Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse
|
|
- Marcus Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2011 til december Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: kr. Heraf 50 % finansieret af dette projekt. Projektleder: Hanne Lindhard Pedersen, Lektor Hanne.Lindhard@agrsci.dk, Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet. Formål 1. At få et forbedret høstprodukt af danske solbær. 2. At klarlægge de udvalgte sorters og selektioners udbyttepotentiale. 3. At undersøge solbærsaftens indhold af naturlige antioxidanter, samt sukker og syre. 4. At formidle denne viden til nuværende og potentielle solbæravlere. Baggrund Der forædles ikke solbærsorter i Danmark, men i landene omkring os. De største forædlingsprogrammer findes i Skotland og Polen, men der sker også forædling i Norge, Sverige, Holland, Frankrig og New Zealand. Ved hjælp af nært kendskab til og godt samarbejde med solbærforædlere skaffes løbende relevante nye relevante sorter til Danmark. Indhold I 2011 havde Århus Universitet, Institut for havebrugsproduktion, 50 solbærsorter i afprøvningen som der kunne høstes på. Disse sorter er plantet i 5 årligt etablerede sortsforsøg plantet i 2001, 2002, 2003, 2004 og l Der er for hver sort udplantet 3-4 gentagelser af 6-busksparceller, som maskinhøstes. Ben Lomond, samt evt. Titania er referencesorter. Buskene bliver behandlet efter god almindelig praksis med gødskning, beskæring, ukrudts-, samt sygdoms- og skadedyrskontrol. Indsamling af data 2011: Dato for begyndende og afsluttende blomstring, registreres. Knopper inficerede med knopgalmider fjernes og registreres. I forbindelse med høst af sorterne indsamles følgende data: høstdato, sorternes egnethed til mekanisk høst, skader fra høstmaskinen på buskene, udbytte og bærstørrelse per parcel, samt kvaliteten af det høstede produkt. Ved høst udtages en repræsentativ prøve fra hver parcel, som nedfryses til senere analyse for saftens indhold af farve (anthocyaniner), syre og sukker. Alle indsamlede data indtastes i Excel og bearbejdes statistisk. De årlige resultater kommenteres og lægges ud på offentlig hjemmeside. Målopfyldelse Der var kraftige skader på skud pga. hård frost i vinteren 2009/2009. Dette betød at nogle sorter har haft reduceret udbytte i 2010 og I 2011 var der desuden frost og tørke i blomstringen som har reduceret bærsætningen og dermed udbyttet. Desuden havde mange sorter uens blomstring og modning. Derfor blev der ikke taget billeder af sorterne hverken i 2010 eller 2011, idet det blev vurderet at buskenes udseende og udbytte ikke var på normalt gennemsnitlig niveau. Derudover har projektet opfyldt de opstillede mål. Data er vurderet, bearbejdet og offentliggjort på hjemmesiden. En del af projektet fortsætter i 2012 finansieret af promilleafgiftfonden. I 2012 og fremefter vil der blive satset på de yngre plantninger fra 2004, 2009, samt nye plantninger fra 2010, som er klar til første høst i De foregående årsresultater fra solbærsortsforsøgene vil blive sammenskrevet til sortsbeskrivelser for de enkelte sorter, samt en anbefaling af dyrkningsværdige og potentielt nye sorter for Danmark. 1
2 Offentliggørelse Foredrag: Hanne Lindhard Forskning på solbær i Nordsø-området. Foredrag ved Erhvervets temadag 2011 for Bærdyrkerne. Hvidkærvej 29, Odense. 3. februar Hanne Lindhard Resultaterne fra sortsforsøgene blev formidlet ved deltagelse i 5 buskfrugt erfagrupper arrangeret af GartneriRådgivningen. Det foregik på Samsø, Vestsjælland, Midtfyn, Østfyn, samt Sønderjylland i maj og juni Lindhard Pedersen H Improving product quality in conventional blackcurrants. Minisymposium, ClimaFruit. The Interreg IVB North sea region programme. Bioforsk, Apelsvoll, Norway 21. September Talk. Artikel Frugt og Grønt: Lindhard Pedersen H De gamle solbærsorter er stadig gode. Frugt og Grønt, 4, Resumé Solbær er en af de vigtigste frugt- og bærkulturer inden for Frugt- og Bærsektoren i Danmark. Produktionen maskinhøstes og går hovedsagelig til saft. Der forædles ikke solbærsorter i Danmark, men i landene omkring os. Ved hjælp af nært kendskab til og godt samarbejde med solbærforædlere skaffes nye relevante sorter til Danmark. Det er vigtigt, at sorter som udvælges til en moderne produktion er egnet til maskinel dyrkning i Danmark, har en god høstkvalitet og et højt udbytte. Sorterne som står på listen over solbærsorter som pt. anbefales til konventionel planting klarer sig stadig godt i sortsforsøgene. Udover disse sorter, er der følgende nye sorter, som er potentielle for konventionel dyrkning: Ben Avon og Ben Dorain fra Skotland, Almiai fra Lithaun og nummersorten PC 17 fra Polen. 2
3 Bilag 1: SORTSAFPRØVNING De gamle solbærsorter er stadig gode Undersøgelser af 42 solbærsorter viser, at nyere sorter fra Skotland, Litauen og Polen giver høje udbytter, men at de alligevel har svært ved at konkurrere med gamle kendinge som Ben Lomond, Ben Alder og Ben Connan. TEKST: HANNE LINDHARD PEDERSEN INSTITUT FOR HAVEBRUGSPROUKTION, ÅRSLEV Det er et ønske at finde nye sorter af solbær til industriel produktion. Sorterne skal kunne høstes mekanisk, og de skal give et højt udbytte. I Skotland og Polen er der store forædlingsprogrammer for solbær, i Norge og Sverige mindre programmer. I Årslev har vi afprøvet en lang række sorter og indsamlet resultater i 2008 og Forsøget Totalt 42 solbærsorter blev plantet i konventionelt sortsforsøg over en periode på fem år. Ben Lomond er brugt som målesort og plantet hvert år. Planteafstanden er på 3,5 gange 0,9 meter svarende til buske per hektar. Dog er plantingen fra 2004 ændret til 3,5 gange 0,5 meter svarende til buske per hektar for at matche planteafstanden i praksis. Buskene er plantet i parceller af seks buske og gentaget minimum tre gange. Der er sået svagtvoksende græs i kørebanen. Arealet i rækkerne holdes rent med herbicider, og buskenes sprøjtes og gødes efter standard praksis. Ben Hope, Ben Avon, Almiai og PC 17 Udbytterne i de to år er meget forskellige. I 2008 var de lidt lavere end almindeligt og 2009 højere. For alle sorterne var udbyttet i procent højere end i De sorter, som havde et højt udbytte i begge år, var Ben Lomond, Ben Alder, Ben Tron, Ben Connan, Ben Avon, Ben Hope, Baldwin, Almiai og den polske nummer sort PC 17. Af de nyere skotske sorter ligger Ben Hope, der er modstandsdygtig mod knopgalmider, og Ben Avon med høje udbytter. Ben Gairn, der er resistent mod ribbesvind, skuffer derimod med lave udbytter, og desuden er bærrene svære at ryste af, tabel 1. Almiai fra Litauen og PC 17 er sorter, vi må holde nøje øje med i fremtiden. PC 17 er kasseret i afprøvningen i Polen, fordi den ikke var noget specielt for dem. Baldwin er en ældre britisk sort, som er meget modtagelig for meldug og skivesvamp og er udgået af produktion. Ellers må vi konstatere, at det er svært for de nye sorter at komme på højde med de gode, klassiske sorter Ben Lomond og Ben Alder. Disse to sorter har sammen med Ben Tron og Ben Connan deres berettigelse på listen over sorter, som anbefales til plantning i Danmark, tabel 1. Tisel og Titania skuffer De nye spændende polske sorter Ruben, Ores, Gorfert og de lidt ældre Tiben og Tisel kommer ikke udbyttemæssigt på højde med Ben Lomond. Specielt Tisel og Gofert skuffer i Titania er taget ud af det anbefalede sortiment. Den skuffer i de fleste år og specielt i 2009, hvor der var et kraftigt bærdrys. Vi har fået sortsmateriale igen direkte fra forædleren for at se, om ændringen i udbytteniveauet eventuelt skyldes forkert opformeringsmateriale. Men planterne direkte fra forældrene havde lavere eller et lige så lavt udbytte, tabel 1. 3
4 Forsøg fortsætter Sortsforsøgene fortsætter i hvert fald i de næste fire år. Vi vil udvide sortimentet, og vi vil også analysere bærrenes indre kvalitet. Tabel sorter af solbær. Sortsnavn, sortsoprindelse, planteår, dato for fuld blomst og høst i 2009, bærstørrelse i 2008, udbytte i 2008 og 2009 samt vurdering af bærdrys og høstbarhed i Sortsnavn Oprindelse Planteår Fuld blomst Dato Høst Bærstørrelse 1 Udbytte 1 Udbytte 1 Høstbarhed 3 gram per 100 ton per ton per dato styk hektar hektar Drys 2 Bemærkninger Planteafstand 0,9 x 3,5 meter Ben Lomond Skotland maj 10. aug 78 b 8,8 a 16,3 a /124 England apr 3. aug 54 d 4,5 cd 11,3 bc /215 England maj 3. aug 64 c 7,5 a 10,0 c 3 4 Skivesvamp 1706/91 England maj 3. aug 66 c 7,0 ab 7,7 cd 3 7 Lange klaser, skivesvamp Ben Tron Skotland maj 28. jul 84 b 9,0 a 14,7 ab 5 5 Haakon Norge maj 27. jul 68 c 7,5 a 6,6 cd 5 7 Kristin Norge apr 29. jul 62 cd 4,1 d 7.0 cd 5 7 Ometa Schweiz maj 28. jul 54 d 4,7 bcd 8,2 cd 5 5 Storklas Norge maj 29. jul 85 b 6,8 abc 8,2 cd 5 7 Titania Sverige apr 21. jul 96 a 8,7 a 3,7 d 5 7 Ben Lomond Skotland maj 10. aug 72 bc 8,0 d 17,5 ab 5 6 Almiai Lithuan maj 28. jul 112 a 13,7 a 18,8 ab 5 5 Ben Alder Skotland maj 14. aug 55 d 10,4 bc 18,5 ab 5 6 Skivesvamp Ben Avon Skotland maj 30. jul 72 bc 11,0 b 19,5 a 5 5 Ben Dorian Skotland maj 3. aug 53 d 2,2 cd 16,0 b 5 5 Skivesvamp Ben Gairn Skotland apr 21. jul 77 bc 7,6 d 5,0 e 5 3 Ben Hope Skotland maj 14. aug 78 bc 11,1 b 17,1 ab 5 5 Ben Nare Skotland apr 23. jul 103 a 7,2 d 12,9 c 5 7 Cacanska Serbien apr 28. jul 65 cd 3,0 e 2,9 e 5 7 Meldug, skivesvamp Gagatai Lithuan apr 24. jul 85 b 9,2 bcd 12,4 cd 5 7 Joniniai Lithuan apr 24. jul 103 a 7,4 d 10,7 cd 5 7 Laimiai Lithuan apr 24. jul 73 bc 3,2 e 5,3 e 5 7 Vakariai Lithuan maj 06. aug 57 d 8,1 d 9,6 d 5 5 Septoria Ben Lomond Skotland maj 10. aug 71 e 9,3 bc 18,2 a /B/1 Polen maj 29. jul 67 e 6,9 cde 9,8 d 5 5 Gofert Polen apr 21. jul 70 e 10,3 ab 4,9 e 5 5 Ores Polen maj 29. jul 67 e 8,4 bcd 13,0 bcd 5 5 PC 17 Polen apr 3. aug 87 bc 12,4 a 16,8 ab 5 7 Pc 425 Polen maj 30. jul 119 a 8,5 bcd 12,8 cd 5 5 Ruben Polen maj 29. jul 85 cd 6,5 de 14,8 abc 5 5 Titania Sverige apr 21. jul 93 b 7,8 bcd 5,4 e 7 7 Titania, forædler Sverige apr 21. jul 78 d 5,0 e 2,2 e 7 7 Ben Lomond Skotland maj 10. aug 72 ab 9,0 a 16,5 a 5 6 N16 Norge maj 30. jul 78 a 4,8 cd 7,6 c 5 5 Narve Viking Norge maj 30. jul 66 b 7,0 b 12,1 b 3 3 Tiben Polen apr 30. jul 79 a 9,3 a 11,7 b 5 5 Tisel Polen apr 21. jul 64 b 9,7 a 4,1 e 5 7 Høstet lidt for tidligt Varde Viking Norge apr 30. jul 72 ab 6,5 bc 4,9 de 5 7 4
5 Victor Viking Norge apr 29. jul 74 ab 4,2 d 6,7 cd 5 5 Meldug Planteafstand 0,5 x 3,5 meter Ben Lomond Skotland maj 3. aug 77 b 7,5 a 20,4 a Skotland apr 23. jul 51 de 3,3 b 14,7 bc Skotland maj 23. jul 45 e 3,1 b 9,0 d 5 7 Baldwin Skotland maj 14. aug 60 cd 5,1 ab 17,4 ab 5 5 Skivesvamp Ben Connan Skotland apr 3. aug 93 a 7,8 ab 19,2 ab 5 4 Ben Tirran Skotland maj 3. aug 65 c 7,5 a 15,3 bc 5 5 Noir de Frankrig maj 28. jul 51 de 5,8 ab 11,9 cd 5 7 Bourgoune 1. Tal efterfulgt af det samme bogstav i kolonner for samme planteår er ikke signifikant forskellige for P Drys: 3 = intet, 5 = lidt, 7 = meget 3. Høstbarhed: 3 = svær, 5 = medium, 7 = let 5
Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse
Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2010 til december 2010. Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: 194.000 kr. Heraf 50 % finansieret
Læs mereForbedret produktkvalitet i konventionelle og økologiske solbær
Forbedret produktkvalitet i konventionelle og økologiske solbær Projektperioden: Januar 2009 til december 2009. Finansiering: Finansieres af Produktionsafgiftfonden. Det samlede budget: 107.000 kr. Heraf
Læs mereSorter af solbær, hvad kan. anbefales?
Sorter af solbær, hvad kan Projektet er støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne og Produktionsafgiftsfonden for frugt
Læs mereVed Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereViden opnået via projekter
Viden opnået via projekter Ved Hanne Lindhard Pedersen, Gitte Hallengreen Jørgensen og Bjarne H. Pedersen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget
Læs mereAfrapportering Promilleafgiftsfonden December Flere lokalt producerede bær.
Afrapportering Promilleafgiftsfonden December 2015.12.11 Flere lokalt producerede bær. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse. Der er mangeårig tradition for, og god erfaring med, produktion af bær
Læs mereDyrkning af solbær, ribs og stikkelbær. Nye specialiteter på markedet
Dyrkning af solbær, ribs og stikkelbær. Nye specialiteter på markedet Special konsulent Hanne Lindhard GartneriRådgivningen Og Institut for fødevarer, Århus universitet, Årslev. Dyrket areal (ha) Status
Læs mereSortsforsøg Udvalgte sorter
Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet
Læs mereEtablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin
Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde
Læs mereGennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.
ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor
Læs mereErfagruppe-møde 26. juli 2016 Årselv, Institut for fødevarer.
Erfagruppe-møde 26. juli 2016 Årselv, Institut for fødevarer. Emner for dagen Bordet rundt Grøngødning ved Jørn Nygaard. 12.45 i marken Aktuelt i marken. Dyrkning af solbær på det økologiske værkstedsareal
Læs mereBilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 31-12-2014 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær
Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 3-2-204 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær Formål.. At undersøge sammenhænge mellem gødningsstrategi og bærkvalitet, fasthed og revnetilbøjelighed.
Læs mereOrientering om Projektet: Robuste sorter af æbler og pærer til Økologisk dyrkning. Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen GartneriRådgivningen.
Orientering om Projektet: Robuste sorter af æbler og pærer til Økologisk dyrkning Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen GartneriRådgivningen. Projektets formål er at: 1. Afprøve potentielle nye sorter
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereFornuftig økonomi i markiser over øko-æbler
Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereErfagruppe-møde 12. maj 2016 Andres Lassen
Erfagruppe-møde 12. maj 2016 Andres Lassen Emner for dagen Bordet rundt Tur i buskfrugt, aktuelt i plantagen Pletvingefrugtfluen ved Gitte Hallengreen Diverse aktuelt fra Hanne Gødskning, godkendte bekæmpelsesmidler
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereProjektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.
Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp
Læs mereSprøjt med calcium og få faste surkirsebær
Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver
Læs mereNYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...
Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til
Læs mereERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK
ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK Maren Korsgaard, Demonstrationsprojektet Økologisk Frugt- og Bærproduktion, Landbrugets Rådgivningscenter, Danmark
Læs mereDanske Bær. Slutrapport: Kvalitetsanalyser. Bjarne Hjelmsted Pedersen
Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Bjarne Hjelmsted Pedersen 2013 Rapporten indeholder en gennemgang af de resultater, som er opnået i årene 2010-12. Det er resultater fra de generelle kvalitetsanalyser
Læs mereTætplantede surkirsebær er bedre end hvede
Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereBestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)
Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereØkonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.
Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag. Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen og Institut for fødevarer, AU, Årslev. Der
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2017
TOMATSORTSFORSØG 1 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereKombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2015
TOMATSORTSFORSØG 215 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereBedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion
Bedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion Konsulent Hanne Lindhard Pedersen, og Virksomhedskonsulent Jens Jørgensen, Gatnerirådgivningen og Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev
Læs mereHavre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter
sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereFormål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.
Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereForskningsplan for økologiske bær
Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen
Læs mereGode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.
Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereKontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010
Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 I 2009 og 2010 blev dyrkningsværdien af gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet i et demonstrationsprojekt. Resultaterne viste at
Læs mereEtablering Jordbund og klima
Side 1 af 6 Solbær Solbær dyrkes overvejende til industriel brug og kun i mindre omfang til frisk konsum. Solbær til industri høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereNye højtydende triticalesorter på vej
sorter Nye højtydende triticalesorter på vej Der er i 8 høstet det største i nummersorten Ti 4 i landssøgene. Sorten har i årets søg givet 7 procent større end målesorten SW Valentino. Det seneste par
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2013
TOMATSORTSFORSØG 2013 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk Dette Demonstrationsprojekt er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer
Læs mereDe vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler
Læs mereKalium til gulerødder
Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er
Læs mereProduktionsoptimering i frugt og bær
Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk
Læs mereØkologisk jordbærproduktion
Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereOptimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
Læs mereSorter af gulerødder til økologisk dyrkning
Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable
Læs mereBeskæring af frugttræer
Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereGrøn Viden. Frugtkvalitet af æblesorter. DJF Havebrug nr. 178 maj 2010
Grøn Viden Frugtkvalitet af æblesorter DJF Havebrug nr. 178 maj 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige Vi skal spise mere frugt og grønt af hensyn til vores generelle folkesundhed. Det har været budskabet
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereAnvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereNyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 32101-D-12-00535 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereKonsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede
Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger har PowerPoint blokeret automatisk hentning af billedet. Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede Lise Nistrup Jørgensen, Aarhus Universitet Jonathan
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereVintersæd 2017/18. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S N & S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
N & S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2017/18 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6
Læs mereVejen til et godt resultat i 2015
1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne
Læs mereAGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?
AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? HVEDEUDBYTTER Stort udbyttepotentiale i DK Lin M & Huybers P, 2012 Hvedeudbytte (ton pr.
Læs mereUdvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre
Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre
Læs mereKursus i flower mapping af jordbær
Kursus i flower mapping af jordbær den 9. december 2014 v/nauja Lisa Jensen, GartneriRådgivningen A/S Jordbær- og hindbærkonsulent E-mail: nlj@vfl.dk Mobiltelefon: +45 21 33 80 48 E-mail: nlj@vfl.dk www.gartneriraadgivningen.dk
Læs mereTemadag i kernefrugt den 2. februar 2011
Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING
Læs mereHvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?
Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimale forhold:
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs merePå kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.
Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 10-18. maj 2016 INDHOLD Aktuelt Væselhale skal opdages i tide Muligheden for at gøde eller sprøjte 3 beskyttet natur Sortsvalg vinterrug Vigtige datoer Aktuelt i marken Ikke alle vårsædsmarker
Læs mereKøbenhavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereTal om gartneriet 2013
Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereCanada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig
Sydafrika Marokko Kuwait Qatar Indonesien Iran Trinidad og Tobago Makedonien Georgien Rumænien Norge Moldova Belgien (Fransk) Island Israel Spanien Polen Slovenien Frankrig Skotland Slovakiet New Zealand
Læs mereVintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2019 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Nielsen
Læs mereTal om gartneriet 2011
Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion
Læs mereIntern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro
Intern rapport A A R H U S Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro U N I V E R S I T E T Sorter af blomkål 2006 D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet DJ F h av e b r u g n r. 5 a p r i l
Læs mereØkologisk planteforædling
Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereVelkommen. Opsætningsvejledning. Tilslut. Installer. God fornøjelse
Velkommen Opsætningsvejledning 1 2 3 Tilslut Installer God fornøjelse Hvad der er i boksen CD140 basestation ELER CD140/CD145 Håndsæt CD 145 basestation Strømforsyningsenhed til basestation Net-ledning
Læs mereVækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen
Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237
Læs mereEkspertens vurdering av kvaliteten på importplanter av jordbær.
Bærseminar Scandic Ringsaker 1 Ekspertens vurdering av kvaliteten på importplanter av jordbær. v/nauja Lisa Jensen, GartneriRådgivningen A/S Jordbær- og hindbærkonsulent Mobiltelefon: +45 21 33 80 48 E-mail:
Læs mere