7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. AB92 - tidsfristforlængelse. Skrevet af Torsten Krogh Pedersen

Transkript

1 semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen AB92 - tidsfristforlængelse Skrevet af Torsten Krogh Pedersen Vejleder: Anne Marie Herforth Via University Colege, Campus Aarhus Afleveret d. 26/

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: AB92 - Tidsfristforlængelse VEJLEDER: Anne Marie Herforth FORFATTER: Torsten Krogh Pedersen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 3 SIDETAL (à 2400 anslag): 27 sider GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives

3 Abstract This report covers the contractor s entitlement to extension of time according to 24 Para. 1, No. 2 and No. 3, when GC92 forms part of the building contract. In addition, it will be examined whether GC92's wording is consistent with how it is being decided in The Danish Arbitrary Tribunal. There are two main sections; in the first, called "Bygherrens forhold", it describes the rights of the contractor when the circumstance s is attributable to the client and how The Danish Arbitrary Tribunal evaluates it. The publicly available are based on project failure, project management and coordination, regulatory delays and other entrepreneur s delay. In the second section; called "Force majeure", it is assumed, what it takes to attributing conditions to force majeure circumstances, according to the GC92-consideration, and what it takes for The Danish Arbitrary Tribunal to reference conditions as force majeure circumstances. The report concludes with an opinion providing the results of the report, and what suggestions I have for a possible revision of GC92.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulering Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Bygherrens forhold Indledning Projektfejl Teori Empiri Analyse og fortolkning Projektstyring og koordinering Teori Empiri Analyse og fortolkning Myndighedsforsinkelse Teori Empiri Analyse og fortolkning Anden entreprenørs forsinkelse Teori Empiri Analyse og fortolkning Force Majeure Indledning Hærværk og tyveri Teori Analyse og fortolkning

5 3.3 Sideløbende entreprenørs beskadigelse af arbejdet Teori Analyse og fortolkning Uforudsete jordbundsforhold Teori Empiri Analyse og fortolkning Faglige konflikter og mangel på arbejdskraft Teori Empiri Analyse og fortolkning Konklusion Kildeliste

6 1. Indledning AB92 er ikke en lov, men et aftaledokument eller en fællesaftale. Det betyder blandt andet, at AB92 skal vedtages i det konkrete kontraktforhold for at være gældende, i modsætning til en lov, som automatisk er gældende. Reglerne i aftaledokumentet har til formål at balancere interesserne hos parterne bag AB 1, med udgangspunkt i bygherrerne og entreprenørerne. Parterne har begge en interesse i at få gennemført et aftalt byggeri til tiden, men de har modstridende interesser, når det drejer sig om alle andre vilkår for entreprisen. 2 Erfaringen viser, at der ikke er nogen, der har vundet noget ved at balancen forskydes mellem parterne, som fx hvis entreprenøren har stor risiko for at gå konkurs. Samtidig vil der heller ikke være vundet noget, hvis vilkårene ikke indeholder udfordringer for entreprenøren. Det er derfor hensigten med AB92, at parterne bærer risikoen for det, de er nærmest til at kunne påvirke. Bygherren bærer derfor risikoen for det, denne stiller til rådighed for entreprenøren, som fx byggegrunden og udbudsmaterialet, mens entreprenørerne bærer risikoen for selve udførelsen og for at ydelsen er som aftalt Baggrundsinformation og præsentation af emne Almindelige betingelser for arbejder og leverancer stammer helt tilbage fra tallet, hvor den blev anvendt ved jernbane- og vandbygningsanlæg. I 1915 udgav Ministeriet for Offentlige Arbejder et nyt sæt Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer, der nu omfattede bygge- og anlægsarbejder generelt. Gennem de efterfølgende årtier gennemgik betingelserne en række opdateringer og ændringer, som blev foretaget af et udvalg nedsat af regeringen med repræsentanter for statslige og kommunale myndigheder, private bygherrer samt entreprenør- og teknikerorganisationer. Ændringerne resulterede i AB I 1966 blev aftaledokumentet genoptaget, og det blev drøftet, om der skulle foretages en revision af betingelserne på baggrund af det betydelige omfang af fravigelser, ændringer og suppleringer til AB, der efterhånden var opstået. I 1972 udkom AB72, der var Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Denne udgave af AB gjaldt frem til 1992, hvor AB92 blev udgivet. AB92 er den nyeste udgave af Almindelige Betingelser og udkom på baggrund af AB72 s forældelse med udgangspunkt i retspraksis, upræcise regler og overflødige regler. Det blev mere og mere almindeligt at fravige fra AB72 og systematikken og definitionerne kunne forbedres. Revisionen blev igen udarbejdet 1 Almindelige Betingelser 2 AB-bet s. 16, AB92 for praktikere s. 7 3 AB-bet s. 17 3

7 af en række repræsentanter omfattende alle instanser og organisationer, der har interesse i AB Begrundelse for emnevalg og fagligt formål AB92 er grundlag for mange af de kontrakter, der bliver indgået mellem underentreprenører og hovedentreprenør samt mellem hovedentreprenør og bygherre. Hvis AB92 ikke opdateres, så den tager højde for udviklingen i perioden efter betingelsernes udfærdigelse, kan der opstå problemer mellem de forskellige parter. Disse problemer kan ende i retssager og kan blive en bekostelig affære for parterne. Dertil kommer, at AB92 i sin tid blev udarbejdet for at skabe lige vilkår mellem de forskellige parter i en byggesag. Hvis AB92 ikke opdateres, kan denne lighed forrykke sig. Jeg har som en del af min praktik været på en byggeplads i København. Her oplevede jeg gentagne gange, at der var tvivl om, hvilke rettigheder man havde i forhold til tidsfrister. For eksempel oplevede vores stilladsarbejdere gentagne gange at få stjålet deres stillads, hvilket udsatte deres arbejde. Jeg har sidenhen reflekteret over, om stilladsarbejderen havde ret til tidsfristforlængelse i forhold til os, som hans hovedentreprenør, og om vi, som hovedentreprenør, havde ret til tidsfristforlængelse over for bygherre. Rapporten er mit afsluttende speciale på Bygningskonstruktøruddannelsen. Rapporten tager udgangspunkt i entreprenørens ret til tidsfristforlængelse, når der er indgået kontrakt på baggrund af AB92, og om AB92 stadig er anvendelig. 1.3 Problemformulering Hvordan er entreprenøren stillet overfor bygherre med hensyn til tidsfristforlængelse, når der er indgået kontrakt ud fra AB92 24 stk. 1, nr. 2 og nr. 3? Er AB92 24 stk. 1, nr. 2 og nr. 3 stadig anvendelig, eller er der behov for ændringer? 1.4 Afgrænsning Ikke alle forhold, der giver ret til tidsfristforlængelse, er beskrevet i denne rapport. Der er taget udgangspunkt i de emner, jeg finder relevante, og som efter min opfattelse kan blive genstand for tvivlsspøgsmål. Jeg tager kun udgangspunkt i entreprenørens ret til tidsfristforlængelse, og hvordan entreprenøren er stillet, hvis der er indgået kontrakt på baggrund af AB92. Yderligere forholder jeg mig kun til AB92 24, stk. 1, nr. 2 og nr AB-bet s

8 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Til udarbejdelse af min teori vil jeg benytte mig af fagbøger inden for emnet: Hørlyck, Erik (2009): Entreprise. 6. udgave. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Henrik Vagner, Hans (2005): Entrepriseret. 4. udgave. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Hansen m.fl., Mogens (1993): AB92 for praktikere. Byggecentrum. København Betænkning nr om AB92 afgivet af Udvalget til revision af»almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed af 1972 (AB72) «. Bygge- og Boligstyrelsen, marts Jeg har valgt dette materiale som min teori, fordi det er de mest relevante fagbøger om emnet, og fordi min vejleder har foreslået mig at beskæftige mig med materialet. 1.6 Valg af metode og empiri Jeg har valgt at benytte mig af kvalitativt, empirisk materiale i form af afgørelser fra Kendelser om Fast Ejendom afsagt af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed i København. Det følger af AB92 47, at tvister mellem parterne skal afgøres af Voldgiftsretten, hvis afgørelser er endelige, og derfor er afgørelserne naturligvis yderst relevante for min rapport. Desuden bygger den juridiske teori ofte på kendelser afsagt af Voldgiftsretten eller ved de almindelige domstole. 1.7 Rapportens struktur og argumentation Rapporten har to hovedafsnit, som henholdsvis beskriver bygherrens forhold (afsnit 2) og force majeure (afsnit 3). Hvert hovedafsnit indeholder en række underpunkter, hvor jeg beskriver teori om emnet, efterfulgt af empiri, hvorefter der afsluttes med analyse og fortolkning. Endelig indeholder konklusionen rapportens resultater (afsnit 4). 5

9 2. Bygherrens forhold 2.1 Indledning AB92 24, stk. 1, nr. 2 har følgende ordlyd: 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er af en følge af 1) [ ] 2) bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse. 5 Bestemmelsen indebærer, at hvis arbejdet forsinkes på grund af bygherrens forhold, så har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. En bygherres forpligtelser i henhold til en entreprisekontrakt kan opdeles i en hovedforpligtelse og en række biforpligtelser. Hovedforpligtelsen består i at betale entreprisesummen, mens biforpligtelserne består i fx at overholde tidsplanen eller levere aftalte bygherreleverancer. Hvis disse forpligtelser ikke bliver opfyldt, har entreprenøren ikke mulighed for at overholde sine egne ydelser over for bygherre, og han kan derved blive forsinket. 6 Det brede udtryk bygherrens forhold gør, at bestemmelsen dækker over en lang række situationer, hvor bygherre bærer risikoen. Erik Hørlyck, som er medredaktør af Kendelser om Fast Ejendom anfører bl.a. følgende om bestemmelsens anvendelsesområde: Når der i 24, stk. 1, nr. 2, generelt nævnes bygherrens forhold, fører dette i virkeligheden til, at der kan tages hensyn til alle bygherreforårsagede forsinkelser, hvad enten disse udtrykkeligt er nævnt i 24 eller ej 7. Som eksempler på omstændigheder, der er omfattet af bestemmelsen, kan jeg nævne projektfejl, projektstyring og koordinering samt myndighedsforsinkelse. Uforudsete, vanskelige jordbundsforhold vil måske også kunne blive dækket af dette punkt, men sådanne omstændigheder vil ofte blive behandlet som force majeure-omstændigheder. 8 I de følgende afsnit tages der udgangspunkt i de ovennævnte emner, som er relevante med hensyn til bygherrens forhold. I de tre første afsnit vil der blive taget udgangspunkt i projektfejl, projektstyring og koordinering samt myndighedsfor- 5 AB92 for praktikere s Entrepriseret s Hørlyck s Entrepriseret s 104, Hørlyck s

10 sinkelse. I det fjerde afsnit tages der udgangspunkt i 2. led af 24, stk. 1, nr. 2, der handler om tidsfristforlængelse ved anden entreprenørs forsinkelse. Uforudsete jordbundsforhold vil blive beskrevet senere under punkt Projektfejl Teori Når en entreprenør afgiver tilbud på et projekt, sker det på baggrund af et udbudsmateriale. Entreprenøren bliver derfor som udgangspunkt nødt til at lægge udbuddets oplysninger til grund som korrekte ved tilbudsgivningen. Udbudsmaterialet skal entydigt og klart kunne oplyse entreprenøren om ydelsernes omfang samt indhold i opgaverne. Hvis dette ikke er tilfældet, er det bygherre, der bærer risikoen for at oplysningerne er ukorrekte eller ufuldstændige jf. 2, stk. 2 i AB92. Bestemmelsen svarer til den såkaldte koncipistregel, hvor uklarheder fortolkes til skade for den, der har formuleret dokumentet. 9 Der gælder dog et forbehold, hvis projektet indeholder helt åbenlyse fejl, idet entreprenøren i så fald er forpligtet til at oplyse bygherre herom og afvendte dennes videre beslutning. 10 Derudover er der forskel på, om der er tale om en projektændring eller en projektfejl. I begge situationer har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, men rent økonomisk er der stor forskel for entreprenøren, da de afgøres efter forskellige regler. Ved projektændring har entreprenør ret til tidsfristforlængelse efter 24 stk. 1, nr. 1 i AB92, mens projektfejl er reguleret i 24, stk. 1, nr. 2. Ved projektændring har entreprenøren kun krav på godtgørelse ud fra 27 i AB92. Godtgørelsen udgør det tab, entreprenøren har lidt, dog uden den fortjeneste han har mistet, ved ikke at kunne udføre andet arbejde i den periode, han er forsinket. Derimod vil entreprenøren, hvis der er tale om projektfejl, ud fra den samme paragraf, kunne kræve erstatning for det lidte tab, som indebærer alle de tab entreprenøren måtte have under og efter det pågældende projekt Empiri I KFE VBA havde hovedentreprenøren (H) påtaget sig at udføre opbygningen af en ellipseformet insitu støbt betontank, hvor der var store krav til præcision og finish, på vegne af bygherre (B). Projektet blev fra starten forsinket af en række forskellige grunde. Det var imidlertid Voldgiftsrettens opfattelse, at de foretagne projektændringer, var den væsentligste årsag til forsinkelserne, da disse var så omfattende, at der ikke kunne være tale om en decideret tilretning af 9 AB92 for praktikere s AB92 for praktikere s AB92 for praktikere s

11 projektet, men om en egentlig omprojektering af fundamenterne. Grunden til dette var at man undervejs i projektet kunne konstatere, at det oprindelige ingeniørprojekt, ikke havde den fornødne bæreevne. Det var dog B s opfattelse, at der efter projektets karakter ikke var tilpasninger, der oversteg, hvad H burde have medregnet i sit tilbud. Til dette udtalte Voldgiftsretten: At disse mangler havde et omfang, der åbenbart oversteg omfanget af tilretninger, der altid og ved dette projekt i særdeleshed må påregnes. Da H ikke burde have opdaget disse fejl allerede i tilbudsfasen, fik H medhold i sit krav om tidsfristforlængelse grundet fejl i projektet. I KFE VBA havde hovedentreprenør (H) påtaget sig at renovere en boligblok på Amager i København på vegne af bygherre (B). Som en del af renoveringen skulle H udskifte en række vinduer. Der var ifølge udbudsmaterialet tale om 100 vinduer, der var i så dårlig stand, at de skulle udskiftes. Da H påbegyndte renoveringsarbejdet, viste det sig, at et langt større antal vinduer havde behov for udskiftning end først antaget. I alt 1200 vinduer blev udskiftet. Voldgiftsretten fandt det derfor bevist, at der opstod en væsentlig forsinkelse på grund af bestilling og levering af nye rammer, og at dette havde betydning for færdiggørelsen af vinduesentreprisen og derved for afleveringen af det samlede projekt. På grund af oplysningerne i udbudsmaterialet om at vinduerne var i god stand, og at kun 100 rammer kunne forventes at skulle udskiftes, udtalte Voldgiftsretten, at forsinkelsen må henføres til bygherrens forhold, jf. AB 92 24, stk. 1, nr. 2 hvorfor H er berettiget til en vis tidsfristforlængelse på vinduesentreprisen Analyse og fortolkning Bygherre udformer udbudsmaterialet og bærer derfor risikoen for, at oplysningerne i udbudsmaterialet er korrekte, jf. 2, stk. 2 i AB92. Af samme grund bærer bygherre fx ansvaret for projektfejl. Det stemmer også overens med grundprincippet i udarbejdelsen af AB92, hvor parterne bærer risikoen for det, de er nærmest til at påvirke, hvilket igen afspejler AB92 s forsøg på at afbalancere interesserne mellem henholdsvis bygherre og entreprenør. Forsøget på at afbalancere parternes interesser kommer også til udtryk ved, at entreprenøren bærer ansvaret for helt åbenlyse fejl, som entreprenøren burde have fundet allerede i tilbudsgivningen. Hvis entreprenøren bliver forsinket grundet projektfejl har denne derfor ret til tidsfristforlængelse, hvilket fremgår af de kendelser, der er gældende for dette område. For eksempel i KFE VBA og KFE VBA, hvor entreprenøren netop får tidsfristforlængelse, fordi der var fejl i det udbudsmateriale, entreprenøren havde fået udleveret af bygherre, og som var årsagen til, at entreprenøren blev forsinket. Det bliver ligeledes fremhævet i afgørelserne, at fejlene 8

12 var så store, at de ikke kunne anses som ændringer i projektmaterialet i overensstemmelse med 24, stk. 1, nr. 1. Endelig lagde Voldgiftsretten vægt på, at entreprenøren ikke kunne have opdaget disse fejl allerede ved udarbejdelsen af tilbuddet, hvilket viser, at entreprenøren netop bærer risikoen for sådanne åbenlyse fejl. 2.3 Projektstyring og koordinering Teori Entreprenører er ofte nødt til at samarbejde med andre, som denne ikke har noget kontraktmæssigt forhold til. Ofte skal entreprenøren udføre et stykke arbejde på et grundlag, som er udarbejdet af en anden entreprenør. Det kan fx være en elementmontør, der skal sætte facadevægge op. For at kunne det er det en forudsætning, at der er et fundament at sætte facadevæggene af på. Man kan også forestille sig, at entreprenøren skal samarbejde med en anden entreprenør. Hvis de elementer, som elementmontøren skal bruge, er leveret af en anden leverandør, som bygherre har bestemt, er det vigtigt for færdiggørelsen af entreprisen, at de to entreprenørers arbejde er velkoordineret. Det samme gælder for materiel som fx stilladser, der er stillet til rådighed af anden entreprenør. I disse situationer er der et behov for styring. Det samme er gældende for tidsfrister og for kvaliteten af andre entreprenørers og leverandørers arbejde og ydelser. Der er to sider af styringsbehovet: en kontraktuel side og en faktisk side. Den kontraktuelle side indebærer, at de enkelte kontrakter skal hænge sammen, og give den enkelte entreprenør en forståelse af, at denne skal levere de rigtige ydelser på de rigtige tidspunkter. Den faktiske side indebærer, at det er nødvendigt, at entreprenøren rent faktisk lever op til kontrakten og derved udfører arbejdet i den aftalte kvalitet og til den aftalte tid. Hvis dette ikke er tilfældet, og entreprenøren ikke overholder kontrakten, bevirker det som refleksvirkning meromkostninger og forsinkelser for de andre aktører i projektet. Refleksforsinkelse er nærmere beskrevet under punkt 2.5 i denne rapport. Opgaven med at styre og koordinere de forskellige parter tilfalder den, der har den kontraktmæssige relation til disse, da den enkelte fagentreprenør ikke kan eller har kunnet påvirke, hvad der står i de øvriges kontrakter. Det er derfor som udgangspunkt bygherren, der har styringsforpligtelsen. Dog kan bygherren ved at antage en hoved- eller totalentreprenør til at varetage alle opgaver, der har med selve byggeprocessen at gøre, fritage sig fra den forpligtelse. Det forholder sig dog ikke sådan, at enten bygherren, hoved- eller totalentreprenør står med den samlede styringsforpligtelse. De enkelte fagentreprenører har som ofte en række underentreprenører eller leverandører, som de har kontrak- 9

13 ter med, og som de derved har styringen over. Ligeledes kan bygherre have valgt en række underentreprenører eller sideløbende entreprenører, som bygherre skal styre sideløbende Empiri Det overstående illustreres i en række afgørelser fra Kendelser om Fast Ejendom. I KFE VBA havde entreprenøren krævet merbetaling på grund af bestemmelser fra bygherre om at fremme en anden entreprenørs arbejde, hvilket havde medført, at entreprenøren ikke kunne demobilisere. Perioden blev derfor urimelig lang, ressourcekrævende og kostbar, dels fordi arbejdet blev rykket, så det kom til at foregå i vinterperioden i stedet for om sommeren, som ellers først var planlagt. Voldgiftretten udtalte blandt andet, [f]orsinkelser, der med rette kan henføres til bygherrens forhold, og som bevirker øgede udgifter og/eller tab af fortjeneste for entreprenøren, må derfor som udgangspunkt medføre, at bygherren bliver pligtig at erstatte entreprenøren dennes tab. Bygherre havde været skyld i entreprenørens forsinkelse ved at have grebet forstyrrende ind i entreprenørens arbejde og planlagte demobilisering. Derigennem havde bygherre været skyld i entreprenørens tab, og entreprenøren havde derfor krav på at få dækket sine udgifter samt krav på tidsfristforlængelse. KFE VBA handlede om renovering og udvidelse af et svømmeanlæg. Arbejdet blev udført med 134 dages forsinkelse, udover hvad bygherre havde godkendt. Bygherre krævede derfor et beløb på 6,6 mio. kr. i dagbøder. Entreprenøren afviste dette med den begrundelse, at entreprenøren ikke var ansvarlig for forsinkelsen og krævede derfor godtgørelse for forcering og for forlænget byggepladsdrift. Entreprenøren fik medhold, idet Voldgiftsretten fandt, at der ikke kunne være tvivl om, at entreprenøren selv havde en del af ansvaret for forsinkelsen, men at også andre entreprenører havde en del af dette ansvar. Entreprenøren havde forceret arbejdet for at indhente forsinkelsen, men det bevirkede samtidig, at byggeriet havde været udført under et stort tidspres og under meget hektiske forhold. Byggeledelsen havde under dette pres i nogen grad sluppet styringen og koordineringen af de mange fagentrepriser på pladsen. Entreprenøren blev derfor frifundet for bygherres dagbøder og fik samtidig medhold i sine krav om godtgørelse for forlænget byggepladsdrift grundet mangel på koordinering og styring fra bygherres side Analyse og fortolkning Det essentielle i dette afsnit er, at styring og koordinering af de forskellige parter tilfalder den, der har en kontraktmæssig relation til disse. Hvis det således er 12 Se i det hele Entreprenørvederlaget s

14 bygherre, der skal håndtere styringen og koordineringen på pladsen, er det også bygherren, der bærer risikoen, hvis de forskellige entreprenører skulle blive forsinket på grund af mangelfuld styring eller koordinering. Reglen afspejler igen det bagvedliggende princip bag AB92, nemlig at parterne bærer ansvaret for det, de er nærmest til at påvirke. Det er således bygherre, der er nærmest til påvirke styring og koordinering, da bygherre har det kontraktmæssige forhold til de forskellige aktører. Derfor er det også bygherre der bærer risikoen for forsinkelsen, og de berørte entreprenører har følgelig krav på tidsfristforlængelse. Dette kommer også til udtryk i de valgte kendelser fra Voldgiftsretten. I KFE VBA, hvor en entreprenør netop blev forsinket på grund af bygherres indblanding i entreprenørens arbejde, havde entreprenøren krav på tidsfristforlængelse. I KFE VBA fik entreprenøren medhold i sit krav om tidsfristforlængelse, fordi bygherre havde sluppet styringen af de forskellige entreprenører, som bygherre havde det kontraktuelle forhold til og som bygherre derfor var nærmest til at påvirke. 2.4 Myndighedsforsinkelse Teori Der kommer til stadighed flere og flere regler inden for det offentlige, som skal overholdes. Hvis entreprenøren udfører et arbejde på grundlag af et projekt, som bygherren har udformet, er det bygherren og dennes rådgiver, som under projekteringen af projektet skal tage hensyn til overholdensen af offentlige regler af enhver art. Dette gælder også, hvis myndighederne senere fremkommer med påbud, om det så er fordi projektet fra starten har været i strid med de gældende regler eller fordi myndighederne kommer med nye, er dette entreprenøren uvæsentligt. 13 Ligesom bygherren har ansvaret for at stille en egnet byggeplads til rådighed for entreprenøren, har bygherren også ansvaret for, at entreprenøren ikke bliver generet af myndighedskrav, som entreprenøren ikke har kunnet læse ud fra udbudsmaterialet eller som denne ikke har kunnet forudse. 14 Dog forholder det sig sådan, at hvis hverken entreprenør eller bygherre er herre over eller kunne forhindre det påbud eller forbud, som myndighederne pålægger, henføres det til 24, stk. 1, nr. 5 og ikke nr. 2. Det indebærer, at entreprenøren kun har krav på godtgørelse for det lidte tab Entreprenørvederlaget s Entreprenørvederlaget s Entrepriseret s

15 2.4.2 Empiri I KFE VBA havde en entreprenør påtaget sig et arbejde på vegne af bygherre. I det udbudsmateriale, som entreprenøren havde fået udleveret, var der skrevet, at entreprenøren skulle sørge for enhver: krævet foranstaltning til etablering af sikkerhed og sundhed indenfor sit entrepriseområde. Derudover stod der, at entreprenøren havde pligt til at udarbejde en beredskabsplan med de foranstaltninger, der var påkrævet, og så udføre dem. Senere, da arbejdet var påbegyndt, kom arbejdstilsynet med et krav om at afværge påsejling af forbipasserende skibe. Voldgiftsretten fandt, at arbejdstilsynets krav gik langt udover de krav, som fremgik af udbudsmaterialet, som de antog for alene at være gældende for beredskabsniveauet i tilfælde af ulykker på arbejdspladsen og ikke for udefrakommende begivenheder. En af begrundelserne for denne afgørelse var, at entreprenøren med god grund kunne forvente at få stillet sikre og uforstyrrede arbejdsområder til rådighed af bygherre. KFE VBA handlede om en større brobygningsentreprise, hvor en mindre kommunevej var anført som adgangsvej til byggepladsen i udbudsmaterialet. Entreprenøren ville udelukkende bruge vejen til kørsel med lastbiler, som var inden for vægtgrænserne, dog pålagde kommunen entreprenøren at bekoste en udvidelse og en forstærkelse af denne adgangsvej, da en anden entreprenør på pladsen havde til hensigt at benytte vejen til kørsel med køretøjer, der oversteg den tilladte vægtgrænse. Voldgiftsretten fandt, at entreprenøren ikke havde anledning til at fortage undersøgelser af vejens bæreevne, da entreprenøren ikke selv havde tænkt sig at overskride vægtgrænsen. Yderligere kom kommunens krav først til entreprenørens kundskab godt et år efter entreprisekontraktens indgåelse, og entreprenøren kunne derfor ikke have taget det med i sin udregning af tilbuddet. Med disse begrundelser fandt Voldgiftsretten, at bygherren var nærmere end entreprenøren til at afholde de krævede udgifter, og entreprenøren havde derfor ret til tidsfristforlængelse Analyse og fortolkning Myndighedsforsinkelse er endnu et forhold, der kan henføres til bygherres forhold, jf. 24, stk. 1, nr. 2, 1. led. Det gælder uanset, om påbuddet fremkommer, fordi projektet fra starten har været i strid med de gældende regler, eller om myndighederne kommer med nye undervejs. Det er begge tilfælde bygherre, som bærer risikoen, medmindre bygherre har beskrevet forholdene i udbudsmaterialet. 12

16 Retspraksis viser også, at bygherre bærer ansvaret for myndighedsforsinkelse I KFE VBA gav Voldgiftsretten entreprenøren medhold i kravet om tidsfristforlængelse, fordi myndighedernes påbud lå udover, hvad bygherre havde skrevet i udbudsmaterialet. KFE VBA er et andet eksempel på det samme. Her havde entreprenøren igen ret til tidsfristforlængelse med den begrundelse, at entreprenøren ikke havde haft grund til at medtage påbuddet i sit tilbud, da myndighederne først fremkom med påbuddet et år efter, at entreprenøren havde udarbejdet sit tilbud. Afgørelsen illustrerer også, at bygherre bærer risikoen ved myndighedsforsinkelsen, selvom det først kommer under byggeriet. Ligeledes fremhæver Voldgiftsretten, at bygherre er nærmere end entreprenøren til at afholde de krævede udgifter, hvilket igen stemmer overens med grundtanken bag AB92, at den af parterne, der er nærmest til at påvirke forholdet, bærer risikoen herfor. Der er dog taget højde for at bygherre ikke skal bære hele risikoen for myndighedsforsinkelse. Hvis bygherre heller ikke har kunnet forudse eller undgå de myndighedernes påbud kan forholdet henføres under 24, stk. 1, nr. 5, hvilket betyder, entreprenøren kun har ret til godtgørelse for sit lidte tab. 2.5 Anden entreprenørs forsinkelse Teori Hvis et samlet byggeri bliver forsinket på grund af en entreprenørs forsinkelse, har den eller de øvrige entreprenører ret til tidsfristforlængelse efter AB92 24, stk. 1, nr.2, 2. led. Med en anden entreprenør menes der en sideordnet entreprenør. Grunden til dette er, at en hovedentreprenør ikke kan kræve tidsfristforlængelse hos bygherre, hvis forsinkelsen skyldes hans egen underentreprenør. Hovedentreprenøren hæfter derimod over for bygherre, hvis underentreprenørerne er forsinket, fordi opgaven med at styre og koordinere de forskellige parter tilfalder den, der har den kontraktmæssige relation til disse. 16 Den bindende tids- og arbejdsplan, som er indgået mellem bygherre og hver enkelt entreprenør, som bygherre har kontrakt med, hænger normalt sammen med tids- og arbejdsplanerne for de andre entreprenører i byggesagen. Som bekendt er næsten alle entreprenører afhængige af forudgående entreprenørers arbejde for at kunne igangsætte deres eget. Hvis en forudgående entreprenørs arbejde er forsinket vil det således ofte have indflydelse på den efterfølgende entreprenørs overholdelse af de bindende tids- og arbejdsplaner. Under sådanne om- 16 Entrepriseret s

17 stændigheder kan den efterfølgende entreprenør kræve tidsfristforlængelse i henhold til 2. led i 24 stk. 1, nr Sådan som 24, stk. 1, nr. 2, 2. led er formuleret, hvor alene entreprenørens forsinkelse og ikke entreprenørens forhold kan begrunde fristforlængelse, kan tidstab, som anden entreprenør forvolder en sideløbende entreprenør ved fx beskadigelse af dennes arbejde, ikke begrunde forsinkelse i henhold til denne regel. Dog vil den skadelidte entreprenør kunne få erstattet de fysiske skader såvel som det lidte tidstab hos skadesforvolderen i henhold til almindelige regler om erstatning uden for kontrakt. Det eventuelle tab, som den skadeslidte entreprenør måtte have lidt, indebærer også forceringsudgifter til indhentning af tidsplanen samt eventuelle dagboder, som bygherre har krav på pga. forsinkelse. 18 Det er som tidligere nævnt et krav for at få tidsfristforlængelse, at entreprenørens arbejde forsinkes på grund af en sideordnede entreprenørs forsinkelse. I de tilfælde, hvor der i tidsplanen er indarbejdet en sikkerhedsmargen, hvor der er taget højde for forsinkelse, så andre entreprenøren ikke bliver forsinket, kan entreprenøren ikke kræve tidsfristforlængelse. 19 Det skal tilføjes, at entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, uanset om den sideordnede entreprenør har ret til tidsfristforlængelse ved forsinkelsen eller ej Empiri Voldgiftsretten har i flere tilfælde bekræftet det overstående blandt andet i følgende kendelser: I KFE DIV kunne en entreprenør ikke holde tidsplanen, og bygherre havde derfor krævet dagbodserstatning. Entreprenøren blev dog frifundet, fordi denne havde udført arbejdet efterhånden som det havde været muligt, og at forsinkelsen derfor skyldtes sideløbende entreprenører. KFE VBA omhandler en større renoveringsopgave, som var opdelt i fire storentrepriser. Den storentreprenør, der skulle stå for den afsluttende færdiggørelse af indretningen, skulle i henhold til udbudstidsplanen have været færdiggjort d. 11. juni Under byggeriet opstod der dog betydelige forsinkelser, der betød at afleveringen først kunne finde sted 6 måneder senere end planlagt. Den afsluttende storentreprenør krævede i denne sammenhæng godtgørelse for 17 Hørlyck s Entrepriseret s. 105, samt AB92 For Praktikere s Hørlyck s Entrepriseret side

18 den forlængede byggepladsdrift, mens bygherre krævede dagboder. Voldgiftsretten fandt dog, at årsagen til entreprenørens forsinkelse skyldtes en sideløbende entreprenørs forsinkelser samt projektændringer. Entreprenøren skulle derfor ikke betale dagboder, men fik derimod en skønsmæssig godtgørelse for den forlængede byggepladsdrift Analyse og fortolkning Ved anden entreprenørs forsinkelse er det vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om en sideløbende entreprenør, da parterne som nævnt selv bærer ansvaret for at styre og koordinere deres egne kontraktsparter. Det vil for eksempel sige, at en hovedentreprenør bærer ansvaret for at styre og koordinere sine underentreprenører. Anden entreprenørs forsinkelse kan henføres til 24, stk. 1, nr. 2, 2. led og giver derved entreprenører, der bliver forsinket grundet en sideløbende entreprenørs forsinkelse, ret til tidsfristforlængelse. Det gælder, selvom den sideløbende entreprenørs forsinkelse ikke skyldes forhold, der giver denne ret til tidsfristforlængelse. I de kendelser, jeg har nævnt, fik entreprenøren tidsfristforlængelse, fordi forsinkelsen skyldes sideløbende entreprenørs forsinkelse. Både bestemmelsens ordlyd og retspraksis viser, at AB92 har held med at afbalancere forholdende mellem entreprenør og bygherre, idet forholdende er ens for dem begge. En hovedentreprenør kan således ikke kræve fristforlængelse over for bygherre, fordi en underentreprenør er forsinket. Derimod kan en underentreprenør kræve fristforlængelse hos sin hovedentreprenør, hvis forsinkelsen skyldes forsinkelser hos en sideordnet entreprenør, fordi underentreprenøren ikke har noget kontraktmæssigt forhold til den anden underentreprenør. Hver part bærer derved risikoen for det, de er nærmest til at påvirke, hvilket er hele grundlaget for udarbejdelsen af AB92. 15

19 3. Force Majeure 3.1 Indledning AB92 24, stk. 1, nr. 3 har følgende ordlyd: 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er af en følge af [ ] 3) forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivendheder, brand, strejker, lockout eller hærværk. 21 Skyldes en forsinkelse forhold, der hører under denne paragraf, har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse efter AB92 24, stk. 1, nr. 3. Paragraffen giver derved fristforlængelse til entreprenøren, hvis byggeriet bliver forsinket på grund af forhold, som entreprenøren ikke er herre over. 22 Ifølge AB92 for praktikere anvendes begrebet force majeure 23 i praksis for tilfælde der falder under 24, stk. 1, nr. 3, selvom dette ikke er nævnt i AB Alle de omstændigheder, som er nævnt i bestemmelsens ordlyd, falder under det generelle force majeure-begreb. Begrebet har ikke en fast betydning, men bruges som en samlebetegnelse for udefrakommende forhold, som entreprenøren ikke har kunnet forhindre. Det er ikke et krav for at få fristforlængelse, at entreprenøren har lidt et væsentligt tidstab. Selv et kortvarigt forhold vil kunne give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Grunden til dette er, at bygherre fx som modstykke ville kunne give dagbod selv for uvæsentlige forsinkelser, når blot ansvaret kan lægges over på entreprenøren. 25 Opregningen af omstændigheder i 24, stk. 1, nr. 3 er blot eksempler på omstændigheder, som kan begrunde fristforlængelse. Opregningen er med andre ord ikke udtømmende, hvilket betyder, at også andre omstændigheder, som ligner eksemplerne, vil være omfattet af bestemmelsen. Hørlyck er enig i dette, og han skriver blandt andet, at [d]e i nr. 3 opregnede omstændigheder er eksempli- 21 AB92 for praktikere s Entrepriseret s Force majeure er fransk og betyder større kraft. 24 AB92 for praktikere s Entrepriseret s

20 fikationer, og andre forhold end de nævnte kan berettige til tidsfristforlængelse, såfremt de er af samme art 26. Det kan siges at være et problem, at 24, stk. 1, nr. 3 ikke indeholder en fuldstændig opremsning af omstændigheder, som kan begrunde fristforlængelse, fordi bestemmelsen dermed ikke giver en tilstrækkelig præcis vejledning. Omvendt kan man forestille sig så mange omstændigheder af ekstraordinær karakter, som vil kunne begrunde fristforlængelse, at det vil være vanskeligt at lave en bestemmelse, som tager højde for dem alle. Overordnet kan man sige, at en omstændighed kan henføres til denne paragraf, hvis omstændigheden er af ekstraordinær karakter. 27 Hvornår et forhold er af ekstraordinær karakter og dermed omfattet af 24, stk. 1, nr. 3, beror på en konkret risikoafvejning i hvert enkelt tilfælde. 28 I de følgende fire afsnit tager jeg udgangspunkt i fire relevante emner, der hører under force majaure-begrebet: hærværk og tyveri (afsnit 3.2), sideløbende entreprenørs beskadigelse af arbejdet (afsnit 3.3), uforudsete jordbundsforhold (afsnit 3.4) samt faglige konflikter og mangel på arbejdskraft (afsnit 3.5). 3.2 Hærværk og tyveri Teori Hvis der er blevet udøvet hærværk mod entreprenørens udførte arbejde, materialer eller dennes materiel, og hvis det har medført et tidstab, har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse i henhold til 24, stk. 1, nr Dette passer også overens med AB-bet. 30, hvor det er anført. at bygherre bærer den tidsmæssige risiko, hvis der er udøvet hærværk 31. Dog skal entreprenøren forsvarligt have beskyttet sit arbejde, materiale eller materiel mod hærværk for at have ret til tidsfristforlængelse 32. Ved forsvarligt at beskytte sit arbejde, materiale eller materiel menes der fx at have afskærmet det arbejde, der ikke er færdiggjort, eller at have aflåst byggepladsen 33. For så vidt angår tyveri, anføres det i AB-bet., at [e]ntreprenøren må i hidtidigt omfang bære risikoen ved tyverier fra arbejdspladsen 34. Omvendt sidestiller en 26 Hørlyck s Entrepriseret s Hørlyck s Entrepriseret s. 108, Hørlyck s. 286, AB92 for praktikere s AB Betænkning 31 Ab-bet. s Hørlyck s Entrepriseret s Ab-bet. s

21 række teoretikere tyveri med hærværk med den begrundelse, at der ikke er belæg for at behandle situationer, hvor en større materialeleverance ødelægges ved hærværk, anderledes end hvis leverancen stjæles Analyse og fortolkning Hærværk er, som et af de eksempler der er nævnt i 24, stk. 1, nr. 3, uden tvivl tidsfristforlængende. Derimod kan det diskuteres, om tyveri kan give en tidsfristforlængelse. Tyveri er ikke nævnt i bestemmelsens ordlyd, og i betænkningen bag AB92 er direkte anført, at tyveri ikke berettiger til fristforlængelse. Derimod anfører både Hørlyck, Vagner og AB92 for praktikere, at tyveri skal sidestilles med hærværk, og at bygherre derfor bærer risikoen ved tyveri, så længe det, der er blevet stjålet, var forsvarligt beskyttet. Følgende eksempel kan illustrere problemstillingen: En entreprenør bliver bestilt af bygherre til at udføre et stykke arbejde på en helt bestemt måde med en helt bestemt maskine. Maskinen tager en uge at bestille. Under arbejdet bliver maskinen stjålet, og entreprenøren bestiller straks en ny maskine, men der går yderligere en uge, før maskinen kommer frem. Arbejdet bliver derved forsinket en uge. Med udgangspunkt i ordlyden af AB92, ville entreprenøren ikke kunne kræve tidsfristforlængelse i et sådant tilfælde, fordi forsinkelsen skyldes tyveri. Hvis maskinen derimod var blevet ødelagt ved hærværk, ville entreprenøren kunne have krævet tidsfristforlængelse. Det virker bemærkelsesværdigt og ulogisk, at 24, stk. 1, nr. 3 hermed fører til, at entreprenøren i eksemplet må håbe på, at maskinen bliver ødelagt frem for stjålet. Umiddelbart synes forholdene at være så beslægtede, at de også burde behandles ens. Der er således tale om, at entreprenøren bliver udsat for en forbrydelse, som i begge tilfælde forsinker arbejdet med én uge. Der ses ikke trykt retspraksis, som forholder sig til problemstillingen. 3.3 Sideløbende entreprenørs beskadigelse af arbejdet Teori Som nævnt ovenfor i punkt har en entreprenør som udgangspunkt ikke ret til tidsfristforlængelse i henhold til 24, stk. 1, nr. 2, hvis forsinkelsen skyldes en sideordnet entreprenørs skadeforvoldelse af arbejdet. 35 AB92 for praktikere s. 97, Hørlyck s. 286, entrepriseret s

22 Vagner anfører dog i Entrepriseret, at det må antages, at entreprenøren i tilfælde af en sideløbende entreprenørs beskadigelse af arbejdet har ret til tidsfristforlængelse, hvis skaden har et betydeligt omfang. Baggrunden for argumentet er for det første, at synspunktet stemmer overens med reglerne om, at en sideløbende entreprenørs forsinkelse medfører tidsfristforlængelse for den refleksforsinkede entreprenør. For det andet er der i 24, stk. 1, nr. 3 åbnet op for en lang række anvendelsesområder, idet bestemmelsen gælder, så længe forsinkelsen er sket uden for entreprenørens skyld, og idet bestemmelsen omtaler eksempelvis brand. Vagner skriver i den forbindelse følgende: Hvorfor skulle en refleksforsinket entreprenør være forskelligt stillet afhængigt af, om forsinkelsen skyldtes sideentreprenørens ildspåsættelse eller øvrige skadetilføjelser. 36 I AB92 for praktikere anføres ligeledes, at en sideløbende entreprenørs beskadigelse kan have så stort et omfang, at det kan henføres til 24, stk. 1, nr Analyse og fortolkning Som nævnt er 24, stk. 1, nr. 2 formuleret på en sådan måde, at en entreprenør ikke ville kunne kræve tidsfristforlængelse i tilfælde af, at en sideløbende entreprenør laver skader på entreprenørens arbejde. Følgende eksempel illustrerer problemstillingen: En bygherre har indgået en kontrakt om opbygningen af en etageejendom. Entreprenør (A) skal opbygge et etagedæk med lægter, isolering og gulvbrædder. Entreprenør (B) er elektriker og laver de tekniske installationer så som stikkontakter og lamper. Entreprenør (C) skal sætte lofter op. Herefter tager man udgangspunkt i tre mulige hændelser: 1) A får lavet etagedækket og lagt gulv. Under arbejdet med installation af lamper laver B ridser i gulvet, hvorefter A må ligge et nyt gulv. Det tager fire dage. 2) Under arbejdet bliver der udøvet hærværk på C s materialer på pladsen, hvorefter der skal bestilles nye. Det forlænger arbejdet med to dage. 3) Efter gulvlægningen har A brugt nogle klude til at tørre olie op fra gulvet, men han har glemt at få fjernet kludene efterfølgende. Kludene selvantænder og laver skader på B s og C s arbejde. Med udgangspunkt i ordlyden af AB92, skal hændelserne løses således: 36 Entrepriseret s AB92 for praktikere s

23 38 Entrepriseret s Entreprenørvederlaget s. 33 Ad 1) A har ikke krav på tidsfristforlængelse, da skaden er påført af sideløbende entreprenør, og da 24, stk. 1, nr. 2 kun giver tidsfristforlængelse i tilfælde af sideløbende entreprenørs forsinkelse men ikke forhold. Ad 2) C har krav på tidsfristforlængelse grundet hærværk i henhold til 24, stk. 1, nr. 3. Ad 3) B og C har krav på tidsfristforlængelse grundet A s brand i henhold til 24, stk. 1, nr. 3 Det er igen svært at se logikken i, at A ikke har krav på tidsfristforlængelse, når B laver skader på A s arbejde, mens B og C har krav på tidsfristforlængelse på grund af en brand, som A var skyld i. De skadelidte entreprenører har i begge hændelser ingen indflydelse på begivenhederne og har ingen mulighed for at forudse, at de ville ske. Dog er det kun ved ildspåsættelse, der kan gives tidsfristforlængelse. Dette stemmer ikke overens med grundtanken bag AB92, hvorefter der skal findes et rimeligt forhold mellem de forskellige aktører. I ovenstående eksempel er det derimod bare at håbe på, at det er en fremmed, der forsætligt laver skader på ens arbejde, frem for en sideløbende entreprenør der uforsætligt laver skader. Der ses ikke trykt retspraksis, der tager stilling til problemstillingen. 3.4 Uforudsete jordbundsforhold Teori Man kan diskutere, om uforudsete, vanskelige jordbundsforhold skal henføres under 24, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3. Uanset at jordbundsforhold kan være ekstraordinære, hører de næppe under force majeure-begrebet, der som nævnt dækker over omstændigheder så som krig, brand, usædvanlige naturbegivenheder osv. Begrundelsen for at give fristforlængelse for uforudsete jordbundsforhold hænger sammen med, at jordbundsforhold ligger inden for bygherrens område, da bygherren har valgt og stiller byggepladsen til rådighed for entreprenøren. 38 Samtidig vil der ikke være krav til entreprenøren om, at denne skal udregne tilbudsprisen på gætteri, da man ikke som tilbudsgiver kender jordbundsforholdene. 39 Denne tilgang beskytter åbenlyst entreprenøren, men bygherren har også interesse i denne måde at fortolke det på. Hvis entreprenøren selv skulle bekoste 20

24 udgifterne for uforudsete jordbundsforhold, ville der skulle påregnes en betydelig sikkerhedsfaktor/risiko fra entreprenørens side i tilbudsberegningen, som i mange tilfælde ville være alt for høj. 40 Årsagen til, at det er vigtigt at få afklaret, hvorledes uforudsete jordbundsforhold skal behandles, er, at entreprenøren har forskellige rettigheder alt afhængig af, om forholdet behandles efter nr. 2 eller nr. 3. For selvom entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse efter begge bestemmelser, har entreprenøren kun ret til erstatning/godtgørelse for sit lidte tab, hvis forholdet behandles efter 24, stk. 1, nr. 2, hvorimod entreprenøren hverken har ret til erstatning eller godtgørelse, hvis forholdet henføres til 24, stk. 1, nr Empiri I KFE VBA havde en sammenslutning af entreprenører påtaget sig opbygningen af et større broarbejde for bygherre. Entreprisen blev afsluttet med en betydelig forsinkelse i forhold til den aftalte tidsplan. Bygherre gjorde derfor krav på dagbøder gældende for den forsinkede periode. Entreprenøren afviste kravet og hævdede, at denne havde ret til tidsfristforlængelse. Der blev mellem parterne enighed om, at entreprenøren havde ret til tidsfristforlængelse grundet uforudsete vanskeligheder i forbindelse med pæleramningen, og entreprenøren fik samtidig godtgørelse for sit lidte tab. I KFE VBA havde en entreprenør givet tilbud på en kloakentreprise. I udbudsmaterialet var der henvist til nogle orienterende jordbundsundersøgelser, hvor det var fremhævet, at jordbunden bestod af en række jordarter med et stort indhold af kalk. Under arbejdet opstod der en række forsinkelser grundet store vanskeligheder med en meget hård bund. Bygherre tilbageholdte derfor, hvad der svarede til 25 dagbøder i entreprenørens tilgodehavende. Voldgiftsretten udtalte dog, at jordbundsforholdende lå uden for, hvad man kunne have forventet ud fra udbudsmaterialet. Disse ekstraordinære forhold berettigede entreprenøren til tidsfristforlængelse ud fra en force majeure-bedømmelse. I KFE VBA havde et entreprenørfirma påtaget sig den opgave at udføre et nyt havnebassin på vegne af bygherre. Der var udarbejdet to metoder til udførelsen af indfatninger. Der var et stålalternativ med spunsjern, og der var udarbejdet et alternativ med beton, hvor det var forudsat at betonelementerne blev nedskyllet samt forankret med krydsende ankre. Jordbundsundersøgelserne i udbudsmaterialet var udarbejdet på grundlag af det første stålalternativ, hvilket dog ikke var oplyst i udbudsmaterialet. På grund af en række genstande i jorden 40 Entreprenørvederlaget s AB92 for praktikere s

25 som fx en jerntønde, blev nedskylningsmetoden voldsomt forsinket. Til brug for sagen blev der indhentet en skønserklæring, som fastslog, at nedskylningsmetoden ikke havde været en hensigtsmæssig femgangsmåde. De yderligere forsinkelser skyldtes fejl i det udarbejdede projektmateriale samt problemer med stabiliteten i forbindelse med de krydsende ankre og udarbejdelsen af et molehjørne, der ikke var blevet tilstrækkeligt projekteret i udbudsmaterialet. Entreprenøren krævede på denne baggrund godtgørelse for fordyrelse af projektet grundet bygherres fejl. Voldgiftsretten fandt, at entreprenøren bar risikoen for problemerne med jordbundsforholdende, mens bygherre bar risikoen for de andre forhold grundet projekteringsfejl Analyse og fortolkning Som nævnt under punkt 3.4. er det vanskeligt at afgøre, om uforudsete jordbundsforhold skal henføres under 24, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3. På den ene side er det bygherre der stiller byggepladsen til rådighed, og bygherre burde derfor bære risikoen for jordbundsforholdende i henhold Entreprenørvederlaget og betænkningen bag AB92. På den anden side kan jordbundsforholdende være så ekstraordinære, at heller ikke bygherre kunne forudse dem, hvilket kunne tale for at henføre forholdet under 24, stk. 1, nr. 3. Som nævnt vil entreprenøren i begge tilfælde have krav på tidsfristforlængelse, men det er afgørende for entreprenørens efterfølgende erstatningskrav, om forholdet henføres under nr. 2 eller nr. 3. Retspraksis på området giver ikke et entydigt billede af, hvordan parterne er stillet i dette forhold. I KFE VBA måtte bygherre bære risikoen for uforudsete jordbundsforhold, fordi det ikke var oplyst i udbudsmaterialet. Entreprenørens forsinkelse kunne derfor henføres til 24, stk. 1, nr. 2. I KFE VBA fik entreprenøren derimod tidsfristforlængelse ud fra en force majeure-betragtning, fordi jordbundsforholdene var af så ekstraordinær karakter, at heller ikke bygherre kunne have forudset eller undgået det. Forholdet blev henført under nr. 3. I KFE VBA blev de uforudsete jordbundsforhold ikke henført til bygherres forhold, da det var entreprenøren, der valgte en ikke hensigtsmæssig metode. Da forholdene heller ikke var ekstraordinære, var der heller ikke tale om force majeure. I sådanne tilfælde må entreprenøren selv bære risikoen for jordbundsforholdene. 22

26 42 Hørlyck s Hørlyck s. 284, AB-bet s AB-bet. s Hørlyck s Hørlyck s. 285, Entrepriseret s. 107 Det kan herefter udledes, at forudsete jordbundsforhold skal vurderes fra sag til sag. Hvis forholdene kan henføres til bygherre og dennes fejl i projektmaterialet som i KFE VBA, kan entreprenøren få tidsfristforlængelse i henhold til 24, stk. 1, nr. 2. Kun ved helt ekstraordinære tilfælde som i KFE VBA kan jordbundsforholdene henføres til 24, stk. 1, nr. 3. Hvis forholdene hverken kan henføres til bygherre eller er af ekstraordinære karakter, er det entreprenøren selv, der bærer risikoen som i KFE VBA. Den sidste betragtning synes rimelig i lyset af, at entreprenøren kunne have valgt den metode, som bygherren havde foreslået, og som der var lavet jordbundsanalyser ud fra. 3.5 Faglige konflikter og mangel på arbejdskraft Teori Strejke og lock-out er direkte nævnt i 24, stk. 1, nr. 3, som forhold, der kan begrunde tidsfristforlængelse, men det forudsætter naturligvis, at entreprenøren ikke har været skyld i hverken strejken eller lock-out en. De konflikter, der kan resultere i tidsfristforlængelser, er først og fremmest konflikter, der rammer entreprenøren samt dennes underentreprenører. Yderligere vil entreprenøren have krav på tidsfristforlængelse i tilfælde af, at dennes materialeleverandør rammes af en konflikt, eller hvis entreprenørens materialer ikke kan købes fra andet sted i god nok tid, fordi der er specielle krav eller lignende. 42 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse i tilfælde af lock-out gælder selvom lock-out en er erklæret af entreprenørens egen arbejdsorganisation. 43 Også overenskomststridige blokader giver ret til tidsfristforlængelse. 44 Man kan overveje, om ikke også blokader vil være omfattet af bestemmelsen, da blokader på mange punkter kan sidestilles med strejker. Det samme må være gældende for andre former for konflikter, hvis det kan dokumenteres, at konflikterne har indflydelse på forsinkelsen. 45 Yderligere kan en tidsfristforlængelse strække sig udover den enkelte konflikts varighed, idet der kan gå en rum tid efter en omfattende konflikt, før fx materialeleverancen bliver normal 46. Dog har en entreprenør ikke krav på tidsfristforlængelse, hvis entreprenørens tilbud er udregnet på et tidspunkt, hvor denne allerede er ramt af strejke, eller hvor strejken er varslet. Entreprenøren kan heller ikke kræve tidsfristforlængelse, hvis forholdende skyldes entreprenørens eget overenskomstbrud eller lig- 23