***I UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme FORELØBIG 2003/0252(COD) 3. februar 2004 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (omarbejdet udgave) (KOM(2003) 621 C5-0610/ /0252(COD)) Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme Ordfører: Mathieu J.H. Grosch PR\ doc PE

2 PR_COD_1am Tegnforklaring * Høringsprocedure flertal af de afgivne stemmer **I Samarbejdsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer **II Samarbejdsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning *** Samstemmende udtalelse flertal blandt Parlamentets medlemmer undtagen i de tilfælde, der omhandles i EF-traktatens artikel 105, 107, 161 og 300 og i EUtraktatens artikel 7 ***I Fælles beslutningsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer ***II Fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning ***III Fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende det fælles udkast (Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag) Ændringsforslag til en lovgivningsmæssig tekst I Parlamentets ændringsforslag markeres de tekstdele, der ønskes ændret, med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene om elementer i den lovgivningsmæssige tekst, der foreslås rettet med henblik på den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene. PE /26 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 5 BEGRUNDELSE UDTALELSE FRA UDVALGET OM RETLIGE ANLIGGENDER OG DET INDRE MARKED... UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI... PR\ doc 3/26 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 13. november 2003 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med EFtraktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1 Parlamentet forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (omarbejdet udgave) (KOM(2003) /0252(COD)). På mødet den 15. december 2003 meddelte Parlamentets formand, at dette forslag var henvist til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme som korresponderende udvalg og til Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi som rådgivende udvalg (C5-0610/2003). På mødet den 21. januar 2004 valgte Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme Mathieu J.H. Grosch til ordfører. På møder den 16. februar og 17. marts 2004 behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til lovgivningsmæssig beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:.../vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. Til stede under afstemningen var:... (formand/mødeformand),... (næstformand/næstformænd),... (næstformand/næstformænd), Mathieu J.H. Grosch (ordfører),...,... (for...),... (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2),... og.... Udtalelserne fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi er vedføjet denne betænkning. Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedtog den 21. januar 2004 ikke at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den.... PE /26 PR\ doc

5 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (omarbejdet udgave) (KOM(2003) 621 C5-0610/ /0252(COD)) (Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 621) 1, der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1 (C5-0610/2003), der henviser til forretningsordenens artikel 67, der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og udtalelser fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0000/2004), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Kommissionens forslag Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Betragtning 2 a (ny) (2a) Det er vigtigt for mange personers hverdags- og arbejdsliv at besidde et kørekort, og det er derfor nødvendigt i videst mulig udstrækning at sikre gensidig anerkendelse og kontrol samt ubesværet brug heraf. Ændringsforslag 2 Betragtning 3 a (ny) 1 EUT C... / Endnu ikke offentliggjort i EUT. PR\ doc 5/26 PE

6 (3a) I forbindelse med flytning inden for EU er kørekortindehaverens velerhvervede ret til at få et nyt kørekort ikke altid blevet respekteret i alle medlemsstater. Ændringsforslag 3 Betragtning 3 b (ny) (3b) Flere af medlemsstaterne har endnu ikke indført administrativ fornyelse, hvilket bevirker, at oplysningerne eller fotoerne på kørekort, som for nogles vedkommende er af ældre dato, men stadig gyldige, er vanskelige at kontrollere. Ændringsforslag 4 Betragtning 3 c (ny) (3c) Som for identitetskort må man regelmæssigt tage moderne teknikker i brug for at hindre svig eller forfalskning. Ændringsforslag 5 Betragtning 3 d (ny) (3d) I alle medlemsstaterne bør samtlige kørekort fornyes ved en administrativ procedure for ikke blot at have en supplerende europæisk model i stedet for en ensartet europæisk model. Ændringsforslag 6 Betragtning 5 (5) Medlemsstaterne kan stille krav om lægeundersøgelser for at sikre, at minimumsnormerne for den fysiske og psykiske egnethed til at føre motorkøretøj overholdes. Af hensyn til gennemskueligheden bør sådanne (5) Medlemsstaterne bør stille krav om lægeundersøgelser for at sikre, at minimumsnormerne for den fysiske og psykiske egnethed til at føre motorkøretøj overholdes. Af hensyn til gennemskueligheden bør sådanne PE /26 PR\ doc

7 lægeundersøgelser, når de er obligatoriske, tidsmæssigt falde sammen med kørekortfornyelsen; lægeundersøgelsernes hyppighed bør således være bestemt af kørekortets gyldighedsperiode. lægeundersøgelser, når de er obligatoriske, tidsmæssigt falde sammen med kørekortfornyelsen; lægeundersøgelsernes hyppighed bør således være bestemt af kørekortets gyldighedsperiode. Ændringsforslag 7 Betragtning 5 a (ny) (5a) Det er nødvendigt at kontrollere i det mindste synsevnen hos alle førere fra og med det fyldte 45. år, og medlemsstaterne bør indføre andre prøver eller kontroller. Ændringsforslag 8 Betragtning 7 a (ny) (7a) For at skabe retssikkerhed omkring alderskravene bør de fastlægges på fællesskabsplan, idet medlemsstaterne bør have mulighed for at modulere dem på deres eget område. Der bør indføres gradvis adgang til at føre motorcykel under særlig hensyntagen til øvelse og erfaring. Ændringsforslag 9 Betragtning 9 a (ny) (9a) Der bør foreslås en uddannelse for privat kørsel med påhængskøretøj på over 750 kg, idet det navnlig drejer sig om lejlighedsvis kørsel med campingvogn. Ændringsforslag 10 Betragtning 11 a (ny) (11a) Uddannelsen og adgangen til at føre et motorkøretøj bør opfylde ensartede kvalitetsstandarder. PR\ doc 7/26 PE

8 Ændringsforslag 11 Betragtning 11 b (ny) (11b) For at forbedre kontrollen og sikkerheden for borgerne samt lette de administrative procedurer og foranstaltninger bør administrativ ombytning af kørekort og lægekontrol udgøre én enkelt foranstaltning. Ændringsforslag 12 Betragtning 11 c (ny) (11c) Det bør indskærpes, at ingen person må være indehaver af mere end ét kørekort, og at medlemslandene inden udstedelsen af et nyt kørekort skal kontrollere, om ansøgeren har fået sit kørekort annulleret i et andet land. Ændringsforslag 13 Betragtning 13 a (ny) (13a) For at lette overførsel af oplysninger om kørekort udpeger medlemsstaterne en central datatjeneste. Ændringsforslag 14 Betragtning 13 b (ny) (13b) Medlemsstaterne bør opfordres til at indlede drøftelser med henblik på anerkendelse af sanktioner, navnlig for alvorlige lovovertrædelser i form af forfalskning eller tilsidesættelse af den elementære sikkerhed for trafikanterne. Ændringsforslag 15 Betragtning 15 (15) Indførelse af en valgfri mikroprocessor i kørekortmodellen af form som et kreditkort skal give (15) Indførelse af en mikroprocessor i kørekortmodellen af form som et kreditkort skal give medlemsstaterne mulighed for at PE /26 PR\ doc

9 medlemsstaterne mulighed for at forbedre beskyttelsen mod forfalskninger yderligere. De tekniske krav til mikroprocessoren fastsættes af Kommissionen med bistand fra Kørekortudvalget. forbedre beskyttelsen mod forfalskninger yderligere. De tekniske krav til mikroprocessoren fastsættes af Kommissionen med bistand fra Kørekortudvalget. Ændringsforslag 16 Betragtning 16 a (ny) (16a) Kommissionen bør opfordres til snarest muligt at forelægge et forlag om kvalitetskrav til og anerkendelse af de forskellige former for køreskoler. Ændringsforslag 17 Artikel 1, stk Medlemsstaterne har ret til at udstyre de kørekort, de udsteder, med en mikroprocessor, når Kommissionen har fastsat de tekniske krav hertil efter proceduren i artikel 10. Kommissionen sørger for, at de tekniske krav til mikroprocessorer til indsættelse i kørekort omfatter krav om en EF-typegodkendelse, der først må udstedes, når det er påvist, at de kan modstå forsøg på at manipulere eller ændre dataindholdet. Mikroprocessoren må kun indeholde kørekortets data, og det må kun have funktioner, der er direkte relevante for kørekortet. 2. Medlemsstaterne udstyrer de kørekort, de udsteder, med en mikroprocessor, når Kommissionen, der træffer afgørelse efter proceduren i artikel 10, har fastsat de tekniske krav hertil. Kommissionen sørger for, at de tekniske krav til mikroprocessorer til indsættelse i kørekort omfatter krav om en EF-typegodkendelse, der først må udstedes, når det er påvist, at de kan modstå forsøg på at manipulere eller ændre dataindholdet. Mikroprocessoren må kun indeholde data, der figurerer på kørekortet, og indholdet kan kun ændres, når kørekortet ombyttes. Med dette ændringsforslag gøres det obligatorisk at udstyre kørekort med en mikroprocessor, efter at Kommissionen har fastsat de tekniske krav hertil på grundlag af udvalgsproceduren. Det sikrer endvidere, at mikroprocessoren ikke indeholder samtlige oplysninger, men kun dem, der figurerer på kørekortet, og udelukkende fungerer som en foranstaltning til beskyttelse mod forfalskning. Ændringsforslag 18 Artikel 3, stk. 2 PR\ doc 9/26 PE

10 2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at undgå risiko for, at kørekort forfalskes, også for kørekort af ældre modeller, udstedt inden dette direktivs ikrafttræden. De underretter Kommissionen herom. 2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at undgå risiko for, at kørekort forfalskes. De underretter Kommissionen herom. Med indførelsen af en begrænset gyldighedsperiode for samtlige kørekort, der er i omløb i EU, er kravet om supplerende foranstaltninger mod forfalskning i forbindelse med kørekort af ældre modeller i artikel 3, stk. 2, irrelevant og bør derfor udgå. Ændringsforslag 19 Artikel 4, stk. 1, kategori B - biler med tilladt totalmasse på ikke over kg, som befordrer højst otte personer foruden føreren; til sådanne biler kan kobles et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg - biler: - med tilladt totalmasse på ikke over kg - med en nyttelast på ikke over kg - som kan befordre højst otte personer foruden føreren - til biler i kategori B kan kobles: - et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg og en længde på ikke over 7 m - et påhængskøretøj til ikke-kommercielt brug med tilladt totalmasse på over 750 kg, men under kg, og med en længde på højst 7 m, hvis føreren opfylder kravene om særlig supplerende uddannelse som omhandlet i artikel 8, stk. 1 Med dette ændringsforslag indføres der et nyt kriterie for kategori B: 1000 kg nyttelast, hvilket ved medføre, at nogle påhængskøretøjer bliver omfattet af kategori C1. Dette vil bidrage til at øge sikkerheden for førere af varevogne, der herefter skal opfylde grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav. Definitionen af kategori C1 afpasses herefter. Med de foreslåede ændringer får personer med kørekort til kategori B også PE /26 PR\ doc

11 ret til at køre med påhængskøretøjer på mellem 750 og 1750 kg uden at skulle bestå en særlig prøve. De skal dog gennemgå et 1-dags uddannelseskursus (ny artikel 8, stk. 1). Ændringsforslag 20 Artikel 4, stk. 1, kategori B+E - enheder af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj af kategori B og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på over 750 kg - enheder af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj af kategori B og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på over kg, men under kg, og med en længde på højst 7 m Hermed tilføjes der en maksimallængde og -vægt til kategori B+E, der hidtil var ubegrænset, hvilket medførte, at køretøjerne var alt for lange og tunge. Ændringsforslag 21 Artikel 4, stk. 1, kategori C1 - biler, der anvendes til transport af gods, som har en tilladt totalmasse på over kg, men ikke over kg, og som befordrer højst otte personer foruden føreren; til biler, som et kørekort til kategori C1 giver førerret til, kan kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på højst 750 kg - biler med tilladt totalmasse på ikke over kg, men med en nyttelast på over kg, og som kan befordre højst otte personer foruden føreren - biler, som har en tilladt totalmasse på over kg, men dog ikke over kg, og som kan befordre højst otte personer foruden føreren; til biler i kategori C1 kan kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på højst 750 kg Med dette ændringsforslag indføres der et nyt kriterie for kategori B: 1000 kg nyttelast, hvilket vil medføre, at nogle køretøjer bliver omfattet af kategori C 1. Dette vil bidrage til at øge sikkerheden for førere af varevogne, der herefter skal opfylde grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav. Definitionen af kategori C 1 afpasses herefter. Ændringsforslag 22 Artikel 4, stk. 1, kategori C1+E - enheder af sammenkoblede køretøjer, - enheder af sammenkoblede køretøjer, PR\ doc 11/26 PE

12 som består af et trækkende køretøj af kategori C1 og en påhængs- eller sættevogn med en tilladt totalmasse på over 750 kg, dog således, at den tilladte totalmasse for hele vogntoget ikke må overstige kg, og påhængs- eller sættevognens tilladte totalmasse ikke må være større end det trækkende køretøjs egenmasse som består af et trækkende køretøj i kategori C1 og en påhængsvogn med en tilladt totalmasse på over 750 kg, dog højst kg, og en længde på højst 7 m Definitionen af kategori C1+E gjorde det ikke muligt at køre med en påhængsvogn af en rimelig størrelse. Med dette ændringsforslag rettes der op herpå. Ændringsforslag 23 Artikel 4, stk. 1, kategori C - biler, der anvendes til transport af gods, med tilladt totalmasse på over kg, og som befordrer højst otte personer foruden føreren; til biler, som et kørekort til kategori C giver førerret til, kan der kobles et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg - biler med tilladt totalmasse på over kg, som kan befordre højst otte personer foruden føreren Ordene "kan befordre" er blevet indsat for at sikre, at henvisningen til antallet af sæder virkelig erstattes af en henvisning til antallet af passagerer. Henvisningen til transport af gods eller passagerer er blevet udeladt, da den er irrelevant. Ændringsforslag 24 Artikel 4, stk. 1, kategori D1 - biler, der anvendes til befordring af højst 16 personer foruden føreren og er højst 7 m lange; til biler, som et kørekort til kategori D1 giver førerret til, må der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg - biler, der kan befordre højst 16 personer foruden føreren og er højst 7 m lange; til biler, som et kørekort til kategori D1 giver førerret til, må der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg Ordene "kan befordre" er blevet indsat for at sikre, at henvisningen til antallet af sæder virkelig erstattes af en henvisning til antallet af passagerer. Henvisningen til transport af PE /26 PR\ doc

13 gods eller passager er blevet udeladt, da den er irrelevant. Ændringsforslag 25 Artikel 4, stk. 1, kategori D - biler, der anvendes til befordring af over otte personer foruden føreren; til biler, som et kørekort til kategori D giver førerret til, må der kobles et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg - biler, der kan befordre over otte personer foruden føreren; til biler, som et kørekort til kategori D giver førerret til, må der kobles et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg Ordene "kan befordre" er blevet indsat for at sikre, at henvisningen til antallet af sæder virkelig erstattes af en henvisning til antallet af passagerer. Henvisningen til transport af gods eller passagerer er blevet udeladt, da den er irrelevant. Ændringsforslag 26 Artikel 6, stk. 2, litra b) b) Det til kategori C+E gyldige kørekort giver ret til at føre køretøj i kategori D+E, når indehaveren allerede har kørekort til kategori D. b) Det til kategori C+E gyldige kørekort giver ret til at føre køretøj i kategori D+E, når indehaveren allerede har kørekort til kategori D. Indehaveren af et kørekort til kategori D+E, der allerede har kørekort til kategori C, har ligeledes ret til at føre køretøj i kategori C+E, for så vidt som alderskravene i direktiv 2003/59/EF er opfyldt. Hermed vil indehavere af kørekort til kategori D+E og kategori C kunne føre køretøj i kategori C+E. Bestemmelserne om alderskrav i direktiv 2003/59/EF om kvalifikationskrav for erhvervschauffører finder anvendelse. Litra c) og d) bør også ses i tilknytning til direktiv 2003/59/EF. Ændringsforslag 27 Artikel 6, stk. 3, litra b) b) Kørekort til kategori B kan ligeledes give ret til at føre lette motorcykler. b) Kørekort til kategori B kan ligeledes give ret til at føre knallerter. PR\ doc 13/26 PE

14 Der kræves andre færdigheder til at køre en bil end til at køre en motorcykel. Ækvivalensen bør derfor begrænses til knallerter. Ændringsforslag 28 Artikel 7, stk. 1, litra a) a) 16 år: a) 16 år: - for kategori AM: - for kategori AM: - for kategori A1 - for kategori B1 Der tilføjes et yderligere alderskrav om 17 år for kategori A1 og B1 af hensyn til sikkerheden. Det gælder for køretøjer, der kan køre hurtigere, end det er tilladt på motorveje. Førerne bør tilskyndes til at opnå ét års erfaring med knallert, inden de går over til motorcykel. Disse kategorier udgår derfor fra litra a). Ændringsforslag 29 Artikel 7, stk. 1, litra a a) (nyt) aa) 17 år: - for kategori A1 - for kategori B1 Der tilføjes et yderligere alderskrav om 17 år for kategori A1 og B1 af hensyn til sikkerheden. Det gælder for køretøjer, der kan køre hurtigere, end det er tilladt på motorveje. Førerne bør tilskyndes til at opnå ét års erfaring med knallert, inden de går over til motorcykel. Ændringsforslag 30 Artikel 7, stk. 1, litra b) b) 18 år: b) 18 år: - for kategori A 2 - for kategori A 2 - for kategori B og B+E - for kategori B - for kategori C1 og C1+E, jf. dog bestemmelserne om kørsel med sådanne - for kategori C1 og C1+E, jf. dog bestemmelserne om kørsel med sådanne PE /26 PR\ doc

15 køretøjer i direktiv 2003/59/EF køretøjer i direktiv 2003/59/EF For kørekort til kategori B med påhængskøretøj (over 750 kg) og kategori B+E på højst kg bør der gælde et alderskrav om 21 år. I betragtning af alderskravet til kategori B om 18 år bør føreren af et køretøj med et (tungt) påhængskøretøj have mindst 3 års kørselserfaring. Af sikkerhedshensyn bør unge uerfarne personer ikke køre med disse tunge påhængskøretøjer. Kategori B+E udgår derfor i litra b). Ændringsforslag 31 Artikel 7, stk. 1, litra c) c) 21 år: c) 21 år: - for kategori A, hvis aspiranten har mindst tre års erfaring som fører af motorcykel med A2-kørekort og har bestået en særlig praktisk prøve for kategori A, jf. artikel 8, stk. 1, litra d) - for kategori C, C+E, D1 og D1+E, jf. dog bestemmelserne om kørsel med sådanne køretøjer i direktiv 2003/59/EF - for kategori A, hvis aspiranten har mindst tre års erfaring som fører af motorcykel med A2-kørekort og har bestået en særlig praktisk prøve for kategori A, jf. artikel 8, stk. 1, litra d) - for kategori B med et tilkoblet påhængskøretøj til ikke-kommercielt brug med en tilladt totalmasse på over 750 kg, men under 1750 kg, og en længde på højst 7 m, for så vidt som føreren har gennemgået en særlig supplerende uddannelse som omhandlet i artikel 8, stk. 1 - for kategori B+E - for kategori C, C+E, D1 og D1+E, jf. dog bestemmelserne om kørsel med sådanne køretøjer i direktiv 2003/59/EF For kørekort til kategori B med påhængskøretøj (over 750 kg) og kategori B+E på højst kg bør der gælde et alderskrav om 21 år. I betragtning af alderskravet til kategori B om 18 år bør føreren af et køretøj med et (tungt) påhængskøretøj have mindst 3 års kørselserfaring. Af sikkerhedshensyn bør unge uerfarne personer ikke køre med disse tunge påhængskøretøjer. Ændringsforslag 32 Artikel 7, stk Medlemsstaterne kan gøre undtagelse fra alderskravet for kategori A, B og B+E, og 2. Medlemsstaterne kan gøre undtagelse fra alderskravet for kategori AM, A1, A2, A, PR\ doc 15/26 PE

16 udstede kørekort for disse kategorier til personer, der er fyldt 17 år, og fra alderskravet for kategori B1 og kun udstede kørekort for denne kategori til personer, der er fyldt 18 år. Medlemsstaterne kan nægte at anerkende gyldigheden på deres område af et kørekort til kategori B og B1, hvis indehaver ikke er fyldt 18 år. Medlemsstaterne kan gøre undtagelse fra alderskravet for kategori AM og udstede kørekort for denne kategori til personer, der er fyldt 14 år. Medlemsstaterne kan nægte at anerkende gyldigheden på deres område af et kørekort til kategori AM, hvis indehaver ikke er fyldt 16 år. B1 og B for at forbedre færdselssikkerheden. I den forbindelse kan de forhøje aldersgrænsen, men skal anerkende kørekort udstedt af andre medlemsstater til personer, der opfylder alderskravene i artikel 7, stk. 1. Medlemsstaterne kan endvidere med Kommissionens samtykke nedsætte aldersgrænsen, hvis de pålægger aspiranten til kørekort at gennemgå et udvidet uddannelseskursus, der omfatter moduler med henblik på forudgående opnåelse af erfaring, eller teoretiske og praktiske prøver ud over dem, der er omhandlet i bilag II til dette direktiv. De andre medlemsstater kan dog nægte at anerkende gyldigheden på deres område af et kørekort, hvis indehaver ikke opfylder alderskravene i artikel 7, stk. 1. EU-alderskravene bør betragtes som minimumsbestemmelser. Medlemsstaterne kan hæve de forskellige aldersgrænser på deres område af hensyn til færdselssikkerheden, man skal dog anerkende gyldigheden af kørekort udstedt i overensstemmelse med disse bestemmelser i andre medlemsstater. Med Kommissionens samtykke kan medlemsstaterne endvidere nedsætte de forskellige aldersgrænser, hvis de pålægger aspiranten til kørekort at gennemgå en særlig uddannelse og/eller prøver. I så fald er andre medlemsstater ikke forpligtet til at anerkende gyldigheden af kørekort, hvis indehaver ikke opfylder alderskravene som fastlagt i minimumsbestemmelserne. Ændringsforslag 33 Artikel 8, stk. 1, litra d a) (nyt) da) Indehaveren af et kørekort til kategori B kan ligeledes til ikke-kommercielt brug føre en enhed af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj i kategori B og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på over 750 kg, PE /26 PR\ doc

17 men under kg, og en længde på højst 7 m, efter at have gennemgået et uddannelseskursus af mindst syv timers varighed, der formidles af et godkendt uddannelsesinstitut, som kontrolleres af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den pågældende person har sædvanlig bopæl. Uddannelseskurset omfatter alle de teoretiske og praktiske minimumskrav, der er fastsat i bilag II til dette direktiv, uden obligatorisk afslutningseksamen. På grundlag af det bevis, der udstedes af uddannelsesinstituttet, indføjer de kompetente myndigheder, der udsteder kørekortet, fællesskabskoden på kørekortet. De foreslåede ændringer vil gøre det muligt for indehavere af kørekort til kategori B at køre med påhængskøretøjer på mellem 750 og 1750 kg efter at have gennemgået et uddannelseskursus uden afslutningseksamen. Ændringsforslag 34 Artikel 8, stk. 2, tredje afsnit Når et kørekort, der er udstedt inden direktivets ikrafttræden, skal fornyes ved udløbet af gyldighedsperioden, finder den gyldighedsperiode, der er fastsat i første og andet afsnit, anvendelse ved fornyelsen. Når et kørekort, der er udstedt inden direktivets ikrafttræden, skal ombyttes, erstattes eller fornyes ved udløbet af gyldighedsperioden g, finder den gyldighedsperiode, der er fastsat i første og andet afsnit, anvendelse ved fornyelsen. Dette gør teksten mere præcis. Ændringsforslag 35 Artikel 8, stk. 2, afsnit 3 a (nyt) 3a. Alle kørekort, der er udstedt inden direktivets gennemførelsesdato [jf. artikel 17, stk. 2, i dette direktiv], med en gyldighedsperiode, der først udløber senere end ti år efter denne dato, skal PR\ doc 17/26 PE

18 fornyes i løbet af denne periode på grundlag af en ordning fastsat af hver enkelt medlemsstat. Dette ændringsforslag præciserer, at de nye bestemmelser om gyldighedsperiode gælder alle ombytninger af kørekort, der foretages efter direktivets gennemførelsesdato og ikke ikrafttrædelsesdatoen. Der indføres begrænset gyldighed for samtlige kørekort, som er i omløb i EU, og det pålægges medlemsstater med ubegrænsede gyldighedsperioder gradvis at ombytte kørekort på grundlag af en ordning fastlagt af dem selv og have afsluttet denne ombytning 10 år efter direktivets gennemførelsesdato. Ændringsforslag 36 Artikel 8, stk. 3, litra -a) (nyt) -a) at det kontrolleres, at mindstekravene til synsevnen, jf. bilag III, punkt 6.1 og 6.2, er opfyldt, når der er tale om udstedelse eller fornyelse af kørekort til kategori AM, A1, A2, A, B, B1 og B+E for personer, der er fyldt 45 år. Ved fornyelse af kørekort til kategori AM, A, A1, A2, B, B1 og B+E kan medlemsstaterne forlange kontrol af, at de øvrige mindstekrav til den fysiske og psykiske egnethed til at føre motorkøretøj, jf. bilag III, er opfyldt. (jf. artikel 8, stk. 2, tredje afsnit) Med dette ændringsforslag indføres der krav om, at førere på over 45 år skal have foretaget en synsprøve hvert 5. år. Afsnittet vedrørende andre former for kontrol, som medlemsstaterne kan forlange, passer bedre ind under litra a). Der er kun foretaget en mindre ændring (de "øvrige" mindstekrav) for at bringe teksten på linje med tilføjelsen af synsprøven. Kravet om periodiske lægeundersøgelser for lastbil- og buschauffører indgik allerede i det oprindelige forslag. Ændringsforslag 37 Artikel 8, stk. 3, andet afsnit Ved fornyelse af kørekort til kategori A, Udgår PE /26 PR\ doc

19 A1, A2, B, B1 et B+E kan medlemsstaterne forlange kontrol af, at mindstekravene til den fysiske og psykiske egnethed til at føre motorkøretøj, jf. bilag III, er opfyldt. (jf. ændringsforslag 22, sidste del) Afsnittet om andre former for kontrol, som medlemsstaterne kan forlange, passer bedre ind under litra a). Ændringsforslag 38 Artikel 8, stk. 3, afsnit 3 a (nyt) 3a. Uanset eventuelle mindstekrav og gyldighedsperiode, jf. stk. 3, litra a), b) og c), bevarer indehaveren af kørekort alle velerhvervede rettigheder ved denne administrative fornyelse. Hermed præciseres det, at personer, der har fået udstedt kørekort inden direktivets ikrafttræden, bevarer deres velerhvervede rettigheder, men dog skal foretage administrativ fornyelse af deres kørekort og få lavet en synsprøve efter det fyldte 45. år. Personer, der ikke består synsprøven, kan således miste kørekortet. Ændringsforslag 39 Artikel 12, stk En medlemsstat kan for en person, der på dens område er omfattet af en af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, nægte at anerkende gyldigheden af ethvert kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat til denne person. En medlemsstat kan endog nægte at udstede et kørekort til en ansøger, som er omfattet af en sådan foranstaltning i en anden medlemsstat. 4. En medlemsstat skal for en person, der på dens område er omfattet af en af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, nægte at anerkende gyldigheden af ethvert kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat til denne person. En medlemsstat skal endog nægte at udstede et kørekort til en ansøger, som er omfattet af en sådan foranstaltning i en anden medlemsstat. Hermed forpligtes medlemsstaterne til at anerkende foranstaltninger vedrørende PR\ doc 19/26 PE

20 begrænsning, suspension, inddragelse eller annullation, der er truffet af en anden medlemsstat, og til at nægte at anerkende gyldigheden af kørekort, der er omfattet af sådanne foranstaltninger. Endvidere indføres der forbud mod udstedelse af kørekort til de pågældende personer. Denne bestemmelse må ses og anvendes i meget nær tilknytning til artikel 8, stk. 5. Ændringsforslag 40 Artikel 16 Medlemsstaterne bistår hinanden ved gennemførelsen af dette direktiv og udveksler oplysninger om udstedt, ombyttede og erstattede kørekort. Under anvendelsen af bestemmelserne i artikel 8 og 12 skal medlemsstaterne bistå hinanden ved gennemførelsen af dette direktiv og udveksle oplysninger om udstedte, ombyttede, erstattede og fornyede kørekort. 2. Hver medlemsstat udpeger senest den [to år efter datoen fastsat i artikel 17, stk. 2] et nationalt kontaktpunkt til at give Kommissionen og de øvrige medlemsstater oplysninger om udstedte, ombyttede og erstattede kørekort. Med dette ændringsforslag tages der både hensyn til nødvendigheden af, at der udpeges ét enkelt nationalt kontaktpunkt til at give medlemsstaterne og Kommissionen oplysninger om kørekort, og til den centraliserede eller ikke-centraliserede struktur i hver enkelt medlemsstat. Ændringsforslag 41 Bilag I, punkt 2, side 2, litra a), kode 95 a (ny) 95a. Fører, der har gennemgået et uddannelsesprogram, som giver ret til at føre en enhed af sammenkoblede køretøjer bestående af et trækkende køretøj i kategori B og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på over 750 kg, men under kg, og en længde på højst 7m. Hermed vil indehavere af kørekort til kategori B fremover få mulighed for at køre med påhængskøretøjer på mellem 750 og kg efter at have gennemgået et uddannelseskusus uden afsluttende eksamen. PE /26 PR\ doc

21 Ændringsforslag 42 Bilag I, punkt 3, litra a a) (nyt) aa) I overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, og proceduren i artikel 10 er kørekortet forsynet med en mikroprocessor. Hermed bringes bilaget på linje med den foreslåede obligatoriske indførelse af en mikroprocessor i kørekort. PR\ doc 21/26 PE

22 BEGRUNDELSE Indtil 1980 var udstedelse af internationale kørekort omfattet af Genève-konventionen 1 og Wien-konventionen 2. I forlængelse af Domstolens dom fra 1978 i Choquet-sagen 3 vedtog Rådet imidlertid direktiv 80/1263/EØF, der gav EU-borgere, som flyttede til en anden medlemsstat, mulighed for at ombytte deres kørekort uden at skulle bestå en ny teoretisk og praktisk prøve eller underkaste sig lægekontrol. Man var dog nødt til at ombytte sit kørekort inden for et år efter at være flyttet til en anden medlemsstat. I 1991 vedtoges der et nyt direktiv (91/439/EØF), der ophævede forpligtelsen til at ombytte kørekort og indførte princippet obligatorisk gensidig anerkendelse. Som følge af forskelligartede gyldighedsperioder og andre krav til kørekort har der imidlertid fortsat hersket retlig usikkerhed omkring anvendelsen af dette princip. I overensstemmelse med Lissabon-målene om et effektivt fungerende indre marked har det foreliggende forslag til formål at fjerne denne retlige usikkerhed samt de sidste hindringer for den frie bevægelighed på dette område. FORSLAGETS INDHOLD Med ændringen af direktiv 91/439/EØF sætter Kommissionen sig tre hovedmål:. reduktion af mulighederne for forfalskning. sikring af fri bevægelighed for EU-trafikanter. styrkelse af færdselssikkerheden på de europæiske veje. For at modvirke forfalskning og sikre fri bevægelighed foreslår Kommissionen:. indførelse af plastikkørekort af form som et kreditkort. mulighed for at forsyne kørekort med en mikroprocessor. begrænset administrativ gyldighedsperiode for nye kørekort. For at forbedre færdselssikkerheden foreslår den:. harmonisering af underkategorier. gradvis erhvervelse af kørekort på grundlag af alder og erfaring. paneuropæisk håndhævelse af køreforbud. KRITISK VURDERING AF FORSLAGET Man kan med al rimelighed stille det spørgsmål, hvorfor Europa er gået hurtigt ind i det 21. århundrede med hensyn til identitetskort, men er blevet stående på et middelalderniveau med hensyn til kørekort. Ordføreren mener, at der for længst burde være gjort noget ved de nuværende indviklede og uretfærdige forhold. Han bifalder derfor Kommissionens forslag som et skridt hen imod en mere enkel, logisk og moderne ordning. Især støtter han Kommissionens mål om at reducere mulighederne for forfalskning, sikre borgernes frie bevægelighed og bidrage til større færdselssikkerhed. Efter ordførerens opfattelse bidrager det foreliggende forslag til opnåelsen af disse mål, men kunne dog gå endnu videre. 1 Konventionen om vejtrafik af 19. september 1949, FN's traktater (United Nations Treaty Series, Vol. 125). 2 Konventionen om vejtrafik af 8. november 1968, FN's traktater (United Nations Treaty Series, Vol. 1042, p. 17). 3 Sag 16/78 Choquet (1978), Sml. s PE /26 PR\ doc

23 I. Reduktion af mulighederne for forfalskning (i) Afskaffelse af papirmodellen - Indførelse af kreditkortmodellen Til støtte for sine foranstaltninger mod forfalskning anfører Kommissionen anvendelsen af kørekort til identifikation og mulig anvendelse heraf til åbning af bankkonti og bestilling af flybilletter. Den påpeger ganske rigtigt, at beskyttelse mod forfalskning har fået større betydning og har optaget borgerne endnu stærkere efter den 11. september EFpapirkørekortet skal derfor udfases, og der skal herefter kun udstedes plastikkørekort af form som et kreditkort, der allerede anvendes i nogle af medlemsstaterne. (ii) Indførelse af en mikroprocessor I sine nyskabende forslag om, at kørekort forsynes med en mikroprocessor, begrænser Kommissionen sig til at indføre "en valgfri mikroprocessor". Det er rent ud sagt en fjollet idé. Forfalskninger er verdensomspændende, og modforanstaltninger kan ikke betragtes som nyttige og nødvendige i én stat, men ikke i en anden. Forfalskninger vil bare blive rettet hen mod de svageste led. Ordføreren stiller derfor et ændringsforslag om obligatorisk indførelse af en mikroprocessor. Samtidig styrkes også de aspekter af teksten, der vedrører databeskyttelse, for at sikre, at mikroprocessoren kun indeholder de oplysninger, der figurerer på selve kørekortet. Disse oplysninger kan kun ændres i forbindelse med fornyelse eller erstatning af kørekortet. Mikroprocessoren kan således kun tjene til bekæmpelse af forfalskning. (Ændringsforslag til artikel 1, stk. 2 - Bilag I, punkt 3, litra b)). (iii) Ét enkelt kontaktpunkt I øjeblikket varierer ordningerne for udstedelse af kørekort mellem de forskellige medlemsstater. I nogle sker udstedelsen centralt, medens den sker på regionalt grundlag i andre. Dette er og bør fremdeles være et spørgsmål om subsidiaritet. Men for at bekæmpe forfalskning og lette kontrollen anser ordføreren det for vigtigt, at der findes ét enkelt kontaktpunkt, hvor man kan indhente oplysninger om kørekort i hver enkelt medlemsstat. Herom stilles der et ændringsforslag (Ændringsforslag til artikel 16, stk. 1 og 2). (iv) Gensidig anerkendelse I overensstemmelse med ånden i Genève-konventionen 1 og Wien-konventionen 2 tager forslaget, i artikel 8, stk. 5, fat på spørgsmålet om gensidig anerkendelse af sanktioner for at sikre, at et køreforbud i én medlemsstat gælder i alle medlemsstaterne. Denne bestemmelse må dog skærpes, og ordføreren har derfor stillet et ændringsforslag, der forpligter medlemsstaterne til at anerkende begrænsning, suspension, inddragelse eller annullation, der er pålagt af en anden medlemsstat, og nægte at anerkende gyldigheden af kørekort, der er omfattet af sådanne foranstaltninger. (Ændringsforslag til artikel 12, stk. 4). 1 Nævnt ovenfor. 2 Nævnt ovenfor. PR\ doc 23/26 PE

24 Under alle omstændigheder må Kommissionen overveje andre sanktionsformer som f.eks. strafpoint, så at der ikke opstår en situation, hvor førere overholder loven i deres egen medlemsstat, men mener, at de frit kan tilsidesætte reglerne, når de befinder sig i en medlemsstat med andre regler. Det bør ligeledes overvejes nærmere, hvordan man kan opnå større harmonisering af alvorlige lovovertrædelser og sanktioner i EU. Det bør overvejes i det mindste at indføre minimumsbestemmelser, f.eks. vedrørende tilladt alkoholdindhold i blodet. II. Fri bevægelighed (i) Ensartet administrativ gyldighed - Ensartet EU-kørekort for ALLE Kommissionen påpeger i begrundelsen, at der i øjeblikket er hen ved 80 forskellige kørekortmodeller i omløb i medlemsstaterne. I betragtning heraf er det utroligt, at den ikke foreslår obligatorisk ombytning af disse ældre kørekort, der er i omløb. Det umiddelbare nettoresultat af direktivet vil således være 81 forskellige kørekortmodeller og en overgangsperiode på over 50 år. Det er klart uacceptabelt. Argumentet om, at udfasning af ældre modeller vil medføre en alt for stor administrativ byrde, holder heller ikke. Der er derfor stillet et ændringsforslag om, at samtlige kørekort, herunder alle ældre modeller, skal ombyttes inden 10 år efter direktivets gennemførelsesdato. Det er op til medlemsstaterne at afgøre, hvordan denne ombytning skal ske. Kravet om, at der skal træffes supplerende foranstaltninger til bekæmpelse af forfalskning i forbindelse med ældre modeller (artikel 3, stk. 2) bliver hermed irrelevant og bør derfor udgå. En foranstaltning af denne art vil have indlysende fordele. Der vil kun være én EU-model i omløb inden for et rimeligt tidsrum. Dette vil ikke alene styrke håndhævelsen af reglerne og for første gang gøre det muligt at føre kontrol med kørekort på EU-plan, men det vil også øge færdselssikkerheden, idet det vil blive umuligt for førere, som har køreforbud, at få en genpart af kørekortet i andre medlemsstater. Herudover vil der være begrænsede omkostninger i forhold til andre udgifter forbundet med bilkørsel som f.eks. forsikring, brændstof og vejafgift. Endelig vil det ophæve et særdeles diskriminerende aspekt af det foreliggende forslag, hvorefter nogle borgere kan fortsætte med at have et kørekort, der er gyldigt for hele livet, medens andre, der f.eks. har tabt eller fået stjålet deres kørekort, får et nyt kørekort med begrænset gyldighed. (Ændringsforslag til artikel 8, stk. 2 og artikel 3). III. Fremme af færdselssikkerheden (i) Alderskrav og gradvis erhvervelse af kørekort Alderskrav til forskellige underkategorier af køretøjer og en ordning, der lægger større vægt på øvelse og erfaring end på prøver alene, må betragtes som en forbedring med hensyn til fremme af færdselssikkerheden. Navnlig må indførelsen af nye kategorier (AM, A1 og A2) bifaldes. Men i betragtning af de høje ulykkesstatistikker for unge må der rejses en række spørgsmål. Er det for det første rimeligt, at medlemsstaterne fortsat giver unge på 14 år ret til at føre knallert, omend kun på medlemsstatens eget område? Bør 16-årige for det andet have ret til at køre motorcykel med et slagvolumen på op til 125, som kan køre langt hurtigere end det generelt er tilladt på motorveje? Bør der for det tredje indføres en undtagelse, så at 17- årige får ret til at køre bil på medlemsstatens område? PE /26 PR\ doc

25 Det ville være urealistisk at benægte omfanget og dybden af de nationale traditioner, der er knyttet til disse spørgsmål. Rent statistisk ville færdselssikkerheden være bedst tjent med et forbud mod, at unge fører motorkøretøjer, inden de er et godt stykke oppe i 20'erne. Dette ville imidlertid være helt urimeligt og også umuligt at gennemføre. Under alle omstændigheder må Kommissionen fortsat føre nøje kontrol med anvendelsen af aldersgrænserne og undtagelserne herfra i medlemsstaterne og i givet fald fremsætte forslag om tilpasning i lyset af udviklingen. Det pågældende ændringsforslag repræsenterer derfor et kompromis. Af sikkerhedshensyn føjes der et nyt alderskrav om 17 år til kategori A1 og B1 for at tilskynde førerne til at få et års erfaring på knallert, inden de går over til motorcykel. Med hensyn til undtagelser fra alderskravene er der intet i direktivet, der hindrer, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til styrkelse af sikkerheden. (Ændringsforslag til artikel 7, stk. 1, litra b). EU-alderskravene bør derfor betragtes som minimumsbestemmelser. Medlemsstaterne kan hæve de forskellige aldersgrænser på deres eget område af hensyn til færdselssikkerheden, men de skal dog anerkende gyldigheden af kørekort, der er udstedt i overensstemmelse med disse bestemmelser i andre medlemsstater. Med Kommissionens samtykke kan medlemsstaterne også nedsætte de forskellige aldersgrænser, for så vidt som de stiller krav om, at de pågældende personer skal gennemgå en særlig uddannelse og/eller prøver. I så fald vil andre medlemsstater ikke være forpligtet til at anerkende gyldigheden af kørekort, hvis indehaver ikke opfylder kravet om mindstealder. (Ændringsforslag til artikel 7, stk. 2). Af hensyn til færdselssikkerheden foreslår ordføreren endvidere forhøjelse til 21 år af aldersgrænsen for kategori B med påhængskøretøj på højst 1750 kg og for kategori B+E for at sikre, at førere af disse tunge påhængskøretøjer allerede har mindst 3 års kørselserfaring. (Ændringsforslag til artikel 7, stk. 1, litra d). (ii) Nye kategorier Kommissionen må også konstant kontrollere, at de tekniske definitioner af de forskellige kategorier er relevante, og i givet fald foreslå sikkerhedsrelaterede ændringer som f.eks. indførelse af yderligere restriktioner vedrørende forholdet effekt/vægt. Den bør navnlig føre nøje kontrol med kategorierne AM, A1 og A2 for at sikre, at ånden i direktivet respekteres, og at de fastsatte grænser ikke let kan omgås. I så henseende må de nye kriterier med henblik på at undgå "nedtuning" hilses velkommen, men der vil være behov for konstant kontrol, hvis lovgivningen skal fungere i praksis. Det vil være ulogisk, hvis ækvivalensen mellem kørekort til biler og motorcykler i kategori B fortsat skal gælde, idet de to arter køretøj ikke kræver de samme færdigheder. Ækvivalensen burde under alle omstændigheder være begrænset til knallerter, og der stilles et ændringsforslag herom. (Ændringsforslag til artikel 3, stk. 2). Endvidere stilles der ændringsforslag med henblik på tilpasning af de tekniske definitioner af visse kategorier. Bl.a. vil indehavere af kørekort til kategori B fremover til ikke-kommercielle formål kunne køre med påhængskøretøjer (eller campingvogne) på mellem 750 og 1750 kg uden at skulle bestå en prøve. De skal dog gennemgå et uddannelseskursus af 1 dags varighed. (Ny artikel 8, stk. 1 og ændringsforslag til artikel 4, stk. 1, vedrørende kategori B og B+E). PR\ doc 25/26 PE

26 Efter et uddannelseskursus på mindst 7 timer forsynes kørekortet med en "kode 96". (Nyt punkt 96 i bilag I, punkt 2, side 2, litra a). Endvidere føjes der en ny maksimallængde og -vægt til kategori B+E, der hidtil var ubegrænset (hvilket medførte, at køretøjerne var alt for lange og tunge). Herudover føjes der et yderligere kriterie til kategori B for at begrænse den tilladte last til 1000 kg, hvilket vil medføre, at nogle varevogne bliver omfattet af kategori C1. Dette vil bidrage til at øge sikkerheden for varevogne, idet chaufførerne vil blive nødt til at opnå særlige grundlæggende kvalifikationer og efteruddannelse. (Ændringsforslag til artikel 4, stk. 1 vedrørende kategori B, B+E og C1). (iii) Lægeundersøgelser I henhold til Kommissionens forslag skal indehavere af kørekort til lastvogn og bus lade sig underkaste lægeundersøgelse samtidig med den administrative fornyelse af deres kørekort. Medlemsstaterne kan kræve lægeundersøgelser eller andre færdselssikkerhedsforanstaltninger for indehavere af kørekort til bil eller motorcykel, hvis de ønsker det. Der bliver dog ikke noget krav herom for EU som helhed. Efter ordførerens mening er dette fejlagtigt. Der stilles derfor et ændringsforslag om, at personer på over 45 år for at få fornyet deres kørekort til bil eller motorcykel skal lade foretage en synsprøve. Dette skal ske samtidig med den administrative fornyelse af et kørekort. (Ændringsforslag til artikel 8, stk. 3). (iv) Køreprøvesagkyndige Alle disse spørgsmål er ubestrideligt og uløseligt knyttet sammen med spørgsmålet om uddannelse. Det kan ganske bestemt ikke accepteres, at der udelukkende gives ret til at føre et motorkøretøj på grundlag af et midlertidigt kørekort eller køre bil under ledsagelse af en person, som har kørekort, men ingen uddannelse i køreundervisning. Kommissionen må derfor snarest muligt forelægge forslag med henblik på at sikre, at kørelærere besidder særlig erfaring og kvalifikationer inden for den kategori, de underviser i, og at køreskoler er godkendt på passende vis. Køreskoleelever på knallert eller motorcykel og i andre køretøjer bør ikke længere have adgang til at køre på vejene, medmindre de er ledsaget af en tilstrækkeligt kvalificeret kørelærer. (Ændringsforslag - betragtning 16a (ny)). KONKLUSIONER Ordføreren har foreslået en række vigtige supplerende tiltag i forhold til det oprindelige forslag, navnlig hvad angår obligatorisk ombytning af ældre kørekort inden for 10 år efter direktivets gennemførelsesdato og obligatoriske synsprøver efter det fyldte 45. år. Disse ændringer er imidlertid i overensstemmelse med de overordnede lovgivningsmæssige mål og er kun en logisk udvidelse af dem. Det ændrede forslag er et plus for trafikanterne med hensyn til sikkerhed, retfærdighed og fri bevægelighed. For myndighederne medfører det større sikkerhed, idet det gør det lettere at gennemføre retmæssig kontrol og bekæmpe forfalskning. Det bør derfor støttes af både borgerne og medlemsstaterne. PE /26 PR\ doc