Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station

Transkript

1 Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station Notat udarbejdet for Egedal kommune af AGLAJA juni 2011

2 Indhold Sammenfatning Overordnet områdebeskrivelse Rammelokalplanområdet Naturarealer øst for rammelokalplanområdet Registrerede arter indenfor undersøgelsesområdet Padder og krybdyr Pattedyr Invertebrater Fugle Planter...7 Kortbilag 1 områdeinddeling...9 Kortbilag 2 - artsfund Kortbilag 3 registrerede flagermus Kortbilag 4 levesteder, Bilag IV-arter Bilag 1- beskrivelse af områder

3 Sammenfatning Undersøgelsesområdet rummer i kraft af et stort sammenhængende 3-område beliggende umiddelbart op til rammelokalplanområdet et relativt stor antal sårbare eller beskyttede arter. Der er kun i ringe omfang registreret beskyttede arter indenfor rammelokalplanområdet. Af Bilag IV-arter er registreret Spidssnudet Frø, Stor Vandsalamander, Dværgflagermus, Brunflagermus og Vandflagermus. Flere af disse optræder talrigt. Følgende artsfredede arter er registreret: Lille Vandsalamander, Grøn Frø, Butsnudet Frø, Skrubtudse, Snog og Maj-Gøgeurt. Rødlistede arter tæller Hare og Seksplettet Køllesværmer. 1. Overordnet områdebeskrivelse 1.1 Rammelokalplanområdet Dette område udgøres langt overvejende af dyrket agerland med konventionelt frøavl. I nord og syd findes mindre vandhuller, der mod nord udgøres af ældre mergelgrave/markvandhuller; mod syd af indhegnede vandbassiner. Mod vest ses strimler af vedvarende græsland langs banen. Tillige findes mindre skrænter og vejkanter langs veje og cykelstier. Central findes mod vest mindre løvtræslund ved banen og mod øst større remise af nåle- og løvtræer. Mod sydvest findes et ruderatgræsland (område X på kortbilag 1) mellem jernbane, stationen og hovedvej Naturarealer øst for rammelokalplanområdet Øst for rammelokalplanområdet findes et større sammenhængende naturområde i tilknytning til Stenløse Å (Sperrestrup Å). Naturområderne, der for en stor del er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, udgøres af overvejende mose- og engområder samt søer af forskellig størrelse og oprindelse. Herudover findes tilgroende græsland, vildtagre og remiser. På vestsiden af åen er alle naturarealer uden drift og under tilgroning. På østsiden sker der afgræsning af flere engarealer. På begge sider af åen ses der i mose-/engområderne udviklet værdifulde kær domineret af Top-Star. Mod nord ses der ældre sumpskov, der er domineret af Rød-El og Dun-Birk. Søerne udgøres af ældre tørvegrave med mere eller mindre skyggede bredder domineret af Tagrør eller af Grå-Pil. Tillige findes gravede jagtdamme af forskellig alder. Ådalen er generelt meget våd og mange lokaliteter er oversvømmede, idet åen vurderes ikke at kunne bortlede vandet. 3

4 En kort beskrivelse af delområder ses i Bilag 1. Delområderne ses på Kortbilag 1 og tilhørende GIS-filer. Område A er en værdifuld sumpskov med bl.a. yngleforekomst af Butsnudet Frø og sandsynligt ynglebiotop for en eller flere arter af Flagermus 2. Registrerede arter indenfor undersøgelsesområdet Nedenstående tabel rummer en opsummering af artsregistreringerne. Registreringerne ses på Kortbilag 2-4 samt tilhørende GIS-filer. Padder og krybdyr Pattedyr Invertebrater Fugle Planter Spidssnudet Frø Hare* 6-plettet Køllesværmer* Agerhøne Maj-Gøgeurt Butsnudet Frø Ræv Alm. Blåfugl Vibe Top-Star Grøn Frø # Rådyr Alm. Oldenborre Rørhøg Kær- Fladstjerne Stor Vandsalamander Pindsvin Spurvehøg Lille Vandsalamander Muldvarp Vinbjergsnegl # Natugle Skrubtudse Dværgflagermus Græshoppesanger Snog Vandflagermus Brunflagermus Registrerede sjældne eller bemærkelsesværdige arter i undersøgelsesområdet Fed skrift = Bilag IV-art, kursiv skrift = fredet i Danmark, *: rødlistet i Danmark, #: Bilag V- art 4

5 2.1 Padder og krybdyr Eng- og moseområdet rummer flere sunde bestande af Butsnudet Frø og Spidssnudet Frø. Arterne trives tydeligvis med den forøgede vandmængde i området, der sikrer, at en stor del af ynglen kan forvandles inden udtørring af mindre vandsamlinger i moseområderne. Spidssnudet Frø er registret 5 steder, heraf 4 yngleforekomster. Butsnudet Frø tilsvarende hhv med 3 og 2. Hele det sammenhængende naturområde er et værdifuldt yngle og rasteområde for de 2 arter (se Kortbilag 4). Manglende drift udgør dog på sigt et problem for arterne pga. den naturlige tilgroning. Stor Vandsandsalamander er blot registreret i to vandhulle, og området rummer kun et fåtal af potentielle levesteder. Arten er registreret ynglende i et fint markvandhul i den nordlige del af rammelokalplanområdet (område U) samt desuden i et udmærket gravet vandhul på engareal øst for Stenløse Å (område P). Derudover er der registreret de almindelige padder Grøn Frø, Lille Vandsalamander og Skrubtudse i undersøgelsesområdet. Grøn Frø er lokalt talrig. Alle arter af padder er fredede i Danmark. Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander er optaget på Habitatdirektivets Bilag IV, og Grøn Frø på Bilag V. Område P er et lysåbent vandhul med yngleforekomst af Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander. Vandet på billedet er brunligt pga. snadrende ænder og kraftigt regnskyl. 5

6 Udover nævnte padder er Snog registreret som det eneste krybdyr. Almindelig Firben findes muligvis i området. For Bilag IV-arten Markfirben findes der udmærkede potentielle levesteder på strækninger langs jernbanen (område Y) med åbent løst grus, åben og lukket vegetation samt spredte buske. Markfirben er dog ikke registreret i området og vurderes ikke at findes her. 2.2 Pattedyr Udover flagermus er der registreret få arter af pattedyr. Registreringerne har dog ikke været målrettet efter disse. Den rødlistede Hare, der fortsat er almindelig i denne del af Danmark, findes på agerjorden i området og hestegræssede folde. Arten foretrækker lav græsklædt vegetation og findes ikke i agerlandet, når afgrøderne er høje. Øvrige arter findes i området med en almindelig hyppighed for de pågældende biotoper: agerland, eng, mose, sumpskov og remiser. Flagermus, som er målrettet eftersøgt, er registreret fouragerende talrige steder i området. Især Dværgflagermus er meget almindelig; ikke blot i naturområderne, men også i boligområderne vest for undersøgelsesområdet. Derudover er der registreret Brunflagermus og Vandflagermus. Sidstnævnte forurager over tøvegravene og andre vådområder. Der er endvidere registreret en art, der ikke kunne identificeres. Der er ikke konstateret ynglekolonier for nogen af flagermusarterne i undersøgelsesområdet. Det mest sandsynlige er, at Dværgflagermus yngler i ældre landejendomme i området og at de øvrige arter yngler i sumpskovene i undersøgelsesområdets nordøstlige hjørne. Det kan ikke udelukkes, at Dværgflagermus den rige forekomst taget i betragtning også yngler i boligområderne vest for jernbanen og undersøgelsesområdet, selvom byggeriet her er ungt og ikke som sådan flagermuse-venligt. 2.3 Invertebrater Området rummer almindeligt forekommende insekter og er præget af, at der dyrkes konventionelt landbrug og givetvis til en vis grad konventionelt havebrug. Den almindeligste af køllesværmerne, Seksplettet Køllesværmer, er registreret fåtalligt i området. Arten er rødlistet i Danmark. Det sandsynlige levested er langs jernbanen, hvor der findes tørre og varme, endnu åbne baneskråninger. Almindelig blåfugl, der endnu er forholdsvis almindelig i landet, er set på tørre brakarealer mod Stenløse Å (område S). Langs baneterrænet er der ved natteregistreringer set usædvanlige store mængder af Almindelig Oldenborre, der trods navnet, ikke længere er almindelig i Danmark. En stor del af de sværmende biller blev fortæret af flagermusene. Vinbjergsnegl findes fåtalligt i moseområdet mod nordøst. Arten er på habitatdirektivets bilag V, hvilket indebærer, at der kun må indsamles til eget forbrug. 6

7 2.4 Fugle Området er levested for almindeligt forekommende fugle i blandende biotoper. Specielt mose- og engområderne langs Stenløse Å rummer dog en rig forekomst af vandfugle. I et mindre rørskovsområde er Græshoppesanger hørt. Over hele eng- /moseområdet er Rørhøg set fouragerende flere gange, men det vurderes ikke, at arten er ynglende indenfor undersøgelsesområdet. I sumpskoven mod nordøst (område A) findes ynglende Spurvehøg. Natugle er almindeligt fouragerende og formodes at yngle på en landejendom eller i en gammel krage-/rovfuglerede i remise eller naturlig ældre bevoksning. På en vandlidende ager/brakjord i undersøgelsesområdets sydlige del (område K) er Vibe set hævdende territorium, og det er sandsynligt, at den har gjort yngleforsøg på marken. Viben er sjælden og i tilbagegang i hele landet. Område D rummer et uafgræsset kær domineret af Top-Star. I forgrunden ses Dynd-Padderok, der favoriseres ved forhøjet vandstand. 2.5 Planter Botanisk er de værdifulde områder snævert knyttet til 3-områderne ved Stenløse Å. Området er under generel forsumpning med overfladevand fra åen, hvilket for botanikken ikke er en positiv udvikling. Der findes dog fortsat rigkær eller rigkærslignende (område D & O) arealer domineret af Næb-Star, Almindelig Star, Toradet-Star og Top-Star. I område O findes det bedst bevarede og intakte rigkær med bl.a. Maj-Gøgeurt, der er fredet i Danmark. Området plejes ved slæt og/eller afgræsning. 7

8 Vegetation i ådalen er udover forsumpning især på den vestlige side af åen præget af tilgroning som følge af manglende afgræsning, hvilket er medvirkende til en generel floristisk forarmning. På vejskrænter og langs jernbanen findes hist og her overdrevslignende vegetationen med eksempelvis Stor Knopurt, Blåhat og Rundbælg. Tørbundsarealerne er dog i høj grad præget af deres nærhed til agerbrug og er generelt eutrofierede eller på anden måde kulturpåvirkede. 8

9 Kortbilag 1 områdeinddeling 9

10 Kortbilag 2 - artsfund gul prik = fund af flagermus, se Kortbilag 3 10

11 Kortbilag 3 registrerede flagermus 11

12 Kortbilag 4 levesteder, Bilag IV-arter 12

13 Bilag 1- beskrivelse af områder Områdenumre svarer til områdeinddelingen på Kortbilag 1. Område A Sumpskov domineret af Dun-Birk, også enkelte gamle Vorte-Birk. Tydeligt vådere for nyligt. Godt naturindhold. Ynglende Butsnudet Frø og Spurvehøg Område B Våd tagrørssump. Græshoppesanger hørt. Område C Eng under forsumpning. Oprindelig kærvegetation under forsumpning. Betydelig forekomst af Alm. Star, Toradet Star mm. Sparsom forekomst af Eng-Nellikerod Område D Flot veludviklet Top-Star-kær, vådt mellem tuerne Område E Våd tagrørssump Område F Forsumpende eng med dominans af Dynd-Padderod, Næb-Star, Smalbladet Kæruld mm. Meget våd. Længst mod vest med vældpåvirkning Område G Større fugle og fiskerig sø med god oversvømmelseszone. Stort kor af Grøn Frø, tillige Spidssnudet Frø og Butsnudet Frø (begge ynglende) i oversvømmet bredzone Område H Endnu tør eng, ikke forsumpet i samme grad som tilliggende arealer. Område I Ret klavandet sø med tagrørsdomineret bredzone. Overraskende fund af Spidssnudet Frø (Y) og forventeligt fund af Skrubtudse. Område J Ret våd pile-tagrørsmose. Slået, delvist vandækket sti langs bredderne Område K Lavtliggende kornmark på tørvebund. Territoriehævdende Vibe og Hare Område L Ret god eng under udvikling med bl.a. Almindelig Star og Trævlekrone. Slås tilsyneladende. Spidssnudet Frø fouragerende mod nord Område M Våd pile-tagrørssump Område N Overvejende tør eng med Eng-Rævehale, mod syd dog med naturlig vegetation. Mod ageren stigende grad af eutrofiering. 13

14 Område O Endnu pæmnt rigkær med Top-Star-dominans. I randen er udviklet lavere kær med bl.a. Maj-Gøgeurt, Almindelig Star og Eng-Nellikerod. Tilsyneladende årlig slåning. Område P Gravet sø i Top-Star-kær. Rig vegetation submers- og flydebladsvegetation med bl.a. kransnålalger og Frøbid. Yngel af Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander. Område Q Tagrørssump/-bevoksning sydlige del er slået Område R Hestegræsset eng, visuelt domineret af Lav Ranunkel og Bidende Ranunkel Område S Løv- og nåletræsremiser, tørre og fugtige (-våde) brakarealer. Generelt meget tæt og eutrof vegetation. Mellem de to store remiser ses tørt brakarealer, hvor bl.a. Almindelig Blåfugl er registreret. Området er i sin helhed yndet levested for Rådyr, og Ræv findes ynglende. Område T Store moseområde med pilkrat og tagrørsomkransede eller skyggede tørvegrave. Mose øst uafgræssede engarealer. Område U To vandhuller beliggende tæt på landbrugsejendom. Det vestligste vandhul er fladvandet med veludviklet flydebladsvegetation. God vandkvalitet. Her er registreret Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø. Det østlige med væsentlig dårligere kvalitet. Område V Industriområde med en del veje og cykelstier samt af biologisk interesse mange skråninger mod disse Område X Ruderat græsland med to indhegnende (men tilgængelige) vandbassiner. Vandbassiner i dårlig naturtilstand og med dårlig vandkvalitet. Område Y Lave jernbaneskråninger, hvor især den østvendte har god struktur for Markfirben. Øst for jernbanen findes udtørret grøft, der ikke tjener som ynglested for padder. 14