Børn og unges fritidsvaner og -interesser 1. Indholdsfortegnelse: DMA/Dansk Markedsanalyse A/S

Transkript

1 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 1 Indholdsfortegnelse:

2 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 2 1. Indledning 1.1 Undersøgelss baggrund Nærværde rapport Børn og unges fritidsvaner- og interesser er udarbejdet af for Århus Kmune. Formålet er at undersøge børn og unges aktuelle fritidsvaner samt deres ønsker igangsætning af nye fritidstilbud. 1.2 Undersøgelss gnemførelse Undersøgels er gnemført i forå 1999 s spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige elever i klasse i kmunale og private skoler i Århus Kmune. Der er anvdt tre spørgeskemavarianter hvdt til hhv klasse, klasse og klasse. Undersøgels er gnemført ved, at klasselærer i de kelte klasser har uddelt skemaerne i time og samlet skemaerne ind, når eleverne var færdige med at udfylde dem. Dne gnemførelsesform har resulte i, at mere d 8 af samtlige børn og de unge i klasse i Århus Kmune har deltaget i undersøgels. Tabel 1 Antal deltagere i undersøgels Klasse Klasse Klasse I alt Antal elever Antal svar Antal svar 81, 83, 78, 81, 1.3 Rapports opbygning Rapport er opbygget i 1 kapitler. I kapitel 1 gnemgås undersøgelss baggrund og gnemførelse samt rapports opbygning.

3 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 3 Kapitel 2 er sammfatning af rapports analyser. I kapitel 3 sættes fokus på de faste aktiviteter, børne og de unge går til. Der ses på, hvor mange der går til noget, hvilke aktiviteter der er mest udbredte, hvor ofte børne og de unge går til de forskellige ting, samt hvordan man kmer h til aktiviteterne. Kapitel 4 behandler, hvilke faste aktiviteter de unge er holdt op med at gå til. Emnet for kapitel 5 er, hvad børne og de unge gerne vil gå til i fremtid. Fokus i kapitel 6 er på kulturelle fritidsaktiviteter ud over de faste aktiviteter. Kapitel 7 handler børne og de unges brug af aviser, fjernsyn, cputer mm. Kammeraterne er i fokus i kapitel 8. Kapitlet handler samvær med søskde og kammerater, hvor man er samm med kammerater, samt hvad man laver samm med kammerater. I kapitel 9 ses på erhvervsarbejde, og hvor meget børne og de unge hjælper til derhjemme. Endelig behandler kapitel 1 børnes og de unges tilfredshed med at gå i skole og med de ting, s de laver i deres fritid, samt tid, s de er samm med deres forældre. I undersøgels indgik der tre spørgeskemaer til hhv klasse, klasse og klasse. Rapport er opbygget således, at disse tre aldersgrupper er udgangspunktet for analyser og tabeller.

4 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 4 2. Sammfatning Børn og unge i klasse er meget aktive i deres fritid. Langt hovedpart af børne og de unge (over 8) går til faste aktiviteter i deres fritid i alle undersøgelss tre aldersgrupper. Der er ing forskel på de to køn med hsyn til, hvor mange der ikke går til noget. Derimod kan det konstateres, at der er større andel af børn og unge fra hjem, hvor det mest talte sprog er dansk, der går til noget d børn og unge, der kmer fra hjem, hvor der fortrinsvis tales et andet sprog d dansk. Det typiske er, at børne og de unge går til eller to faste aktiviteter. Dette gælder for alle tre aldersgrupper, og der er stor lighed i mønste blandt drge og pigerne med hsyn til, hvor mange ting s de går til. I klasse er fodbold d faste fritidsaktivitet s flest af børne går til. De øvrige mest udbredte faste aktiviteter er spejder/fdf/dui, håndbold, svømning, badminton samt musikskole. Disse aktiviteter er også blandt de mest udbredte i klasse og klasse, m der er sket markant reduktion i andel, s går til disse aktiviteter. Ungdsklubber og ungdsskoler er meget udbredte blandt de ældste elever og der er mange, s bytter fritidshjem og fritidsklubber i undersøgelss to yngste aldersgrupper De faste aktiviteter har forskelligt mønster med hsyn til, hvor ofte børne og de unge går til tinge. Det gælder for stort set alle de faste aktiviteter, s ikke kan karakteriseres ved at være sportsgre, at børne og de unge typisk deltager i disse aktiviteter én dag ug. Mange af sportsgre er derimod karakterise ved, at børne og de unge typisk går til dem dage ug. Der er mindre andel af børne og de unge, s går til d samme aktivitet 4 dage ug eller mere. Blandt eleverne i klasse er der meget få, der går til samme aktivitet 4 dage ug eller oftere. M med stigde alder, sker der for nogle aktiviteter markant stigning i andel, der går til aktivitet 4 dage ug eller mere. Der er stor forskel på, hvorledes børne og de unge kmer til de forskellige aktiviteter. Betragtes de mest udbredte aktiviteter, gælder det for de flestes vedkmde, at de er karakterise ved, at flertallet går eller cykler til de pågældde aktiviteter.

5 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 5 De unge i klasse blev også spurgt, hvilke ting de har gået til tidligere. Analys viser, at de aktiviteter, s flest har gået til tidligere er svømning, fodbold, gymnastik/aerobic, badminton samt spejder/fdf/dui. For langt hovedpart af aktiviteternes vedkmde er de unge holdt op med at gå til aktiviteterne på grund af, at de mistede interess. Endvidere har manglde tid væ begrundels for mindre gruppe af de unge. Det, at kammerater er holdt op, har spillet rolle for lille del af de unge. Endelig kan det konstateres, at det, at de unge begynder at arbejde, sportsskader samt manglde økoniske muligheder (havde ikke råd) ikke har væ begrundels for at holde op med at gå til nogle ting for særligt mange af de unge. De aktiviteter, s flest børn og unge vil gå til i fremtid, og s de ikke går til i dag, er badminton, basket, dans/jazzballet, fodbold, gymnastik/aerobic, håndbold, kampsport, ridning, styrketræning og svømning. D hyppigste årsag til, at de unge ikke går til de forskellige aktiviteter i dag er manglde tid. Analys viser videre, at flertallet af de 16-1 af de børn og unge, s i dag ikke går til faste aktiviteter, har specifikke ønsker til aktiviteter, s de gerne vil gå til i fremtid. Med hsyn til kulturelle aktiviteter gælder det, at flertallet af børne og de unge kmer på biblioteket, og andel stiger med alder. Ligeledes kmer langt hovedpart i biograf og det typiske er én gang eller mindre. Omkring halvdel af børne og de unge går til sportskampe, ms kun mindre gruppe kmer på museum, i teate samt til koncerter. Endeligt er det lille gruppe, s kmer i religiøse foringer eller klubber. Undersøgels viser videre, at flertallet af børne og de unge passer kæledyr, og de fleste af disse gør det hver dag. Endvidere kan det konstateres, at flertallet kmer i skov og på strand. Hovedpart af børne og de unge læser bøger, m andel, der angiver, at aldrig læser bøger er større i klasse d i de yngre aldersgrupper. Andel, der læser avis, samt hyppighed hvormed, de gør det, stiger stærkt med alder. 4 af børne i

6 Børn og unges fritidsvaner og -interesser klasse læser aldrig avis, ms 2 læser avis hver eller hver dag, ms de tilsvarde tal for klasse er 1, der aldrig læser avis, og 4, der læser hver eller hver dag. Andel, der læser tegneserier falder med alder. Med hsyn til fjernsyn og video gælder det, at børne og de unge deler sig i tre næst lige store grupper på hver kring 3, der ser fjernsyn eller video hholdsvis 1-2 timer dag, timer dag og mere d 3 timer dag. Forbrt af musik stiger med alder klasse hører typisk musik 1 time dag. I klasse er det typiske forbrug 1 time dag eller 1-2 timer dag, og de unge i klasse er dem, der hører mest musik. Anvdels af cputere i fritid er meget s i de tre aldersgrupper. Omkring 1 brr aldrig cputer i deres fritid, ms kring 1 brr cputer alle ugs 7 dage. Mange laver aktiviteter samm med deres søskde i løbet af ug. Der kan dog konstateres et fald med alder i forhold til, hvor ofte børne og de unge laver forskellige aktiviteter samm med deres søskde. Med hsyn til samvær med kammerater gælder det, at børne og de unge deler sig i tre stort set lige store grupper. Omkring 3 er samm med deres kammerater dage ug, kring 3 er samm med kammerater 4-5 dage ug og kring 2 er samm med kammerater 6-7 dage ug. Rest er sjældnere samm med deres kammerater i fritid. Børne og de unge opholder sig ofte hjemme hos sig selv samm med kammerater eller er på besøg hos deres kammerater. Dette gælder for alle tre aldersgrupper. Endvidere gælder det, at meget kammeratskab udspiller sig på skolerne, liges børne og de unge også er samm med deres kammerater i klub eller på fritidshjem. Knap halvdel af eleverne på alle alderstrin er samm med deres kammerater i idrætshal eller på sportsplads mindst én gang i løbet af ug. Endeligt opholder børne sig mindre på gad, parkeringspladser, legepladser og grønne råder med alder, ms butikker og grillbarer får større betydning. Børne og de unge snakker meget samm med deres kammerater, liges musikk ofte er med, når kammeraterne mødes. At se fjernsyn er ligeledes udbredt aktivitet blandt børne og de unge, når de samm med deres kammerater, liges video, s bliver flittigt byttet. Cputerspil indtager også fremtrædde plads. Endeligt er sport af de mest udbredte

7 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 7 aktiviteter samm med kammeraterne. To ud af tre af de unge i klasse har erhvervsarbejde, ms tredjedel ikke har erhvervsarbejde. Endvidere fremgår det, at der kun er meget lille gruppe af børne og de unge i alle aldersgrupper, s aldrig hjælper til derhjemme med f.eks. at rydde op eller vaske op. Hovedpart i alle tre aldersgrupper har sva, at de er meget glade eller for det meste glade for at gå i skole. Der kan dog konstateres faldde tilfredshed med stigde alder. Det fremgår dvidere, at der er overordtlig udbredt tilfredshed blandt børne og de unge med de ting, s de laver i deres fritid. Endelig viser analys, at langt hovedpart af børne og de unge synes, at de er tilpas meget samm med deres forældre.

8 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 8 3. Hvad går børn og unge til? Dette kapitel handler, hvilke faste ugtlige fritidsaktiviteter, s børne og de unge går til. Kapitlet viser, at langt hovedpart af børne og de unge går til faste aktiviteter i deres fritid, idet over 8 af børne og de unge i alle undersøgelss tre aldersgrupper går til noget. Der er ing forskel på de to køn med hsyn til, hvor mange der går til noget. Derimod kan der konstateres forskel på andel af børne og de unge, s går til noget afhængigt af, hvilket sprog der mest tales i hjemmet. Blandt børn og unge fra hjem, hvor der mest tales et andet sprog d dansk, er der større andel, der ikke går til noget, d blandt børn fra hjem, hvor der mest talte sprog er dansk. Det typiske er, at børne og de unge går til eller to faste aktiviteter. Dette gælder for alle tre aldersgrupper, og der er stor lighed i mønste blandt drge og pigerne med hsyn til, hvor mange ting, s de går til. I klasse er fodbold d faste fritidsaktivitet, s flest af børne går til. De øvrige mest udbredte faste aktiviteter er spejder/fdf/dui, håndbold, svømning, badminton samt musikskole. Disse aktiviteter er også blandt de mest udbredte i klasse og klasse, m der er sket markant reduktion i andel, s går til disse aktiviteter. Ungdsklubber og ungdsskoler er meget udbredte blandt de ældste elever og der er mange, s bytter fritidshjem og fritidsklubber i undersøgelss to yngste aldersgrupper De forskellige faste aktiviteter har forskelligt mønster med hsyn til, hvor ofte børne og de unge går til tinge. Det gælder for stort set alle de faste aktiviteter, s ikke kan karakteriseres ved at være sportsgre, at børne og de unge typisk deltager i disse aktiviteter én dag ug. Mange af sportsgre er derimod karakterise ved, at børne og de unge typisk går til dem dage ug. Det er mindre andel af børne og de unge, s går til d samme aktivitet 4 dage ug eller mere. Blandt eleverne i klasse er der meget få, der går til samme aktivitet 4 dage ug eller oftere. M med stigde alder, er der for nogle af aktiviteter markant stigning i andel, der går til aktivitet 4 dage ug eller mere.

9 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 9 Der er stor forskel på, hvorledes børne og de unge kmer til de forskellige aktiviteter. Betragtes de mest udbredte aktiviteter, gælder det for de flestes vedkmde, at de er karakterise ved, at flertallet går eller cykler til de pågældde aktiviteter. 3.1 Børn og unge er meget aktive Langt hovedpart af børne og de unge går til faste aktiviteter i deres fritid. Nedståde tabel 3-1 viser, at over 8 af børne og de unge går til faste aktiviteter i deres fritid. Dette gælder for alle tre aldersgrupper. Tabel 3-1 Går du til noget i din fritid? Nej Klasse 17, Klasse 16, klasse 16, Ja 82, 83, 84, Antal svar Der er ing forskel på de to køn med hsyn til, hvor mange der ikke går til noget. Blandt børne i klasse går 17, af pigerne og 17, af drge ikke til noget. I klasse har 1 af pigerne ikke nogle faste fritidsaktiviteter, s de går til, ms 15, af drge ikke går til noget. For klasse er de tilsvarde tal 16, af pigerne og 15, af drge. Derimod kan der konstateres forskel på andel af børne og de unge, s går til noget afhængigt af hvilket sprog, der mest tales i hjemmet. Blandt børn og unge fra hjem, hvor der mest tales et andet sprog d dansk, er der større andel, der ikke går til noget, d blandt børn fra hjem, hvor der mest talte sprog er dansk. I klasse er det 3 af børne fra hjem, hvor der mest tales et andet sprog d dansk, s ikke går til noget. I klasse er det tilsvarde tal 3, ms det i klasse er 2. Tabel 3-2 viser, hvor mange forskellige faste fritidsaktiviteter de kelte børn og unge går til. Det typiske er, at børne og de unge går til eller to faste aktiviteter. Dette gælder for alle tre aldersgrupper. Blandt eleverne i klasse er der lidt større andel, der går til 3 ting eller mere d blandt eleverne i de mindre klasser, m det typiske blandt eleverne i klasse er eller

10 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 1 to ting liges i de andre aldersgrupper. Tabel 3-2 Antal faste aktiviteter Klasse Klasse Ing 17, 16, 1 37, 39, 2 27, 27, 3 11, 11, 4 eller flere 4, 5, Antal svar klasse 16, 3, 25, 15, 12, 3826 Der er stor lighed i mønste blandt drge og pigerne med hsyn til, hvor mange ting de går til. Blandt eleverne i de to yngste aldersgrupper kan det dog konstateres, at lidt flere af drge d pigerne går til én ting, ms lidt flere af pigerne d drge går til to ting eller mere. Blandt børne i klasse går 3 af pigerne til én ting, ms dette gælder for 4 af drge. 4 af pigerne går til 2 ting eller mere, ms d tilsvarde andel er 4 blandt drge. I klasse går 3 af pigerne til én ting i forhold til drge, hvor 4 går til én ting. Derimod går 4 af pigerne til to ting eller mere, ms kun 4 af drge gør det. Blandt eleverne i klasse er fordeling blandt pigerne og drge meget s. Tabel 3-3 på næste side viser, hvilke faste fritidsaktiviteter, s børne og de unge går til.

11 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 11 Tabel 3-3 Hvad går børn og unge til? Atletik Badminton Basket Bordtnis Boksning, brydning Cykling Dans, jazzballet Dykning Fodbold Golf Gymnastik, aerobic Håndbold Ishockey, hockey Kampsport Kano, kajak, roning Korsang Motorsport Musikskole Oriteringsløb Ridning Sejlsport Skydning Spejder, FDF, DUI Spiller teater Spiller /synger i band Styrketræning Svømning Tnis Ungdsklub Ungdsskole Volley Klasse (n=4726) Klasse (n=4443) klasse (n=3826) 1 2 3

12 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 12 I klasse er fodbold d faste fritidsaktivitet, s flest af børne går til, idet hver fjerde (2) af børne går til fodbold. De øvrige mest udbredte faste aktiviteter er spejder/fdf/dui (1), håndbold (1), svømning (1), badminton (1) samt musikskole (). Alle de øvrige faste aktiviteter udøves af under af børne i klasse. Sammligner man, hvilke faste aktiviteter, s klasse går til, med aktiviteterne, s klasse går til, er der tale markante forskydninger. Fodbold er stadig d mest populære aktivitet, m blandt eleverne i klasse er det kun knap hver femte (1), s går til fodbold. Alle de øvrige aktiviteter, s var meget udbredte i klasse har oplevet væstlig reduktion i udbredels, når man betragter klasse. Spejder/FDF/DUI er faldet fra 1 til, håndbold fra 1 til, svømning fra 1 til og badminton fra 1 til. D este af de store aktiviteter, s har samme andel deltagere i klasse s i klasse, er musikskol. Blandt de øvrige aktiviteter, s ikke var særligt udbredt blandt klasses elever, sker der kun små forskydninger i proctandel, når man sammligner med klasse. Undtagels er styrketræning, s kun går til i klasse, m s går til klasse. Dermed bliver styrketræning af de mest udbredte sportsaktiviteter i klasse. Endelig kan det konstateres, at ungdsklubber og ungdsskoler er meget udbredte blandt folkeskols ældste elever. 2 af eleverne i klasse går i ungdsklub, ms 3 af eleverne går i ungdsskole. Liges ungdsklubber og ungdsskoler er meget udbredte blandt de ældste elever, er der mange, s bytter fritidshjem og fritidsklubber i undersøgelss to yngste aldersgrupper. Af tabel 3-4 fremgår det, at 2 af børne i klasse bytter fritidshjem og 3 kmer i fritidsklub. I klasse er talle med hsyn til fritidshjem og 2 med hsyn til fritidsklub. Tabel 3-4 : Anvdelse af fritidshjem og fritidsklub Aldri g 1 dag ug dage ug 4-5 dage ug Ubes va klasse: Fritidshjem 6 1 1

13 Børn og unges fritidsvaner og -interesser klasse: Fritidsklub klasse: Fritidshjem klasse: Fritidsklub Hvor mange dage ug De forskellige faste aktiviteter har forskelligt mønster med hsyn til, hvor ofte børne og de unge går til tinge. Det gælder for stort set alle de faste aktiviteter, s ikke kan karakteriseres ved at være sportsgre, at børne og de unge typisk deltager i disse aktiviteter én dag ug. Dette gælder således for dans/jazzballet, gymnastik/aerobic, korsang, musikskole, spejder/fdf/dui, spille teater samt spille/synge i band, og det gælder for alle aldersgrupperne.

14 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 14 Tabel 3-5 Andel der går til aktivitet én dag ug. Dans, jazzballet Gymnastik, aerobic Korsang Musikskole Spejder, FDF, DUI Spiller teater Spiller /synger i band Klasse 8 (n=275) 7 (n=353) 9 (n=339) 8 (n=443) 9 (n=62) 6 (n=73) 7 (n=218) Klasse 8 (n=283) 6 (n=219) 8 (n=187) 8 (n=387) 9 (n=347) 7 (n=52) 6 (n=197) klasse 7 (n=191) 6 (n=226) 8 (n=111) 8 (n=324) 8 (n=166) 5 (n=8) 6 (n=224) Mange af sportsgre er derimod karakterise ved, at børne og de unge typisk går til dem dage ug. Dette gælder f.eks. for de store sportsgre s fodbold, håndbold og badminton. Andre sportsgre, hvor dette gælder, er basket, bordtnis og boksning/brydning. Tabel 36 Andel der går til aktivitet dage ug. Fodbold Håndbold Badminton Klasse 8 (n=1161) 8 (n=597) 6 (n=475) Klasse 8 (n=157) 8 (n=532) 6 (n=385) klasse 7 (n=741) 7 (n=345) 5 (n=219) Det er mindre andel af børne og de unge, s går til d samme aktivitet 4 dage ug eller mere. Blandt eleverne i klasse er der meget få, der går til samme aktivitet 4 dage ug eller oftere. M med stigde alder, sker der for nogle af aktiviteter markant stigning i andel, der går til aktivitet 4 dage ug eller mere. Dette gør sig især gældde for sportsgre atletik,

15 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 15 badminton, basket, fodbold, håndbold og svømning samt for ridning og for at spille teater. Blandt del af ovnævnte aktiviteter sker der samtidig med d stigde alder nedgang i andel, der deltager i aktiviteterne, så det samlet kan konstateres, at de kelte aktiviteter kan karakteriseres ved, at der er færre deltagere, s samtidig oftere går til tinge i 8.-9 klasse d i 4.-5 klasse. Nedståde tabel viser de aktiviteter, hvor der med alder sker d mest markante stigning i andel, der går til én bestemt aktivitet 4 dage ug eller mere. Tabel 37 Aktiviteter, hvor der med alder sker d mest markante stigning i andel, der går til én bestemt aktivitet 4 dage ug eller mere. Atletik Badminton Basket Fodbold Håndbold Ridning Spiller teater Svømning Klasse (n=63) (n=475) (n=233) (n=1161) (n=597) 1 (n=289) 1 (n=73) (n=567) Klasse 1 (n=64) (n=385) 1 (n=254) (n=157) (n=532) 4 (n=239) (n=52) 1 (n=359) klasse 2 (n=41) 1 (n=219) 2 (n=29) 1 (n=741) 1 (n=345) 5 (n=175) 1 (n=8) 2 (n=242) Forud de ovnævnte aktiviteter gælder det for bordtnis, boksning/brydning, cykling, golf, kampsport, oriteringsløb, styrketræning, volley samt ungdsklub, at mere d 1 af udøverne af aktiviteterne går til d pågældde aktivitet 4 dage ug eller mere. Ridning af én af de aktiviteter, hvor der sker d mest markante ændring af tidsforbrt med stigde alder. Tabel 38 Ridning

16 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 16 1 dag ug Klasse Klasse klasse 2 dage ug dage eller mere ug I alt Antal besvarelser Blandt børne i klasse går flertallet (6) til ridning én dag ug. I klasse er børne, der går til ridning delt i to lige store grupper, der hhv. går til ridning én dag ug (4) og 4 dage ug eller mere (4). Kun mindre gruppe (1) går til ridning dage ug. Blandt de unge i klasse, s går til ridning er lidt over halvdel (5) til ridning 4 dage ug eller mere. Ridning er således aktivitet, der er karakterise ved, at man t går til det én dag ug eller mange dage ug, og andel, der brr meget tid på ridning, er stærkt stigde med alder. 3.3 Hvordan kmer man h til aktiviteterne? Børne og de unge blev også spurgt, hvordan de kmer h til de ting, s de går til. Svare fremgår af tabel 3-6 til tabel 3-8. Eleverne havde mulighed for at angive flere svar ved hver aktivitet, således at de, s nogle cykler, m andre bliver kørt, kunne svare begge ting. Derfor vil svare ud for hver kelt aktivitet sammlagt give mere d 1. Der er stor forskel på, hvorledes børne og de unge kmer til de forskellige aktiviteter. Betragtes de mest udbredte aktiviteter blandt børne i klasse gælder det, at de tre store sportsgre fodbold, håndbold og badminton er karakterise ved, at godt tre ud fire (7-7) angiver, at de går eller cykler, ms kun mindre gruppe (29-3) bliver kørt og kun lille gruppe (11-1) tager buss. De to andre meget udbredte aktiviteter i klasse (musikskole samt spejder/fdf/dui) er karakterise ved, at mere d halvdel af børne går eller cykler, m at der også er stor gruppe s t tager buss eller bliver kørt. For musikskol gælder det således, at 5 går eller cykler, 2 tager buss og 3 bliver kørt. For børne, der går til spejder/fdf/dui gælder det,

17 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 17 at 6 går eller cykler, tager buss og 5 bliver kørt. Svømning og gymnastik/aerobic, der ligeledes er blandt de mest udbredte sportsgre blandt børne i klasse, er karakterise ved børne t går/cykler eller bliver kørt. Blandt børne, der går til svømning gælder det, at 5 går eller cykler, ms 5 bliver kørt. For gymnastik/aerobic er de tilsvarde tal 5 og 5. En række aktiviteter er karakterise ved, at børne i klasse bliver kørt til dem. Det gælder for dykning, golf, ishockey/hockey, motorsport, ridning, sejlsport, skydning og styrketræning. I klasse gælder det, at samtlige de udbredte aktiviteter er karakterise ved, at eleverne går eller cykler, når de skal h til aktiviteterne. Dette gælder således for badminton, fodbold, håndbold, spejder/fdf/dui, spille/synge i band samt svømning. Ligeledes gælder det, at de unge i langt overvejde grad går eller cykler, når de skal i ungdsskole eller ungdsklub. Eneste undtagelse blandt de udbredte aktiviteter er musikskol, hvor knap halvdel går eller cykler, ms ligeledes knap halvdel tager buss, ms hver fjerde bliver kørt. Mønste er stort set det samme for klasse. Her gælder det også, at alle de udbredte aktiviteter er karakterise ved, at de unge går eller cykler. Undtagels er ig musikskole, hvor halvdel går eller cykler og halvdel tager buss. Andel, der bliver kørt er mindre for samtlige aktiviteter i klasse sammlignet med klasse undtag for korsang, spille teater og spille/synge i band.

18 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 18 Tabel 3-9 Hvordan kmer man h til aktiviteterne? klasse Går eller cykler Tager buss Jeg bliver kørt Partes angiver Atletik (55) Badminton (444) Basket (29) Bordtnis (89) Boksning, brydning (2) Cykling (28) 8 2 Dans, jazzballet (245) Dykning (13) 3 6 Fodbold (168) Golf (25) 2 9 Gymnastik/aerobic (322) Håndbold (536) Ishockey, hockey (26) Kampsport (143) Kano, kajak, roning (9) Korsang (31) Motorsport (1) Musikskole (388) Oriteringsløb (8) Ridning (259) Sejlsport (25) Skydning (48) Spejder, FDF, DUI (563) 6 5 Spiller teater (55) Spiller /synger i band (184) Styrketræning (25) Svømning (497) Tnis (119) 7 4 Volley (2) Note: Da det var muligt at angive flere svar, giver summ af procterne mere d 1 ved de kelte aktiviteter. Tabel 3-1 Hvordan kmer man h til aktiviteterne? 6.-7.

19 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 19 klasse Går eller cykler Tager buss Jeg bliver kørt Partes angiver Atletik (52) Badminton (361) Basket (238) Bordtnis (77) Boksning, brydning (36) Cykling (44) Dans, jazzballet (26) Dykning (16) Fodbold (975) Golf (21) Gymnastik/aerobic (193) Håndbold (51) Ishockey, hockey (51) Kampsport (126) Kano, kajak, roning (2) Korsang (168) Motorsport (32) Musikskole (333) Oriteringsløb (1) 1 Ridning (219) Sejlsport (33) Skydning (43) Spejder, FDF, DUI (37) 7 3 Spiller teater (49) Spiller /synger i band (34) Styrketræning (91) Svømning (31) Tnis (118) Ungdsklub (589) Ungdsskole (85) Volley (26) Tabel 3-11 Hvordan kmer man h til aktiviteterne? klasse

20 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 2 Går eller cykler Tager buss Jeg bliver kørt Pattes angiver Atletik (35) Badminton (24) Basket (186) Bordtnis (47) Boksning, brydning (58) Cykling (64) 9 1 Dans, jazzballet (174) Dykning (37) Fodbold (678) Golf (35) Gymnastik/aerobic (2) Håndbold (324) Ishockey, hockey (41) Kampsport (119) Kano, kajak, roning (2) Korsang (96) Motorsport (54) Musikskole (283) Oriteringsløb (1) Ridning (163) Sejlsport (42) Skydning (32) Spejder, FDF, DUI (142) 8 2 Spiller teater (67) Spiller /synger i band (185) Styrketræning (27) Svømning (212) Tnis (95) 9 1 Ungdsklub (846) 8 2 Ungdsskole (11) Volley (25) Hvad er børn og unge holdt op med at gå til? Dette kapitel handler, hvilke faste ugtlige fritidsaktiviteter,

21 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 21 s børne og de unge er holdt op med at gå til. Det er kun eleverne i klasse, der er blevet stillet disse spørgsmål. Kapitlet viser, at de aktiviteter, s flest har gået til tidligere er svømning, fodbold, gymnastik/aerobic, badminton samt spejder/fdf/dui. For langt hovedpart af aktiviteternes vedkmde er de unge holdt op med at gå til aktiviteterne på grund af, at de mistede interess. Endvidere har manglde tid væ begrundels for mindre gruppe af de unge. Det, at kammerater er holdt op, har spillet rolle for lille del af de unge. Endelig kan det konstateres, at det, at de unge begynder at arbejde, sportsskader samt manglde økoniske muligheder (havde ikke råd) ikke har væ begrundels for at holde op med at gå til nogle ting for særligt mange af de unge. 4.1 Tidligere aktiviteter Nedståde tabel 4-1 viser, hvilke faste aktiviteter, s børne og de unge tidligere har gået til, m s de ikke går til i dag. De aktiviteter, s flest har gået til tidligere er svømning (4), fodbold (3), gymnastik/aerobic (2), badminton (2) samt spejder/fdf/dui (2). Tabel 4-2 behandler, hvorfor de unge er holdt op med at gå til de forskellige aktiviteter. For langt hovedpart af aktiviteternes vedkmde er de unge holdt op med at gå til aktiviteterne på grund af, at de mistede interess. Dette er således d mest udbredte begrundelse for de fem aktiviteter, s der er flest, der er holdt op med. Ved svømning siger 6, at de mistede interess, for fodbold er tallet 5, gymnastik/aerobic 6, badminton 6 og spejder/fdf/dui 7. For de fleste af aktiviteternes vedkmde har manglde tid væ begrundelse for holde med aktivitet for mindre gruppe af de unge. Dne begrundelse er mest udbredt for boksning/brydning (3), cykling (3), dykning (2), ishockey/hockey (3), motorsport (2), spille teater (3), styrketræning(3) samt ungdsskole (2). Det, at kammeraterne er holdt op, har spillet rolle for lille del af de unge ved de fleste aktiviteter. Mest udbredt er dne begrundelse, når det drejer sig at spille eller synge i band, hvor 2 er holdt op, fordi kammeraterne holdt op.

22 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 22 Endelig kan det konstateres, at det, at de unge begynder at arbejde, sportsskader samt manglde økoniske muligheder (havde ikke råd) ikke har væ begrundels for at holde op med at gå til nogle ting for særligt mange af de unge.

23 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 23 Tabel 4-1 Hvad er børn og unge holdt op med at gå til? Atletik Badminton Basket Bordtnis Boksning, brydning Cykling Dans, jazzballet Dykning Fodbold Golf Gymnastik, aerobic Håndbold Ishockey, hockey Kampsport Kano, kajak, roning Korsang Motorsport Musikskole Oriteringsløb Ridning Sejlsport Skydning Spejder, FDF, DUI Spiller teater Spiller /synger i band Styrketræning Svømning Tnis Ungdsklub Ungdsskole Volley klasse (n=3826)

24 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 24 Tabel 4-2 Hvorfor er man holdt op? Pattes angiver Atletik (144) Miste de intere ss 6 Kam merater holdt op Havde ikke tid 1 Havde ikke råd Begy ndte at arbej de Sport sska de Ubes va Badminton (121) Basket (478) Bordtnis (354) 6 1 Boksning, brydning (16) Cykling (47) Dans, jazzballet (53) Dykning (78) Fodbold (1257) 5 1 Golf (55) 5 2 Gymnastik/aerobic (153) Håndbold (765) Ishockey, hockey (97) Kampsport (428) Kano, kajak, roning (41) 5 2 Korsang (578) 7 1 Motorsport (99) Musikskole (417) 6 1 Oriteringsløb (25) 6 1 Ridning (554) 6 1 Sejlsport (17) Skydning (178) 5 2 Spejder, FDF, DUI (918) 7 1 Spiller teater (142) Spiller /synger i band(34) Styrketræning (173) Svømning (1632) 6 1 Tnis (435) 5 2 Ungdsklub (557) Ungdsskole (458) Volley (61) 5 1 2

25 Børn og unges fritidsvaner og -interesser Fremtid Dette kapitel behandler, hvad børne og de unge godt kunne tænke sig at gå til i fremtid. Kapitlet viser, at de aktiviteter, s flest børn og unge vil gå til fremtid og s de ikke går til i dag er badminton, basket, dans/jazzballet, fodbold, gymnastik/aerobic, håndbold, kampsport, ridning, styrketræning og svømning. D hyppigste årsag til, at de unge ikke går til de forskellige aktiviteter, er manglde tid. S det fremgik af kapitel 3 går 16-1 af børne og de unge ikke til nogle faste aktiviteter i dag. Dette kapitel viser, at 7 af børne i klasse, der ikke går til noget i dag, har specifikke ønsker at gå til noget i fremtid. De tilsvarde tal er 6 for eleverne i klasse og 6 for eleverne i klasse. 5.1 Hvad vil børn og unge gerne gå til i fremtid? Dette kapitel behandler, hvad børne og de unge gerne vil gå til i fremtid. De aktiviteter s flest børn og unge gerne vil gå til i fremtid, og s de ikke går til i dag er badminton, basket, dans/jazzballet, fodbold, gymnastik/aerobic, håndbold, kampsport, ridning, styrketræning og svømning. Badminton af børne i klasse, af eleverne i klasse og af de unge i klasse vil gerne gå til badminton i fremtid. Omkring halvdel af eleverne i klasse går ikke til badminton i dag, fordi de ikke har tid. Basket i klasse, i klasse og i klasse vil gerne gå til basket i fremtid. Manglde tid er hovedårsag. Dans/jazzballet af børne og de unge vil gerne gå til dans/jazzballet i

26 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 26 fremtid. D vigtigste hovedårsag er manglde tid. Fodbold 1 i klasse, i klasse og i klasse vil gerne gå til fodbold i fremtid. Også her er manglde tid hovedårsag til at børne og de unge ikke går til fodbold i dag. Gymnastik/aerobic i klasse, i klasse og i klasse vil gerne gå til gymnastik/aerobic i fremtid. Blandt eleverne i klasse er det 3, der angiver manglde tid, 2 at de ikke har haft lyst tidligere og 1 at de ikke er gamle nok, s årsag til, at de ikke går til tinge i dag. Blandt de unge i klasse nævner knap halvdel manglde tid. Håndbold. i klasse, i klasse og i klasse vil gerne gå til håndbold i fremtid. Manglde tid er hyppigste årsag til, at de unge ikke går til håndbold i dag. Kampsport. i klasse, i klasse og i klasse vil gerne gå til kampsport i fremtid. Manglde tid, ikke haft lyst tidligere samt at det ligger for langt væk er de hyppigst nævnte begrundelser for at de unge ikke går til kampsport i dag. Ridning i klasse, i klasse og i klasse vil gerne gå til ridning i fremtid. Der er mange forskellige begrundelser for at de unge ikke går til ridning.

27 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 27 Styrketræning i klasse, i klasse og i klasse vil gerne gå til styrketræning i fremtid. Blandt eleverne i klasse angiver halvdel, at de ikke er gamle nok, ms alder, manglde tid samt at det er for dyrt s betyder noget for eleverne i klasse. Svømning i klasse, i klasse og i klasse vil gerne gå til svømning i fremtid. Manglde tid er d hyppigste årsag til, at de unge ikke går til svømning i dag. S det fremgår af tabel 5-2 og 5-3 er d hyppigste årsag til, at de unge ikke går til de forskellige aktiviteter, at de ikke har tid.

28 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 28 Tabel 5-1 Hvad vil børn og unge gerne gå til i fremtid? Atletik Klasse (n=4726) Klasse (n=4443) klasse (n=3826) Badminton Basket Bordtnis Boksning, brydning Cykling Dans, jazzballet Dykning Fodbold 1 Golf Gymnastik, aerobic Håndbold Ishockey, hockey Kampsport Kano, kajak, roning Korsang Motorsport Musikskole Oriteringsløb Ridning Sejlsport Skydning Spejder, FDF, DUI Spille teater Spille /synge i band Styrketræning Svømning Tnis Ungdsklub Ungdsskole Volley

29 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 29 Tabel 5-2 Hvorfor går de ikke til tinge i dag? klasse Atletik (26) Basket (26) Cykling (37) Dykning (77) Golf (46) Korsang (66) Ridning (117) Sejlsport (74) Tnis (187) Volley (58) Proct Badminton (327) Bordtnis (59) Boksning, brydning (89) Dans, jazzballet (39) Fodbold (366) Gymnastik/aerobic (248) Håndbold (187) Ishockey, hockey (118) Kampsport (299) Kano, kajak, roning (34) Motorsport (181) Musikskole (14) Oriteringsløb (12) Skydning (112) Spejder, FDF, DUI (12) Spille teater (84) Spille /synge i band(34) Styrketræning (123) Svømning (211) Ungdsklub (119) Ungdsskole (55) Ikke lyst tidlig ere Ikke gam mel nok Må ikke for foræ ldre Ligg er for langt væk Er for dyrt Har ikke tid And grun d

30 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 3 Tabel 5-3 Hvorfor går de ikke til tinge i dag? klasse Atletik (15) Basket (169) Cykling (35) Dykning (74) Golf (45) Korsang (79) Ridning (64) Sejlsport (55) Tnis (146) Volley (49) Proct Badminton (28) Bordtnis (34) Boksning, brydning (164) Dans, jazzballet (332) Fodbold (215) Gymnastik/aerobic (268) Håndbold (118) Ishockey, hockey (117) Kampsport (284) Kano, kajak, roning (18) Motorsport (118) Musikskole (149) Oriteringsløb (17) Skydning (63) Spejder, FDF, DUI (6) Spille teater (77) Spille /synge i band(46) Styrketræning (334) Svømning (185) Ungdsklub (24) Ungdsskole (29) Ikke lyst tidlig ere Ikke gam mel nok Må ikke for foræ ldre Ligg er for langt væk Er for dyrt Har ikke tid And grun d

31 Børn og unges fritidsvaner og -interesser Dem der ikke går til noget S det fremgik af kapitel 3 er det 16-1 af børne og de unge, s ikke går til noget. Tabel 5-4 viser, i hvilk grad dem der ikke går til noget i dag, har ønsker at gå til noget i fremtid. Tabel 5-4 Vil dem der ikke går til noget i dag gerne gå til noget i fremtid? Vil gerne gå til noget i fremtid Har ikke nogle ønsker at gå til noget i fremtid Klasse (n=842) Klasse (n=733) klasse (n=612) Kulturelle aktiviteter mm. Af tabell fremgår det, at 7 af børne i klasse, der ikke går til noget i dag, har specifikke ønsker at gå til noget i fremtid. De tilsvarde tal er 6 for eleverne i klasse og 6 for eleverne i klasse. De unge i klasse er dvidere blevet spurgt, de tidligere har gået til noget. Blandt de unge i klasse, der i dag ikke går til noget, har langt hovedpart (8) tidligere gået til noget. Blandt pigerne i klasse, der ikke går til noget i dag, er topscore med hsyn til fremtidige aktiviteter svømning, fodbold og ridning. Blandt drge er topscorerne fodbold, kampsport og badminton. I klasse viser analys, at blandt pigerne, der ikke går til noget i dag, er der flest der gerne vil gå til fodbold, badminton og svømning i fremtid. Blandt drge vil flest helst gå til fodbold, kampsport og basket. Blandt pigerne i klasse, der ikke går til noget i dag, er topscorerne med hsyn til fremtidige aktiviteter gymnastik/aerobic, dans/jazzballet, svømning og styrketræning. Blandt drge er topscorerne fodbold, styrketræning og kampsport. Dette kapitel behandler, hvad børne og de unge har af fritidsinteresser ud over det, s de går til.

32 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 32 Kapitlet viser, at flertallet kmer på biblioteket, og andel stiger med alder. Ligeledes kmer langt hovedpart i biograf og det typiske er én gang eller mindre. Omkring halvdel af børne og de unge går til sportskampe, ms kun mindre gruppe kmer på museum, i teate samt til koncerter. Endeligt er der lille gruppe, s kmer i religiøse foringer eller klubber. Kapitlet viser videre, at flertallet af børne og de unge passer kæledyr og de fleste af disse gør det hver dag. Endeligt vises det, at flertallet kmer i skov og på strand. 6.1 Kulturelle aktiviteter Tabel 6-1 viser, hvor ofte de forskellige aldersgrupper bytter biblioteket. Af tabell fremgår det, at d største gruppe på kring halvdel af respondterne er på biblioteket 1 gang eller mindre. I klasse er det hver fjerde (2), der aldrig er på biblioteket, ms dne andel kun er på 1 blandt eleverne i klasse. Tabel 6-1 Hvor ofte er du på biblioteket (ikke skolebiblioteket)? Partes angiver klasse (4726) 2 1 gang eller mindre 4 1 Næste n hver dag Tabel 6-2 handler, hvor ofte respondterne er i biograf. Langt hovedpart af respondterne (69-7) er i biograf 1 gang eller mindre. Blandt klasse er 1, i biograf, ms 1 aldrig er i biograf. Blandt respondterne i klasse er hver femte (2) i biograf, ms aldrig er i biograf. Tabel 6-2 Hvor ofte er du i biograf?

33 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 33 Partes angiver klasse (4726) 1 1 gang eller mindre 7 1 Næste n hver dag Tabel 6-3 behandler, hvor ofte børne og de unge er i teate. 2 af børne i klasse kmer i teate. Blandt eleverne i klasse er det 2, der kmer i teate, og det er 2 af de unge i klasse, der kmer i teate. Tabel 6-3 Hvor ofte er du i teate? Partes angiver klasse (4726) 6 1 gang eller mindre 2 Næste n hver dag Nedståde tabel viser, hvor ofte børne og de unge er til koncert. Blandt eleverne i klasse er det kring hver fjerde, der er til koncert, ms det blandt eleverne i 8.-9 klasse er hver tredje, s deltager i koncerter. Tabel 6-4 Hvor ofte er du til koncert? Partes angiver klasse (4726) 6 1 gang eller mindre 2 Næste n hver dag Tabel 6-5 handler, hvor ofte børne og de unge er tilskuere til sportskampe. Af tabell fremgår det, at kring halvdel af

34 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 34 respondterne aldrig er tilskuer til sportskampe, lidt over hver fjerde er tilskuer én gang eller mindre, ms rest er tilskuere ug eller oftere. Tabel 6-5 Hvor ofte er du tilskuer til sportskampe? Partes angiver klasse (4726) 5 1 gang eller mindre 2 Næste n hver dag Tabel 6-6 handler, hvor ofte respondterne er på museum. Blandt børne i klasse er det 4, s aldrig er på museum, ligeledes 4 s er på museum 1 gang eller mindre, ms er på museum eller oftere. Blandt eleverne i klasse er 6 aldrig på museum og blandt de unge i klasse er andel, der aldrig er på museum 7.

35 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 35 Tabel 6-6 Hvor ofte er du på museum? Partes angiver klasse (4726) 4 1 gang eller mindre 4 Næste n hver dag Tabel 6-7 viser, hvor ofte respondterne deltager i møder i religiøse klubber eller foringer. Blandt såvel børne i klasse, s de unge i klasse er det, s deltager i møder i religiøse klubber eller foringer, ms det blandt eleverne i klasse er 1. De fleste deltager én gang ug. Tabel 6-7 Hvor ofte er du i religiøs klub eller foring? Partes angiver klasse (4726) 8 1 gang eller mindre Næste n hver dag Tabel 6-8 viser, hvor ofte børne og de unge skriver, tegner eller maler. Mange børn og unge skriver, tegner eller maler meget. Blandt børne i klasse er det 4, der skriver, tegner eller maler næst hver dag. Blandt eleverne i klasse er d tilsvarde andel 3 og blandt de unge i klasse er andel 2. Kun i klasse angiver, at de aldrig skriver, tegner eller maler, ms d tilsvarde andel er 1 i klasse og 2 i klasse.

36 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 36 Tabel 6-8 Hvor ofte skriver, tegner eller maler du? Partes angiver klasse (4726) 1 gang eller mindre Næste n hver dag Kæledyr og ud i natur Tabel 6-9 viser, hvor ofte børne og de unge passer kæledyr. Blandt børne i klasse samt klasse har godt hver tredje (34-3) angivet, at de aldrig passer kæledyr. Derimod angiver 6 ud af 1, at de passer kæledyr og langt hovedpart af disse passer kæledyr hver dag. I klasse passer 4 aldrig kæledyr, ms godt halvdel (5) angiver, at de passer kæledyr. Også her gælder det, at hovedpart af dem, s passer kæledyr, gør det hver dag. Tabel 6-9 Hvor ofte passer du kæledyr? Partes angiver klasse (4726) 3 1 gang eller mindre Næste n hver dag Tabel 6-1 handler, hvor ofte børne og de unge er i skov og på strand. Blandt børne i klasse er 1 aldrig i skov eller på strand, 4 er det 1 gang eller mindre, 2, 1 hver og næst hver dag. I 6.-7 klasse og klasse er andel, der aldrig er i skov eller på strand lidt højere. I forhold til dette spørgsmål er det vigtigt at være opmærks på, at undersøgels er gnemført i marts, hvilket kan påvirke svare. Tabel 6-1 Hvor ofte er du i skov eller på strand?

37 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 37 Partes angiver klasse (4726) 1 1 gang eller mindre Næste n hver dag

38 Børn og unges fritidsvaner og -interesser Brug af aviser, fjernsyn, cputer mm. Dette kapitel handler børnes og de unges brug af aviser, bøger, tegneserier, fjernsyn og video, musik samt cputer. Det fremgår af kapitlet, at hovedpart af børne og de unge læser bøger, m at andel, der angiver, at de aldrig læser bøger, er størrre i klasse d i de yngre aldersgrupper. Andel, der læser avis, samt hyppighed, hvormed de gør det, stiger stærkt med alder. 4 af børne i klasse læser aldrig avis, ms 2 læser avis hver eller hver dag, ms de tilsvarde tal for klasse er 1, der aldrig læser, og 4, der læser hver eller hver dag. Andel, der læser tegneserier falder med alder. Med hsyn til fjernsyn og video gælder det, at børne og de unge deler sig i tre næst lige store grupper på hver kring 3, der ser fjernsyn eller video hholdsvis 1-2 timer dag, timer dag og mere d 3 timer dag. Forbrt af musik stiger med alder klasse hører typisk musik 1 time dag. I klasse er det typiske forbrug 1 time dag eller 1-2 timer dag, og de unge i klasse er dem, der hører mest musik. Anvdels af cputere i fritid er meget s i de tre aldersgrupper. Omkring 1 brr aldrig cputer i deres fritid, ms kring 1 brr cputer alle ugs 7 dage. 7.1 Bøger, aviser og tegnserier Nedståde tabel 7.1 viser, i hvilket fang børne og de unge læser bøger. Tabell viser, at blandt børne i klasse angiver at de aldrig gør det, 1 siger én gang eller mindre, 1 angiver, 2 siger hver, ms 4 læser bøger hver dag. Blandt eleverne i klasse angiver 1 aldrig, 2 siger én gang eller mindre, 1 angiver, 1 siger hver, ms 2 læser bøger hver dag. Endelig gælder det for klasse, at 1 aldrig læser bøger, 3 siger én gang eller mindre, 1 angiver, 1 siger hver, ms 1 læser bøger hver dag. Tabel 7-1 Hvor ofte læser du bøger?

39 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 39 Partes angiver klasse (4726) 1 gang eller mindre Næste n hver dag Tabel 7-2 viser, i hvilket fang børne og de unge læser aviser. Andel, der læser avis, samt hyppighed, hvormed de gør det, stiger stærkt med alder. 4 af børne i klasse læser aldrig avis, ms 2 læser avis hver eller hver dag. Blandt eleverne fra klasse læser 3 aldrig avis, og 2 læser avis hver eller hver dag, ms de tilsvarde tal for klasse er 1 der aldrig læser, og 4, der læser hver eller hver dag. Tabel 7-2 Hvor ofte læser du avis? Partes angiver klasse (4726) 4 1 gang eller mindre Næste n hver dag Tabel 7-3 angiver, hvor ofte børne og de unge læser tegneserier. Af tabell fremgår det, at 1 af børne i klasse aldrig læser tegneserier, ms 3 læser tegneserier næst hver dag. I klasse er det 2, s aldrig læser tegneserier, ms 2 læser tegneserier hver dag. Endelig er det 3 i klasse, der aldrig læser tegnserier og 1, s læser tegneserier hver dag. Tabel 7-3 Hvor ofte læser du tegneserier? Partes angiver klasse (4726) 1 1 gang eller mindre Næste n hver dag

40 Børn og unges fritidsvaner og -interesser Fjernsyn, video, musik og cputer Tabel 7-4 viser, i hvilket fang børne og de unge ser fjernsyn og video. Tabell viser, at børne og de unge deler sig i tre næst lige store grupper på hver kring 3, der ser fjernsyn eller video hholdsvis 1-2 timer dag, timer dag og mere d 3 timer dag. Tabel 7-4 Hvor ofte ser du fjernsyn eller video? Partes angiver klasse (4726) 1 time dag timer dag 3 timer dag 2 Mere d 3 timer dag Tabel 7-5 viser, hvor mange timer dag børne hører musik på radio, bånd eller cd. Forbrt af musik stiger med alder klasse hører typisk musik 1 time dag (4). I klasse er det typiske forbrug 1 time dag (3) eller 1-2 timer dag (2). De unge i klasse er mere spredte, idet 2 hører 1 time dag, timer dag, 2 timer dag og 3 mere d 3 timer dag. Tabel 7-5 Hvor mange timer dag høres musik på radio, bånd eller cd? Partes angiver klasse (4726) 1 time dag timer dag 2 timer dag 1 Mere d 3 timer dag Tabel 7-6 angiver, hvor ofte børne og de unge anvder cputer i deres fritid. Anvdels af cputere i fritid er meget s i de tre aldersgrupper. Omkring 1 brr aldrig cputer i deres fritid, kring 3 brr cputer 1-2

41 Børn og unges fritidsvaner og -interesser 41 dage ug, kring dage ug, kring dage ug og deligt brr kring 1 cputer alle ugs 7 dage. Tabel 7-6 Hvor mange dage ug brr du cputer i din fritid? Partes angiver klasse (4726) dage ug dage ug dage ug 1 7 dage ug

42 Børn og unges fritidsvaner og -interesser Kammerater Dette kapitel handler børne og de unges samvær med søskde og kammerater. Af kapitlet fremgår det, at mange laver aktiviteter samm med deres søskde i løbet af ug. Der kan dog konstateres et fald med alder i, hvor ofte børne og de unge laver forskellige aktiviteter samm med deres søskde. Med hsyn til samvær med kammerater gælder det, at børne og de unge deler sig i tre stort set lige store grupper. Omkring 3 er samm med deres kammerater dage ug, kring 3 er samm med kammerater 4-5 dage ug og kring 2 er samm med kammerater 6-7 dage ug. Rest er sjældnere samm med deres kammerater i fritid. Børne og de unge opholder sig ofte hjemme hos sig selv samm med kammerater eller er på besøg hos deres kammerater. Dette gælder for alle tre aldersgrupper. Endvidere gælder det, at meget kammeratskab udspiller sig på skolerne, liges børne og de unge også er samm med deres kammerater i klub eller på fritidshjem. Knap halvdel af eleverne på alle alderstrin er samm med deres kammerater i idrætshal eller på sportsplads mindst én gang i løbet af ug. Endeligt opholder børne sig mindre på gad, parkeringspladser, legepladser og grønne råder med alder, ms butikker og grillbarer får større betydning. Børne og de unge snakker meget samm med deres kammerater, liges musikk ofte er med, når kammeraterne mødes. At se fjernsyn er ligeledes udbredt aktivitet blandt børne og de unge, når de er samm med deres kammerater, liges video bliver flittigt byttet. Cputerspil indtager også fremtrædde plads. Endelig er sport af de mest udbredte aktiviteter samm med kammeraterne. 8.1 Samvær med søskde og kammerater Tabel 8-1 viser, hvor mange dage ug børne og de unge leger med (er samm med) deres søskde. Af tabell fremgår det, at mange laver aktiviteter samm med deres søskde i løbet af ug. Der kan dog konstateres et fald med alder i, hvor ofte børne og de unge laver forskellige aktiviteter samm med