Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Transkript

1 Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne ved udgangen af 12 ligger ca. 55 mia. 13-kr. lavere, end da de toppede, før krisen satte ind, og lige såvel ligger investeringskvoten ekstremt lavt. Investeringsdykket koster på den kortsigtede økonomiske vækst, men påvirker ligeledes de underliggende produktionsmuligheder gennem vores produktivitetsvækst. En normalisering af investeringerne vurderes at kunne skabe mindst danske job. af senioranalytiker Erik Bjørsted og chefanalytiker Frederik I. Pedersen. marts 13 Analysens hovedkonklusioner Målt på erhvervslivets investeringskvote har krisen skubbet os ned på niveau med 80 erne. Relative prisfald på erhvervsinvesteringerne er dog med til at forklare udviklingen, hvorfor man skal passe på med at fortolke normalen. Nationalbanken vurderede i den seneste kvartalsoversigt, at erhvervsinvesteringerne ligger 17 pct. under det konjunkturneutrale niveau. Det svarer til mia. 13-kr. En konjunkturnormalisering af erhvervsinvesteringerne vurderes alene at kunne skabe mindst danske arbejdspladser. Ud over at de underdrejede investeringer koster på den kortsigtede økonomiske vækst og beskæftigelse, så påvirker det også de underliggende produktionsmuligheder gennem vores produktivitetsvækst. Flere investeringer giver en højere vækst i kapitalapparatet og dermed forøgelse af produktionsmulighederne fremadrettet. Der er en enorm opsparing i dansk erhvervsliv, hvorfor der overordnet set er et enormt potentiale for at få gang i erhvervslivets investeringer. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Kæmpe dyk i erhvervslivets investeringer Ved udgangen af 12 lå erhvervsinvesteringerne korrigeret for prisudvikling ca. 55 mia. 13-kr. lavere end toppen fra før krisen. Det viser figur 1. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager til, at den hjemlige/indenlandske efterspørgsel stadig ligger underdrejet, mere end 125 mia. 13-kr. under toppen fra før krisen. Figur 1. Udviklingen i de kvartalsvise erhvervsinvesteringer, faste priser mia.13-kr. mia.13-kr Anm.: Erhvervsinvesteringerne er beregnet simpelt, som de samlede faste bruttoinvesteringer ekskl. bolig i kædede værdier minus de offentlige investeringer i kædede værdier. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur 1, så var der en lille fremgang i erhvervslivets investeringer omkring 4 pct. fra 11 til 12. I disse tal indgår, at der tilsyneladende sidste år var en ekstraordinær stor import (ca. 9½ mia.kr.) af fly til Danmark. Danmarks Statistik er i gang med at undersøge, hvorvidt disse fly er importeret med henblik på dansk aktivitet, eller om det dækker over noget skatteteknisk, der gør, at importen er sket til EU via Danmark. Er det ikke dansk aktivitet, må vi senere forvente en nedrevision af både erhvervsinvesteringerne og importtallene i nationalregnskabet. Bliver erhvervsinvesteringerne korrigeret ned med 9½ mia.kr. i 12, vil der alligevel ikke have været nogen fremgang i erhvervsinvesteringerne sidste år, men efter alt at dømme i stedet et lille fald. Den danske investeringskrise bliver endnu tydeligere ved at betragte erhvervslivets investeringskvote, dvs. investeringerne i maskiner, inventar, software, bygninger, anlæg og andet kapitalapparat som andel af egenproduktionen (BVT) i løbende priser. Som det fremgår af figur 2, er kvoten faldet til et niveau, der ikke er set lavere siden starten af 1980 erne. Investeringskvoten lå i pct. under den gennemsnitlige nominelle investeringskvote, der er set fra Det svarer til et investeringsgab på mia. 13-kr. 2

3 Figur 2. Erhvervslivets investeringskvote pct. pct gns ADAM Kvt. NR årsopregnet Kvt. NR årsopregnet Ekskl. 9½ mia.kr. fly i 12 Anm.: BVT i den private sektor er approksimativt beregnet som samlet BVT fratrukket BVT i offentlige tjenester. Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank. Med en kraftigt faldende investeringspris relativt til prisen på egenproduktionen (BVT) i den private del af økonomien er der dog et pres nedad på investeringskvoten. Det er derfor ikke givet, at det gennemsnitlige niveau afspejler normalen. Ud over at investeringsdykket koster på den kortsigtede økonomiske vækst og beskæftigelse, fordi danske virksomheder også producerer kapitaludstyr og bygger produktionsanlæg osv., så påvirker det også de underliggende produktionsmuligheder gennem vores produktivitetsvækst. Flere investeringer giver en højere vækst i kapitalapparatet og dermed forøgelse af produktionsmulighederne på mellemfristet sigt. Samtidig ligger der nogle indirekte produktivitetseffekter, hvor virksomhederne gennem deres investeringer får adgang til ny og mere produktiv teknologi, der igen kan afføde innovation samt mere effektive arbejdsgange gennem omstillinger af arbejdsgange og processer. Ny og bedre teknologi udvikles løbende rundt om i verden og i virksomheder. Disse fornyelser går til spilde, såfremt de ikke indbygges i nye maskiner. Nationalbanken: Investeringer mia. kr. under normalen En ny analyse fra Nationalbankens kvartalsoversigt 4. kvt. 12 Virksomhedernes opsparing og investeringer viser dels, at der ikke umiddelbart er tegn på strukturelle problemer i det danske investeringsniveau relativt til andre lande, og dels peger analysen på, at vores aktuelle lave investeringer i høj grad synes at være konjunkturbetinget. Der er således et gab mellem den faktiske og konjunkturneutrale/strukturelle investeringskvote (målt som investeringerne relativt til størrelsen på kapitalapparatet) i 11 svarende til, at investeringerne skulle stige ca. 17 pct., hvis gabet skulle lukkes. Det svarer til et løft i erhvervsinvesteringerne på ca mia. 13-kr. Som det fremgår af figur 3, har vi et markant konjunkturbetinget gab i vores investeringer relativt til andre sammenlignelige lande. 3

4 Figur 3. Forskel mellem faktisk og strukturel investeringskvote (målt ift. kapitalapparatet) Anm.: Det kan bemærkes, at der i Nationalbankens beregninger er indregnet, at økonomien er slået ned på en lavere vækststi som følge af krisen (via lavere vækst i potentielt BNP). Kilde: Nationalbankens kvartalsoversigt 4. kvartal 13 del 2. Stort beskæftigelsespotentiale i øgede erhvervsinvesteringer Beregninger på den makroøkonomiske model ADAM 1 viser, at et løft i erhvervsinvesteringerne for maskiner mv. med 1 mia. kr. i 13 løfter beskæftigelsen det første år med ca. 425 personer og godt 575 personer i 14. Sker investeringsløftet via bygninger og anlæg for 1 mia. kr. i 13 løftes beskæftigelsen det første år med knap 750 personer og knap personer i 14. Det er forsinkede effekter (labour hoarding) og afledte indkomsteffekter, der er årsag til, at beskæftigelsen også løftes i år 2. Det viser tabel 1. Tabel 1. Beskæftigelseseffekter af løft i erhvervsinvesteringerne fordelt på art, 1 mia. 13-kr personer Maskiner mv. 13 og 14 0,43 0,57 Bygge- og anlæg 13 og 14 0,75 0,99 Anm: De øverste to rækker er der tale om et engangsløft på 1 mia. kr., mens de to nederste rækker sker et løft med 1. mia. kr. i både 13 og 14. Beregningerne måler beskæftigelsesniveauet sammenlignet med situationen uden investeringer. Kilde: AE pba. ADAM. Med en normal sammensætning af erhvervsinvesteringerne (ca. 30 pct. bygge- og anlæg og ca. 70 pct. maskiner, inventar, transport mv. 2 ), vil en normalisering af erhvervsinvesteringerne op til det strukturelle niveau svarende mia. 13-kr. give et beskæftigelsesløft på godt personer i 13 stigende til personer i Modelversion dec.09 2 Svarende til den nominelle sammensætning fra

5 Enormt opsparingsoverskud i dansk erhvervsliv Figur 4 viser opsparingsbalancen for de ikke-finansielle virksomheder. I 3. kvartal 12 var der målt over året et privat opsparingsoverskud på godt 115 mia. 13-kr. Det er efter alt at dømme historisk højt. Til sammenligning var der opsparingsunderskud i de ikke-finansielle virksomheder omkring 35 mia. 13-kr. i slutningen af 07. Figur 4. Opsparingsbalance ikke-finansielle virksomheder kvartal 12 mia.13kr mia.13kr Anm.: Der er tale om 4 kvartalers sum, 3. kvartal 12 er seneste observation. Kilde: AE (sæsonkorrektion) pba. Danmarks Statistik. Der er altså samlet set en enorm opsparing i dansk erhvervsliv, hvorfor der overordnet set er et enormt potentiale for at få gang i erhvervslivets investeringer. 5