Startrapport Jobcenter Svendborg April 2007

Transkript

1 Startrapport April 27 Side 1 af 2

2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV SITUATIONEN FOR JOBCENTER SVENDBORG PEJLEMÆRKER FOR DRØFTELSER MED JOBCENTER SVENDBORG FAKTA OM SVENDBORG KOMMUNE... 2 Figurliste: Figur 4.1: Ledighedsberørte og arbejdskraftreserve fordelt på ydelse... 8 Figur 4.2: Arbejdskraftreserven blandt mænd fordelt på ydelse... 9 Figur 4.3: Arbejdskraftreserven blandt kvinder fordelt på ydelse... 9 Figur 4.4: Dagpengemodtagere fordelt på aldersgrupper... 1 Figur 4.5: Kontanthjælpsmodtagere fordelt på aldersgrupper Figur 4.6: Dagpengemodtagere fordelt på etnisk oprindelse Figur 4.7: Kontanthjælpsmodtagere fordelt på etnisk oprindelse Figur 4.8: Fordeling af målgruppen til ny chance på matchkategorier Figur 4.9: Historiske data for de 3 mål i ny chance Figur 4.1: Arbejdskraftreserven for unge under 3 år Figur 4.11: Afgange blandt unge år i Side 2 af 2

3 1. Indledning Fra 1. januar 27 er dørene slået op til det nye beskæftigelsessystem, hvor alle ledige i de enkelte kommuner betjenes fra samme jobcenter, hvad enten de modtager dagpenge eller kontanthjælp. Beskæftigelsesregionens rolle i det nye system er bl.a. at overvåge arbejdsmarkedet i Syddanmark, følge op på jobcentrenes resultater og effekter og stille viden til rådighed for jobcentrene. Beskæftigelsesregionens opfølgning vil ske i en tæt og konstruktiv dialog med det enkelte jobcenter. Formålet med denne startrapport er at præsentere et fælles udgangspunkt for beskæftigelsesindsatsen fremover. Startrapporten er en statistisk opsummering af, hvordan jobcentrets situation er forud for opstarten. Størstedelen af data er leveret af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og knytter sig til beskæftigelsesministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 27. Beskæftigelsesregionen er opmærksom på, at enkelte jobcentre kan have yderligere delmål i sine beskæftigelsesplaner. Der er således ikke tale om en decideret strukturrapport. Sådanne produkter vil blive udarbejdet i forbindelse med den almindelige overvågning af arbejdsmarkedet og analyseudarbejdelse i beskæftigelsesregionen. Den videre opfølgning på resultater og effekter af jobcentrenes indsats vil ske i andre analyseprodukter, herunder den kvartalsvise og den årlige analyserapport, som Beskæftigelsesregion Syddanmark rutinemæssigt udarbejder for alle jobcentre i Syddanmark. Det er samtidig formålet med rapporten at invitere til en dialog med for at skabe en fælles forståelse og enighed om, hvordan udgangspunktet for beskæftigelses-indsatsen skal se ud fremover. Dialogen vil bl.a. foregå på møder med, som Beskæftigelsesregion Syddanmark vil tage initiativ til. Målgruppen for denne startrapport er primært embedsmænd i samt evt. andre interessenter i beskæftigelsesindsatsen. 2. Situationen på det syddanske arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Syddanmark er i øjeblikket præget af den positive udvikling i beskæftigelsen og ledigheden. Det er i sig selv positivt, men det har medført, at der er opstået mangel på arbejdskraft på en lang række områder. Og det forventes, at manglen fortsat vil præge det syddanske arbejdsmarked. På trods af manglen på arbejdskraft viser en opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at der i hele Syddanmark inden for en 1-års periode 1 har været ca. 16. personer, som har været berørt af ledighed. Heraf har de ca. 28. personer været ledige i mindst 3 sammenhængende måneder inden for områder med mangel på arbejdskraft. 1 Perioden fra uge til uge Side 3 af 2

4 Den nøjagtige fordeling af ledighedsberørte og arbejdskraftreserven i hele Syddanmark fremgår af nedenstående tabel: Tabel 2.1: Fordeling af ledighedsberørte og arbejdskraftreserven i Syddanmark Syddanmark Ledighedsberørte (antal personer) Arbejdskraftreserven (antal personer) Arbejdskraftreserven (procent) Alle ledighedsberørte Forsikrede Ej forsikrede Ledige på områder med mangel på arbejdskraft Forsikrede Ej forsikrede Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM I Syddanmark er der især mangel på arbejdskraft inden for håndværk og industri og på sundhedsområdet. I arbejdskraftreserven er også indeholdt unge uden uddannelse, som fungerer som en potentiel arbejdskraft på længere sigt. Jobcentrene er forpligtet til at vejlede disse unge hen imod ordinær uddannelse. I henhold til Styringsloven 2 skal Beskæftigelsesregion Syddanmark overvåge og analysere udviklingen på det syddanske arbejdsmarked og stille sin viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre interessenter. Samtidig skal Beskæftigelsesregion Syddanmark overvåge jobcentrenes resultater og effekter. Det betyder, at beskæftigelsesregionen følger op på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i, men ikke hvordan jobcentret tilrettelægger sin indsats. Information om resultater og effekter vil være udgangspunktet i en kvartalsvis analyserapport. I de tilfælde, hvor jobcentret ikke opfylder lovgivningens krav eller ikke leverer tilstrækkeligt positive resultater, vil regionen indgå en skriftlig aftale med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Regionen vil samtidig understøtte jobcentret i at afdække årsagen til manglende resultater. Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) i Syddanmark har tilkendegivet, at det prioriterer den løbende dialog om resultater og effekter med jobcentrene højt. Dermed kan eventuelle problemer med at nå resultaterne tages i opløbet og løses i et fællesskab mellem jobcenteret og regionen. 3. Ministerens mål og regionale resultatkrav Beskæftigelsesministeren har for indsatsen i 27 udmeldt 3 konkrete mål og indsatsområder, som jobcentrene i sin planlægning af beskæftigelsesindsatsen pålægges at tage hensyn til. Ud fra disse 3 mål har Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmark drøftet 2 Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, nr. 522 af 24. juni 25. Side 4 af 2

5 konkrete regionale resultatkrav for hvert enkelt af målene. De enkelte resultatkrav er fastsat i ministerens kontrakt med RBR. Startrapporten knytter sig tæt op ad RBR s kontrakt med ministeren og dermed til ministerens 3 indsatsområder og mål. Ministerens indsatsområder og mål samt regionale resultatkrav fremgår nedenfor: Indsatsområde 1: Styrket indsats for, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Centralt resultatkrav: Over de kommende 3 år skal antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed nedbringes. Det samlede antal personer skal nedbringes fra: i alt 47. personer til 28. personer svarende til en reduktion på 4 %. Milepæle for reduktionen i antallet af personer: a) i 27 fra 47. til 36. personer b) i 28 fra 36. til 32. personer c) i 29 fra 32. til 28. personer Inden for områder med mangel på arbejdskraft skal antallet nedbringes fra: 28. personer til 1. personer svarende til en reduktion på 64 %. Milepæle for reduktionen i antallet af personer: a) i 27 fra 28. til 2. personer b) i 28 fra 2. til 15. personer c) i 29 fra 15. til 1. personer Indsatsområde 2: Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance. Mål: Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år, og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle : Side 5 af 2

6 1. 25 % af gruppen af passive kontant- og starthjælpsmodtagere skal være i gang med en uddannelse eller et job om to år. I dag er det kun 12 % af dem, der var passive for to år siden, der er i job. 2. De passive i løbet af de kommende to år skal være i stand til at forsørge sig selv 15 % af tiden. De foregående to år har gruppen kun været selvforsørgende i 7 % af tiden. 3. De passive skal være i aktivitet i mindst 4 % af tiden i løbet af de kommende to år. I de forgangne to år har gruppen kun været i aktivitet i 11 % af tiden. Centralt resultatkrav: Følgende krav skal være opfyldt for målgruppen, når den 2-årige periode fra 1. juli juni 28 er slut: A: 25 % af målgruppen skal være i job eller ordinær uddannelse. B: Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv i mindst 15 % af den 2-årige periode. C: Målgruppen skal være i aktivitet mindst 4 % af den tid, hvor de modtager kontanthjælp eller starthjælp. Regionalt resultatkrav: Den 1. juli 27 er det første år i den 2-årige indsatsperiode slut, og følgende krav skal være opfyldt for målgruppen i region Syddanmark: A: 16 % af målgruppen skal være i job eller ordinær uddannelse. B: Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv i mindst 12 % af det første år i perioden. C: Målgruppen skal være i aktivitet mindst 4 % af den tid, hvor de modtager kontanthjælp eller starthjælp. Indsatsområde 3: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 3 år bliver nedbragt i forhold til året før. Centralt resultatkrav: Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 3 år skal nedbringes fra 14.9 til 13.1 helårspersoner, svarende til en reduktion på 12 % i 27. Side 6 af 2

7 4. Situationen for I det følgende vil der blive præsenteret statistik for, som relaterer sig til de enkelte ministermål og indsatsområder. Statistikken er udarbejdet på baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser over arbejdskraftreserven og viderebearbejdet af Beskæftigelsesregion Syddanmark. De statistiske oplysninger bygger på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. Opgørelsen tager udgangspunkt i perioden fra uge til uge og opgør, hvor mange personer der i perioden har været fuldtidsledige eller i aktivering. 3 En del af ledighedsperioden kan ligge forud for uge Boks 4.1: Forklaring af begreber vedr. arbejdskraftreserven Ledighedsberørte er et udtryk for, hvor mange personer der i kortere eller længere tid har været berørt af ledighed i perioden. Arbejdskraftreserven defineres som personer, der over perioden har haft mindst 3 måneders (13 ugers) sammenhængende fuldtidsledighed/aktivering. Der er udelukkende tale om forsikrede ledige samt ikke-forsikrede ledige, som har modtaget kontant- eller starthjælp og som samtidig var arbejdsmarkedsparate og dermed tilmeldt AF eller jobcentret. Man tæller kun med i arbejdskraftreserven, hvis man har været hhv. forsikret og ikke-forsikret i alle 13 uger. Dog tæller man med begge steder i forhold til antal ledighedsberørte. Andel af arbejdskraftreserven er beregnet ud fra, hvor stor en andel af alle ledighedsberørte der har været ledige i mindst 13 sammenhængende uger og dermed tilhører arbejdskraftreserven. Ved at beregne andelen af arbejdskraftreserven i forhold til alle ledighedsberørte sorteres de ledige fra, som ikke har haft 13 ugers sammenhængende ledighed. Disse ledige benævnes også søgeledige og dækker blandt andet over personer, som er på vej fra et job til et andet eller som er kortvarigt hjemsendte pga. vejrlig eller manglende ordrer, etc. Fra et opgørelsesmæssigt synspunkt er disse ledige ikke interessante, idet de blot er et udtryk for den almindelige dynamik på arbejdsmarkedet. Det er hensigten, at de enkelte jobcentre skal kunne trække data fra således at jobcentret derigennem får mulighed for at følge resultaterne af den lokale beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesregion Syddanmark vil sideløbende følge udviklingen i de enkelte jobcentre. I det følgende præsenteres data for indsatsområde 1 det første af ministerens 3 mål: Indsatsområde 1: Styrket indsats for, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 3 Ledige og aktiverede benævnes også bruttoledige. Side 7 af 2

8 Antal personer Startrapport April 27 Figur 4.1: Ledighedsberørte og arbejdskraftreserve fordelt på ydelse, Svendborg Dagpengemodtagere Ledighedsberørte Arbejdskraftreserve Andel arbejdskraftreserve 4% 77% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Kontanthjælpsmodtagere Som det fremgår af ovenstående figur, har der i perioden fra uge til uge været i alt personer, som har været berørt af ledighed. Heraf har langt de fleste, 5.54 personer, modtaget dagpenge. I arbejdskraftreserven har der været i alt personer, fordelt med 2.16 personer, som har modtaget dagpenge, og 723, som har modtaget kontanthjælp. Der er en markant forskel på, hvor mange blandt hhv. dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne som tilhører arbejdskraftreserven. Ganske vist er de fleste i arbejdskraftreserven dagpengemodtagere (2.16 personer), men de udgør kun 4 % af alle ledighedsberørte. Blandt kontanthjælpsmodtagerne tilhører 77 %, svarende til 723 personer, af alle ledighedsberørte arbejdskraftreserven. Det dokumenterer, at dagpengemodtagerne som gruppe er tættere på arbejdsmarkedet end kontanthjælpsmodtagerne. Køn Figur 4.2 og 4.3 illustrerer, hvordan ledighedsberørte og arbejdskraftreserven fordeler sig på køn og opdelt på ydelsesart. Side 8 af 2

9 Antal personer Antal personer Startrapport April 27 Figur 4.2: Arbejdskraftreserven blandt mænd fordelt på ydelse, Svendborg Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Ledighedsberørte Arbejdskraftreserve Andel arbejdskraftreserve 4% 77% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Figur 4.3: Arbejdskraftreserven blandt kvinder fordelt på ydelse, Svendborg Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Ledighedsberørte Arbejdskraftreserve Andel arbejdskraftreserve 4% 77% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Side 9 af 2

10 Antal personer Startrapport April 27 Som det fremgår af figur 4.2 og 4.3, er de fleste, både blandt alle ledighedsberørte og i arbejdskraftreserven, kvinder. Af i alt ledighedsberørte i Svendborg er de kvinder, svarende til 53 %. Omvendt følger kvinder og mænd hinanden, for så vidt angår andelen af arbejdskraftreserven. Blandt dagpengemodtagerne er andelen på 4 % for både kvinder og mænd, og blandt kontanthjælpsmodtagerne er andelen på 77 %. Der er altså ikke noget, der tyder på, at kvinder har sværere ved at komme i arbejde, selv om der er en større ledighed blandt kvinder. Alder Figur 4.4 illustrerer fordelingen af ledighedsberørte og arbejdskraftreserven blandt aldersgrupper og opdelt på ydelsesart. Figur 4.4: Dagpengemodtagere fordelt på aldersgrupper, Svendborg Under Over 6 Ledighedsberørte Arbejdskraftreserve Andel arbejdskraftreserve 33% 3% 37% 38% 39% 57% 53% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Figuren illustrerer for dagpengemodtagernes vedkommende, at jo ældre man bliver, desto større er sandsynligheden for, at man kommer til at have 3 måneders sammenhængende ledighed eller derover. Blot 33 % af de ledighedsberørte under 25 år har været ledige i 3 sammenhængende måneder, hvorimod 53 % af de ledighedsberørte over 6 år har været ledig i 3 sammenhængende måneder. Side 1 af 2

11 Antal personer Startrapport April 27 Figur 4.5: Kontanthjælpsmodtagere fordelt på aldersgrupper, Svendborg Under Over 6 Ledighedsberørte Arbejdskraftreserve Andel arbejdskraftreserve 6% 81% 88% 86% 1% 1% 92% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM For kontanthjælpsmodtagerne er der en lavere andel af arbejdskraftreserven blandt de unge under 25 år. For de øvrige aldersgrupper er andelen af ledighedsberørte, som har været ledige i mindst 3 sammenhængende måneder, nogenlunde ens. Det kan dog hænge sammen med det spinkle datagrundlag, især for gruppen af ledige over 5 år. Det er dog værd samtidig at bemærke, at der næsten ingen arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere over 55 år er i Svendborg. Etnisk oprindelse Figur 4.6 illustrerer fordelingen af ledighedsberørte og arbejdskraftreserven efter etnisk oprindelse for dagpengemodtagere. Af 2.16 personer i arbejdskraftreserven er de danskere. Arbejdskraftreserven blandt indvandrere udgør en større andel end etniske danskere. Samtidig kan det konstateres, at der kun er lille forskel på, om der er tale om indvandrere fra vestlige lande eller indvandrere fra ikke-vestlige lande % af de ledighedsberørte fra ikke-vestlige lande har været ledige i mindst 3 sammenhængende måneder. Fra vestlige lande er der tale om 46 %, hvor 39 % af ledighedsberørte danskere har været ledige i mindst 3 sammenhængende måneder. 4 Indvandrere fra ikke-vestlige lande er lande uden for EU, Norden, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Schweiz. Side 11 af 2

12 Antal personer Antal personer Startrapport April 27 Figur 4.6: Dagpengemodtagere fordelt på etnisk oprindelse, Svendborg Dansk baggrund Vestlige lande Ikke-vestlige lande Ledighedsberørte Arbejdskraftreserve Andel arbejdskraftreserve 39% 46% 45% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Figur 4.7: Kontanthjælpsmodtagere fordelt på etnisk oprindelse, Svendborg Dansk baggrund Vestlige lande Ikke-vestlige lande Ledighedsberørte Arbejdskraftreserve Andel arbejdskraftreserve 76% 83% 82% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Side 12 af 2

13 For kontanthjælpsmodtagerne har 4 ud af 5 indvandrere været ledige i mindst 3 sammenhængende måneder. Hhv. 83 % og 82 % af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande tilhører arbejdskraftreserven. For danskere er der tale om 76 %. I det følgende præsenteres data for indsatsområde 2 det andet af ministerens 3 mål: Indsatsområde 2: Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance. Mål: Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år, og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle : % af gruppen af passive kontant- og starthjælpsmodtagere skal være i gang med en uddannelse eller et job om to år. I dag er det kun 12 % af dem, der var passive for to år siden, der er i job. 2. De passive i løbet af de kommende to år skal være i stand til at forsørge sig selv 15 % af tiden. De foregående to år har gruppen kun været selvforsørgende i 7 % af tiden. 3. De passive skal være i aktivitet i mindst 4 % af tiden i løbet af de kommende to år. I de forgangne to år har gruppen kun været i aktivitet i 11 % af tiden. Kampagnen En ny chance til alle blev sat i værk den 1. juli 26 og indebærer, at alle passive modtagere af kontant- og starthjælp skal have behandlet deres sag på ny og vurderet, om den ledige kan henvises til ordinært job eller uddannelse, eller om der skal andre midler til for at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet, eksempelvis løntilskudsjob, virksomhedspraktik eller revalidering. Kampagnen løber over 2 år og afsluttes dermed den 1. juli 28. I forbindelse med kampagnen "En ny chance til alle" er der afsat 5 mio. kr. til kommunernes indsats. På den baggrund er der opstillet 3 mål, der skal nås inden udløbet af den 2-årige periode. Disse mål går igen i ministerens udmeldte mål for indsatsen i 27. Målgruppen for En ny chance til alle omfatter de ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, som 1. juli 26 havde været passive i de foregående 65 uger ud af 69 uger. Hertil kommer de personer, som i løbet af kampagneperioden opnår 65 ugers passivitet. Tabel 4.1 vises en opgørelse over antallet af personer i Svendborg, som er omfattet af målgruppen til En ny chance til alle fordelt på herkomst, køn, alder og matchkategorisering. Side 13 af 2

14 Tabel 4.1: Målgruppen En ny chance til alle fordelt på herkomst, køn, alder og matchkategorisering Svendborg Antal personer Relativ fordeling (pct.) Målgruppen, NY CHANCE TIL ALLE 333 1, Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 11 33, Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 9 2,7 Danskere ,3 Mænd ,2 Kvinder , år 68 2, år 21 6, år 64 19,2 1-3 (arbejdsmarkedsparate) 54 16,2 4-5 (ikke-arbejdsmarkedsparate) ,4 Uoplyst 28 8,4 Kilde: De tørre tal Som det fremgår af tabel 4.1, er der 333 personer i Svendborg, som tilhører målgruppen til En ny chance til alle. Det bør fremhæves, at kun 54 af de 333 personer tilhører matchkategori 1-3 og altså umiddelbart kan formidles til job. Der forestår altså en stor opgave med at få de 251 personer, som tilhører matchkategori 4-5, ind på eller nærmere arbejdsmarkedet. Boks 4.2: Beskrivelse af de 5 matchkategorier Kategori 1: Umiddelbar match Borgeren har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Kategori 2: Høj grad af match Borgeren har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart i væsentlig grad matcher arbejdsmarkedets krav. Kategori 3: Delvis match Borgeren har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun delvis matcher arbejdsmarkedets krav. Kategori 4: Lav grad af match Borgeren har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at borgeren ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Kategori 5: Ingen match Borgeren har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at borgeren aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Kilde: Visitationsværktøjskassen, vers. 3, udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Tilgængelig på Fordelingen på matchkategorier i Svendborg i forhold til hele Syddanmark fremgår af figur 4.8 nedenfor. Her kan man bl.a. se, at den lave andel af målgruppen i Svendborg, som tilhører kategori 1-3, ligger over niveauet for hele Syddanmark. Side 14 af 2

15 Andel i % Startrapport April 27 Gruppen Uoplyst dækker over personer, som af den ene eller anden grund ikke er blevet matchkategoriseret. Her ligger Svendborg bedre end niveauet for hele Syddanmark. Det skal samtidig bemærkes, at tallene for målgruppen til ny chance ikke kan sammenlignes med tallene fra arbejdskraftreserven (mål 1), idet der for det første her også er tale om ledige, som ikke umiddelbart kan formidles til job (matchkategori 4 og 5), og for det andet fordi gruppen har været passive i mindst et år og ikke kun 13 sammenhængende uger. Figur 4.8: Fordeling af målgruppen til ny chance på matchkategorier, Svendborg Kategori 1-3 Kategori 4-5 Uoplyst Svendborg Syddanmark Kilde: De tørre tal. Figur 4.9 illustrerer på grundlag af historiske data, hvordan de gamle kommuner, der indgår i den ny Svendborg Kommune, lå forud for kampagnestarten. Side 15 af 2

16 Realiseret andel i % Startrapport April 27 Figur 4.9: Historiske data for de 3 mål i En ny chance til alle uge til uge 23 25, Svendborg Mål 1 - Flere skal i job eller uddannelse (25 %) Mål 2 - Flere skal kunne forsørge sig selv (15 %) Mål 3 - Flere skal være i gang (4 %) Egebjerg Gudme Svendborg 3,2 13,9 12, 8,1 8,9 5,6 1,4 23,7 1,1 Kilde: Brev af 4. maj 26 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til kommunerne med udmelding af En ny chance til alle Som det fremgår af figuren, er der store udfordringer for Svendborg-området før ny chance -målene er nået. Egebjerg trak gennemsnittet op for hele Svendborg-området på Mål 1, Gudme trak gennemsnittet op på mål 2 og 3, mens Svendborg trak gennemsnittet ned for alle 3 mål. Endelig præsenteres data for indsatsområde 3 det tredje af ministerens 3 mål: Indsatsområde 3: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 3 år nedbringes i forhold til året før. Figur 4.1 viser omfanget af målgruppen for indsatsområde 3. Side 16 af 2

17 Antal personer Antal personer Startrapport April 27 Figur 4.1: Arbejdskraftreserven for unge under 3 år, Svendborg Ledighedsberørte Arbejdskraftreserve Andel arbejdskraftreserve (gns.) Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere 31% 66% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. Bem.: Kontanthjælpsmodtagere omfatter også modtagere af starthjælp og introduktionsydelse. I Svendborg har der i perioden fra uge til uge været 1.36 personer under 3 år, som har været berørt af ledighed. Heriblandt har der været 593 personer, som har været ledige i mindst 13 sammenhængende uger. Langt de fleste af de ledighedsberørte har været dagpengemodtagere (861 personer), mens der til gengæld er en lille overvægt af unge kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven (33 personer). Figur 4.11 viser afgangen blandt unge til selvforsørgelse eller uddannelse i Svendborg i 25. Figur 4.11: Afgange blandt unge år i 25, Svendborg Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere I alt Til selvforsørgelse Til uddannelse Andet Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Bem.: Kontanthjælpsmodtagere omfatter også modtagere af starthjælp og introduktionsydelse. Andet dækker over bl.a. flexjob, død, udvandring, revalidering, førtidspension, mv. Side 17 af 2

18 Som det fremgår af figuren, går en høj andel af de unge dagpengemodtagere tilbage til selvforsørgelse, hvorimod kun få afgår fra offentlig forsørgelse til uddannelse. Den samme tendens gør sig gældende for unge kontanthjælpsmodtagere, om end flere kontanthjælpsmodtagere end dagpengemodtagere afgår til uddannelse. Boks 4.3: Definition af starthjælp og introduktionsydelse Starthjælp Starthjælp er siden den 1. juli 22 blevet givet til personer, der kommer til Danmark. Personer, der boede i Danmark før denne dato, har ret til kontanthjælp. Starthjælpen gives til personer, der kommer fra lande uden for Norden, EU og Lichtenstein. Danske statsborgere, der har opholdt sig mere end 7 år i et land uden for Norden, EU og Lichtenstein, vil også modtage starthjælp i stedet for kontanthjælp. Har man ikke ret til kontanthjælp, fordi man fx ikke har boet i landet længe nok, har man i stedet for mulighed for at få det, der kaldes starthjælp. Starthjælp gives til mennesker, der på grund af ændrede forhold ikke længere kan forsørge sig selv og deres familie. De ændrede forhold kan fx være arbejdsløshed, sygdom, graviditet og fødsel, separation eller skilsmisse. Introduktionsydelse Personer, der er flyttet til Danmark efter den 1. juli 22, kan få en økonomisk hjælp, der kaldes introduktionsydelse. For at få denne hjælp skal man være med i et kommunalt introduktionsprogram. Ydelse kan gives i op til tre år. Personer, der boede i Danmark før den 1. juli 22, har fået introduktionsydelse efter andre regler end disse. Kilde: 5. Pejlemærker for drøftelser med Beskæftigelsesregion Syddanmark vil drøfte en mere konkret udmøntning af ministerens 3 mål for. Udgangspunktet for drøftelserne vil være en række pejlemærker, som knytter sig til de enkelte indsatsområder. Nedenfor er angivet nogle pejlemærker for : Indsatsområde 1: Nedbringelse af antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed. Samlede antal i arbejdskraftreserven Områder med mangel på arbejdskraft Svendborg har en forholdsvis stor andel af ledige sammenlignet med Syddanmark, og 2.16 dagpengemodtagere i arbejdskraftreserve (figur 4.1). 82% af kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande er i arbejdskraftreserve (figur 4.7). Svendborg har således, i lighed med andre kommuner i Syddanmark, en stor udfordring i at få gruppen tættere på arbejdsmarkedet. Side 18 af 2

19 Indsatsområde 2: Fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med en ny chance for alle. Målgruppen skal i job eller ordinær uddannelse Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv, Målgruppen skal være i aktivitet Svendborg har en stor andel af målgruppen placeret i matchgruppe 4-5, og, i lighed med andre kommuner i Syddanmark, en stor udfordring i at få dem tættere på arbejdsmarkedet (figur 4.8). de 2/3 af jobcentrene i regionen med den højeste andel af personer, der har gået passive i mere end et år. Svendborg har en andel af personer, der har gået passive i mere end et år på omkring 27% og tilhører den gruppe på 2/3 af jobcentrene med den højeste andel. Indsatsområde 3: Nedbringelse af antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse. Samlede antal i arbejdskraftreserven En forholdsvis stor del af de unge kontanthjælpsmodtagere i Svendborg er i arbejdskraftreserven (figur 4.1). at få nedbragt arbejdskraftreserven blandt de årige kontanthjælpsmodtagere i de 2/3 af kommunerne med de højeste andele. Svendborg har en andel på 81 % blandt kontanthjælpsmodtagere og tilhører den gruppe af jobcentre, som har en stor andel af arbejdskraftreserven blandt kontanthjælpsmodtagere. at gå i dialog med de kommuner, hvor afgangen til uddannelse fra kontanthjælp er under 24 %. Svendborg har regionens højeste andel af kontanthjælpsmodtagere, som afgår til uddannelse på 33,39 %. Side 19 af 2

20 6. Fakta om Svendborg kommune Antal Antal Andel af Svendborg¹ Syddanmark Syddanmark Befolkning pr. 1. jan ,93% Arbejdsstyrke pr. 1. jan ,72% - heraf år ,48% - heraf år ,41% - heraf 3-49 år ,67% - heraf 5-66 år ,3% Antal ledige² ,27% - heraf forsikrede ,5% - heraf ikke-forsikrede ,1% Modtagere af udvalgte forsørgelsestyper pr Sygedagpenge ,9% - Kontanthjælp ,7% - Revalidering ,49% - Kommunal aktivering ,39% - AF-aktivering ,5% - Førtidspension ,86% Arbejdspladser i kommunen pr ,28% Beskæftigede med bopæl i kommunen ,79% Netto indpendling Indvandrere og efterkommere pr. 1. jan ,13% Andel Svendborg¹ Andel Syddanmark Uddannelsesniveau pr Grundskole 25,6% 29,42% - - Gymnasial uddannelse 7,13% 6,92% - - Erhvervsfaglig uddannelse 39,43% 39,97% - - KVU 5,11% 5,7% - - MVU 18,54% 13,79% - - LVU/bach. 4,19% 4,84% - I alt 1,% 1,% Ledige fordelt på a-kassegrupper² - Selvstændige 4,82% 5,36% - - Akademikere 4,69% 5,5% - - Funktionærer og Tjenestemænd 15,87% 1,46% - - Handels- og Kontorfunktionærer 12,72% 1,99% - - Tekniske funktionærer 4,5% 4,36% - - Byggefag 2,7% 1,89% - - Metalarbejdere 4,18% 2,89% - - Ufaglærte 17,3% 22,66% - - Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere 1,67% 2,15% - - Fag og Arbejde 8,61% 5,94% - - Øvrige 1,48% 11,9% - - Ikke-forsikrede 12,66% 15,85% - I alt 1,% 1,% Beskæftigelsesfrekvens 69,9 74,2 - Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger ¹ Egebjerg, Gudme og Svendborg Kommuner. ² pr. 4. kvartal 26 rullende år Side 2 af 2