EN 1520 DK NA:2008. Nationalt Anneks til EN 1520, Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur. Forord.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN 1520 DK NA:2008. Nationalt Anneks til EN 1520, Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur. Forord."

Transkript

1 EN 1520 DK NA:2008 Nationalt Anneks til EN 1520, Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning for de danske konstruktionsnormer bortfalder DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer og erstattes i stedet af de 2 produktstandarder EN 1520 Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur og EN Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton med tilhørende designannekser. Gyldighedsområde Dette Nationale Anneks fastsætter betingelserne for implementeringen af EN 1520, Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur Side 1 af 12

2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Nationalt gældende værdier, valgte metoder og supplerende informationer Sikkerhed Nationale valg Brandmæssig dimensionering Generelt Beregning Materialeegenskaber Temperaturfordeling Bæreevne Konstruktionsudformning Konstruktive anvendelse af elementer Konstruktivt design Generelt Stabilitet Generelt Minimumkrav Generelt Minimumdimensioner Konstruktionsudformning Generelt Trådbindere og forankringsmidler Indstøbte og indborede forankringsmidler Trådbindere Stålprofiler Konstruktionsdeles bæreevne Generelt Søjler Generelt Bjælker Generelt Spændvidder Plader Generelt Spændvidder Pladeforskydning i fuger Skiver Generelt Forankring af vægge Udførelse Generelt Montage af elementer Montagenøjagtighed Understøtninger og fuger Fugearmering og forbindelsesmidler Riller i vægge Huller i vægge Krav til fugebeton, fugemørtel og fugelim Vederlagsdybder for bjælke- og dækelementer Kontrol Generelt Udførelseskontrol Modtagekontrol Kontrol af elementmontage Side 2 af 12

3 1 Indledning I forbindelse med indførelse af eurocodes i Danmark til erstatning af de danske konstruktionsnormer, som trækkes tilbage med udgangen af 2008, er der udarbejdet nationale annekser til produktstandarderne for elementer af porebeton og letklinkerbeton. Disse annekser vil sammen med produktstandarderne erstatte DS 420, Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer. 1.1 Gyldighedsområde Dette nationale anneks fastsætter betingelserne for implementeringen af EN 1520, Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur, i Danmark. 1.2 Indhold Dette nationale anneks (NA) omhandler samtlige punkter i EN 1520, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valg mellem flere metoder i standarden eller tilføjelse af supplerende vejledning. I slutningen af dette nationale anneks er oplistet: samtlige punkter, hvor det er tilladt at foretage nationale valg de punkter, hvor der ikke er sket ændringer i forhold til de anbefalede værdier, metoder eller lignende i EN 1520 de punkter, hvor der er foretaget nationale valg, der adskiller sig fra de i EN 1520 anbefalede værdier, metoder eller lignende eventuelle informative annekser, som ikke er gældende. For de gældende informative annekser kan der være anført supplerende informationer. NOTE Hvis der ikke er angivet nationale reguleringer, er reglerne eller vejledningerne i EN 1520 gældende. 2 Nationalt gældende værdier, valgte metoder og supplerende informationer 2.1 Sikkerhed Fra DS/EN 1520, anneks C, Anbefalede partialkoefficientværdier 1(P) For konstruktioner udført i Danmark skal følgende partialkoefficienter på materialer anvendes. Side 3 af 12

4 Tabel 2a Partialkoefficienter for styrkeegenskaber Konstruktioner, in situ-arbejde Trykstyrker og E-modul i armeret letbeton γ c = 1,45 γ 3 Trykstyrker og E-modul i uarmeret letbeton γ c = 1,60 γ 3 Bøjningstrækstyrker i letbeton γ c = 1,70 γ 3 Styrker og E-moduler i armering 1) γ s = 1,20 γ 3 Vedhæftning af armering i letbeton 1) γ c = 1,70 γ 3 Forskydningsstyrke i fuger γ c = 1,70 γ 3 Kohæsion γ c = 1,70 γ 3 Friktionskoefficienter γ c = 1,30 γ 3 Præfabrikerede elementer, beregning Trykstyrker og E-modul i armeret letbeton γ c = 1,40 γ 3 Trykstyrker og E-modul i uarmeret letbeton γ c = 1,55 γ 3 Bøjningstrækstyrker i letbeton γ c = 1,60 γ 3 Styrker og E-moduler i armering 1) γ s = 1,20 γ 3 Præfabrikerede elementer, funktionsprøvning Funktionsprøvning med sejt brud 2) γ m = 1,20 γ 3 Funktionsprøvning med skørt brud 2) γ m = 1,40 γ 3 1) Dette gælder for styrker, E-modul og vedhæftning i armering, trådbindere og andre indborede eller indstøbte forankringsmidler. 2) Dette gælder for funktionsprøvning af letbetonelementer, samlinger med brud i letbetonen, trådbindere og forankringsmidler med brud i letbetonen. Elementer påvirket af tværlast antages at have et sejt brud, hvis mindst en af følgende forudsætninger er opfyldt: det ved måling dokumenteres, at armeringen flyder ved brud der før brud er et udpræget jævnt fordelt revnemønster svarende til den påsatte last der før brud er en udbøjning, der overstiger 3/200 af spændvidden. Alle andre brudformer skal betragtes som skøre brud. Brud i elementer påvirket af normalkræfter skal altid betragtes som skøre brud. Tabel 2b Afhængighed af kontrolklasse Kontrolklasse Lempet Normal Skærpet γ 3 1,1 1,0 0,95 Partialkoefficienterne i tabel 2a er fremkommet på grundlag af retningslinjerne for opstilling af resulterende partialkoefficienter i brudgrænsetilstanden. Den resulterende partialkoefficient findes ved γ M = γ 1 γ 2 γ 3 γ 4. γ 1 : tager hensyn til svigttypen (se tabel 2c) γ 2 : tager hensyn til usikkerhed relateret til beregningsmodel γ 3 : tager hensyn til kontrolklassen ved produktion henholdsvis på byggeplads (se tabel 2b) γ 4 : tager hensyn til variationen i styrkeparameteren/målte bæreevne. Side 4 af 12

5 Tabel 2c Forudsatte svigttyper ved fastlæggelse af γ 1 Konstruktioner, in situ-arbejde Trykstyrker og E-modul i armeret letbeton Varslet brud uden bæreevnereserve Trykstyrker og E-modul i uarmeret letbeton Bøjningstrækstyrker i letbeton Styrker og E-moduler i armering 1) Varslet brud uden bæreevnereserve Vedhæftning af armering i letbeton 1) Forskydningsstyrke i fuger Kohæsion Friktionskoefficienter Varslet brud uden bæreevnereserve Præfabrikerede elementer, beregning Trykstyrker og E-modul i armeret letbeton Varslet brud uden bæreevnereserve Trykstyrker og E-modul i uarmeret letbeton Bøjningstrækstyrker i letbeton Styrker og E-moduler i armering 1) Varslet brud uden bæreevnereserve Præfabrikerede elementer, funktionsprøvning Funktionsprøvning med sejt brud 2) Varslet brud uden bæreevnereserve Funktionsprøvning med skørt brud 2) 1) hhv. 2) Se 1) hhv. 2 ) til tabel 2a. (2)P Ved undersøgelse af anvendelsesgrænsetilstanden regnes med γ m = 1, Nationale valg Nationale regler gøres gældende for følgende afsnit i EN1520: Fra DS/EN 1520, anneks A, Bedømmelse ved beregning A.3.2 Arbejdskurve for porebeton α-faktoren kan sættes til 1,00 for alle designsituationer i Danmark. A Bøjningstrækstyrke Hvis bøjningstrækstyrken bestemmes på basis af prøvning udført i henhold til EN 1521, skal bøjningstrækstyrken multipliceres med 1, Brandmæssig dimensionering Generelt (1)P Brandteknisk vurdering af konstruktioner udført af bærende letbetonelementer foretages sædvanligvis enten ved beregning eller på grundlag af typeprøvning i henhold til EN (2) Prøvningsmetoderne for de forskellige typer elementer er specificeret i EN Disse er: EN for prøvning af ikke-bærende vægge, EN for prøvning af bærende vægge, EN for prøvning af gulve og tage, EN for prøvning af bjælker og EN for prøvning af søjler. (3) Beregningsmetoder eller tabelværdier angivet i EN 1520 kan benyttes til eftervisning af brandteknisk vurdering af konstruktioner. Side 5 af 12

6 2.3.2 Beregning (1)P Det skal eftervises, at konstruktionen kan modstå lastkombination 3.C, når der tages hensyn til den termiske brandlast, som er angivet i DS/EN 1990, eurocode for last og sikkerhed. (2)P Bæreevnen skal bestemmes ud fra sædvanligt anerkendte teorier under hensyntagen til materialernes temperaturafhængighed samt de temperaturforårsagede deformationer og snitkræfter. (3) Beregningen kan opdeles ved anvendelse af indbyrdes uafhængige delmodeller til bestemmelse af temperaturforløb og konstruktionens mekaniske ydeevne, såfremt de benyttede metoder tillader dette Materialeegenskaber (1)P Der skal benyttes værdier for styrke, stivhed og termiske egenskaber af letbetonmaterialet, armeringen og andre materialer i de betragtede snit, svarende til de aktuelle materialekombinationer udsat for den aktuelle brandpåvirkning. (2) Følgende parametre regnes temperaturafhængige: Trykstyrke Bøjningstrækstyrke Elasticitetsmodul Armeringsståls trækstyrke/flydespænding Specifik varmekapacitet Varmeledningsevne Varmeudvidelseskoefficient Svind/svelning. Hvis der ikke foreligger veldokumenterede målinger af disse materialeegenskaber, kan det tillades, at der anvendes parametre, som gælder for en sammenlignelig gruppe af materialer udsat for relevante opvarmningsforløb, såfremt de anvendte værdier vurderes at være på den sikre side for den pågældende materialegruppe og den pågældende belastning og brandpåvirkning Temperaturfordeling (1)P Beregning af temperaturfordelingen i en letbetonkonstruktion skal udføres ved løsning af varmeledningsligningen, idet der tages hensyn til variationer i de termiske egenskaber. (2) Der kan normalt anvendes numeriske tilnærmelsesmetoder ved løsning af varmeledningsligningen. Der kan ses bort fra limfugers, trådankres og eventuel armerings indflydelse på temperaturfordelingen Bæreevne (1)P Det skal sikres, at letbetonkonstruktionen bevarer sin bæreevne under brand i det forudsatte tidsrum. Ud over beregningsmæssig eftervisning af dette skal samlingsdetaljer vælges således, at der ikke opstår andre svigtmuligheder. (2) Andre svigtmuligheder er fx instabilitet, forankringssvigt og manglende rotationskapacitet. (3) Med hensyn til understøtningsforholdene kan der maksimalt regnes med en excentricitet på t/3, der virker til gunst for et vægfelt, og kun såfremt belastningen ved understøtningerne sker gennem en relativt stiv dækkonstruktion Konstruktionsudformning (1)P Ved valg af konstruktionsdesign og samlingsdetaljer skal det sikres, at forudsætningerne for den brandtekniske vurdering er opfyldt. (2) Ved konstruktionsudformningen må man blandt andet være opmærksom på, at temperaturdeformationer kan ændre de statiske forudsætninger. Samlinger bør udformes således, at temperaturbevægelser kan finde sted i det omfang, tvangskræfter ikke kan optages. Side 6 af 12

7 3 Konstruktiv anvendelse af elementer 3.1 Konstruktivt design Generelt (1)P I beregningerne skal der i nødvendigt omfang tages hensyn til, at huller mv. reducerer tværsnittene i konstruktionen. (2)P Det skal generelt vurderes, om der er forhold i udførelsesfasen eller i konstruktionens levetid, der kan få indflydelse på beregningsforudsætningerne eller konstruktionernes bæreevne. (3)P Hvor vandrette og/eller lodrette kræfter skal føres fra en konstruktionsdel til en anden, skal samlingerne imellem disse udformes hensigtsmæssigt Stabilitet Generelt (1)P Det skal sikres, at elementer og samlinger tilsammen udgør en stabil konstruktion, der er i stand til at overføre kræfterne fra de aktuelle belastninger. (2)P Det skal eftervises, at konstruktionen er i stand til at overføre kræfterne fra belastningerne virkende på bygningen ned igennem samlinger og vægge ned i fundamenterne. (3) Sikringen af stabiliteten og eftervisningen af konstruktionens evne til at overføre kræfterne fra vindlasterne vil indebære en eftervisning af styrken i alle kraftoverførende samlinger og af elementernes styrke. (4) Det kan være nødvendigt at forankre konstruktionsdelene mekanisk Minimumkrav Generelt (1)P Minimumkrav beskriver krav, der influerer på beregningsforudsætningerne eller sikkerheden ved de endeligt monterede elementers bæreevne Minimumdimensioner (1)P En søjle eller en væg, der indgår i bygningens bærende konstruktion, skal have en elementbredde på mindst 150 mm og en elementtykkelse på mindst 100 mm. I kombinationsvægge kan elementtykkelsen dog gå ned til 75 mm, men l d må ikke være større end 2,8 m for 75-mm-vægge Konstruktionsudformning Generelt (1)P Der skal sikres sammenhæng i konstruktionen. Kraftoverførende forbindelsesmidler, samlinger og vederlag skal dimensioneres og udformes således, at kræfterne kan overføres i disse og optages i det tilstødende element eller den tilstødende bygningsdel. (2)P Det skal ved konstruktionens udformning sikres, at der ikke opstår utilsigtede deformationer som følge af krybning, fugt- og temperaturbevægelser, der har betydning for konstruktionens bæreevne eller funktion. (3) Den fornødne sammenhæng i konstruktionen kan sikres fx med armering placeret i fugerne imellem elementerne i plader og skiver, når en effektiv omstøbning af armeringen kan udføres, og armeringens forløb kan arrangeres med en rimelig kontinuitet. (4)P Armeringsstængerne skal placeres med så stor indbyrdes afstand og med så stor afstand til sider i konstruktionen, herunder elementbegrænsning og støbeskel, at en god udstøbning og en effektiv komprimering kan finde sted. Side 7 af 12

8 Trådbindere og forankringsmidler (1)P Forankringsmidler, der medvirker til at sikre konstruktionens bæreevne skal anvendes efter de retningslinjer, der er anvendt under udarbejdelsen af deklarationen iht. afsnit eller for trådbindere afsnit (2)P Trådbindere, forankringsmidler og deres fastgørelsesdele skal kunne modstå de miljøpåvirkninger, de vil blive udsat for. De skal være bestandige i de miljøklasser, hvori de anvendes. (3)P Ved beregning af trådbindere og forankringsmidler skal der tages hensyn til kombinationen af temperaturdifferencer, fugtændringer, tværlast samt anden kraftpåvirkning fra samvirkning mellem de forbundne konstruktionsdele. (4)P Ved fastlæggelse af trådbindere og forankringsmidlers bæreevne skal der tages hensyn til deres eventuelle afvigelse fra den retlinede form og til eventuelle materialesvækkelser, herunder risiko for skørt brud, som følge af de successive deformationer, de udsættes for under og efter konstruktionens udførelse Indstøbte og indborede forankringsmidler (1)P Styrken af forankringsmidler angives højst lig den nedre karakteristiske værdi svarende til 5-%-fraktilen. (2) Forankringsmidlernes styrke kan bestemmes ved prøvning. (3) Forankringsmidlernes styrke kan bestemmes ud fra beregningsregler og materialeparametre, dersom der er gennemført en prøvning. Materialeparametrene, som bruges i beregningerne, dokumenteres ved prøvning Trådbindere (1)P Bindere og deres fastgørelsesdele skal kunne modstå de påvirkninger, de vil blive udsat for, herunder miljøpåvirkninger og differensbevægelser mellem formur og bagmur. De skal således være korrosionsfaste, dvs. bestandige i de miljøklasser, hvori de anvendes. Binderkræfterne skal optages og overføres til murværk eller andre konstruktionsdele uden beskadigelse af bindere, fastgørelsesdele eller bygningsdele. (2)P Ved dokumentation skal der tages hensyn til materialernes korttids- og langtidsegenskaber, herunder temperatur-, fugt- og ældningsbestandighed i den færdige konstruktion Stålprofiler (1)P Stålprofiler, der indgår i den bærende konstruktion skal overholde kravene til konstruktionsstål i DS/1993 Eurocode 3 for stålkonstruktioner. 3.2 Konstruktionsdeles bæreevne Generelt (1)P Konstruktionsdelene opdeles i søjler, bjælker, plader og skiver. (2)P Konstruktionsdele, der indgår i den stabiliserende konstruktion, kan være opbygget af elementer. Bæreevnen af fugerne imellem disse elementer skal eftervises Søjler Generelt (1)P Ved en søjle forstås en konstruktionsdel, hvis dimension i den langsgående retning væsentligt overstiger mindst en af de øvrige dimensioner, og som er belastet i den langsgående retning. (2) For konstruktioner med fast knudepunktsfigur kan hensyntagen til trykpåvirkning med eventuelt samtidigt virkende tværbelastning ske ved undersøgelse af de tværsnit inden for søjler og vægsøjlers midterste femtedel, der har den største resulterende lastexcentricitet. Ved bestemmelsen af den resulterende excentricitet tages hensyn til lastexcentriciteter, forhåndsudbøjninger og tværlast om begge hovedakser. Side 8 af 12

9 3.2.3 Bjælker Generelt (1)P Ved en bjælke forstås en konstruktionsdel, hvis dimension i den langsgående retning væsentligt overstiger de øvrige dimensioner, og som er belastet vinkelret på den langsgående retning Spændvidder (1)P De spændvidder, der benyttes i beregningerne, må ikke vælges mindre end afstanden mellem midtpunkterne af de teoretisk nødvendige understøtninger Plader Generelt (1)P Ved en plade forstås en konstruktionsdel, hvis dimension i tykkelsen er væsentlig mindre end de øvrige dimensioner, og som er belastet vinkelret på pladens plan Spændvidder (1)P De spændvidder, der benyttes i beregningerne, må ikke vælges mindre end afstanden mellem midtpunkterne af de teoretisk nødvendige understøtninger Pladeforskydning i fuger (1)P Koncentrerede laster vinkelret på pladens plan må regnes fordelt på flere elementer, hvis styrken af fugerne er deklareret eller eftervist ved beregning Skiver Generelt (1)P Ved en skive forstås en konstruktionsdel, hvis dimension i tykkelsen er væsentligt mindre end de øvrige dimensioner, og som er belastet i skivens plan. (2)P Skivevirkning i fx tagflader opbygget af dækelementer må udnyttes, hvis fugernes skiveforskydningsstyrke er kendt. Det skal eftervises, at den største regningsmæssige forskydningskraft pr. længdeenhed i fugen ikke overstiger den regningsmæssige skiveforskydningsstyrke af fugen Forankring af vægge (1)P For vægge, der skal forankres mod væltning og/eller glidning, skal det eftervises, at forankringen har tilstrækkelig styrke og stivhed. En forankring skal fastgøres til konstruktionsdele eller fundament, der har den nødvendige stabilitet eller egen- (2)P last. 4 Udførelse 4.1 Generelt (1)P Elementer skal produceres, lagres, transporteres og monteres på en sådan måde, at konstruktionerne udføres i overensstemmelse med de forudsætninger, som er anvendt ved beregning og konstruktionsudformning. Det skal herunder iagttages, at elementerne og den færdige konstruktion ikke udsættes for skadelige påvirkninger. (2)P Kraftoverførende samlinger udføres som forudsat ved beregning af konstruktionens bæreevne og stabilitet. (3)P Hvis et element under håndteringen har fået sådanne skader, at der opstår tvivl om elementets bæreevne, stivhed eller bestandighed, skal forholdet undersøges nærmere. (4)P Målafsætninger skal for hver etage udføres således, at fejlophobning undgås. Side 9 af 12

10 (5)P Afkortning af konstruktivt armerede elementer og udførelse af huller på byggepladsen skal udføres som forudsat ved beregning af elementbæreevnen eller som beskrevet i varedeklarationen. 4.2 Montage af elementer Montagenøjagtighed (1)P Det skal ved målafsætning og montage sikres, at de ved beregning benyttede måltolerancer og excentriciteter ikke overskrides. (2)P Medmindre andet angives, skal vægge, som fortsætter over en etageadskillelse, monteres med en afvigelse på højst 10 mm fra den projekterede placering. Denne bestemmes ud fra afstanden mellem midterplanerne for elementerne på hver side af etageadskillelsen. (3)P Medmindre andet angives, må forbindelseslinjen mellem toppunkt og fodpunkt af en etagehøj væg højst være l/500 ude af lod, hvor l er elementets højde Understøtninger og fuger (1)P Ved placering af elementer og ved udførelse af horisontale fuger mellem elementer skal det sikres, at lasterne kan overføres til vederlagene. (2)P Det skal under arbejdets udførelse sikres, at såvel elementer som kraftoverførende fuger ikke beskadiges, for eksempel ved for tidlig belastning, manglende midlertidig afstivning eller klimapåvirkning. (3)P Vægelementer skal understøttes således, at der ikke kan forekomme skadelige differenssætninger i væggene Fugearmering og forbindelsesmidler (1)P Konstruktiv armering, herunder bøjler, skal være beskyttet mod korrosion ved dækkende betonlag, overfladebehandling eller ved anvendelse af rustfrit stål iht. DS/EN (2)P Korrosionsbeskyttelse af fugearmering og forbindelsesmidler kan sikres af et dæklag, hvis foreskrevne tykkelse mindst skal være som angivet i tabel 4.1, dog aldrig mindre end største kornstørrelse plus 5 mm. Tabel 4.1 Dæklag for fugearmering og forbindelsesmidler Miljøklasse Dæklag Minimumtykkelse Foreskreven tykkelse Aggressiv 30 mm 30 mm + tolerancetillæg Moderat 20 mm 20 mm + tolerancetillæg Passiv 10 mm 10 mm + tolerancetillæg (3)P (4)P Tolerancetillægget må aldrig vælges mindre end 5 mm. Normalvægtsbeton eller mørtel iht. DS/EN 206 og DS/EN 2426 må anvendes som dæklag. (5)P Andre dæklagstyper med eller uden overfladebehandling må anvendes, dersom deres anvendelighed eftervises ved prøvning med en af metoderne i henhold til DS/EN Riller i vægge (1)P Riller og udsparinger i vægge til installationer (rør og ledninger samt eldåser mv.) må udføres i det omfang, det er forudsat i beregningerne af konstruktionen, eller såfremt det er uden betydning for bæreevnen Huller i vægge (1)P Ved udførelse af huller i vægge og dæk på byggepladsen skal det sikres, at konstruktionen kan optage de forudsatte belastninger. Overskæring af bærende armering må kun ske efter forudgående statisk vurdering. Side 10 af 12

11 4.2.6 Krav til fugebeton, fugemørtel og fugelim (1)P For fugebeton, fugemørtel og fugelim skal det dokumenteres, at krav til konstruktionens funktion og holdbarhed kan opfyldes. (2)P Det skal inden anvendelse sikres, at fugebeton, fugemørtel og fugelim har de forudsatte styrkeegenskaber og er holdbare i de forudsatte miljøklasser. (3) Kravene i (2)P kan for eksempel dokumenteres opfyldt med forelæggelse af en varedeklaration Vederlagsdybder for bjælke- og dækelementer (1)P Ved montage skal det sikres, at vederlag for bjælker og dæk får en dybde, der mindst svarer til den angivne. 5 Kontrol 5.1 Generelt (1)P Det skal kunne godtgøres, at konstruktionerne er udført i overensstemmelse med de krav og forudsætninger, som er anvendt ved beregning og konstruktionsudformning. (2)P Kontrollen skal medvirke til at sikre, at materialers og elementers egenskaber overholder de i varedeklarationen angivne værdier. Dersom det ikke er tilfældet, skal kontrolresultaterne danne beslutningsgrundlag for korrigerende handlinger. 5.2 Udførelseskontrol Modtagekontrol (1)P Ved modtagelse af leverance på byggeplads skal der foretages en visuel kontrol af elementer og følgematerialer, eventuel mærkning og medfølgende dokumenter. Det skal herved sikres, at de leverede materialer og elementer svarer til de specificerede Kontrol af elementmontage (1)P Det skal løbende kontrolleres og dokumenteres, at elementerne monteres i overensstemmelse med kravene i kapitel 4, samt at konstruktionen i øvrigt udføres som foreskrevet. (2)P For kraftoverførende samlinger skal fastlægges et kontrolniveau, der sikrer, at samlingernes forudsatte styrke opnås. (3) Målafsætninger kontrolleres jævnligt. Fugearmering synes inden hver udstøbning. Ved kraftoverførende samlinger kontrolleres fugeudstøbninger, understøbninger og limfuger i fuld udstrækning. Ved kontrol af konstruktionen sikres, at alle kraftoverførende samlinger er udført i overensstemmelse med projektmaterialet, herunder at ingen samlinger er behæftet med synlige fejl. Den løbende udførelseskontrol bør for uarmerede støbesamlinger og limsamlinger baseres på en stikprøveplan. Efterprøvning af samlingernes styrke kan foretages ved prøvning i henhold til EN 1520, eller med alternative metoder, hvor fornøden sammenhæng med fugestyrken kan dokumenteres. Resultater af stikprøver indarbejdes i kvalitetsdokumentationen. Side 11 af 12

12 Oversigt over nationale valg i EN 1520 Punkter Kommentar A.2 A.3.2 A.3.3 A.4.1 A.4.2 A.5.1 A.5.2 A A B.2.3 B B Anneks C Anneks A Anneks B Anneks C Anneks ZA Ændring Ingen ændring Ændring Ændring Anvendes Anvendes Anvendes Anvendes Side 12 af 12

2 Konstruktiv anvendelse af elementer

2 Konstruktiv anvendelse af elementer Revision af DS/INF 168: DS/INF 168 udgives i en revideret version 1. Indledning Hele kapitlet erstattes af: Eurocodesystemet giver ikke mulighed for at designe letbetonkonstruktioner af armeret letbeton

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

EN DK NA:2008

EN DK NA:2008 EN 1996-1-1 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget

Læs mere

EN GL NA:2010

EN GL NA:2010 Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision og sammenskrivning af EN 1996-1-1 DK

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1999-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

EN DK NA:2008

EN DK NA:2008 EN 1991-1-2 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1999-1-1 DK NA:2007 og erstatter dette

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering Forord

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 4: Kompositkonstruktioner i stål og beton Del 1-1: Generelle regler og regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1994-1-1

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann Beregningsprincipper og sikkerhed Per Goltermann Lektionens indhold 1. Overordnede krav 2. Grænsetilstande 3. Karakteristiske og regningsmæssige værdier 4. Lasttyper og kombinationer 5. Lidt eksempler

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 3-1: Tårne, master og skorstene Tårne og master Forord Dette nationale

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6

Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 DS-information DS/INF 167:2015 3. udgave 2015-08-13 Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 Supplementary guidelines for masonry in connection with the use of Eurocode 6

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 199117 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 17: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut

Læs mere

DS/EN DK NA:2014 v2

DS/EN DK NA:2014 v2 DS/EN 1993-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

4.1.3 NY!!! Huldæk, detaljer og samlinger

4.1.3 NY!!! Huldæk, detaljer og samlinger Side 1 af 16 4.1.3 NY!!! Huldæk, detaljer og samlinger Vederlag Huldæk produceres med lodret afskårne ender. Krævet mindste vederlagsdybde på beton er 55 mm. Den projektmæssige vederlagsdybde skal fastlægges

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning

Læs mere

DS/EN DK NA:2014

DS/EN DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

DS/EN DK NA:2015

DS/EN DK NA:2015 Nationalt anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1993-1-1 DK NA:2014 og erstatter

Læs mere

Brand. Branddimensionering

Brand. Branddimensionering Side 1 Brandteknisk dimensionering af porebetonblokke af H+H porebetonblokke skal projekteres efter Eurocode EC6: Murværkskonstruktioner, DS/EN 1996-1.2. Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

Schöck Isokorb type K

Schöck Isokorb type K Schöck Isokorb type Schöck Isokorb type Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 36 Produktbeskrivelse 37 Planvisninger 38-41 Dimensioneringstabeller 42-47 Beregningseksempel

Læs mere

Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger.

Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger. Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger. Sindshvilevej 19, st.tv. Nedrivning af tværskillevæg Underskrift Dato Udført af: Anja Krarup Hansen 09-03-2017 KONPRO ApS Rådgivende ingeniørfirma

Læs mere

Stabilitet - Programdokumentation

Stabilitet - Programdokumentation Make IT simple 1 Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København

Læs mere

Programdokumentation - Skivemodel

Programdokumentation - Skivemodel Make IT simple 1 Programdokumentation - Skivemodel Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer

Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Udført af ingeniør Abelone Køster Århus,

Læs mere

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION

STATISK DOKUMENTATION STATISK DOKUMENTATION A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1 A2 A3 Projektgrundlag Statiske beregninger Konstruktionsskitser Sagsnavn Sorrentovej 28, 2300 Klient Adresse Søs Petterson Sorrentovej 28 2300 København

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1995-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 5: Trækonstruktioner Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation

A. Konstruktionsdokumentation A. Konstruktionsdokumentation A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Juni 018 : 01.06.016 A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Rev. : 0.06.018 Side /13 SBi

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning. Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Gyproc Brandsektionsvægge

Gyproc Brandsektionsvægge Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Hovedprojekt Side : 1/12 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.4 Byggeplads... 3 2.5 Sikkerhed

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg

Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg Kombinationsvæg Modulet beregner lastfordelingen mellem for- og bagmur for vindlasten og momentet hidrørende fra topexcentriciteten i henhold til de indgående vægges stivheder (dvs. en elastisk beregning)

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD DANSK STANDARD DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet Helvægge og dæk af letbeton Bæreevne og stabilitet HÆFTE NR. OKT. 009 LetbetonELEMENTgruppen - BIH Indholdsfortegnelse / Forord Indholdsfortegnelse. Generelle oplysninger... 3-7. Forudsætninger... 3. Varedeklaration...

Læs mere

Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre

Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre Indhold Side Konstruktionsløsninger... 4 Karakteristiske laster... 5 Regningsmæssige laster...

Læs mere

Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning

Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning DS-information DS/INF 1991-1-2 1. udgave 2013-04-16 Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner Application of parametric fire exposure methods for the design

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.

En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Tværbelastet rektangulær væg En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Den samlede vindlast er 1,20 kn/m 2. Formuren regnes udnyttet 100 % og optager 0,3 kn/m 2. Bagmuren

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til: Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette

Læs mere

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD

Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD dansk standard DS/EN 1992 FU:2010 Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner 1. UDgavE 2010 UROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE ESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

RIBBETAGPLADER Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark

RIBBETAGPLADER Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark 2018-11-07 DATABLAD 1 GENERELT Ribbetagplade (RTP) elementer anvendes udelukkende til tagdæk, hovedsageligt i hal- og industribyggeri. Elementerne kan indgå i en tagkonstruktion med ståltrapez plader,

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1 C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...

Læs mere

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2013

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1992-1-1 DK NA:2011og erstatter

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1

Læs mere

DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011

DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 1991-1-2 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2011-12-15. Tidligere

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige

Læs mere

RIBBEDÆK (TT) CT13224O2 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark

RIBBEDÆK (TT) CT13224O2 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark 2018-11-07 CT13224O2 DATABLAD 1 GENERELT Ribbedæk (TT) elementer anvendes i stor udstrækning som etageadskillelse i P-huse, industri og i et begrænset omfang også i kontorbyggeri. Elementerne kan leveres

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere