Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Transkript

1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen

2 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden tog ingeniør Svend Aage Oustrup et stort antal fotografier af Åmosens afvanding. Han var en af Hedeselskabets ledende medarbejdere på projektet, og hans billeder fra før, under og lige efter afvandingen giver et levende indtryk af både arbejdets omfang og de voldsomme ændringer i Åmosen, som det førte med sig. Tissø Store Åmose Fotografierne (ca. 110 dias og 20 s/hv billeder) har Oustrups barnebarn, landskabsarkitekt, Ph.D. Liv Oustrup nu via Landbohøjskolen stillet til rådighed for Naturparkprojekt Åmosen og den planlagte naturgenopretning. En stor tak til Liv Oustrup, fordi billederne på denne måde bl.a. kan bidrage til at udvide vores kendskab til Åmosens nyeste historie. Sv. Aa. Oustrup ( ) stammede fra Jylland, havde konstruktøruddannelse og fungerede som ingeniør i Hedeselskabet. Selskabet var dengang en helt dominerende entreprenør på de mange store afvandingsprojekter, som blev gennemført med statsstøtte i efterkrigsårene fra 40 rne og til op i 60 erne. Privat foto. Afvanding i 30 rne og det store projekt i 50 erne Der er gennem årene gennemført flere vandstandssænkninger i Åmosen. I foretog man en større regulering og uddybning af Åmose Å, især for at undgå oversvømmelser af mosens landbrugsarealer, men også for at lette udnyttelsen af tørven. Projektet blev gennemført uden offentlig støtte. Udvidelse af dimensionerne på den regulerede å blev derfor ret beskedne for at begrænse omkostningerne. Ønskerne om bedre afvanding af Åmosen blev igen aktualiseret af besættelsens og efterkrigsårenes intensive tørvegravning, som havde sænket mosens overflade op til 2 meter, hvilket gav generende oversvømmelser i våde år. I 1951 anmodede et udvalg af lodsejere Hedeselskabet om at fremkomme med et større projekt, som lå færdigt fra selskabet i 2

3 1953. Det indebar, at en 17 km lang strækning af selve Åmose Å skulle udrettes og uddybes. I alt skulle 34 km vandløb i moseområdet reguleres og stedvis rørlægges, så vandstanden i mosen kunne sænkes ca. 2 m i forhold til daværende vandstand. Projektet involverede mere end ca. 300 lodsejere med 2600 ha jord. Arbejdet foregik under forsæde af et udvalg med repræsentanter for lodsejerne, Staten og Hedeselskabet. Omkostningerne blev i 1953 anslået til 4 mio.kr., men budgettet skred, fordi arbejdet også kom til at omfatte anlæggelse af den 900 m lange tunnel ved Bromølle, der kostede 3 4 mio. Landvindingsudvalget indstillede projektet til støtte i sommeren 1956, og Landbrugsministeriets tilsagn forelå så i slutningen af dette år. Oversvømmelse i 1954 af en havremark og et græsningsareal i Lillemosen et område på åens sydside lige syd for Niløse Holme. Billeder som dette var nok med til at styrke forståelsen for, at der skulle afvandes. Oversigtskort fra 1956 over Åmoseåen med angivelse af de strækninger og områder, som indgik i reguleringen og var af interesse for afvandingen. Fra Hedeselskabets Tidsskr

4 Oversvømmelser i 1954 nord for åen mellem Mosegård og Fugleå. Da arbejdet sluttede først i 60 erne, havde afvandingen i alt kostet 6.8 mio svarende til mio. i vore dages penge. To tredjedele af lodsejerne gik ind for den, men når loven var vedtaget, måtte alle bidrage. Staten dækkede 55%, og der var også et amtsligt tilskud. Åen i Kattrup Skov med slugten med leret bund, hvor tunnelen senere kom Pælesikringen af åens bred stammer formodentlig fra reguleringen Nyt, kanaliseret løb graves vest for Skellingsted; det gamle løb ses i baggrunden. Billedet giver et indtryk af, hvor meget bredere åen blev

5 Smuldskrabning på Åmosen ved Bodal. Tørvesmulden blev presset til briketter på en fabrik ved Øgård på Lilleø, der ligger på åens sydside Udsigt fra Maglebjerg (44m) over den østligste Åmose og Maglelyng. Jorden er dyrket neden for skrænten. Længere væk ses høslæt og i baggrunden tørvegrave under tilgroning med buske og træer Den gamle Bromøllebro med Slagelsevej set fra østsiden Sprængning af den gamle Skellingsted Bro. Samtidig blev et slyng på åen på stedet gennemgravet, så der blev tale om en helt ny placering. Den sprængte Skellingsted Bro inspiceres af militærfolk Den nye Bromøllebro set fra østsiden mod NV. En passage gav adgang for fodgængere til området med forlystelser der dengang var på vejens østside. Naturfredningsmyndighederne var med til at udforme den lidt usædvanlige bro og fik holdt åen i åbent forløb nogle hundrede meter neden for kroen

6 Den nye Skellingsted Bro blev af strategiske grunde bygget så solidt, at tunge, militære køretøjer som kampvogne kunne passere Åmosen på dette sted. Foto C. Helweg Ovesen Afgrøder på Bodal - og den nu helt udrettede Åmose Å til venstre Landvindingsudvalget godkender det gennemførte projekt fra båd i den regulerede å. Vandfladen i forhold til det omgivende terræn og de endnu ikke tilgroede bredder giver et indtryk af indgrebets store omfang