nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder

Transkript

1 Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder I 1997 blev der i Cancerregisteret registreret i alt nye kræfttilfælde i Danmark. Blandt mænd blev der nyregisteret i alt tilfælde og hos kvinder i alt Standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 1980 var der for mænd 561 tilfælde pr personer og for kvinder 490. Figur 1 og 2 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde fra 1988 til 1997 i henholdsvis absolutte tal og som standardiserede rater. I tabel 4-7 findes de numeriske værdier ud fra hvilke figurerne er dannet. Figur 1. Antal nye kræfttilfælde fordelt på mænd og kvinder Figur Antal nye kræfttilfælde pr indbyggere, standardiseret til DK Mænd Kvinder Mænd kvinder Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 5. nr

2 2 Tabel 1 og 2 viser de ti hyppigste kræftformer fordelt på aldersgrupper i absolutte tal. Kræftformerne er grupperede efter ICD-7 klassifikationen. En nærmere beskrivelse af disse grupper findes sammen med de detaljerede data i Cancer Incidence in Denmark 1997 udgivet af Sundhedsstyrelsen som led i serien Sundhedsstatistikken Tabel 1: De ti hyppigst forekommende kræftformer for mænd 1997 Mænd Total Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehalskirtel (Prostata) Urinblære Hjerne, hinder og nervesystem Nyre og øvre urinveje Lymfeknude, non-hodgkin Modermærke, hud Blodkræft (Leukæmi) Øvrige Alle kræftformer Tabel 2: De ti hyppigst forekommende kræftformer for kvinder 1997 Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nervesystem Livmoderhals Urinblære Øvrige Alle kræftformer De hyppigste kræftformer Anden hudkræft end modermærkekræft er den hyppigste, respektiv næsthyppigste kræftform hos henholdsvis mænd og kvinder. Denne gruppe domineres helt af relativt godartede tumorer af typen basocellulært carcinom. Brystkræft er stadig den hyppigste kræftform hos kvinder og sammenlignet med antallet ved sidste offentliggørelse stadig stigende. De korrigerede tal for 1996 er imidlertid højere end tallet for 1997 ved 1997-årgangens afslutning. Såfremt den senere omtalte ekstraordinære indsats har tilnærmet 1997-tallene det maksimale, så tillægget næste år ikke bliver så stort, kan der være indtruffet en afmatning i stigningstakten, jf. tabel 4 7.

3 3 Lungekræft er en stor sygdomsgruppe hos både mænd og kvinder, og rammer især midaldrende og ældre. Omkring 50 procent flere mænd end kvinder rammes. Antallet er steget for kvinder og er nærmest stationært i forhold til 1996 for mænd. Kræft i tyk- og endetarm indtager som sidste år tredjepladsen hos begge køn. Især de ældre aldersgrupper rammes heraf. Hos mænd har kræft i nyre og øvre urinveje byttet plads med lymfeknudekræft af non-hodgkin type. Blodkræft (leukæmi) har fortrængt kræft i mavesækken i forhold til 1996 opgørelsen. Hos kvinder har kræft i livmoderen og kræft i æggestokkene byttet plads. Kræft i livmoderhalsen er rykket endnu et skridt ned i forhold til 1996 opgørelsen. Hos kvinder er der således ikke kommet nye kræftformer blandt de ti hyppigste. Alder på diagnosetidspunkt Af tabel 1 og 2 fremgår, udover den generelle tendens til at kræft især rammer de ældre aldersgrupper også, at børn især rammes af svulster i hjerne og nervesystem, i lymfesystemet (non-hodgkin lymfom) og i bloddannende væv (leukæmi). Dette gælder for begge køn med nær ens fordeling af antallet mellem kønnene. Antallet totalt af leukæmi og non-hodgkin lymfomer er for kvinder blot lavere end kræftformer i kønsorganer og fremgår derfor ikke af tabellen. Yngre mænd rammes især af kræft i testikler, hjerne og nervesystemssvulster og modermærkekræft. Testikelkræft udgør talmæssigt for få til at komme med i tabellen. Hos de yngre kvinder er de hyppigste kræftformer brystkræft, livmoderhalskræft og modermærkekræft. For de ældre er kræft i bryst hos kvinder og kræft i blærehalskirtel hos mænd de hyppigste kræftformer, efterfulgt af kræft i tyk- og endetarm og lunger, når der ses bort fra anden hudkræft,der også er hyppigst i de ældre aldersgrupper. Landsfordelingen I bilagstabel 1 og 2 findes det absolutte antal og de standardiserede rater for de ti hyppigste kræftformer fordelt på amterne og Københavns- og Frederiksbergs kommuner opdelt efter køn. Det drejer sig om relativt små tal, når de enkelte kræftformer deles ud på 16 amter og kommuner, hvorfor der også kan opstå ret store forskelle sammenlignet med tidligere år. Man skal derfor være varsom med at fortolke de små tal og sammenligne uden at have en årrække, også selv om tallene er standardiserede.

4 4 Kilder og metode Indsamling af data Indsamling af oplysninger om nye kræfttilfælde sker i henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af Kræftsygdomme m.v. Anmeldelserne foretages på speciel blanket og anmeldelser fra de forskellige anmeldere samles efter CPR nummer i Cancerregisteret. Ved samkørsel med Landspatientregisteret findes endnu ikke anmeldte tilfælde og der udsendes forespørgsler om disse tilfælde. Ved samkørsel med Dødsårsagsregisteret og efterfølgende forespørgsler findes yderligere ca. 3-5 procent af et års nye kræfttilfælde. Cancerregisteret er et incidensregister, hvilket betyder, at årsopgørelsen viser antal nye kræfttilfælde i året og ikke antal personer, som har fået kræft. Samme person kan således være repræsenteret flere gange. I opgørelsen for 1997 er de tilfælde fordelt på personer. Forud for færdiggørelsen af årgang 1997 er der ydet en ekstraordinær indsats for at gøre dette år så komplet som muligt, hvilket har haft afsmittende effekt på de nærmeste forudgående år. Året 1996 har siden sidste offentliggørelse fået tilført i alt nye tilfælde, hvilket er ekstraordinært mange. Indsatsen vil forhåbentlig betyde, at relativt færre nye tilfælde vil skulle tilføres 1997 ved næste årgangs afslutning. I tabel 3 er vist, hvor mange nye tilfælde, som tilføres en årgang i de næst følgende år. De største ændringer sker inden for de nærmeste år efter en årgangs offentliggørelse. Tillægget de efterfølgende år har for de seneste årgange været relativt stort, hvorfor den ekstra indsats blev iværksat. Kun de kommende årgange kan vise, om indsatsen har båret frugt. Tabel 3: Nye kræfttilfælde tilført årgange efter første offentliggørelse og årgangenes udgangsværdi Total

5 5 Standardisering Ved flere af tabellerne er det angivet, at tallene er standardiserede til den danske befolkningssammensætning i 1980 (DK80). Dette er gjort for at kunne sammenligne både over tid og geografiske områder, idet der ved standardisering korrigeres for ændringer i befolkningssammensætningen. Der udlignes for eksempel for det stigende antal ældre i befolkningen og det deraf afledte øgede antal af kræfttilfælde. Kræft er således en sygdom, som optræder med stigende hyppighed med stigende alder. Udviklingen i kræfttilfælde Udviklingen de sidste 10 år Tabel 4 7 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde , med udgangspunkt i de ti hyppigste kræftformer i 1997 de sidste ti år, som er opgjorte. Af tabel 4 og 5 fremgår det absolutte antal og af tabel 6 og 7 de aldersstandardiserede rater. For mænd er der totalt for alle kræftformer en let stigende tendens frem til Ses der på de standardiserede tal, som tager hensyn til befolkningens aldersmæssige sammensætning, er antallet i 1997 af samme størrelse som i 1988 med ret små udsving årene imellem. For kvinder er der set over hele perioden en stigning i antal kræfttilfælde for kvinder, også når der tages hensyn til befolkningens alderssammensætningen. Tabel 4: De ti hyppigste kræftformer i 1997 for mænd, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år Mænd Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehals Urinblære Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Lymfeknude, non-hodgkin Modermærke, hud Blodkræft Øvrige Alle kræftformer

6 6 Tabel 5: De ti hyppigste kræftformer i 1997 for kvinder, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år Kvinder Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Livmoderhals Urinblære Øvrige Alle kræftformer Tabel 6: De ti hyppigste kræftformer i 1997 for mænd, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år pr indbyggere, standardiseret til DK-80 Mænd Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehals Urinblære Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Lymfeknude, non-hodgkin Modermærke, hud Blodkræft Øvrige Alle kræftformer Tabel 7: De ti hyppigste kræftformer i 1997 for kvinder, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år pr indbyggere, standardiseret til DK-80 Kvinder Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Livmoderhals Urinblære Øvrige Alle kræftformer

7 7 Anden hudkræft Hjerne, hjernehinder og nerver Anden hudkræft end modermærkekræft er for mænd og kvinder set under et langt den hyppigste kræftform og antal tilfælde har været stigende igennem perioden. Denne gruppe indeholder overvejende svulster, der især breder sig lokalt og sjældent metastaserer. Til gengæld er det almindeligt, at den samme person får flere svulster af samme type over årene. Dette fænomen afspejles imidlertid ikke i Cancerregisterets opgørelse, hvor hver type hudkræft kun registreres een gang. Antallet af disse svulster svinger fra år til år uden tydelig tendens. Den standardiserede rate er for begge køn af samme størrelse i 1997 som i For svulster i centralnervesystemet inklusiv dettes hinder gælder, at såvel godartede som ondartede svulster er anmeldelsespligtige. De er her opgjort samlet.

8 8 Den nationale kræftplan Den nationale kræftplan Iværksættelsen af den nationale kræftplan har gjort det interessant at se ikke blot på de hyppigste kræftformer, men også på mindre og specielle grupper. Det gælder kræftformer, som enten er særlig ressourcekrævende, er genstand for en særlig indsats, er særlig hyppige, særligt rammer bestemte befolkningsgrupper, er særligt ondartede eller af anden grund har fået bevågenhed. Som noget nyt har Cancerregisteret valgt også at vise data i de grupper som benyttes i den nationale kræftplan. Kræftformerne er samlet i grupper defineret efter ICD-10 klassifikationen og disse har stedvis små afvigelser til ICD-7 grupperingen. Afvigelserne skønnes dog at være så små, at det ikke har betydning i denne sammenhæng. Udvikling i kræft siden 1971 Tabel 8 til tabel 11 viser udviklingen fra 1971 til 1997 for de kræftformer og kræftgrupper, som er udvalgt i henhold til den nationale kræftplan. Der er vist gennemsnit for femårs intervaller og som gennemsnit for årene 1996 og Såvel det absolutte antallet af kræfttilfælde som de standardiserede rater har været stigende igennem hele perioden. Den tilsyneladende afmatning i stigningstakten, som man kan få indtryk af for de sidste to opgjorte år, skal man være varsom med at tolke for positivt, da der dels vil blive tilført yderligere tilfælde i de nærmeste år og der desuden kan komme variationer, som vil kunne udligne den tilsyneladende positive tendens. Tabel 8: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal tilfælde pr. år Mænd Hoved-hals Tyk- og endetarm Lunge Modermærke, hud Anden hud Bryst Blærehals Testikel Urinveje Lymfatisk væv Bloddannende væv Uspec. i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer

9 9 Tabel 9: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal tilfælde pr. år Kvinder Hoved-hals Tyk- og endetarm Lunge Modermærke, hud Anden hud Bryst Livmoderhals Livmoder og æggestok Urinveje Lymfatisk væv Bloddannende væv Uspec. i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Tabel 10: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Antal tilfælde pr indbyggere standardiseret til DK-80 Mænd Hoved-hals Tyk- og endetarm Lunge Modermærke, hud Anden hud Bryst Blærehals Testikel Urinveje Lymfatisk væv Bloddannende væv Uspec. i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer

10 10 Tabel 11: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Antal tilfælde pr indbyggere standardiseret til DK-80 Kvinder Hoved-hals Tyk- og endetarm Lunge Modermærke, hud Anden hud Bryst Livmoderhals Livmoder og æggestok Urinveje Lymfatisk væv Bloddannende væv Uspec. i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Lungekræft Brystkræft Hoved-hals kræft Tyktarms og endetarms kræft Modermærkekræft Hos mænd toppede antallet af lungekræft i 1980-erne og har siden været faldende. Blandt kvinder er der derimod en vedvarende stigning både i absolutte tal og efter standardisering. I den først anførte 5-års periode var antallet efter standardisering 5 gange så højt for mænd som for kvinder. I de sidste perioder er antallet dobbelt så stort ratemæssigt og i faktiske tal får nu kun ca. 50 procent flere mænd end kvinder lungekræft. Lungekræft tilskrives i høj grad rygning, og det stigende antal tilfælde hos kvinder afspejler deres tiltagende forbrug, som blev indledt år tilbage. Brystkræft kan ramme begge køn, men hvor antallet hos mænd er stabilt lavt, er antallet blandt kvinder steget betydeligt, både i absolutte tal (68 procent) og i rater (44 procent). Heller ikke her skal man tillægge den svage afmatning i stigningstakten større betydning af de samme årsager som ovenfor anført. Kræft i hoved og hals eksklusiv hjerne, hjernehinder og endokrine kirtler er svagt stigende for begge køn. Der er stadig flest tilfælde blandt mænd, men procentuelt er stigningen størst blandt kvinder. Kræft i hoved og hals tilskrives delvist brug af alkohol og tobak. Kræft i tyktarm og endetarm rammer ca. lige mange mænd og kvinder. På grund af at denne kræftform især rammer ældre og der er flest ældre kvinder, er det absolutte antal højest for kvinder. Efter standardisering er raten større for mænd end for kvinder. Ses der på raterne er forekomsten stabil, men i antal er der en stigning, der kan tilskrives det øgede antal ældre i befolkningen. Modermærkekræft har vist jævn stigning for begge køn med en tredobling for mænd og en fordobling for kvinder siden Denne stigning gælder både i absolutte tal og efter aldersstandardi-

11 11 sering. Nogen sikker effekt af advarsler mod overdreven soldyrkelse kan ikke konstateres. Kræft i blærehalskirtlen Testikelkræft Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Lymfeknudekræft Blodkræft Øvrige Kræft i blærehalskirtlen, der især rammer ældre, har de sidste 20 år ligget på et stabilt niveau, når der ses på rater, men det absolutte antal er steget noget med det øgede antal ældre. Kræft i testikler, som især rammer yngre, har vist en stigning i antal på 73 procent og ratemæssigt på 57 procent. Der er heller ikke her noget klart tegn på ophør i stigningen fra 1971 til1997. For kræft i livmoderhalsen er den gunstige udvikling fortsat med et aftagende antal tilfælde pr. år. Denne udvikling har stået på igennem alle de anførte perioder i et ret konstant tempo. Faldet er blandt andet tilskrevet den landsdækkende screening for forstadier til livmoderhalskræft i form af pipette- og smearundersøgelser (Folkeundersøgelsen). Disse to kræftformer har haft en stabil forekomst siden 1975 med et muligt lille fald de sidste år for kræft i selve livmoderen. Kræft i nedre og øvre urinveje, inklusiv nyrer har for begge køn været stigende i absolutte tal og i rater til omkring 1990, hvor efter der kun har været mindre udsving. Kræft i det lymfatiske væv, der rammer lidt flere mænd end kvinder, har i de opgjorte perioder vist en jævn, mindre stigning, Der synes ikke at være forskel i stigningstakten mellem kønnene Kræft i de bloddannende organer har ligget stabilt for begge køn med mindre variationer mellem 5-års perioderne. Uspecificeret kræft i lymfeknuder og metastatisk sygdom er registreret i let stigende omfang, men udgør heldigvis stadig kun en lille del af det samlede antal kræfttilfælde. Restgruppen af øvrige kræftformer er stigende i absolutte tal, men nærmest stabil efter standardisering.

12 12 Prævalens Tabel 12 og 13 viser, at personer pr. 31. december 1997 var i live efter at have fået konstateret en kræftsygdom. I dette tal indgår også de godartede svulster for hvilke, der er anmeldelsespligt og som især er svulster i hjerne, hjernehinder og urinveje. Der levede pr. 31. december 1997 i alt mænd og kvinder, som havde fået en kræftdiagnose. Af disse havde hhv og anden hudkræft end modermærkekræft. Af disse tabeller fremgår ikke, hvornår kræftsygdommen er konstateret og altså heller ikke hvor længe personerne har overlevet. Med kendskab til antallet af nye tilfælde for de enkelte kræftsygdomme i et år, kan man dog få et indtryk af hvilke kræftformer, der har en dårlig overlevelse. For lungekræft er der for eksempel kun få hundrede flere i live end der er registreret af nye tilfælde for et år, hvorimod der for brystkræft hos kvinder lever ti gange så mange, som har fået diagnosen i løbet af et år. Tabel 12. Mænd der levede med kræft ultimo 1997 Kræftform/Alder Total Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehalskirtel (Prostata) Urinblære Hjerne, hinder og nervesystem Lymfeknude, non-hodgkin Nyre og øvrige urinveje Modermærke, hud Mavesæk) Øvrige Alle kræftformer Tabel 13. Kvinder der levede med kræft ultimo 1997 Kræftform/Alder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoder Æggestok Modermærke, hud Livmoderhals Hjerne, hinder og nervesystem Urinblære Øvrige Alle kræftformer

13 13 Bilagstabel 1. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Mænd og kvinder Absolutte tal Mænd Total Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehals Urinblære Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Lymfeknude, non-hodgkin Modermærke, hud Blodkræft 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Livmoderhals Urinblære 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet

14 14 Bilagstabel 2. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Mænd og kvinder Standardiseret til DK-80 Mænd Total Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehals Urinblære Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Lymfeknude, non- Hodgkin Modermærke, hud Blodkræft 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Livmoderhals Urinblære 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt