DOM. afsagt den 2. oktober 2013 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Kirsten Thorup og Tine Sommer (kst)) i ankesag

Transkript

1 IC*-2*r-13~Kffet i S'i - Sééé 1 S7233-Q DOM afsagt den 2. oktober 2013 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Kirsten Thorup og Tine Sommer (kst)) i ankesag V.L. B (advokat Jeppe L. Jepsen ved advokatfuldmægtig Trine Høgedal, Skive) mod Fjordbank Mors /S under konkurs (advokat Marie Krogsgaard Pedersen, København) Retten i Holstebro har den 25. januar 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 4-305/2011). Påstande For landsretten har appellanten, gentaget sin påstand for byretten. Indstævnte, Fjordbank Mors /S under konkurs, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Under ankesagen har Finansrådet den 28. december 2012 besvaret spørgsmål således: "1. Er det efter responsumudvalgets opfattelse overensstemmende med sædvanlig pengeinstitutpraksis at råde kunden til at anbringe et restprovenufraet kreditforeningslån i garantbeviser, hvis det lægges til grund, at beløbet skulle anvendes til ombygning af kundens ejendom, og kun-

2 '-is lky-^ojs Ki^fffSl S723S1-2- den skulle have lov til at disponere over det beløb, der var til rest, herunder at hæve af pengene, når det passede kunden? Da tidshorisonten er kort, er svaret nej. 2. I benægtende fald bedes oplyst, om det vil være overensstemmende med sædvanlig pengeinstitutpraksis at råde kunden til at anbringe restkapitalen på en højrentekonto, f.eks. en garantkonto, der ikke er ansvarlig indskudskapital? Der kan ikke påvises nogen sædvanlig pengeinstitutpraksis, som kan besvare det stillede spørgsmål. 3. Ville sædvanlig pengeinstitutpraksis tilsige, at pengeinstituttet råder til en tredje alternativ placering? I bekræftende fald da hvilken? Samme svar som under spørgsmål Finder responsumudvalget det overensstemmende med sædvanlig pengeinstitutpraksis at råde kunden til at anbringe kundens likvide midler på garantbeviser, uden forudgående skriftlig orientering om konsekvenserne og risiciene herved? Karakteren og formen for orientering om konsekvenser og risici afgøres individuelt efter reglerne om investorbeskyttelse og god skik. Det stillede spørgsmål kan derfor ikke besvares af responsumudvalget. 5. Er det i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis, herunder rådgivning af kunden, at placere restkapitalen i garantbeviser, uden en skriftlig aftale med kunden, alene med en mundtlig henvisning til "at hvis sparekassen gik neden om og hjem, så var pengene væk"? Karakteren og formen for en investeringsaftale afgøres individuelt efter reglerne om investorbeskyttelse og god skik. Det stillede spørgsmål kan derfor ikke besvares af responsumudvalget. 6. Er det efter responsumudvalgets opfattelse sædvanlig pengeinstitutpraksis at foretage en nærmere individuel rådgivning om navnlig risiciene ved den påtænkte investering, jf. herved også 7 i bekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2007 om god skik for finansielle virksomheder? ja."

3 -3 - Forklaringer har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Des og B uden er der afgivet forklaring af C har supplerende forklaret, at han henvendte sig i sparekassen, da han hørte, at den var krakket. D sagde, at garantbeviseme var tabt. Hvis han havde lagt mærke til, at en meget stor del af hans penge stod i garantbeviser, da han fik årsopgørelsen, ville han straks have fået det lavet om. Men han hæftede sig kun ved sin samlede formue. I øvrigt havde årsopgørelsen ikke samme "hoved" som den, der er fremlagt i sagen. I begyndelsen af 2008 havde han med kort varsel hævet kr. af provenuet kontant helt uden problemer. Han regnede bestemt med, at pengene stod på garantkontoen. Han har kendt B, siden B var en lille dreng. Han havde fuld tillid til ham. B har supplerende forklaret, at pengene blev sat i garantbeviser, for at kunne få en god rente. Han kan ikke i dag huske, hvordan det blev formidlet. Han var meget ofte i kontakt med. Han mener bestemt, at var klar over, at'pengene blev anbragt i garantbeviser. Der var ingen opsigelsesrestriktioner. Det var klart, at der ville være et overskydende provenu i forbindelse med kreditforeningeslånet, fordi selv udførte ombygningsarbejdet. Op til likvidationen - nok omkring september blev det besluttet, at garantkapital ikke som hidtil blot kunne trækkes ud. Det var ikke hans opgave som direktør på det tidspunkt at orientere garanterne herom. Renteforskellen mellem garantbevis og garantkonto var X procent. Det skal nok passe, at den årlige rentefordel udgjorde ca kr. Han vurderede ikke, at der var nogen reel risiko for, at pengeinstituttet ville gå konkurs. Da beslutningen blev taget, var det enrigtigbeslutning. C har forklaret, at hun er kontorassistent. Hun arbejdede i Spar Mors fra den 1. august Hun sad med omstillingen. Hunfikjobbet efter at have arbejdet i Morsø Bank. Hun havde ikke kendskab til garantbeviser. I forbindelse med, at hun skiftede fra Morsø Bank, skulle hun flytte sine penge til Spar Mors, og de blev midlertidigt anbragt i garantbeviser. Det gav mest i rente. Det var jo kun for en kort periode. Det var en ansat i Spar Mors, der sagde det. Hunfikikke at vide, at hun kunnerisikere,at pengene gik tabt. Hun fik ikke yderligere informationer. Hun havde ikke forhåndskendskab til, hvad garantbeviser var. Pengene stod som garantkapital i en eller to uger. Hun lod et lille beløb stå.

4 -4- Hun er part i en retssag mod Spar Mors. Hun er meget usikker på, hvad den sag drejer sig om. Måske er det noget med, at hun nåede at hæve pengene. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Det er ubestridt, at vidste, at garantbeviser er ansvarlig kapital. Det er ligeledes ubestridt, at og B nøje drøftede, hvorledes skulle forholde sig med det opnåede låneprovenu fra kreditforeningslånet. Landsretten lægger til grund, at rentefordelen ved at anbringe provenuet i garantbeviser frem for indsættelse på en garantbeviskonto eller anden højrentekonto indgik i denne drøftelse. Som anført af Pengeinstitutankenævnet må placeringen af provenuet på kr. af forhåndslånet i garantbeviser anses for usædvanlig, navnlig under hensyn til risikoen ved placeringen, herunder risikoen i forhold til realkreditinstituttet, der havde udbetalt lånet til brug for s istandsættelse af sin ejendom. Det fremgår imidlertid klart af den årsopgørelse for 2007, som kr. af hans formue på godt kr. udgjordes af garantbeviser. reagerede ikke herpå. modtog, at På denne baggrund tiltræder landsretten, at Fjordbank Mors /S under konkurs er frifundet for s krav. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal betale sagsomkostninger for landsretten til Fjorbank Mors /S under konkurs med kr. inklusive moms. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

5 o U) I M O I ro o M i -5- Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. ppellanten,, skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte, Fjordbank Mors /S under konkurs, med kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Hans-Jørgen Nymark Beck Udskriften udstedes uden betaling. Kirsten Thorup Tine Sommer (kst.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg, den 2, oktober retssekretær rømén«!