Hvor står arbejdsmiljøforskningen i dag - og hvilke udfordringer er der i fremtiden?

Transkript

1 Hvor står arbejdsmiljøforskningen i dag - og hvilke udfordringer er der i fremtiden? DI s arbejdsmiljøkonference Odense, 7. marts 2017 Direktør Inger Schaumburg, NFA

2 Om NFA Arbejdsmiljøforskningen i dag Eksempler: Hvad forsker vi i? Hvordan og i samarbejde med hvem? Resultater og anvendelse Arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøforskningen i fremtiden Megatrends Muligheder og udfordringer Hvordan kan I bruge arbejdsmiljøforskningen, og hvordan kan vi samarbejde? 2

3 Arbejdsmiljøforskningen i Danmark NFA Universiteterne De 7 arbejdsmedicinske klinikker Konsulentvirksomheder Finansiering: Arbejdsmiljøforskningsfonden Private og offentlige fonde EU NFA - finanslov 3

4 NFA: Rammer, organisation, samarbejdspartnere og målgrupper Rammer: Arbejdsmiljøloven Lov om Sektorforskningsinstitutioner Vedtægt Bestyrelse med 13 medlemmer Organisation: Direktion 8 chefer Projektorganisation 170 medarbejdere / 8 professorer Samarbejdspartnere og målgrupper: Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet Arbejdsmarkedets parter, Arbejdsmiljørådet og Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø Universiteter og arbejdsmedicinske klinikker Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder, ledere, medarbejdere og AMO 4 NFA 70 år i 2016

5 Internationalt forskningssamarbejde - organisatorisk og i projekterne På nordisk plan: NOSHI På europæisk plan: PEROSH HORIZON 2020 Mange projekter med internationale samarbejdspartnere Globalt: Sheffield Vi bringer viden hjem Vi bringer viden ud globalt 5

6 Myndighedsopgaver og -betjening Arbejdsmiljøovervågningen består bl.a. af to store spørgeskemaundersøgelser Arbejdsmiljø og helbred (AH) beskæftigedes arbejdsmiljø og helbred. Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats (VAI) arbejdspladsers arbejdsmiljøarbejde. Undersøgelserne giver en status på arbejdsmiljøet i form af: faktaark udarbejdet af forskere 2. Deskriptiv statistik på jobgrupper, køn og alder 3. Arbejdsmiljødata på NFA s hjemmeside 4. Rapporten Danskernes Arbejdsmiljø Se mere på Arbejdsmiljø og helbred i Danmark

7 Arbejdsmiljø og helbred (AH) effektmål AH bruges til at måle fremdriften i arbejdsmiljøet og danner fagligt grundlag for 2 ud af 3 reduktionsmål i den nationale strategi frem til år 2020 Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede reduceres med 20% overbelastede, dvs. er psykisk belastede og har symptomer Andelen af beskæftigede med muskelskelet-overbelastninger reduceres med 20% overbelastede, dvs. er fysisk belastede og har symptomer Parterne har i Arbejdsmiljørådet accepteret og godkendt mål og metode. 7

8 Psykisk arbejdsmiljø i industrien Høj jobusikkerhed Træ og møbler Elektronik Plast, glas og beton Tekstil og papir Metal og maskiner Total Øvrige brancher Transportmidler Kemi og medicin Inst. og rep. af maskiner og udstyr Energi og råstoffer 0% 5% 10% 15% 20% 25% Stress hele tiden eller ofte Øvrige brancher Træ og møbler Total Plast, glas og beton Elektronik Kemi og medicin Tekstil og papir Metal og maskiner Transportmidler Inst. og rep. af maskiner og Energi og råstoffer 0% 5% 10% 15% 20% Se mere på Arbejdsmiljø og helbred i Danmark

9 Psykisk arbejdsmiljø i industrien Kollegial støtte (1-5) Tekstil og papir Træ og møbler Energi og råstoffer Metal og maskiner Øvrige brancher Total Elektronik Plast, glas og beton Kemi og medicin Transportmidler Inst. og rep. af maskiner og udstyr 3,95 4 4,05 4,1 4,15 4,2 4,25 Engagement i arbejdet (1-5) Træ og møbler Tekstil og papir Metal og maskiner Inst. og rep. af maskiner og Elektronik Plast, glas og beton Transportmidler Total Øvrige brancher Kemi og medicin Energi og råstoffer 3,30 3,40 3,50 3,60 3,70 3,80 3,90 Se mere på Arbejdsmiljø og helbred i Danmark

10 Tunge løft i industrien Løfter eller bærer mindst 1/4 af tiden Træ og møbler Inst. og rep. af maskiner og udstyr Transportmidler Plast, glas og beton Metal og maskiner Tekstil og papir Total Øvrige brancher Elektronik Kemi og medicin Energi og råstoffer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Løfter eller bærer typisk over 15 kg Inst. og rep. af maskiner og udstyr Træ og møbler Plast, glas og beton Transportmidler Metal og maskiner Kemi og medicin Total Øvrige brancher Energi og råstoffer Tekstil og papir Elektronik 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Se mere på Arbejdsmiljø og helbred i Danmark

11 Formålet med NFA s forskning i det psykosociale arbejdsmiljø At forskningen bidrager til at gøre arbejdspladserne i stand til at forebygge og løse egne arbejdsmiljøproblemer At understøtte myndigheders indsats for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser Det gøres gennem udvikling af: Forskningsbaseret viden om sammenhæng mellem det psykosociale arbejdsmiljø og medarbejdernes adfærd, helbred og trivsel Indsatser og værktøjer, som virksomhederne kan bruge til at arbejde med deres psykosociale arbejdsmiljø indsatser og værktøjer for at fastholde medarbejdere med helbredsproblemer 11

12 Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred (IPD-Work) Formål at undersøge: Hvilke sammenhænge er der mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og kroniske sygdomme? Udvalgte resultater: Lange arbejdstider er en risikofaktor for iskæmisk hjertekarsygdom og slagtilfælde. En kombination af høje psykologiske krav og lav kontrol i arbejdet giver øget risiko for iskæmisk hjertekarsygdom, blodprop i hjernen og diabetes. Jobusikkerhed øger risikoen for iskæmisk hjertekarsygdom og diabetes Ingen sammenhænge med kræft Ingen sammenhænge med lungesygdom og KOL I IPD Work forskningssamarbejdet analyseres på meget store mængder data på tværs af de vigtigste studier fra Europa og resten af verden. Det største IPD-Work studie omfatter personer. 12

13 Social kapital på arbejdspladsen Virksomhedens sociale kapital er den værdi og de ressourcer, der findes i samarbejdsrelationerne på en arbejdsplads. Høj social kapital kan bidrage til at forbedre virksomhedens løsning af sine kerneopgaver og medarbejdernes engagement og trivsel NFA har samarbejdet med seks mejerier om at udvikle metoder til forbedring af den sociale kapital på arbejdspladsen NFA har i samarbejde med Industriens Branchearbejdsmiljøråd udviklet en virksomhedsrettet guide om social kapital NFA har udviklet et online-spørgeskema om social kapital, der er frit tilgængeligt for interesserede virksomheder. 13

14 Mellemledernes udfordringer og muligheder: Psykiske trivsels- og fraværsproblemer hos medarbejderne Metode: Undersøgelsen bygger på interviews med mellemledere fra tre udvalgte forvaltninger i Københavns Kommune. Centrale fund Mellemledere føler behov for mere viden og kompetenceudvikling Mellemledere har mangel på tid, stort ledelsesspænd og sparsom daglig kontakt til medarbejderne Organisationens fokus på sygefravær fremmer ledernes opmærksomhed på området, men kan også skabe dilemmaer 14

15 Psykosociale arbejdsmiljøindsatser hvad virker? - En systematisk gennemgang af forskning i interventioner Om projektet: Overblik over 31 systematiske oversigtsartikler (reviews) (Baseret på 595 studier og udvalgt fra videnskabelige publikationer) Resultater: Indsatser, som fokuserer på ændringer i arbejdstid (indflydelse) Indsatser, som generelt øger medarbejdernes indflydelse Indsatser, som introducerer nyuddannede til deres nye arbejdsplads Omfattende organisationsrettede indsatser har en højere sandsynlighed for at forbedre medarbejderes helbred Oversigt over viden om succesfuld implementering af arbejdspladsinterventioner 15

16 Nyt spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø og trivsel Forskningsskema Et valideret spørgeskema, der bredt forsøger at dække de problemstillinger, der kendetegner det psykosociale arbejdsmiljø på nutidige arbejdspladser Virksomhedsskema Et anvendelsesorienteret spørgeskema, der forsøger at indfange de mest relevante aspekter af det psykosociale arbejdsmiljø Virksomhedsskemaet vil blive stillet gratis til rådighed for alle interesserede virksomheder Virksomhedsskemaet vil blive offentliggjort i løbet af foråret NFA ansøger pt. om midler til udvikling af procesværktøj. 16

17 Videoforedrag om psykosocialt arbejdsmiljø - en indføring i centrale temaer Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Stress i arbejdslivet Fysisk syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression? Natarbejde, søvn og helbred Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Forandringer på arbejdspladsen Positive faktorer Social kapital på arbejdspladsen 17

18 NFA s forskning i forebyggelse af muskelskeletbesvær og fysisk arbejdsbelastning Forskning i risikofaktorer: Hvis jobbet over længere tid stiller større fysiske krav end kroppen kan klare, øges risikoen for at man får vedvarende smerter, faldende arbejdsevne, langvarigt sygefravær og for at man forlader arbejdsmarkedet. Forskning i indsatser på arbejdspladserne: Skab balance mellem job og krop ved at 1. Organisere arbejdet på en god måde 2. Bruge hjælpemidler til eks. løft 3. Styrke kroppen med fysisk træning 18

19 Fysisk træning for slagteriarbejdere med kroniske smerter og arbejdsbesvær Virksomhedstilpasset styrketræning på slagteriet i 10 min, 3 gange om ugen i 10 uger. Simple og effektive øvelser for arm, skulder og hånd. Indsatsen førte til: Reduktion af kroniske smerter Reduktion af arbejdsbesvær Forebyggelse af tab af arbejdsevne Forbedret fysisk kapacitet 19

20 Forskning i løftearbejde og rygsmerter i dagligvarebutikker SMS til medarbejdere Arbejdsskema fra butikschefer Hvor ondt har du i ryggen her til morgen? Skriv et tal mellem 0 og 10. Flere arbejdsdage i træk med tungt løftearbejde øger graden af rygsmerte. Projektets resultater giver mulighed for bedre at planlægge arbejdsdage i dagligvarebutikker så de minimerer fysisk overbelastning og ondt i ryggen. Projektet er udført i samarbejde med Netto og Dansk Erhverv og planlægges videreført. 20

21 Fysiske belastninger og risiko for langtidssygefravær Rygbelastninger i arbejdet medfører størst risiko for langtidssygefravær Udsættelse for flere fysiske belastninger giver større risiko for langtidssygefravær Procent forøget risiko hvis man har eksponeringen Andersen LL et al 2016, Occ Env Med 21 Antal fysiske belastninger. Procent forøget risiko sammenlignet med 0 eksponeringer

22 Objektive målinger Balancemodel Forebyggelse af muskel-skeletbesvær og dets konsekvenser Job Krop God organisering af arbejdet Brug hjælpemidler Smerter Arbejdsevne Sygefravær Førtidspension Fysisk træning 22

23 Sundhed og fysisk belastning i industrien En stor andel havde et dårligt helbred, var i dårlig form, havde betydelige smerter i muskler og led og en høj fysisk arbejdsbelastning. En betydelig andel har en nedsat arbejdsevne, hvilket øger risiko for sygefravær og førtidspensionering. Dårlig form og høj fysisk arbejdsbelastning øger risikoen for smerter i muskler og led, hjertekarsygdom og førtidig død. Samlet set peger resultaterne på et væsentligt behov for indsatser rettet mod dårlig form og høj fysisk arbejdsbelastning. 23

24 Job og krop i industrien I-BAR s kampagne Job og Krop i industrien bygger på Videncenter for Arbejdsmiljø s (VFA) kampagne, som var rettet mod de offentlige arbejdspladser. VFA har for I-BAR versioneret og videreudviklet kampagnen, så den er målrettet de ansatte i industrien. IGLO-princippet: Individ, Gruppe, Ledelse, Organisation 24

25 NFA s forskning i arbejdsulykker og sikkerhedskultur Hvilke faktorer har betydning for at nogen grupper af medarbejdere har en øget risiko for at komme ud for arbejdsulykker? (Ætiologi) Hvilke tiltag kan mest effektivt forbedre virksomhedernes sikkerhedsklima og sikkerhedskultur samt forebygge arbejdsulykker? (Intervention) Hvordan fastholdes effekt af ulykkesforebyggelse på lang sigt: Hvordan opretholdes et højt og langsigtet sikkerhedsniveau, selv under fleksible og dynamiske forhold? (Resiliens) 25

26 Vision-Zero for arbejdsmiljø Traditionel tilgang til arbejdsmiljø Arbejdsmiljø (AM) kontrol-strategi AM er målrettet (fx 0 arbejdsskader) Forebyg skader og sygdomme AM-programmer AM-styring / management AM ejet af få Benchmark på skader og sygdomme AM er en omkostning Medarbejdere er en del af problemet AM-hændelser er nederlag Formelle AM-systemer Vision Zero for arbejdsmiljø Arbejdsmiljø (AM) forpligtigelsesstrategi AM er en rejse, en proces (fx alle AM-hændelser kan forebygges) Skab et sikkert og sundt arbejde AM er en integreret del af forretningen AM-lederskab AM ejes af alle Benchmark på god praksis og proaktive indikatorer AM er en investering Medarbejdere er en del af løsningen Hændelser er mulighed for læring AM-kultur og læring 26

27 Sikkerhedsobservation ipad app Med app en kan man måle sikkerhedsforhold og -adfærd på en arbejdsplads App en er et proaktivt værktøj, der understøtter det forebyggende arbejde med arbejdssikkerhed

28 Forskning i praksis Københavns Metro Effektive tiltag i byggeriet hvad virker? Øresundsbroen Fra reaktiv til proaktiv sikkerhed på store byggeprojekter DR-Byen Betydning af ledelse og kommunikation for sikkerhed i byggeriet (samarbejde med CBS) Storebælt Graphic: DR Byen 28

29 Hvad virker i ulykkesforebyggelsen? - baseret på review af den internationale litteratur God effekt: Tekniske løsninger hvor risici elimineres eller farligt erstattes med mindre Flerstrengede forebyggelsestiltag orkestrering af indsatsen Lovgivning og håndhævelse vurderes at have nogen effekt Uklar effekt: Klima, normer og kultur viser at have nogen effekt, men evidensen er lav Ingen eller lille effekt: Adfærdsbaserede sikkerhedstiltag ser ikke ud til at være tilstrækkeligt effektive, når de står alene Viden og holdningsbearbejdning, i form af kampagner, undervisning og uddannelse viser lille eller ingen effekt, når de står alene 29

30 Kemisk arbejdsmiljø - Nanosikkerhed og Mikrobiologi NFA har ekspertise på disse afgørende områder: Forebyggelse Er det farligt? Toksikologi, Kemiske stoffer, mikroorganismer og partiklers skadelige virkning. Bliver man udsat for det? Arbejdshygiejne, Målinger og modellering af eksponeringer. RisikoVurdering Hvad er det for noget? Fysisk- og kemisk karakterisering, af kemiske stoffer, mikroorganismer og partikler. 30

31 Dansk Center for Nanosikkerhed Partnere: NFA (leder), DTU, KU, SDU og Teknologisk Inst. Forskning fra Dansk Center for Nanosikkerhed : Indånding af nanomaterialer er farligere end indånding af større partikler med samme kemiske sammensætning. Der er eksponering for nanomateriale på danske arbejdspladser. Spray-produkter til overfladebehandling Nogle produkter er rigtig farlige: Dokumenteret i mus og i tilfælde på arbejdspladser. Det er særlige kombinationer af det aktive stof og opløsningsmidlet der er yderst skadelige. Miljøstyrelsen har forbudt visse produkter på baggrund af vores forskningsresultater. Kulstof-nanorør = Carbon NanoTubes (CNT) Resultaterne i 61 videnskabelige artikler. Desuden: 60 nyheder offentliggjort på NFA s hjemmeside og udsendt med NFA s nyhedsbrev. 50 foredrag i diverse organisationer og virksomheder. 8 formidlingsmøder. 6 faktaark. 12 populærvidenskabelige artikler. 20 interviews til medierne. Stærkeste kendte materiale stærkere end stål og meget lettere. Kan have asbest-lignende egenskaber og forårsage lungekræft. Udsættelse størst ved fremstilling og eksponering ved indånding i arbejdsmiljøet. NFA har afdækket en række aspekter af CNT s toksikologi. 31

32 NanoKem: Tilsætning af nanopartikler til maling påvirker ikke farligheden NanoKem et forskningsprojekt udført i samarbejde med Danmarks Farve- og Limindustri ( ) Danske malingsproducenter fremstillede 5 referencemalinger og 8 malinger med nanopartikler. NFA forskning viste, at slibestøvspartikler havde samme størrelsesfordeling med og uden nanopartikler. NFA forskning viste, at lungeeksponering af mus for slibestøv med og uden nanopartikler gav samme biologiske respons. NFA forskning viste derfor, at tilsætning af nanopartikler til de undersøgte malinger ikke øger farligheden. 32

33 Dansk Center for Nanosikkerhed II Der fokuseres på de følgende områder: Målinger på arbejdspladser i Danmark Udvikling af bedste målemetoder Afdækning af hvilke nanomaterialer, der er de farligste og mest udbredte En forståelse af virkningsmekanismerne med henblik på substitution og forebyggelse Kræft og hjerte-kar risici Foster- og reproduktionsskader Internationalt samarbejde Formidling og redskaber til risikovurdering og -håndtering Afdækning af toksikologiske mekanismer. Evidensbaseret risikovurdering sikkerhed i designet. Anvendelse af mindst skadelige materialer. 33 Sikker anvendelse af nanoteknologi

34 Brandmandsprojektet Har brandmænd en øget risiko for erhvervsbetinget kræft? Røgen indeholder forskellige stoffer og partikler, som kan være skadelige at indånde. Derfor undersøger vi, om brandmændene får et forøget niveau af biomarkører for kræft og hjertekarsygdom. Knap 80 brandmænd og værnepligtige deltager i undersøgelsen. Vi har gennemført målinger og indsamlet sod-, blod- og urinprøver. Vi forventer at få statistisk pålidelige resultater. 34 Seniorforsker Anne Toustrup Saber, NFA

35 Sammen om Mental Sundhed på arbejdspladsen - et partnerskabsprojekt på tværs af SUM og BM SUM satspulje-bevilling Partnerskab bestående af 24 organisationer: Arbejdsmarkedets parter Herunder DI. Interesseorganisationer og netværk Handlemuligheder for 4 roller: Rådgivere og pensionskasser AT, STAR og NFA Sekretariat: Komiteen for Sundhedsoplysning Operate NFA NFA/VFA leverancer: Handlemuligheder i 3 faser: Det forskningsbaserede videngrundlag Samarbejde om formidlingskoncept og aktiviteter samt udvikling af partnerskabet 35

36 Formidling NFA formidler forskningsbaseret viden: Publicering af artikler i videnskabelige tidsskrifter, Hvidbøger og reviews Formidling på NFA s website, nyheder, nyhedsbreve og sociale medier Præsentationer og foredrag på konferencer og gå-hjemmøder i hele landet Vidensformidling og samarbejdsprojekter med andre aktører, fx: Arbejdstilsynet, Arbejdsmedicinske klinikker, Arbejdsmarkedets parter VFA formidler til ledere og medarbejdere på virksomhederne Portalen arbejdsmiljoviden.dk Nyheder, nyhedsbrev, Magasinet Arbejdsmiljø og sociale medier Samarbejde netværk og partnerskaber 36

37 Fremtidens arbejdsmiljø og arbejdsmiljøforskning Megatrends Det er svært at spå men mange peger på: Globaliseringen Den fjerde industrielle revolution the Internet of Things Nye former for jobs Nye former for arbejde Betydningen af den demografiske udvikling Forandringer i et stadigt stigende tempo Alle megatrends rummer både: Muligheder Risici 37

38 Globalisering Øget konkurrence og stigende krav og forventninger til produktivitet, fleksibilitet og innovation Globale forsyningskæder i produktion og service - arbejde uden grænser 24/7/365 samfundet Nye former for beskæftigelse og atypiske ansættelsesforhold Vedvarende organisatoriske og teknologiske forandringer 38

39 Centrale nye teknologier - Muligheder - Risici Robotteknologier, automatisering og kunstig intelligens IT- digitalisering Nanoteknologi Bioteknologi 39

40 Disruptive Technologies 40

41 Øget arbejdsmarkedstilknytning over hele livet Umiddelbart størst effekt i yderpunkterne unge og ældre. (i midten rummeligt arbejdsmarked og kronisk syge ) 41

42 Bæredygtigt arbejdsliv - Forskningsperspektiver At udvikle forskningsbaseret viden, der kombinerer løsning både af: Øgede krav til ledere og medarbejderne om at være produktive og innovative som forudsætning for at virksomhederne kan klare sig i den globale internationale konkurrence. Minimering af sundhedsskadelige risici ved fremtidens arbejdsmarked, som bl.a. kan være: Øget arbejdsintensivering Risiko for større ulighed som følge af: Manglende kompetencer Geografi (by og land) Branche Ubalancer mellem arbejdsliv og fritid Midlertidige, atypiske og usikre ansættelsesformer (precarious work) Mindre inddragelse, større sårbarhed og ringere sundhed 42

43 Tag med hjem-budskaber Arbejdsmiljøforskningen kan anvendes i praksis Arbejdsmiljøindsatsen bør så vidt muligt være baseret på forskningsbaseret viden Vi etablerer en værdikæde mellem arbejdsmiljøforskningen, der oversættes og formidles til BFA er og videre ud til virksomhederne Brug vores værktøjer, fx. spørgeskemaer og hjemmesider, nyhedsbreve, sociale medier Dialog - hvad er vigtigt for jer? Kontakt os direkte eller gennem DI og I-BAR 43

44 Tak for opmærksomheden! 44