sted. Efterhånden samler linjerne sig til et simpelt tema, spillet af soloklarinetten. Flere slutter sig til, og i fællesskab hæver orkestret stemmen til et dissonerende skrig. Derefter synker musikken langsomt ind i sig selv, og orkestret ender, hvor det begyndte sin vandring næsten en halv time tidligere. 2. sats er en voldsom kontrast. Det er en meget kort sats, der er voldsom og uhyggeligt ensartet. Mange hører det som et musikalsk portræt af Stalin, som med sadistisk energi kvaser og skræmmer sine omgivelser. Messingblæsernes korte, brølende rytmer er endda blevet fortolket som en gengivelse af Stalins talestemme med dens georgiske dialekt. Afslutningen på satsen er fuldstændig abrupt. Stalins adfærd var uberegnelig, og det samme var hans død. 3. satsen er den mest gådefulde og mystiske. Den udspiller sig helt inde i komponistens hoved og virker stærkt krypteret. Oplægget er et lille spøjst tema, der tripper rundt uden at føre til nogen afklaring. Den distræte tankegang afbrydes af solohornet, der spiller et hornsignal. Signalet dukker op 12 gange i satsen, hver gang uforandret, som en tanke der ikke kan rystes væk. Træblæserne svarer med tonerne D-Es-C-H, Sjostakovitjs initaler. Efter Sovjetunionens opløsning fik man noget af forklaringen på de gådefulde symboler i satsen. Elmira Nazirova, der i 1953 var en ung komponist og pianist, fortalte, at Sjostakovitj dengang var meget forelsket i hende. I et af sine kærestebreve til hende fortalte han, hvordan han drømte hele 3. satsen til symfonien. Bogstaverne i Elmiras navn er grundlag for hornsignalets melodi. At Elmiras signal høres 12 gange kunne være symbol på midnatstimens 12 klokkeslag. En nat, hvor Sjostakovitj er overgivet til sine usammenhængende, private tanker. Finalen drejer tøvende musikken tilbage mod den nedslående virkelighed. Snart er musikken oppe i et højt tempo, og symfoniens udgangspunkt i mol er vendt til dur. I den tilsyneladende muntre og jublende karakter gemmer der sig dog endnu et symbol: Danserytmen i musikken er en georgisk folkedans, der var Stalins favorit. Munterheden giver en dårlig smag i munden og kulminerer i Stalin-melodien fra 2. sats. Den afbrydes straks af Sjostakovitjs initialer D-Es-C-H for fuld udblæsning, hvorefter et gongong-slag sætter en stopper for den falske folkefest. Fra nu af skal ingen bestemme over Sjostakovitjs musik.

6 Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Stanislaw Skrowaczewski Stanislaw Skrowaczewski er en dirigent-legende, der har arbejdet i musikkens tjeneste lige siden 2. verdenskrig. Han er født i 1923 i Lvov, som dengang hørte til Polen, men nu ligger i Ukraine. Det meste af sin karriere har han dog haft i USA, og han har været amerikansk statsborger siden 1960 erne. Skrowaczewski var musikalsk vidunderbarn, der begyndte at spille klaver, da han var fire og gav sin første koncert som 11-årig. Som dreng regnede han med at skulle være pianist. Under et tysk bombardement af Lvov blev hans hænder skadet, og han måtte derfor koncentrere sig om sine to andre store interesser: at dirigere og komponere. Han havde haft sin dirigentdebut som 13-årig og fik sit første orkesterværk opført, da han var 17. Koncerten i aften er en enestående begivenhed: Det er 50 år siden, at Stanislaw Skrowaczewski første gang dirigerede DR SymfoniOrkestret - og han har ikke været her i den mellemliggende periode. Det er altså et virkelig historisk genhør med en stor, international dirigent. Af hensyn til sine gamle forældre blev Skrowaczewski boende i Polen efter krigen. I 1950 erne spredtes hans renommé rundt om i Europa, og den store dirigent George Szell inviterede ham til USA. I 1960 blev han udnævnt til chefdirigent for Minnesota Orkestret, som han byggede op fra grunden. Han var chefdirigent i 20 år og dirigerer fortsat Minnesota Orkestret hver sæson. I dag har han titel af æresdirigent for sit arbejde, der har gjort orkestret til et af USA s allerbedste. Stanislaw Skrowaczewski holder sig frisk med bjergvandringer og hjemmedyrkede økologiske grøntsager. Måske er det forklaringen på, at han stadig har en meget travl kalender med engagementer i Europa, USA og Japan. I denne sæson skal han bl.a. dirigere Berliner Filharmonikerne. Skrowaczewski er også en kultfigur blandt verdens pladesamlere, der bl.a. regner hans samlede indspilning af Bruckners symfonier for en af de bedste, der nogensinde er lavet.

7 Solist Koncerthuset 2010/11 7 Solist François Leleux François Leleux er født i 1971 og har siden sine unge dage været regnet for en af verdens bedste oboister. Han var bare 14, da han blev optaget på konservatoriet i Paris. Som 18-årig fik han posten som solo-oboist i Pariseroperaen, og tre år senere blev han solo-oboist i Bayerns Radiosymfoniorkester. Siden 2003 har han været solo-oboist i Det Europæiske Kammerorkester og professor ved musikkonservatoriet i München. Derudover deler han sin karriere mellem at optræde som solist, spille kammermusik og at dirigere. François Leleux har stået fadder til en lang række nye værker for obo. I denne sæson skal han bl.a. uropføre en ny obokoncert af den svenske komponist Albert Schnelzer. François Leleux er en meget flittig kammermusiker, der spiller sammen med musikere på højeste internationale plan. Blandt hans musikalske venner er den russiske violinist Viktoria Mullova, pianisten Yefim Bronfman, fløjtenisten Emmanuel Pahud og naturligvis hans kone, violinisten Lisa Batiashvili. Han er desuden medlem af Paris-Bastille Blæseroktet. Som solist har François Leleux optrådt med bl.a. Berliner Filharmonikerne, Berlins Radiosymfoniorkester og Tokyo Filharmonikerne og dirigenter som Pierre Boulez, Mariss Jansons og Colin Davis. François Leleux har eksklusiv kontrakt med Sony og har indspillet alle hovedværkerne for obo. Senest Richard Strauss Obokoncert, som udkom sidste år. I 2008 indspillede han Mozarts Obokoncert og en række andre Mozart-værker sammen med Camerata Salzburg, som han selv dirigerer.

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/ omkoncert-huset/foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.