EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

Transkript

1 EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION 1. Målet med retningslinjerne er at sikre, at hver arbejdsplads har en resultatorienteret politik, som adresserer problemstillingen med vold begået af tredjepart. Retningslinjerne angiver praktiske trin, som arbejdsgivere, arbejdstagere og deres repræsentanter/fagforeninger kan tage for at reducere, forebygge og afbøde problemer. Trinnene viser anerkendte fremgangsmåder udviklet i vores sektorer og de kan ledsages af mere specifikke og/eller supplerende foranstaltninger. 2. Ifølge EU- og national lov har både arbejdsgivere og arbejdstagere forpligtelser inden for arbejdsmiljø. Selvom ansvaret for at sikre arbejdstagernes arbejdsmiljø i alle aspekter ligger hos arbejdsgiveren 1, har arbejdstageren også pligt til, så meget som muligt, at tage vare på egen sikkerhed såvel som andres, der er påvirket af ens handlinger på arbejdet i overensstemmelse med deres uddannelse og de instruktioner arbejdsgiveren har givet. Arbejdsgivere har også en forpligtelse til at konsultere arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter og tillade dem at tage del i alle spørgsmål med relation til arbejdsmiljø. Dette afspejler opmærksomhed på, at i praksis er en fælles tilgang til arbejdsmiljø den mest succesfulde. 1 EU-lovgivningen omfatter følgende direktiver: Direktiv 89/391/EØS af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Ifølge artikel 5 stk. 3: Arbejdstagernes forpligtelser med hensyn til sikkerhed og sundhed under arbejdet berører ikke princippet om arbejdsgiverens ansvar. Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår.

2 3. De underskrivende sociale partnere fra de lokale og regionale regeringer, sundhedsvæsen, handels-, privat sikkerheds-, uddannelsessektorer 2 er i stigende grad bekymrede over den indvirkning vold begået af tredjepart mod arbejdstagere har, fordi det ikke bare underminerer et individs helbred og værdighed, men det har også en meget virkelig økonomisk betydning i form af fravær fra arbejdet, dårlig arbejdsmoral og personaleomsætning. Vold begået af tredjepart kan også skabe et miljø, som er usikkert og endda skræmmende for offentligheden og brugere og har derfor omfattende negativ social virkning. 4. Arbejdsrelateret vold og chikane begået af tredjepart kan antage mange former. Den kan: a. Være fysisk, psykisk, verbal og/eller seksuel. b. Være engangstilfælde eller mere systematiske adfærdsmønstre, begået af en person eller gruppe. c. Udspringe af klienters, kunders, patienters, brugeres, elevers, forældres, borgeres eller serviceudbyderes handlinger eller adfærd. d. Variere fra tilfælde af mangel på respekt til mere alvorlige trusler og fysisk overgreb. e. Være forårsaget af mentale problemer og/eller være begrundet i følelsesmæssige grunde, personlig antipati, fordomme på grund af køn, race/etnicitet, religion og tro, handicap, alder, seksuel orientering eller kropsopfattelse. f. Bestå af kriminelle handlinger målrettet den ansatte og hans/hendes omdømme eller arbejdsgiverens eller kundens ejendom, som kan være organiserede eller spontane og som kræver indblanding fra offentlige myndigheder. g. Have dyb effekt på offerets personlighed, værdighed og integritet. h. Ske på arbejdspladsen, i det offentlige rum eller i privatsfæren og er arbejdsrelateret. i. Ske som cybermobning/cyberchikane via en bred vifte af informations- og kommunikationsteknologier. 5. Problemstillingen vold begået af tredjepart er tilstrækkeligt forskellig fra spørgsmålet om vold og chikane (mellem kolleger) på arbejdspladsen og tilstrækkelige signifikant med hensyn til dens indflydelse på de ansattes arbejdsmiljø og de økonomiske konsekvenser til at berettige en målrettet indsats. 6. Selvom der er sektorale og organisatoriske forskelle vedrørende vold begået af tredjepart blandt arbejdstagere i forskellige stillinger og arbejdspladser, er nøgleelementerne til at tackle det fælles for alle. Elementerne er: en partnerskabstilgang; klare definitioner; forebyggelse gennem risikovurdering, bevidstgørelse, uddannelse; klar afrapportering og opfølgning, og passende evaluering. 2 Jf. vedhæftede bilag

3 7. Med støtte fra Europa-Kommissionen har de multisektorale partnere arrangeret to store konferencer i Bruxelles den 14. marts 2008 og den 22. oktober 2009, hvor arbejdsgivernes og fagforeningernes forskning om vold begået af tredjepart blev præsenteret sammen med casestudier og fælleskonklusioner. Disse retningslinjer bygger på disse initiativer. De supplerer den tværsektorale Rammeaftale om Chikane og Vold på arbejdspladsen af 26. april Den måde, hvorpå bestemte servicer er organiseret og leveret, afspejler nationale, regionale og lokale omstændigheder. Der, hvor de sociale partnere allerede benytter de tiltag, retningslinjerne foreslår, vil hovedopgaven være at rapportere om den fremgang, der er sket. 9. De multisektorale sociale partnere anerkender at arbejdsgivere og arbejdstagere har professionelle, etiske og lovbestemte forpligtelser over for tredjepart så vel som over for hinanden. (II) FORMÅL 1. Formålet med disse retningslinjer er at understøtte arbejdsgiveres, arbejdstageres og deres repræsentanter/fagforeningers handling(er) for at forebygge, reducere og afbøde vold begået af tredjepart og konsekvenserne heraf. 2. De multisektorale sociale partnere anerkender, at mange arbejdspladser endnu ikke har udviklet praktiske foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret chikane og/eller vold begået af tredjepart. Disse foranstaltninger bør: a. Øge bevidstheden og forståelsen hos arbejdsgivere, arbejdstagere, deres repræsentanter og andre offentlige myndigheder (f.eks. arbejdsmiljøagenturer, politi osv.) om problemstillingerne med vold begået af tredjepart. b. Vise de sociale partneres dedikation i samarbejdet og i at dele erfaringer og metoder for at hjælpe hinanden med at forebygge og håndtere problemer med chikane og/eller vold begået af tredjepart for at mindske indvirkningen på arbejdstagernes helbred og velbefindende, sygefravær og produktivitet. c. Give arbejdsgivere, arbejdstagere og deres repræsentanter/fagforeninger på alle niveauer retningslinjer til at undgå, forebygge og tackle problemer med arbejdsrelateret chikane og vold begået af tredjepart. (III) TILTAG TIL AT IDENTIFICERE, FOREBYGGE, REDUCERE OG AFBØDE ARBEJDSRELATERET CHIKANE OG VOLD BEGÅET AF TREDJEPART 1. Sandsynligheden for forekomst af vold eller chikane begået af tredjepart kan reduceres gennem informationskampagner om emnet over for arbejdsgivere, arbejdstagere og brugere samt sikre, at ledere og ansatte modtager tilstrækkelig rådgivning og uddannelse.

4 2. De mest succesfulde initiativer til at tackle vold betyder både involvering af de sociale partnere fra begyndelsen og involvering af en holistisk tilgang, som dækker alle aspekter fra bevidstgørelse over forebyggelse og uddannelse til afrapporteringsmetoder, støtte til ofre, evaluering og løbende forbedring. 3. Arbejdsgivere bør have en klar politik for forebyggelse og håndtering af chikane og vold begået af tredjepart, som skal vare indarbejdet i deres generelle arbejdsmiljøpolitik. Disse politikker bør være udarbejdet af arbejdsgiverne i samarbejde med arbejdstagerne og deres repræsentanter i overensstemmelse med national lovgivning, overenskomster og/eller praksis. Særligt arbejdspladsernes arbejdsmiljørisikovurderinger og individuelle jobfunktioner bør inkludere en handlingsorienteret vurdering af den risiko tredjepart udgør. 4. Vold begået af tredjeparts forskelligartede natur betyder, at politikker må være skræddersyede til ethvert arbejdsmiljø. Som en del af den gode praksis, bør politikkerne gennemgå jævnlig evaluering for at tage højde for erfaringer og relateret udvikling i lovgivningen, teknologi osv. Med tiden bør forskning, erfaring og teknologiske fremskridt tilvejebringe bedre løsninger end de, der er tilgængelige nu. 5. En passende politik for en arbejdsgiver understøttes i særdeleshed af de følgende elementer: a. Løbende information til og konsultation med ledere, ansatte og deres repræsentanter/fagforeninger på alle stadier. b. En klar definition af vold og chikane begået af tredjepart med eksempler på de forskellige former, det kan antage. c. Nødvendig information til klienter, kunder, brugere, offentligheden, elever, forældre og/eller patienter, der fortæller, at chikane og vold mod ansatte ikke vil blive tolereret, og hvis det sker, vil der blive taget de nødvendige retslige tiltag. d. En politik, baseret på en risikovurdering, der tager højde for de forskellige erhverv, beliggenhed og arbejdsformer muliggør identifikation af potentielle problemer og udformning af passende svar og fremgangsmåder, f.eks.: Forventningsafstemning gennem tilvejebringelse af klar information om den service, klienter/kunder/brugere/elever og forældre kan forvente samt udarbejdelse af retningslinjer for, hvordan tredjepart kan udtrykke utilfredshed og hvordan sådanne klager bliver undersøgt. Indarbejde sikkert arbejdsmiljø i indretning af arbejdspladser Stille passende værktøjer til sikring af ansatte til rådighed, f.eks. overvågning, sikkerhedsforanstaltninger osv. Samarbejdsaftaler med de relevante offentlige myndigheder så som politi, retsvæsen, sociale myndigheder og tilsyn.

5 e. Nødvendig uddannelse for ledelse og ansatte, som inkluderer generel sikkerhed i relation til arbejdsopgaver og arbejdsmiljøet, og som kan indarbejde mere specifikke færdigheder så som teknikker til at undgå eller håndtere konflikter. f. En procedure til at overvåge og undersøge anklager om chikane og/eller vold begået af tredjepart, og til at informere ofrene om udviklingen i den relevante undersøgelse eller opfølgende handling. g. Klare politikker om den støtte, der stilles til rådighed for ansatte, som er udsatte for chikane og/eller vold, som f.eks. og afhængig af omstændighederne kunne involvere medicinsk (inklusive psykologisk), retslig, praktisk og/eller økonomisk støtte (f.eks. yderligere forsikringsdækning, som går ud over lovgivningsmæssige forpligtelser). h. Klare krav til medarbejderne vedr. rapportering af hændelser og til de foranstaltninger, der bliver sat i værk for at beskytte disse ansatte mod mulige gengældelseshandlinger og overgivelse af tilfælde til andre offentlige myndigheder, f.eks. politi, arbejdsmiljømyndigheder osv. i henhold til national praksis og procedurer. i. Klare politikker om, hvornår det er passende at indgive klager, rapportere kriminalitet eller dele information om udøvere af vold begået af tredjemand med andre arbejdsgivere og offentlige myndigheder, som respekterer personlig integritet, tavshedspligt, lovmæssige forpligtelser og principper for beskyttelse af personfølsomme data. j. Gennemskuelige og effektive procedurer for registrering af fakta og tal for at overvåge og sikre, at opfølgning af politikkerne er på plads. k. Foranstaltninger, der sikrer, at politikken er kendt og forstået af ledelse, medarbejdere og tredjepart. 6. På denne måde understreger de multisektorale sociale partnere vigtigheden af at samarbejde med andre relevante partnere på nationalt eller lokalt niveau for at identificere og forebygge vold og chikane ved at have ensartede tilgange til politikken. (IV) IMPLEMENTERING OG NÆSTE SKRIDT Implementering af og opfølgning på retningslinjer vil bestå af tre trin: Trin 1 Forpligtelse og udbredelse De underskrivende sociale partnere vil udbrede kendskabet til retningslinjerne og iværksætte tiltag til at vurdere og adressere problemstillingen med chikane og vold begået af tredjepart ved at benytte de oven for i sektion 3 identificerede politikker. Samlet anmode Europa-Kommissionen om at støtte et projekt til at udbrede kendskabet til og promovere retningslinjerne, inklusive gennem workshopper, der skal arrangeres inden udgangen af 2011.

6 Fremme retningslinjerne i medlemslandene på alle relevante niveauer under hensyntagen til national praksis, gennem fælles- eller enkelthandlinger. I betragtning af interessen for nærværende emne, vil de sociale partnere også udsende dette dokument til alle relevante spillere på europæisk og nationalt niveau. De vil også tilbyde deres medlemmer uden for EU til at gøre brug af retningslinjerne. Trin 2 Informationskampagne De nationale sociale partnere vil oplyse om problemstillingen om chikane og vold begået af tredjepart og udvikle og dele fremgangsmåder for dette område inden for deres sektorer. Dette kan inkludere alle metoder, som er nødvendige i forhold til det nuværende niveau af kendskab og erfaring med vold begået af tredjepartfænomenet i medlemsstaterne og/eller sektor og vil indregne det arbejde, der allerede er udført på dette felt, inklusive mulighederne for: Yderligere forskning Udgivelser Konferencer, der samler interesserede parter om at dele gode erfaringer og/eller arbejde sammen om en løsning på problemet Trin 3 Monitorering og opfølgning De underskrivende sociale partnere vil: Komme med en fremskridtsrapport i 2012 til deres respektive sektorale komitéer for social dialog og overlader til de europæiske komitéer for social dialog i de respektive sektorer at forberede en fælles rapport. Når det næste europæiske social dialog-arbejdsprogram skal forberedes, vil de sociale partnere tage hensyn til disse retningslinjer Multisektorale opfølgningsmøder vil blive arrangeret efter behov og en endelig samlet evaluering vil finde sted i 2013.