Opmandskendelse i faglig voldgift(fv ): Fagligt Fælles Forbund for A (Konsulent Evelyn Jørgensen) mod

Transkript

1 Opmandskendelse i faglig voldgift(fv ): Fagligt Fælles Forbund for A (Konsulent Evelyn Jørgensen) mod DI Overenskomst I v/di for Brande Buslinier ApS (Jesper Hollegaard) Afsagt den 4. december 2013

2 Voldgiftsretten Fælles Fagligt Forbund, Transportgruppen, i det følgende betegnet 3F, har som medlemmer af voldgiftsretten udpeget forhandlingssekretær Allan Andersen og afdelingsformand Peter Bæk. Dansk Industri har som medlemmer af voldgiftsretten udpeget Christoffer Thomas Skov og Hans Henrik Mortensen. Undertegnede fhv. landsdommer Marianne Levy er udpeget af arbejdsrettens formand som opmand. Tvisten vedrører fortolkningen af parternes overenskomst, turistoverenskomstens 2, stk. 4, om stedet for afbrydelse af arbejdstiden, samt et efterbetalingskrav som følge heraf. 2, stk. 4, i landsoverenskomsten for turistchauffører m.v. har følgende ordlyd: Stk.4. Delt arbejdstid Ved delt arbejdstid gælder følgende regler: Speciel rutekørsel Arbejdstiden kan deles (afbrydes) efter 2 timer fra arbejdstids begyndelse og indtil senest 2 timer før arbejdstids ophør. Der betales ikke løn for de mellemliggende timer, der heller ikke medregnes til eventuel overtid. For første og andet fremmøde skal betales for mindst 2 timer, hvorimod der for efterfølgende fremmøder skal betales for mindst 4 timer pr. fremmøde, dog således, at heller ikke mellem andet og tredje fremmøde eller mellem efterfølgende fremmøder skal betales for mellemliggende timer, der heller ikke medregnes til eventuel overtid. Det forudsættes, at der minimum er to timer mellem hvert fremmøde. Hvis alene ét fremmøde, så betales minimum for fire timer, jf. også.... Anden kørsel Uge- og månedslønnede chauffører: Arbejdstiden kan i lønningsmæssig henseende ikke deles for en sådan chauffør, medmindre chaufføren selv har bedt sig fri mellem to kørselsperioder. Timelønnede chauffører: Der betales for den faktiske arbejdstid, idet der dog for hvert fremmøde betales for mindst 4 timer. Kun mellemliggende timer i tidsrummet kl til kl medregnes som timer i relation til, hvornår overtid indtræder. Påstande Klageren har nedlagt følgende påstande:

3 DI skal anerkende, at hvor arbejdstiden deles, jf. Turistoverenskomsten mellem DI/ATV og 3F-transportgruppen, for 2, stk. 4, kan dette alene ske på virksomhedens hjemsted (ansættelsesstedet), eller efter aftale på chaufførens bopæl. Brande Buslinier ApS skal til Fagligt Fælles Forbund betale ,13 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra beløbets normale forfaldsdatoer, til betaling sker, for manglende overenskomstmæssig løn til forbundets A for perioden 1. august til 25. november Indklagede har påstået frifindelse, men har tiltrådt påstandsbeløbet på ,13 kr. beløbsmæssigt. Sagen er blevet mundtligt forhandlet den 26. november Forklaringer Leif Søllingwraae, der var forhandlingssekretær i 3F fra 1986 til 2009, har forklaret blandt andet, at han har været hovedforhandler indenfor området med turistbuskørsel. Siden 1997 har det været Allan Jensen, der var forhandlingspart fra arbejdsgiversiden. Der har generelt været enighed om fortolkningen af overenskomstens bestemmelse om afbrydelse ved ansættelsesstedet. I en række sager, hvor arbejdsgiveren ønskede at afbryde arbejdet andet sted end på ansættelsesstedet, blev sagerne løst således, at det fortsat var ansættelsesstedet. Der var dog intet til hinder for, at det blev aftalt, at afbrydelsen kunne ske på arbejdstagerens bopæl. Kai Hoffmann, der er landklubformand, har forklaret blandt andet, at han var med i det snævre forhandlingsudvalg under overenskomstforhandlingerne i 2012 fra arbejdstagernes side. Under disse forhandlinger, hvor blandt andet Allan Jensen og Steffen Jespersen deltog fra arbejdsgiversiden, fremkom disse med et ønske om at dele tjenesten andre steder end på hjemstedet/ansættelsesstedet, hvilket 3F var imod, hvorfor det strandede der. Vidnet mener, at ønsket fremkom på baggrund af en konkret sag fra Frederikshavn Minibusser om at kunne afbryde arbejdet ved Aalborg Sygehus. Vidnet ved ikke, om den sag blev løst, men det ændrer ikke på, at der altid havde været en fælles forståelse af, at afbrydelsen skulle ske på arbejdsstedet.

4 A har forklaret blandt andet, at han før sin ansættelse den 1. august 2011 havde været ansat i virksomhedspraktik i Brande Busser. Han mødte ind om morgenen i Brande, hvorefter opsamlingen af eleverne skete i Brande og omegn. Han kørte herefter til Herning og afleverede eleverne. På ansættelsesbeviset stod oprindelig Herning som hjemsted, fordi det var Herning Turistfart, der havde koncessionen på handicapkørsel. Da han skulle starte og slutte i Brande, fik han rettet hjemstedet til Brande. Efter at have afleveret eleverne skulle han køre til Herning, hvorfra han ikke måtte anvende bussen til transport til sit hjem. Det var den tidligere kørselsleder Ole Carlsen, der havde sagt, at bussen skulle blive stående i Herning. Da hans egen bil stod i Brande, var det ufrivilligt, at han blev i Herning. Men da han alligevel skulle blive der, så meddelte han, at han gerne ville lave forefaldende arbejde i ventetiden. Ronny Gasbjerg har forklaret blandt andet, at han er afdelingsleder i Herning Turistfart, som blev opkøbt af Brande Buslinier. Virksomheden drives fra Herning. Speciel rutekørsel, som den A kører, vedrører kun kørsel med personer, der er visiteret hertil af kommunen. A starter i Brande med vognen og kører efter afhentning af eleverne til skolerne, hvorefter han kører til garageanlægget i Herning, hvor tjenesten afbrydes. Der er gode faciliteter i Herning for chauførerne, som har delt tjeneste. Senere på dagen genoptager A arbejdet og kører eleverne hjem. Der er siden 1988 altid kun været delt tjeneste i Herning. Der er chauffører, som kører hjem i pausen, medens der er chauffører, som bliver og påtager sig forefaldende arbejde. Det er kun i Herning, at der er mulighed for forefaldende arbejde. At der står Brande som hjemsted på As ansættelsesbevis skyldtes et ønske fra A, idet han kørte ud derfra. Vidnet har aldrig bedt A om at afbryde arbejdet i Herning. Det var noget, A selv havde bestemt, fordi det var der, der var ekstra arbejde. Der var efter vidnets opfattelse ikke noget til hinder for, at A benyttede bussen til at køre hjem i arbejdsopholdet. Det var der andre, der gjorde. Allan Jensen, der er advokat og chefkonsulent i Dansk Erhverv, har forklaret blandt andet, at han har deltaget i alle overenskomstforhandlinger siden 1997, ligesom han har været inddraget i alle sager vedrørende overenskomsterne. Et forhandlingsudvalg består af 5 personer fra bestyrelsen samt 2 jurister/advokater. Han erindrer ikke, at der under forhandlingerne om ny overenskomst i 2012 skulle have været drøftelser omkring stedet for, hvor deling af arbejdet kunne finde sted, heller ikke at der skulle være kommet krav herom fra arbejdsgiversiden. Men han kan ikke afvise, at andre fra forhandlingsudvalget talte med Kai Hoffmann herom. Det er korrekt, at der på det

5 tidspunkt var en sag fra Frederikshavn Minibusser om stedet for arbejdsdeling, men den blev forligt uden præjudice. Der havde også været en anden konkret sag om afbrydelse ved Køge Sygehus, men også den blev forligt uden præjudice. Andre sager om det problem, kan han ikke erindre. Det er ikke vidnets opfattelse, at der var enighed mellem parterne om, at der ikke kunne ske delt tjeneste udenfor ansættelsesstedet. Problemet er imidlertid nok blevet større eftersom radius for denne type kørsel er blevet større og større. Parternes argumenter Klageren har gjort gældende, at arbejdstiden alene kan deles på virksomhedens hjemsted, eller efter aftale på chaufførens bopæl. At arbejdstiden deles eller afbrydes indebærer, at chaufføren holder fri uden løn for at møde ind igen senere på dagen. Da chaufførens normale møde og slutsted er på det i ansættelseskontrakten aftalte hjemsted for virksomheden, følger det naturligt og forudsætningsvist heraf, at dette også gælder i tilfælde af, at der skal gives møde og sluttes to gange på samme dag. Dette ansættelsesretlige princip finder anvendelse uden udtrykkelig regel herom. Det må også have formodningen imod sig, at arbejdstiden skulle kunne deles hvor som helst. Den fortolkning, som klageren gør gældende, har været praktiseret gennem mange år, som forklaret af Leif Søllingwraae, hvilken forklaring ikke er imødegået af Allan Jensen. At også indklagede har været enig i fortolkningen, støttes af, at de under overenskomstforhandlingerne i 2012 søgte at få det ændret, således at arbejdstiden kunne afbrydes et andet sted end på hjemstedet. Kai Hoffmanns forklaring herom er ikke imødegået af indklagede. For så vidt angår efterbetalingskravet, er det ikke chaufføren men arbejdsgiveren, der bestemmer, hvor der skal ske afbrydelse, og det er arbejdsgiveren, der har afbrudt arbejdet i Herning. Indklagede har gjort gældende, at en overenskomstbestemmelse, som den omtvistede, i tilfælde af manglende udtrykkelig bestemmelse om stedet for afbrydelse, skal tolkes i lyset af ledelsesretten, hvor det er arbejdsgiveren, der kan træffe afgørelse om, hvilket sted, der indenfor rimelighedens grænse, skal ske afbrydelse af arbejdet. I øvrigt skete tjenesteafbrydelserne på anlægget i Herning ikke efter instruks fra ledelsen hos Brande Buslinier, idet det var A, der på eget initiativ valgte at afbryde tjenesten på anlægget i Herning, idet han, af hensyn til at få løn under perioder, hvor tjenesten var afbrudt, ønskede at kunne påtage sig forefaldende arbejde, og det var kun muligt i Herning. Initiativet til, hvordan man ville udnytte den tid, hvor tjenesten var afbrudt uden løn, lå hos

6 den enkelte chauffør. Det bestrides, at overenskomstparterne altid har tolket reglerne for afbrydelse af tjeneste således, at det skulle ske enten på virksomhedens hjemsted/ ansættelsesstedet, eller efter aftale på chaufførens bopæl. Arbejdsgiverrepræsentanterne har ikke i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2012 stillet krav om, at der også skulle kunne ske tjenesteafbrydelse uden for virksomhedens hjemsted. Drøftelserne under overenskomstforhandlingerne kan derfor ikke tages til indtægt for, at parterne var enige om praksis for tjenesteafbrydelse. Opmandens begrundelse og resultat Ordlyden af overenskomstens 2, stk. 4, siger intet om, på hvilken lokalitet, arbejdstiden kan deles (afbrydes), med den konsekvens, at der ikke udbetales løn for den tid, hvori arbejdet er afbrudt, under de forudsætninger, der i øvrigt fremgår af bestemmelsen. For uge- og månedslønnede chauffører kan arbejdstiden ikke afbrydes, hvorfor dette alene er gældende for timelønnede chauffører. A var blevet ansat som timelønnet chauffør fra den 1. august 2011, og han kørte fortrinsvis handicappede børn til og fra institutioner med start og slut i Brande. I ansættelsesbeviset var virksomhedens hjemsted oprindelig angivet til Taksvej 8, 7400 Herning, men med håndskrift ændret til Brande, idet de biler, som A kørte, udgik herfra og efter endt arbejdsdag sluttede ved garagen i Brande. Efter de oplysninger, der er fremkommet under voldgiftssagen, havde der tidligere været i hvert tilfælde 2 sager, hvor en arbejdsgiver havde fremsat ønske om afbrydelse af arbejdet på andre lokaliteter end arbejdsgiverens hjemsted, men disse sager blev løst parterne imellem. Indklagede har ikke bestridt dette, men henvist til, at der ikke er fremlagt skriftligt materiale herom, og at sagerne i øvrigt blev løst uden præjudice. Ifølge Kai Hoffmanns forklaring blev der fra arbejdsgiverside i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2012 i det snævre forhandlingsudvalg fremsat et ønske om, at delt tjeneste skulle kunne ske udenfor hjemstedet, men at det faldt til jorden, uden at der blev udvekslet noget skriftligt herom. Allan Jensen, der deltog i disse forhandlinger fra arbejdsgiver side, har forklaret, at han ikke erindrer, at delt tjeneste blev drøftet under overenskomstforhandlingerne i

7 2012, men at han ikke kunne afvise, at andre fra arbejdsgivernes forhandlingsudvalg kunne have talt med Kai Hoffmann herom. Idet det må lægges til grund, at en arbejdsgivers mulighed for at afbryde arbejdet med henblik på senere genoptagelse er en undtagelsesbestemmelse, skal der ved fortoldningen heraf være sikre holdepunkter for at antage, at det ligger indenfor ledelsesretten at træffe bestemmelse om deling af arbejdstiden på andre lokaliteter end på ansættelsesstedet. Jeg finder ikke, at der er sådanne sikre holdepunkter, også henset til, at der i så fald ikke ville være navnlig afstandsmæssige grænser for udøvelsen af denne beføjelse. Dette understøttes også af den praksis, der tilsyneladende har været fulgt i de tidligere rejste sager, samt af det forhold, at der ikke er grund til at betvivle oplysningen om, at spørgsmålet om afbrydelse andet sted end hjemstedet har været rejst under overenskomstforhandlingerne i 2012, foranlediget af sagen fra Frederikshavn. Idet det ikke, som sagen er oplyst overfor voldgiftsretten, er godtgjort, at det var A selv, der havde fremsat ønske om arbejdets afbrydelse i Herning, tages klagerens påstande til følge. Thi bestemmes DI skal anerkende, at hvor arbejdstiden deles, jf. Turistoverenskomsten mellem DI/ATV og 3Ftransportgruppen, for 2, stk. 4, kan dette alene ske på virksomhedens hjemsted (ansættelsesstedet), eller efter aftale på chaufførens bopæl. Brande Buslinier ApS skal til Fagligt Fælles Forbund betale ,13 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra beløbets normale forfaldsdatoer, til betaling sker, for manglende overenskomstmæssig løn til forbundets A for perioden 1. august til 25. november Hver part bærer egne omkostninger og skal betale halvdelen af opmandens honorar. Marianne Levy