Mål- og indholdsbeskrivelse SFO

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Tlf Web: SPiLOPPEN, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Tlf Web:

2 2

3 Indledning Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet SFO. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Rebild Byråd behandlede og godkendte på sit møde den 27. august 2009 Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune. Med retningslinjerne blev der fastlagt et overordnet formål og et fælles læringsbegreb for SFO erne i Rebild Kommune. Desuden blev det vedtaget en generel skabelon til brug ved udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser på den enkelte SFO. Skabelonen sætter rammen for beskrivelsernes indhold og sikrer derved sammenhængen til Rebild Kommunes Sammenhængende Børnepolitik, Skolepolitik, skolernes elevplansarbejde og læreplansarbejdet i kommunens daginstitutioner. Kompetencen til at udarbejde de konkrete mål- og indholdsbeskrivelser har Byrådet delegeret til skolebestyrelserne. Mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes/revideres med to års mellemrum i forbindelse med udarbejdelsen af skolernes kontrakter. De reviderede mål- og indholdsbeskrivelser fremlægges til godkendelse i Børne- og Ungdomsudvalget som en del af skolernes kontrakter. Herværende mål- og indholdsbeskrivelse for SPiLOPPEN er således sammensat af en fælles kommunal del og en lokal del. Mål- og indholdsbeskrivelsen er godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget sammen med skolens kontrakt , og vil blive evalueret i forbindelse med kvalitetsrapport for skoleområdet vedr. skoleåret 2010/11. Indhold Indledning... 3 Oversigt over SFO er i Rebild Kommune... 4 Overordnet formål med SFO... 5 Læringsbegrebet i SFO... 6 Mål- og indholdsbeskrivelse for SPiLOPPEN

4 Oversigt over SFO er i Rebild Kommune I Rebild Kommune findes der to typer SFO, der begge er omfattet af Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune : USFO: Udvidet skolefritidsordning for 3 år 3. klasse SFO: Skolefritidsordning for børn i klasse Hertil kommer Skibstedskolens SFO, der er en specialsfo for Skibstedskoleelever fra klasse. Af listen herunder fremgår, hvilken type SFO der er på de enkelte skoler. Skolens navn SFO ens navn USFO SFO Bavnebakkeskolen Kernehuset SFO Blenstrup skole Valhalla USFO Bælum-Solbjerg Bælum SFO SFO skole Hellum skole Hellum USFO USFO Karensmindeskolen Søhulen SFO Kirketerpskolen Krudtuglen USFO Sortebakkeskolen Spilloppen SFO Skørping skole Skørping SFO SFO Suldrup skole Myretuen SFO Sønderup skole Regnbuen USFO Terndrup skole Tumleren SFO Øster Hornum skole Fritteren SFO Skibstedsskolen (specialskole) SFO Special-SFO ( kl.) 4

5 Overordnet formål med SFO Skolefritidsordninger er som en del af skolens virksomhed omfattet af folkeskolens formålsparagraf: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Byrådet i Rebild Kommune har besluttet at supplere formålsparagraffen med et overordnet formål for SFO i Rebild Kommune: En skolefritidsordning, i daglig tale SFO, skal forstås som en del af skolens virke. Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Dette gøres ved at sikre: at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn ved en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer. at forældresamarbejdet er et fællesanliggende baseret på åbenhed og tillid at børn, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov. hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, SFO og skole hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til SFO en og omvendt. Lederen af SFO en er en del af skolens ledelsesteam og refererer til skolelederen, der har det overordnede ledelsesansvar for SFO en. SFOlederen har det daglige ansvar for SFO ens drift, herunder ansvar for det pædagogiske arbejde, personaleledelsen og administrationen af SFO ens budget. 5

6 Læringsbegrebet i SFO Børn udvikler sig og lærer i aktivt samspil med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder. Læringen sker, når barnet erkender og opnår nye erfaringer, som bygges på allerede erhvervede. Barnet bruger sine sanser og krop, imiterer og gentager i læreprocessen. Barnet lærer i uformelle og formelle sammenhænge. Den formelle læring er kendetegnet ved at være bevidst pædagogisk tilrettelagt, hvor den uformelle læring er indlejret i legen i samværet med andre og i samspil med det omgivende. Det er altafgørende, at SFO danner udviklende rammer for læring, og tilbyder passende udfordringer i forhold til børnenes kompetencer og potentiale. Desuden har det pædagogiske personale en særlig forpligtigelse til at reflektere over deres position som rollemodeller. De voksne skal være motiverede og engagerede, og være bevidste om at skabe positive og anerkendende relationer til børnene. Med disse forudsætninger er målet at skabe så optimale læreprocesser som muligt, hvor både voksne og børn kan være involverede, fokuserede og koncentrerede. 6

7 Mål- og indholdsbeskrivelse for SPiLOPPEN 1. Skole og SFO s fælles værdigrundlag Ansvarlighed Fordi: det er nødvendigt, at respektere skolens fælles værdier og holdninger. det er vigtigt, at alle udviser respekt over for hinanden og de ting der omgiver os. ansvar skaber engagement. Tryghed Fordi: det er en forudsætning for kreativitet, læring og udvikling. det skaber tillidsfulde og positive mennesker. såvel børn som voksne fungerer optimalt, hvis de er omgivet af positivitet og anerkendelse. Fællesskab Fordi: det er vigtigt at lære af hinandens styrkesider, og have tillid til hinandens kunnen. der er grundlæggende for alt arbejde i skolen, i klassen og i andre sammenhænge, vi er en del af. gensidig forståelse og fleksibilitet på tværs af faglige, sociale og nationale skel er en nødvendighed i verden. Faglighed Fordi: alle har ret til og behov for, at lære i forhold til deres evner og interesser. faglig kunnen giver glæde, selvtillid og tro på egne evner. Fælles mål for indskolingen: at tilbyde en skolestart, hvor der er mere tid til det enkelte nye barn. at danne en indskoling, hvor der er større/bedre mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elev. at skabe et trygt miljø med mulighed for at børn lærer af børn. at få større fokus på differentiering. at danne en overlevering af den eksisterende kultur fra barn til barn. 7

8 2. Beskrivelse af det pædagogiske indhold Beskrivelsen af det pædagogiske indhold i kommunens SFO er tager afsæt i temaerne fra daginstitutionernes læreplaner og er samlet under overskrifterne: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Barnets leg 3. Sprog og krop som udtryksformer 4. Mødet med kultur og natur 1. Barnets alsidige personlige udvikling Det overordnede mål for SFO ens pædagogiske praksis er at skabe rammerne for at det enkelte barn kan udvikle sine personlige og sociale kompetencer i fællesskaber og gennem relationer til andre. Barnets selvværd styrkes gennem samvær med andre børn og anerkendende voksne, og barnets selvtillid styrkes når det får mulighed for passende udfordringer. I SFO en skal barnet udvikle sin evne til at vise empati, at behandle andre ordentligt, at acceptere forskelligheder, at acceptere og forstå andres grænser, at kunne lytte til andre og håndtere konflikter. Alt dette er muligt for barnet at udvikle når det får mulighed for at lege eller deltage i aktiviteter alene eller sammen med deres venner. Barnet skal i dagligdagen opleve at det har indflydelse på leg og aktiviteters indhold, så det kan udvikle en større forståelse for fællesskab, ansvar og demokrati. I Rebild Kommunes SFO er er barnets alsidige personlige udvikling omdrejningspunktet for arbejdet med de tre temaer: Barnets leg, sprog og krop som udtryksformer, samt mødet med kultur og natur. A. Barnets alsidige personlige udvikling, og hvordan barnet sikres medindflydelse på leg og aktiviteter. SPiLOPPEN er et fritidstilbud, hvor barnet selv har mulighed for at vælge mellem leg og aktiviteter. Aktiviteterne i SPiLOPPEN er organiseret så de på hver deres måde bidrager til et eller flere af elementerne i de overordnede temaer. Via hjemmeside, månedsplaner og infotavler informeres børnene om de mange aktiviteter, så de har mulighed for at træffe et reelt valg mellem den frie leg og aktiviteterne. Børnene er i fællesskab selv med til at planlægge en del af aktiviteterne if. emner og indhold. Indkøb af legetøj, spil o.lign. foregår i et tæt samarbejde mellem de ældste børn i SPiLOPPEN og ledelsen. Målet for den kommende periode er at fastholde det meget høje aktivitetsniveau i SPiLOPPEN og fortsat sikre børnene mere indflydelse bl.a. gennem Undervisningsmiljøvurderingen. 8

9 B: Passende udfordringer. Aktiviteterne i SPiLOPPEN tilrettelægges så de byder på udfordringer på flere niveauer. Det gælder uanset hvilken aktivitet der er tale om. Målet er at det enkelte barn får en positiv oplevelse af at deltage i den enkelte aktivitet. Det kræver stor opmærksomhed fra de voksne, og derfor afsættes der også personale i forhold til antallet af børn som deltager i aktiviteten. I forhold til børn med særlige behov er der fokus på at opfordre børnene til at deltage i aktiviteterne. Vi oplever i praksis at børnene ofte er i stand til at deltage på lige vilkår med de øvrige børn, fordi aktiviteterne er meget strukturerede og forudsigelige. Målet med deltagelsen i aktiviteter, når det drejer sig om børn med særlige behov, er primært at styrke deres relationer til de andre børn. C: Positiv og anerkendende tilgang i samværet med barnet. Den positive og anerkendende tilgang i samværet med barnet er et område som hele tiden er i fokus i dagligdagen. I 2008 startede SPiLOPPEN op på projektet En glad dag i SPiLOPPEN, som dels satte fokus på den positive anerkendelse i praksis, men også afstedkom oprettelsen af et Ældreråd, bestående af institutionens ældste børn og ledelsen. Efterfølgende har personalet arbejdet meget med den anerkendende tilgang i praksis, hvor det bl.a. er blevet tilladt at stille spørgsmålstegn ved den enkelte medarbejders konfliktløsninger. Men den anerkendende tilgang skal også være en del af kulturen i institutionen, og derfor arbejder personalet aktuelt med hvordan der kan skabes et anerkendende miljø. Målet for den kommende periode er at afskaffe institutionens regler og erstatte dem med mål for anerkendende adfærd. Dette skal ske gennem et konkret udviklingsarbejde i samarbejde mellem medarbejdere og børnenes Ældreråd. Målene skal være enkelt formuleret og synlige i institutionen. 2. Barnets leg I legen kan barnet eksperimentere, det kan ræssonere, bruge sin nysgerrighed og prøve sig selv af. Legen støtter og udvikler barnets tænkning, barnets sprog og fantasi, barnets kreativitet, social indstilling og følelser. I SFO en skal der være rammer og plads til den frie leg. Der skal være plads til udfoldelse gennem vilde lege, men også mulighed for ro og fordybelse. D: Muligheder for leg SPiLOPPEN har et stort udeareal med en legeplads som byder på udfordringer til både store og små. Indenfor er SPiLOPPEN s lokaler indrettet til forskellige typer leg. Der er plads til stille lege, vilde lege, sang, musik og fordybelse. Lokalernes indretning lægger hver især op til forskellige legetyper, og børnene ved hvilke rammer der er for leg i de enkelte lokaler. Det giver meget få konflikter, og børnene bruger i stedet deres energi på at lege. Målet for den kommende periode er at gennemgå lokalernes indretning, med udgangspunkt i de tilbagemeldinger vi har fået via Undervisningsmiljøvurderingen, og forbedre indretningen så lokalerne i endnu højere grad lever op til de ønsker og behov børnene har. 9

10 3. Sprog og krop som udtryksformer Barnets kreativitet stimuleres i leg med rim og remser, i historielæsning og ved at skrive tal og bogstaver. Men under sprog hører også et kendskab til dialogen og dens betydning for konflikthåndtering, tonelejets betydning for kommunikationen og af kunne aflæse kropssprog. Barnet skal have mulighed for at danne sig erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse gennem leg og bevægelsesaktiviteter. De voksne er rollemodeller som inspirerer barnet til at bevæge sig og leve sundt. E: Sprog som udtryksform og sprogkultur. Der arbejdes løbende med sprog og dialog i SPiLOPPEN, jf. pkt. 1 C, og i forbindelse med den konkrete konflikthåndtering mellem børnene sættes der særligt fokus på kropssprog. Indretningen i SPiLOPPEN tager bl.a. hensyn til muligheden for at lege med sang, musik og historielæsning. I et af lokalerne er der bøger til rådighed som børnene selv kan læse, eller få læst højt af en voksen. I et andet er der plads til musik og dans, og her er der opsat en lille scene og et karaoke-anlæg, som børnene benytter til sang og optræden. SPiLOPPEN har desuden et computerrum, hvor børnene gennem aktiviteter på computeren også har mulighed for at arbejde med at læse og skrive gennem en række forskellige online-spil. I den kommende periode skal der fortsat være fokus på kropssproget jf. mål i pkt. 1 C. For at udvide mulighederne for aktiviteter i computerrummet, vil der i den kommende periode blive udvalgt en række spil og pædagogiske programmer, i samarbejde med skoledelen, så børnene også får mulighed for at benytte computeren til aktiviteter på et højere læringsmæssigt niveau end det aktuelt er tilfældet. I samarbejde med Modtageklassen og KTC skal der i den kommende periode sættes fokus på institutionens to-sprogede børn, og i den forbindelse afsøge mulighederne for at integrere deres kultur og sprogkultur i konkrete aktiviteter. F: Mulighed for fysisk udfoldelse. SPiLOPPEN har et stort udeareal med en legeplads som byder på udfordringer til både store og små. Alle børn er ude at lege min. 45 min. hver dag, og de voksne er på legepladsen for at deltage i, eller støtte op omkring, børnenes leg. Desuden integreres emnet i en række af de aktiviteter som SPiLOPPEN tilbyder. Det kan fx være inspiration til lege, rollespil i naturen, Wellness osv. Personalegruppen i SPiLOPPEN har erfaringen og de personlige kvalifikationer til at inddrage krop og bevægelse i hverdagen. I det omfang lokale idrætsforeninger ønsker at tilbyde aktiviteter eller samarbejde omkring aktiviteter i SPiLOPPEN er dette naturligvis en mulighed vi benytter os af. I forbindelse med udbygningen af Sortebakkehallen er skolens gamle gymnastiksal ofte ledig om eftermiddagen, og målet for den kommende periode vil være at benytte gymnastiksalen oftere, i det omfang det kan forbedre rammen for den enkelte aktivitet. 10

11 4. Mødet med kultur og natur Barnet lærer at mestre forskellige udtryksformer ved at eksperimentere med forskellige materialer og medier. Barnet inspireres gennem forskellige musikgenre og udtryksformer, gennem mad, kunst, teater, drama, rollelege, kendskab til andre kulturer og traditioner. Barnet skal have mulighed for at udvikle sit kendskab til og sin respekt for naturen, dyr og planter. Barnet inspireres gennem eksperimenter, fantasi, kreativitet og kendskab til det lokale miljø. G: Kultur gennem oplevelser og aktiviteter. Aktiviteterne i SPiLOPPEN planlægges så de i løbet af året sikrer at børnene inspireres til at arbejde med forskellige udtryksformer. I løbet af året afholdes der en række traditionsrige arrangementer, som er med til at give børnene et billede af årets gang. I det omfang der har været økonomisk råderum til det, er børnene også blevet tilbudt forskellige kulturtilbud. Det har primært drejet sig om teater. I den forbindelse har der bl.a. været et samarbejde med Borremose Efterskole, som har lavet små juleforestillinger for børnene. Målet for den kommende periode er at få flere kulturelle tilbud ind i institutionen i forhold til konkrete oplevelser. Samtidig skal traditionerne i SPiLOPPEN beskrives. Målet er at børnene i højere grad er opmærksom på værdien i traditionen, så den bliver til mere end noget vi plejer at gøre. Beskrivelserne skal tage udgangspunkt i en konkret proces, hvor børnene formidler deres oplevelse af traditionen. Oplevelsen dokumenteres i tegninger og ord, og bliver en del af den samlede evaluering af traditionen. H: Naturen gennem oplevelser og aktiviteter. Naturen og nærmiljøet inddrages som en del af aktiviteterne i SPiLOPPEN. Målet er dels at skærpe børnenes kendskab til naturen i området, og de muligheder der ligger i at bruge området til leg og andre aktiviteter. Der indsamles desuden materialer til brug i forbindelse med kreative aktiviteter. 11

12 3. Dokumentation og evaluering Pædagogisk dokumentation: Dokumentation er vigtigt værktøj for at sikre det kvalificerede pædagogiske arbejde. Det gælder i forhold til den interne dokumentation, som fx kan være i form af iagttagelser, refleksioner og evaluering. Men det gælder også den eksterne dokumentation til børn, forældre, samarbejdspartnere og andre interessenter. Dokumentationen kan have mange former. Der er den mundtlige, som fx finder sted i den daglige dialog med forældrene, i forbindelse med forældresamtaler og forældremøder, i forbindelse med evalueringer på personalemøder eller gennem vejledning af studerende i praktik. Der er den skriftlige, som fx sker gennem elevplaner, orienteringsskrivelser, aktivitetskalender eller artikler på skolens hjemmeside. Endelig er der også den visuelle dokumentation, som fx er fotos, video, udstillinger osv. Oftest er det SFO ens personale som dokumenterer den pædagogiske praksis, men dokumentation er også noget barnet selv kan bidrage til gennem tegninger, skulpturer, billeder, historier osv. Når barnet selv bidrager, bliver dokumentationen nærværende og betydningsfuld for barnet. A: Ekstern dokumentation i praksis, herunder hvordan børnenes egne produktioner benyttes som dokumentation. Det overordnede mål for den eksterne dokumentation i SPiLOPPEN er delt op i tre fokusområder: Børnene, forældre og medarbejdere. Børnenes egne produktioner dokumenteres primært i form af udstillinger i SPiLOPPEN, og fremvises i en periode inden børnene får lov til at tage tingene med hjem. Målet er at børnene gennem dokumentationen får mulighed for at bearbejde en oplevelse, men samtidig opleve at de er betydningsfulde, at deres arbejde er værdifuldt og at de kan høste anerkendelse for deres arbejde og indsats. I forhold til forældregruppen er målet at synliggøre den pædagogiske proces, så der opstår en større forståelse for det pædagogiske arbejde i institutionen, og dannes en baggrund for diskussion mellem forældregruppen og medarbejderne, i forhold til de konkrete processer og institutionens overordnede formål. For personalet er målet at dokumentationen bidrager til en udvikling af den pædagogfaglige praksis, hvor der i særlig grad fokuseres på processen og oplevelsen af det enkelte barn. Dokumentationen skal sammen med en systematiseret evaluering skabe en større forståelse for betydningen af den enkelte proces i forhold til institutionens overordnede formål. I SPiLOPPEN er der indrettet udstillingsområder, og hjemmesiden benyttes i særlig grad til bl.a. billeddokumentation, men også til formidlingen af konkrete tiltag, aktuelle problemstillinger og invitation til dialog. Målet for den kommende periode er at opkvalificere pædagogernes arbejde med dokumentation og afprøve andre former for dokumentation end vi tidligere har benyttet. Der vil i den kommende periode blive sat et særligt fokus på Pædagogiske praksisfortællinger. Der skal samtidig ske en opkvalificering af den enkelte medarbejder, så hjemmesiden i endnu højere grad inddrages til formidling af dokumentationen. Dette vil ske gennem interne kurser. 12

13 Evaluering af den pædagogiske praksis: Systematisk evaluering bidrager til udviklingen af arbejdet med det enkelte barn, og er med til at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Evalueringen finder fx sted i forbindelse med forberedelse til forældresamtaler, som opfølgning på aktiviteter og som værktøj til den faglige udvikling af SFO ens medarbejdere. Evalueringen systematiseres gennem konkrete evalueringsmodeller, som bidrager til en fastholdelse af fokus på de konkrete pædagogiske mål. Den enkelte SFO vælger selv hvilke værktøjer som benyttes i forbindelse med evalueringer af det enkelte barn eller evaluering af konkrete aktiviteter og indsatsområder. B: Evalueringsværkstøjer SPiLOPPEN har en stærk evalueringskultur. Aktiviteter evalueres løbende, og de positive oplevelser fastholdes i forbindelse med opsamling på personalemøder. Evaluering har i skoleåret været et særligt indsatsområde i SPiLOPPEN, og i den kommende periode vil der blive iværksat en lang række nye initiativer. I den kommende periode udarbejdes der fremover en årsplan for aktiviteterne med udgangspunkt i Skema til planlægning af indholdstemaer. Den detaljerede planlægning og evaluering af aktiviteter sker med udgangspunkt i Evalueringsslottet. Evaluering af større aktiviteter, traditioner og arrangementer sker med udgangspunkt i Kolbs læringscirkel. Alle evalueringer samles i elektronisk logbog. Evalueringen i forhold til det enkelte barn sker i det enkelte klasseteam, hvor pædagogerne samarbejder med lærerne. Der er dog tilfælde hvor det kan være hensigtsmæssigt at evaluere barnet i SPiLOPPEN. Da LP-modellen i øjeblikket er under implementering som en del af den pædagogiske praksis i både skole og SFO, vil evalueringen af det enkelte barn tage udgangspunkt i den. Arbejdet i SPiLOPPEN vil blive suppleret med SMTTE-modellen, som personalet allerede har kendskab til. I det forløbne skoleår er første fase af elektronisk registrering af fremmøde igangsat. Den registrering udbygges i den kommende periode, og i den forbindelse vil det fremover være muligt at registrere børnenes deltagelse i aktiviteter og brug af faciliteter uden yderligere administration for personalet. Registreringen vil indgå i forhold til evalueringen af aktiviteter, men det vil også være muligt at se i hvilket omfang det enkelte barn deltager i aktiviteterne. 13

14 4. Samarbejdet med skoledelen A. Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik. Arbejdet i Sortebakkeskolens indskolingsafdeling foregår i selvstyrende teams. Elever i 0. til 2. klasse er samlet i aldersblandede klasser, og hvert team har ansvaret for to klasser. I det enkelte team indgår tre lærere og to pædagoger. Det enkelte team mødes en gang om ugen. I den forbindelse koordineres undervisningsopgaverne, og samtidig samarbejdes der omkring det enkelte barn. Når barnet går videre til 3. klasse beholder det sin faste kontaktpædagog fra klasseteamet, og pædagogerne deltager i samarbejdet omkring barnet med barnets nye klasselærer, i det omfang det vurderes nødvendigt for barnets fortsatte trivsel og udvikling. På de daglige orienteringsmøder i SPiLOPPEN bringes informationerne fra det enkelte klasseteam videre til alle medarbejdere i SPiLOPPEN. Der kan dermed iværksættes en øjeblikkelig handling i forhold til aktuelle problemstillinger. Informationer som er videregivet fra forældre til medarbejdere i SPiLOPPEN samles i en fælles logbog. Målet for den kommende periode er at finde en hensigtsmæssig arbejdsgang, så informationerne fortsat formidles til medarbejderne i SPiLOPPEN, men samtidig registreres i barnets logbog på SkoleINTRA, så informationerne er lettilgængelige for klasseteamet og den enkelte lærer. B. Skole og SFO s samarbejde om skole-hjemsamarbejdet Målet for skolehjemsamarbejdet er at give forældrene en oplevelse af at der er sammenhæng mellem hverdagen i skolen og i SFO en. Det kræver et meget tæt samarbejde i det enkelte team. Udarbejdelsen af elevplaner tager bl.a. udgangspunkt i teamets evalueringer. Pædagogerne har særligt fokus på det enkelte barns sociale kompetencer. Pædagogerne deltager i forældresamtaler, som teamet selv organiserer. Dvs. at hvert team har sin egen model for hvordan samtalerne afvikles i praksis. I forbindelse med forberedelsen til samtalerne udfylder børnene et evalueringsskema der er opdelt i hhv. SFO- og skoledel. Arbejdet i de forskellige teams har resulteret i forskellige evalueringsskemaer, hvilket er uhensigtsmæssigt, da SFO ledelsen ønsker at skemaerne også skal kunne anvendes til at få et samlet billede over børnenes oplevelse af SPiLOPPEN. Målet for den kommende periode er at standardisere evalueringsskemaet for SFO-delen, så det ligger tættere på de områder som er defineret i Undervisningsmiljøvurderingen. Dermed vil skemaet også i højere grad kunne bruges som et udgangspunkt for udvikling af SPiLOPPEN. C. Lektiestøtte I indskolingsafdelingen er det lektiecafé fire dage om ugen. Her deltager en lærer og en pædagog. Børnene deltager efter aftale med deres forældre. Aktiviteterne i SPiLOPPEN er planlagt efter lektiecaféen, således at børnene kan gå i lektiecafé og efterfølgende deltage SPiLOPPEN s aktiviteter. 14

15 D: Andre områder eller aktiviteter, hvor der er samarbejde mellem skole og SFO (emneuger, projekter etc.). I forbindelse med skoleårets planlægning aftales det i hvilket omfang pædagogerne medvirker omkring de forskellige opgaver og funktioner i skoledelen. Dette sker i et meget tæt samarbejde med pædagoger og lærere, som er med til at prioritere, hvordan de ressourcer der er til rådighed skal fordeles. Det betyder at pædagogernes medvirken i emneuger og projekter varierer fra skoleår til skoleår. Pædagogerne er dog som hovedregel med i forbindelse med afviklingen af indskolingens årlige musicaluge, der afsluttes med forestilling og skolefest. I forbindelse med udviklingsarbejdet omkring Sortebakkeskolens indskolingsmodel, er der i løbet af skoleåret en række fællesarrangementer for pædagoger og lærere, hvor der sættes fokus på samarbejde og udvikling. 15

16 5. Samarbejde med dagtilbud A: Samarbejdet med dagtilbud. Mål for samarbejde med dagtilbud er at sikre en kvalificeret og fyldestgørende overlevering af oplysninger, således at pædagogerne kan støtte op omkring de børn som har særlig brug for hjælp i forbindelse med skolestarten. B: Overgang fra dagtilbud til SFO. På nuværende tidspunkt sker overleveringen på ledelsesmæssigt niveau. Her mødes dagtilbudslederne med leder af indskoling og SFO Leder, for at videregive relevante oplysninger omkring det enkelte barn. Informationerne videreformidles herefter fra ledelsen til det team, som skal modtage barnet. Til forældrene er der udarbejdet materiale som fortæller om SFO ens organisering og særlige forhold, og forældrene modtager desuden en folder fra skolen som beskriver indskolingsmodellen. SFO en tilbyder desuden forældre og børn et besøg i indskolingen inden barnet starter, hvor de har mulighed for at møde barnets kontaktpædagog. I det omfang det er nødvendigt har pædagoger og lærere mulighed for at aftale et møde med det enkelte barns kontaktpædagog i daginstitutionen, for at få uddybende oplysninger. I efteråret 2009 er der afholdt møde mellem pædagoger fra dagtilbud samt pædagoger og lærere fra indskolingen, med henblik på bl.a. at finde frem til nye løsninger i forhold til overleveringen. Målet for den kommende periode er at der i samarbejde mellem SFO, skole og dagtilbud skabes et fælles evalueringsværktøj som sikrer at pædagoger og lærere i indskolingen får de oplysninger de har behov for. C: Det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn i henhold til Rebild Kommunes sammenhængende børnepolitik. På de tværfaglige møder, som afholdes i forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole, deltager leder af skolens Kompetencecenter, SFO Leder, barnets kontaktpædagog og en lærer fra barnets team. På møderne videregiver forældre og leder af barnets dagtilbud relevante oplysninger om barnets forhold, og på mødet opsættes der konkrete fokuspunkter som danner basis for praksis i skole og SFO. 16