Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Transkript

1 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side udenlandske statsborgere arbejder i Danmark, men bor uden for landet, side 3 Langtidsledighed rammer nu flere mænd end kvinder, side 5 Nyt på Jobindsats.dk, side 7 Nøgletal, side 9 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud På Jobindsats.dk findes nu to nye målinger, der belyser den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats. Andel arbejdssteder, der har dagpengemodtagere i løntilskuds eller virksomhedspraktik Den ene måling viser, hvor længe siden det er, at ydelsesmodtagerne har været selvforsørgende eller i et virksomhedsrettet tilbud og dermed haft kontakt med en arbejdsplads. Den anden måling viser, hvor mange og hvor stor en andel af virksomhederne, indenfor et givet geografisk område, der samarbejder med landets jobcentre i form af virksomhedspraktik eller løntilskud. Begge målinger findes for dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. De ligger under Aktivering virksomhedsrettede målinger. Metode: 1) Vælg A-dagpenge, 2) vælg Antal arbejdssteder med løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser, 3) vælg Hele landet og Periode. Forskel på brancher Ikke i alle brancher er det lige udbredt, at virksomhederne har ledige i løntilskudsog virksomhedspraktikpladser. Ser man på målingen, der viser antal arbejdssteder, der har haft borgere i tilbud, kan man se en kraftig stigning i andelen af arbejdssteder, der har haft dagpengemodtagere i tilbud. Andelen af virksomheder, der inden for den seneste måned har haft dagpengemodtagere i løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser, er således steget fra 2,6 pct. i januar 2009 til 10,0 pct. i februar I ganske bestemte brancher som typisk er offentlige er andelen af virksomheder, der har en dagpengemodtager i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud, dog langt højere. Inden for undervisning er det for eksempel næsten 40 pct. af arbejdsstederne, der havde en ledig i tilbud i den nævnte måned. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 1/9

2 Andel arbejdssteder forsikrede ledige i virksomhedsrettede tilbud, udvalgte brancher, feb Top fem brancher Pct. Undervisning 38,1 Offentlig administration, forsvar og politi 32,7 Sundhed og socialvæsen 22,9 Kultur og fritid 19,2 Industri 10,7 Bund fem brancher Råstofindvinding 5,1 Energiforsyning 4,0 Ejendomshandel og udlejning 3,6 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,5 Finansiering og forsikring 1,4 Anm.: I branchen uoplyst har 4,4 pct. af arbejdsstederne haft en borger i virksomhedsrettet tilbud. Metode: 1) Vælg A-dagpenge, 2) vælg målingen Antal arbejdssteder med løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser og 3) vælg Område og Periode, 4) tilføj fordelingsvariablen Branche. sjældent er forsikrede ledige i virksomhedsrettede tilbud. Inden for finansiering og forsikring er det eksempelvis kun i knap halvanden pct. af virksomhederne. Opgørelsesmetode Målingen opgør antallet af arbejdssteder med mindst to ansatte, som i den valgte periode har haft mindst en dagpengemodtager eller kontant-/ starthjælpsmodtager ansat med løntilskud eller i virksomhedspraktik. Målingen opgør ligeledes, hvor stor en andel af virksomhederne indenfor det valgte område, som har haft personer ansat med løntilskud eller i virksomhedspraktik. Målingen opdateres månedligt, og den kan ud over branche fordeles på virksomhedsstørrelse og tilbud (virksomhedspraktik eller løntilskud). Omvendt er der brancher, hvor der Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Ansvarshavende redaktør: Klaus Langager Side 2/9 Nr. 12, 24. juni 2011

3 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark, men bor uden for landet En ny måling på Jobindsats.dk giver for første gang et billede af det samlede omfang af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark både de der bor her, og de der pendler hertil, henover landegrænsen. Målingen for marts 2011 viser, at godt udenlandske statsborgere, får løn fra en virksomhed i Danmark uden at have bopæl i Danmark (grænsependlere). Målingen viser samtidig, at knap udenlandske statsborgere, både har bopæl og lønindkomst i Danmark. I alt har knap udenlandske statsborgere således haft arbejde i Danmark i marts Ikke overraskende er det oftest udenlandske statsborgere fra vores nabolande, der pendler hertil. Af de ca udenlandske statsborgere, der i marts 2011 arbejdede i Danmark uden at bo her, var omkring personer svenske, tyske og polske statsborgere. De resterende udenlandske statsborgere har statsborgerskab i et bredt udsnit af lande, primært i EU eller Norden. Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark, marts 2011 Nordiske lande Heraf fra Sverige Øvrige Norden, og EU/EØS/EFTA Heraf fra Tyskland Heraf fra Polen Arbejder og bor i Danmark Arbejder i Danmark og bor i udlandet I alt Tredjelande I alt Note: På grund af afrunding kan summen af cellerne afvige med én person fra I alt. Metode: 1) vælg Udenlandsk arbejdskraft, 2) vælg Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark, 3) vælg Område, Periode og Bopælslande samt fordelingsvariablen Nationalitet, 4) udvælg de relevante nationaliteter og lav selv en sum af øvrige nordiske og europæiske lande. Målingen kan også fordeles på branche. Der kan man blandt andet se, at polske statsborgere, der pendler til Danmark, oftest er ansat i industrien. Først på en femteplads kommer bygge- og anlægsbranchen. Det skal bemærkes, at selvstændige kun indgår i målingen, såfremt de har udbetalt løn til sig selv fra egen virksomhed. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor pendlerne er bosat, de udenlandske statsborgere kan derfor have bopæl i et land, der ikke svarer til deres statsborgerskab, og de pendler derfor ikke nødvendigvis fra deres hjemland. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Ansvarshavende redaktør: Klaus Henrik Langager Side 3/9 Nr. 12, 24. juni 2011

4 De er med i målingen Alle udenlandske statsborgere indgår i målingen i de perioder, hvor de har haft lønindkomst i Danmark. Alle grænsependlere hhv. personer med ophold til erhverv eller studie indgår i opgørelsen. Udenlandske statsborgere, som hverken er (grænse-)pendlere eller har et opholdsgrundlag til erhverv og studie, indgår i populationen såfremt de var mindst 18 år på det tidspunkt, hvor de kom til landet første gang. Dvs. såfremt de er kommet til landet i en erhvervsaktiv alder. Personer i denne gruppe indgår dog ikke i populationen, såfremt de har fået udstedt et CPRnummer før 23. september 1991, da det før dette tidspunkt ikke er muligt at afgøre personens alder ved tidspunktet for udstedelse af CPR-nummeret. Målingen opgøres som både antal personer og antal fuldtidspersoner. Målingen kan fordeles på nationalitet, branche og opholdsgrundlag. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 4/9 Nr. 12, 24. juni 2011

5 Langtidsledighed rammer nu flere mænd end kvinder Udviklingen i langtidsledigheden er en ny ledighedsindikator på Jobindsats.dk. Målingen kan findes under venstremenupunktet ledighedsindikatorer og viser, at langtidsledigheden i april 2011 var på personer. En fordeling på køn viser, at langtidsledighed i modsætning til tidligere er et fænomen, der rammer flere mænd end kvinder. Målingen på Jobindsats.dk viser, at mænd efter finanskrisen ikke alene er hyppigere ramt af ledighed. Når de rammes, har de også sværere ved at komme i job igen. Andel langtidsledige personer i forhold til bruttoledige personer fra januar 2007 til april 2011 Antal langtidsledige personer i perioden fra januar 2007 til april 2011 Metode: 1) Vælg Ledighedsindikatorer, 2) vælg målingen Antal langtidsledige personer og 3) vælg Andel langtidsledige personer ifh. bruttoledige personer, Hele landet og Periode, Ydelsesgruppe i alt og tilføj Køn som fordelingsvariabel. Metode: 1) Vælg Ledighedsindikatorer, 2) vælg målingen Antal langtidsledige personer og 3) vælg Antal langtidsledige personer, Hele landet og Periode, Ydelsesgruppe i alt og tilføj Køn som fordelingsvariabel. I januar 2007 halvandet år før finanskrisen var der ca langtidsledige kvinder og langtidsledige mænd. I modsætning til tidligere er andelen af mænd, der bliver langtidsledige, nu højere end for kvinder. Mændene bliver altså efter finanskrisen i højere grad hængende i ledighed end kvinder. I april 2011 er billedet det modsatte. Her er der ca langtidsledige kvinder og ca langtidsledige mænd. En del af forklaringen på, at flere mænd end kvinder bliver langtidsledige efter finanskrisen er, at mænd oftere rammes af ledighed end kvinder. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 5/9 Nr. 12, 24. juni 2011

6 Opgørelsesmetode Langtidsledige omfatter dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i match 1, der har været ledige eller aktiveret i mindst 80 procent af tiden inden for de seneste 12 måneder. Ledighed følger definitionerne i Danmarks Statistiks officielle ledighedsstatistik. Det er således kun perioder, hvor man er til rådighed for arbejdsmarkedet, der indgår i målingen. Perioder med ferie eller øvrige fritagelser fra rådighed for kontant- og starthjælpsmodtagere indgår således ikke i opgørelsen af ledighed. På grund af efterregistreringer vil den seneste måned der foreligger tal for undervurdere antallet af langtidsledige, men overvurdere andelen af langtidsledige. Målingen kan fordeles efter geografisk område, periode, ydelsesgrundlag, køn, alder, herkomst og a-kasse. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 6/9 Nr. 12, 24. juni 2011

7 Nyt på Jobindsats.dk Nye målinger siden sidste nyhedsbrev Siden sidste nummer af nyhedsbrevet fra maj 2011 er Jobindsats.dk udvidet med flere nye målinger mv.: 1. Målingen Udenlandsk arbejdskraft er blevet udvidet med flere nøgletal over borgere med udenlandsk statsborgerskab med lønindkomst i Danmark. Der henvises til nyheden af 1. juni 2011, samt artiklen i dette nyhedsbrev. 2. Venstremenupunktet Alle ydelser under ét er blevet udvidet med to målinger om aktivering. Der henvises til nyheden af 15. juni Målingen Antal delvise raskmeldinger er blevet revideret. Der henvises til nyheden af 23. juni Det er nu muligt at opgøre aktiveringsgraden og aktiveringsberørte for både revalidender, forrevalidender, sygedagpengemodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere. Eksisterende målinger af aktiveringsgraden for øvrige ydelsesgrupper er udvidet til også at opgøre antal aktiveringsberørte. Der henvises til nyheden af 24. juni Målinger på vej Inden for de kommende måneder forventes Jobindsats at blive opdateret med de målinger, der er nævnt nedenfor: 1. Der vil blive udviklet målinger vedr. jobcentrenes registrering af fritagelser for hhv. rådighed, kontakt og aktivering. Målingerne vil bl.a. opgøre, hvor mange personer og fuldtidspersoner, der fritages for rådighed, kontakt og aktivering. 2. Det vil blive muligt at opgøre de kommunale ikke-statslige udgifter til sygedagpenge, hvor de gældende refusionssatser for 2011 er indarbejdet. 3. I forbindelse med den nationale strategi for beskæftigelsesindsatsen udarbejdes den nationale indikatormodel, som kan anvendes til styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Den nationale indikatormodel offentliggøres i form af en månedlig rapport, der opgør 1) hvor mange ledige, der er i det enkelte jobcenter primo måneden 2) hvor stor en andel af disse, der har fået en indsats i form af samtale, aktive tilbud og virksomhedsrettet aktivering og 3) hvor mange af de ledige, der ultimo måneden er kommet i job eller uddannelse. 4. Under Antal rådighedssanktioner vil det blive muligt at se andelen af ydelsesmodtagere, der har modtaget en sanktion. 5. Der vil komme en ny beskæftigelsesindikator i Jobindsats, der viser antal lønmodtagere i beskæftigelse i løbet af en måned. Opgørelsen bygger på e- indkomst og vil vise antal berørte personer og fuldtidspersoner. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 7/9 Nr. 12, 24. juni 2011

8 6. Under venstremenupunktet Efterløn vil der blive offentliggjort målinger, der viser tilgangen til ordningen og andelen af befolkningen og a- kassemedlemmer, der benytter ordningen. 7. Som for modtagere af a-dagpenge, kontant- og starthjælp samt sygedagpenge vil der blive udviklet målinger, der viser kommunernes opfyldelse af minimumskravet for jobsamtaler for modtagere af revalideringsog ledighedsydelse. 8. De tværgående målinger under venstremenupunktet Alle ydelser under ét vil blive udvidet. Der vil komme en måling, på tværs af ydelser, der viser flow mellem ydelser, en måling, der viser opfyldelsen af minimumskrav til samtaler og en måling der viser aktiveringsgrader og aktiveringsberørte. 9. For førtidspension vil det blive muligt at se nytilgangen til ordningen. 10. For a-dagpenge bliver rådighedsstatistikken udvidet med, hvor mange underretninger der er fra jobcentre til a-kasser, antallet af hhv. relevante og irrelevante hændelser og andelen af gyldige grunde. Der bliver lagt en nyhed på Jobindsats.dk, når de nye målinger er tilgængelige. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 8/9 Nr. 12, 24. juni 2011

9 Nøgletal 1. kvartal kvartal 2010 Procentvis ændring 1. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 Antal fuldtidspersoner - a-dagpenge ,3% - kontanthjælp mv. 1, ,5% - sygedagpenge ,4% - ledighedsydelse ,1% - fleksjob ,9% - førtidspension ,3% - efterløn ,3% Forsørgelsesudgifter i alt 3 (mio. kr.) ,1% April 2011 Marts 2011 Procentvis ændring fra august 2010 til april Andel personer der mangler et aktivt tilbud 4 - a-dagpenge 8,4 8,0-8,7% - kontant- og starthjælp 14,9 15,8-22,4% Andel personer der mangler en jobsamtale til tiden 5 - a-dagpenge 6,2 7,5-41,5% - kontant- og starthjælp 10,1 13,1-47,1% 1) Ledigheden opgøres her som bruttoledighed, altså inkl. aktivering. 2) Tallene omfatter kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, forrevalidering og revalidering. 3) Målingen viser forsørgelsesudgifter opgjort i faste priser for a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse, førtidspension og efterløn. 4) Målingen viser andelen af ydelsesmodtagere, hvor minimumskravet til et aktivt tilbud ikke er overholdt den 2. uge af måneden, jf. lovens krav. 5) Målingen viser andelen af ydelsesmodtagere, hvor minimumskravet til afholdelse af jobsamtaler ikke er overholdt den 2. uge af måneden, jf. lovens krav. 6) Målingen starter august 2010, derfor udregnes den procentvise ændring fra august 2010 til seneste måned. Når målingen har været aktiv i et år, vil den procentvise ændring blive regnet fra samme måned året før. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 9/9 Nr. 12, 24. juni 2011