Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
|
|
- Morten Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil, har ændret regionaliseringen af modellen, så uddannelsesforventningerne for ungdomsårgange i regionerne bedre afspejler registreret uddannelsesadfærd hos personer, der kommer fra de enkelte regioner. Dette notat afløser et tidligere offentliggjort notat med samme titel. Sammenlignet med tidligere offentliggjorte resultater viser de nye regionale uddannelsesprofiler mindre markante forskelle i forventningerne til andelene af ungdomsårgangene, der opnår videregående uddannelser. UNI C Statistik & Analyse har gennemført modelanalyse af befolkningens uddannelsesmønstre og -niveau med tal fra Danmarks Statistiks elevregistre mv. til og med Modelanalysen beregner en ungdomsårgangs forventede uddannelsesadfærd 25 år frem i tiden, hvor al adfærd i uddannelsessystemet svarer til uddannelsesadfærden i befolkningen i det eller de år, der betragtes. I dette notat præsenteres modellens hovedresultater for hele befolkningen for årene , samt regionale resultater for den samlede periode UNI C og Danmarks Statistik arbejder for at udvide dataindsamlingen til at medtage hidtil ikke-tilgængelige kilder for opnåede erhvervskompetencer (registreringer af autorisationer, beskyttede titler og SU-berettigende, private uddannelser). Nye, komplementerende registreringer vil indgå i profilberegningerne fra Profil2006, og de må forventes at have den effekt, at andelene med videregående og erhvervsfaglige uddannelser vil stige for både aktuelle og historiske år. Landsanalysens hovedresultater er: 1 Modellen betegnes Profil2005. UNI C Statistik & Analyse, 25. maj 2007 Side 1 af 12
2 81,2 procent har gennemført en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse. Udover den andel, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er der 4 procent, der gennemfører en videregående uddannelse uden først at have gennemført en ungdomsuddannelse. Der er dermed 85 procent, der 25 år efter afsluttet 9. klasse har opnået mindst en ungdomsuddannelse. 43,5 procent gennemfører en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse. Befolkningens uddannelsesniveau er ikke steget siden år Det er endnu for tidligt at konkludere, om de beskedne fald i andelene med ungdomsuddannelser og videregående uddannelser de allerseneste år er udtryk for reel ændring i uddannelsesadfærden. De regionale analysers hovedresultater er: Der er væsentlige regionale forskelle i valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse. I Hovedstadsregionen og Midtjylland gennemfører flest unge gymnasiale uddannelser og herefter videregående uddannelser. Sjællands unge har den laveste gymnasiefrekvens og den laveste andel, der gennemfører videregående uddannelser. Hovedstadsregionen udskiller sig samtidig ved at have den markant laveste andel unge, der gennemfører erhvervsfaglige uddannelser. Mens det i landets øvrige regioner er ca. en tredjedel, der ender med erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse, så er det i Hovedstadsregionen kun en fjerdedel. I erne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark er det ca. hver femte unge, der ikke gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Hovedstaden og Sjælland er det næsten hver fjerde unge, der ender uden erhvervskompetence. UNI C Statistik & Analyse, 25. maj 2007 Side 2 af 12
3 Befolkningens uddannelsesprofil landsresultater Uddannelsesprofilerne opregner en ungdomsårgang forventede uddannelser og opnåede kompetencer gennem 25 år efter 9. klasse. Forventningerne til uddannelsesadfærden baserer sig på uddannelsessystemet, som det ser ud i de landsdækkende elevregistre. I modellen simuleres den forventede fremtidige uddannelse for en ungdomsårgang på baggrund af registreret uddannelsesadfærd i et eller flere år. En mere detaljeret metodegennemgang og en beskrivelse af datagrundlaget findes i bilaget Bilag - Hvordan måles befolkningens uddannelse?. Ændrede modelresultater som følge af ændrede modelforudsætninger og datagrundlag fra Profil2003 til Profil2005 diskuteres sidst i dette notat. 81,2 procent gennemfører ungdomsuddannelse og 43,5 procent gennemfører videregående uddannelse i løbet af 25 år efter endt 9. klasse Det er godt 81 procent af alle unge, der gennemfører ungdomsuddannelser indenfor 25 år efter endt 9. klasse. Hos kvinderne er andelen med ungdomsuddannelse ca. 84 procent, mens den hos mændene er ca. 78 procent. Hertil kommer ca. 4 procent, der tager videregående uddannelser uden først at have gennemført ungdomsuddannelse. 2 Som ungdomsuddannelser regnes gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. 2 En gruppe af ungdomsårgangen får videregående uddannelser uden først at gennemføre ungdomsuddannelser. Der er typisk tale om optag via erhvervskompetence sammen med hf-enkeltfag, uddannelser, hvor en ungdomsuddannelse ikke er et adgangskrav, fx kunstneriske og musiske uddannelser, uddannelser, der kan gives dispensation fra adgangskravene, fx pædagoguddannelsen, uddannelser indenfor militær og politi. UNI C Statistik & Analyse, 25. maj 2007 Side 3 af 12
4 Figur 1. Andel med ungdomsuddannelse efter 5, 10, 15, 20 og 25 år efter 9. klasse. Uddannelsesprofil 2005 alle elever Andel med ungdomsuddannelse (%) pct. 85 pct. Mænd Kvinder Begge køn År efter 9. klasse Ungdomsuddannelser Videregående uddannelse (ingen ungdomsudd.) Note: 2005-tallene er korrigeret for datamangel. Figur 2 viser den forventede fuldførelse af videregående uddannelser. Uddannelsesprofilen for 2005 skønner, at 43,5 procent af alle unge vil få en videregående uddannelse. Her er der store kønsforskelle, idet dette tal dækker over, at ca. 52 procent af kvinderne ventes at gennemføre en videregående uddannelse, mens det samme er gældende for kun 36 procent af mændene. UNI C Statistik & Analyse, 25. maj 2007 Side 4 af 12
5 Figur 2. Andel med videregående uddannelse efter 5, 10, 15, 20 og 25 år efter 9. klasse. Uddannelsesprofil 2005 alle elever 60 Mænd Kvinder Begge køn Andel med videregående uddannelse (%) pct. 45 pct År efter 9. klasse Note: 2005-tallene er korrigeret for datamangel. Udvikling i hovedtal Befolkningens uddannelsesniveau er ikke steget siden år 2000 Udviklingen i uddannelsesprofilerne for 1980 til 2005 viser bl.a., at andelen med ungdomsuddannelse i de senere år har ligget på godt 80 procent. Tabel 1 viser, at dette dækker over, at de gymnasiale uddannelser trækker flere unge til sig og igennem, mens andelen med erhvervsfaglige uddannelser i perioden er svagt faldende. UNI C Statistik & Analyse, 25. maj 2007 Side 5 af 12
6 Tabel 1. Udvikling andel med ungdomsuddannelser for uddannelsesprofiler Begge køn, 25 år efter 9. klasse Ungdomsuddannelse 62,1 74,9 76,1 82,1 83,6 81,2 80,6 81,0 82,0 81,2 Gymnasial uddannelse 30,4 37,3 47,2 51,9 52,2 51,1 52,3 52,1 53,8 53,3 Erhvervsfaglig uddannelse 36,0 48,8 40,3 43,3 43,6 40,9 39,0 39,7 40,0 37,6 - heraf begge kompetencer 4,3 11,2 11,4 13,1 12,2 10,8 10,7 10,8 11,8 9,7 Note: 2005-tallene er korrigeret for datamangel. I tabel 2 vises de endelige uddannelseskompetencer 25 år efter 9. klasse. Tabel 2. Udvikling i endelige uddannelseskompetencer i andele for uddannelsesprofiler Begge køn, 25 år efter 9. klasse Erhvervsfaglig uddannelse 33,1 44,3 35,3 36,8 35,2 33,2 31,7 31,6 33,2 32,6 - merkantile uddannelser 13,2 20,3 15,4 12,3 10,3 8,5 7,9 7,7 8,8 8,2 - tekniske uddannelser 16,1 19,9 16,9 17,1 18,8 18,1 17,1 17,5 17,5 16,8 - sosu mv. 3,8 4,0 3,1 7,4 6,1 6,6 6,6 6,4 6,9 7,6 Videregående uddannelse 23,4 23,4 31,2 37,4 44,8 45,3 44,9 45,4 43,8 43,5 - kvu 4,0 4,1 5,6 5,9 8,8 8,2 6,8 7,0 5,9 5,6 - mvu 14,4 13,7 17,4 23,0 23,4 2,0 23,8 23,3 23,7 22,9 - lvu 4,9 5,7 8,2 8,5 12,6 13,8 14,4 15,1 14,2 15,0 Uden erhvervskompetence 43,5 32,3 33,6 25,8 20,1 21,5 23,4 23,0 23,0 23,9 - kun studiekompetence (gym.) 9,0 9,6 12,7 10,9 7,6 7,3 8,4 8,3 9,4 9,2 - direkte fra grundskolen 24,0 10,7 7,1 6,2 2,8 3,6 4,0 3,2 3,1 4,6 - efter afbrudt uddannelse 10,5 12,0 13,8 8,7 9,7 10,6 11,0 11,5 10,5 10,1 Note: 2005-tallene er korrigeret for datamangel. Også andelen, der gennemfører videregående uddannelser, har ligget ret stabilt de seneste år. Både andelen med ungdomsuddannelser og andelen med videregående uddannelser er faldet en anelse fra 2004 til Da 2005 er det seneste modelberegnede år og usikkerheden på beregningerne derfor er højere på dette års resultater, er det for tidligt at konkludere, om dette skyldes en reel ændring i adfærd. UNI C Statistik & Analyse, 25. maj 2007 Side 6 af 12
7 ale uddannelsesprofiler En regional uddannelsesprofil er forventningen til 25 års fremtidig uddannelse for unge fra grundskoler i regionen, og den baserer sig på registreret uddannelsesadfærd hos samtlige personer, hvis første grundskoleregistrering 3 er fra en institution i regionen. Væsentlige regionale forskelle i valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse De regionale profiler afslører væsentlige forskelle i andelene, der gennemfører ungdomsuddannelser. I tabel 3 ses andelene, der i regionerne fuldfører ungdomsuddannelser fordelt på gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og begge typer af ungdomsuddannelser. Tabel 3. ale profiler for Gennemført ungdomsuddannelse. Begge køn, 25 år efter 9. klasse Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Ungdomsuddannelse 81,5 83,3 81,4 78,9 78,9 Gymnasial uddannelse 50,5 55,6 52,0 55,7 48,1 Erhvervsfaglig uddannelse 42,6 40,4 40,6 32,1 41,0 - heraf begge kompetencer 11,6 12,7 11,2 8,9 10,2 Note: 2005-tallene er korrigeret for datamangel. Reviderede resultater. Hovedstadsregionens unge tager i mindre grad end unge i de øvrige regioner erhvervsfaglige uddannelser. Her er det nemlig kun godt 30 procent af alle unge, der i løbet af 25 år efter 9. klasse gennemfører erhvervsfaglige uddannelser, mens det i resten af landets regioner er over 40 procent af de unge, der gennemfører erhvervsfaglige uddannelser. Omvendt er det hos de unge fra netop Hovedstaden og fra Midtjylland, at andelene med gymnasiale uddannelser er størst. De laveste andele med gymnasiale uddannelser findes i Sjælland, hvor under halvdelen af alle unge får almen eller erhvervsgymnasial studentereksamen eller hf-eksamen. Andelene med gymnasiale uddannelser i erne Nordjylland og Syddanmark ligger mellem niveauerne i de øvrige regioner. 3 Typisk 8. klasse, idet vi først fra dette klassetrin har eleverne registreret på cpr-nummer i det Integrerede Elevregister. UNI C Statistik & Analyse, 25. maj 2007 Side 7 af 12
8 Forskellige forventninger til de unges højest fuldførte uddannelser I tabel 4 ses de forventede fordelinger af regionernes ungdomsårganges højest fuldførte uddannelser 25 år efter 9. klasse. Tabel 4. ale profiler for Højest fuldført uddannelse. Begge køn, 25 år efter 9. klasse Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Erhvervsfaglig uddannelse 35,6 33,9 33,7 27,2 35,0 - merkantile uddannelser 9,3 9,8 8,7 6,6 8,8 - tekniske uddannelser 18,5 16,9 17,4 14,4 18,7 - sosu mv. 7,8 7,3 7,6 6,2 7,5 Videregående uddannelse 43,8 46,5 45,3 48,0 41,8 - kvu 6,2 6,3 6,5 5,0 5,6 - mvu 23,4 24,2 25,2 23,9 23,2 - lvu 14,1 15,9 13,6 19,1 12,9 Uden erhvervskompetence 20,7 19,7 21,0 24,7 23,3 - kun studiekompetence (gym.) 6,7 7,4 7,1 9,3 7,6 - direkte fra grundskolen 4,0 3,5 3,7 4,2 3,5 - efter afbrudt uddannelse 10,0 8,8 10,2 11,2 12,2 Note: 2005-tallene er korrigeret for datamangel. Reviderede resultater. Det fremgår, at lige knap halvdelen af alle unge i Hovedstadsregionen ender med en videregående uddannelse, og at hele 19 procent af de unge her får lange videregående uddannelser. Til gengæld er der kun godt 27 procent, der ender med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse efter 25 år. En fjerdedel af alle unge i Hovedstaden får aldrig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Næsten lige så stor en andel af de unge i Midtjylland får videregående uddannelser, og her er der tillige ca. en tredjedel af de unge, der ender med en erhvervsfaglig uddannelse. Midtjylland er den region, hvor den mindste andel, nemlig 20 procent af en ungdomsårgang, efter 25 år ikke har opnået erhvervskompetence. I Syddanmark og Nordjylland, der er udstrakte regioner med mindre universitetsinstitutioner, gennemfører ca. 79 procent erhvervskompetencegivende uddannelser, fordelt med overvægt på de videregående uddannelser. I Sjælland er uddannelsesniveauet lidt lavere end i de øvrige regioner. Her opnår knap 42 procent videregående uddannelse, mens 35 procent bliver erhvervsfagligt uddannede. 23 procent ender uden erhvervskompetence. UNI C Statistik & Analyse, 25. maj 2007 Side 8 af 12
9 Modelforudsætninger Landsresultater De nye profilresultater er dannet med modellen Profil Profil2005 giver andre resultater end Profil og Profil Hovedresultaterne for de to modeller for perioden kan ses i tabel 5. Tabel 5. Andel, der får ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i hhv. Profil2003, Profil2004 og Profil Profil2003 Andel m. ungdomsudd 82,8 80,6 79,4 80,3* Andel m. videreg. udd. 43,7 44,0 43,9 44,5* Profil2004 Andel m. ungdomsudd 83,3 81,3 80,5 80,7 81,7* Andel m. videreg. udd. 44,6 45,5 45,2 46,1 44,9* Profil2005 Andel m. ungdomsudd. 83,6 81,2 80,6 81,0 82,0 81,2* Andel m. videreg. udd. 44,8 45,3 44,9 45,4 43,8 43,5* Kilde: UNI C Statistik & Analyse på og 2005-data fra Danmarks Statistik. Modeller: Profil2004 og Profil2005. Note: * 2005-tallene i Profil2005, 2004-tallene i Profil2004 og 2003-tallene i Profil2003 er korrigeret for datamangel. Andelen med en ungdomsuddannelse er for 2003 og 2004 højere i Profil2005 end i Profil2004, mens andelen med videregående uddannelse for 2003 og 2004 er lavere i Profil2005 end i Profil2004. Forskellene mellem profilmodelresultaterne har flere årsager: I Profil2005 er elevoplysninger fra den Erhvervsfaglige Grunduddannelse (egu) medtaget. Disse data var ikke tilgængelige for Profil2004 og Profil2003. Dette øger isoleret set andelene med ungdomsuddannelser og erhvervsfaglige uddannelser fra 2004 en smule. Da registrene løbende fejlrettes, vil der i et nyt register være rettet et vist mål af historiske fejlregistreringer og/eller fejltolkninger. Denne opretning kan, som her, betyde, at et nyt register indeholder færre fuldførelsesregistreringer end et ældre. Den valgte uddannelsesgruppering påvirker resultaterne. Årligt revideres uddannelsesgrupperingen af UNI C Statistik & Analyse i samarbejde med Undervisningsministeriets departement. 4 I Profil2005 er resultaterne beregnet på baggrund af registreret uddannelsesaktivitet i registre for et enkelt år hos personer, der var i Danmark det år, de fyldte 15. Unge, der dør eller forlader Danmark for mere end 10 år, bortcensureres på døds- eller udrejsetidspunktet. I Profil2005 er uddannelserne grupperet på UNI Cs uddannelsesgrupperings undergrupper (ca. 120 grupper). 5 Profil2003 anvender datagrundlag fra 2003 for alle elever/studerende på danske uddannelsesinstitutioner. Modellen anvender sin egen uddannelsesgruppering (ca. 80 grupper). Modellen indeholder ingen censur ved død og udvandring. 6 Profil2004 har samme generelle modelafgrænsninger som Profil2005, men er dannet på baggrund af 2004-registre. UNI C Statistik & Analyse, 25. maj 2007 Side 9 af 12
10 Seneste år i profilmodelkørslerne korrigeres post hoc for væsentlige datamangler (som typisk efterindberettes året efter) og fejlregistreringer i registrets seneste tællingsår. Korrektionen baserer sig på forskelle mellem registreringer i de to seneste, kendte registre. Da datamanglerne og fejlretningerne ikke er tilfældigt fordelt og ikke følger samme mønster år for år, kan korrektionen være upræcis. Det betyder, at andelene for det seneste år i modelberegningen, dvs resultaterne i Profil2005, vil være behæftet med en større usikkerhed end andelene for årene før. ale resultater De regionale profilresultater er dannet ud fra modellen Profil2005 med ændrede modelforudsætninger. 7 Forskellene i modelforudsætninger giver lidt forskellige modelresultater. I tabellerne 6 og 7 sammenlignes landsresultater fra analyser med modelforudsætningerne for de regionale analyser for perioden med landsresultaterne fra Profil2005 for år Tabel 6. Landsresultater for 2005 og resultater for fra en modelanalyse gennemført med modelforudsætninger fra de regionale profilanalyser. Gennemført ungdomsuddannelse. Begge køn, 25 år efter 9. klasse Hele landet Profil2005 (2005) Hele landet ale modelforudsætninger ( ) Ungdomsuddannelse 81,2 80,9 - gymnasial uddannelse 43,6 41,7 - erhvervsfaglig uddannelse 27,9 28,1 - begge kompetencer 9,7 11,1 Note: 2005-tallene er korrigeret for datamangel. Det fremgår af tabellerne 6 og 7, at de forskellige modelforudsætninger medfører delvist forskellige resultater. I det store hele harmonerer resultaterne fint, når vi medtænker, at landsresultaterne i Profil2005 er for 2005, mens de for analysen med de regionale modelforudsætninger er for den samlede periode Endelig er der statistisk usikkerhed og korrektion af forventet datamangel det seneste år med i spillet, hvilket begge påvirker resultaterne. 7 I de regionale profilanalyser er resultaterne beregnet på baggrund af registreret uddannelsesaktivitet i to på hinanden følgende år hos personer med registreret dansk grundskoleuddannelse efter ca De regionale profiler er grupperet på UNI Cs uddannelsesgrupperings mellemgrupper (ca. 50 grupper). Hvor de tilgrundliggende sandsynligheder for fuldførelse af igangværende uddannelser og overgange mellem uddannelser ikke har kunnet estimeres robust, anvendes estimater for hele landet. UNI C Statistik & Analyse, 25. maj 2007 Side 10 af 12
11 Tabel 7. Landsresultater for 2005 og resultater for fra en modelanalyse gennemført med modelforudsætninger fra de regionale profilanalyser. Højest fuldført uddannelse. Begge køn, 25 år efter 9. klasse Hele landet Profil2005 (2005) Hele landet ale modelforudsætninger ( ) Erhvervsfaglig uddannelse 32,6 32,9 - Merkantile uddannelser 8,2 8,6 - Tekniske uddannelser 16,8 17,1 - Sosu mv. 7,6 7,2 Videregående uddannelse 43,5 46,3 - KVU 5,6 5,8 - MVU 22,9 24,3 - LVU 15,0 16,2 Uden erhvervskompetence 21,7 20,9 - kun studiekompetence 9,2 7,2 ( ) - direkte fra grundskolen 4,6 4,0 - efter afbrudt uddannelse 7,9 9,7 Note: 2005-tallene er korrigeret for datamangel. Forskellene i profilresultaterne skyldes foruden statistisk usikkerhed og de forskellige periodiseringer også forskellige modelforudsætninger: I datagrundlaget for den regionaliserede model indgår kun uddannelsesadfærd fra personer, der har gået i en dansk grundskole. Den første, registrerede grundskoleaktivitet, bestemmer det regionale tilhørsforhold. For en given region er overgangsprocenter o.l. altså bestemt ud fra uddannelsesadfærd hos personer med grundskoleuddannelse i den givne region. Dermed udtaler modellen sig om, hvordan en person fra en given region uddannes uanset, hvor i landet de uddanner sig. For at skabe et mere robust datagrundlag er registreret uddannelsesaktivitet samlet for to på hinanden følgende år. En sideeffekt heraf er, at andelene, der ender med at have gennemført mellemlange og lange videregående uddannelser, øges, da modellen hermed bliver mindre følsom overfor fx reformer af enkelte uddannelser. Hermed bliver færre personer hængende i en uddannelse, hvorfra der er utilstrækkeligt grundlag for at estimere en afslutning. Isoleret set betyder dette, at flere fuldfører uddannelserne, og at gruppen af unge, der efter 25 år kun har en fuldført gymnasial uddannelse bag sig, bliver tilsvarende mindre. I dette notat offentliggøres reviderede resultater for regionerne. Dette skyldes: I forbindelse med en gennemgående modelrevision, bl.a. for at forberede udarbejdelse af profilresultater for landets 98 nye kommuner, er tilskrivningen af uddannelsesadfærdsmønstre til de regionale enheder ændret. Med UNI C Statistik & Analyse, 25. maj 2007 Side 11 af 12
12 ændringen sikres det, at samtlige uddannelsesregistreringer for en person tilskrives den regionale enhed, hvor personen har gået i grundskole. De reviderede resultater afspejler således bedre de forventninger, der på baggrund af registreret uddannelsesadfærd, må være til nye generationer af unge i regionerne. Modelforudsætninger for fremtidige profilmodeller Profil2006 gennemføres med data fra 2006-registrene, og vil foruden de forventede, nyere registerdata også inddrage nyindsamlede data fra autorisationsregistreringer og registreringer af beskyttede titler hos faglige organisationer. Med Profil2007 får vi de sidste SU-berettigende, private uddannelser med. I de kommende år forbedres modellens datagrundlag således med nogle af de sidste, manglende uddannelsesaktiviteter. På denne baggrund er det vores forventning, at særlig andelene med kompetencegivende uddannelser i Profil2005 er estimeret konservativt og vil øges i de kommende års modelestimeringer. UNI C Statistik & Analyse, 25. maj 2007 Side 12 af 12
Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereProfilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereProfilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereSeminar om regional læringsstrategi 12. september 2007
Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet
Læs mereOpdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken
Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereBilag om korte videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette
Læs mereProfilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereØkonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereDatabanken opdateret med elevtal for 2009
Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.5 REGION (BOPÆL)... 6 1.6 KARAKTERER... 8 1.7 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereVidere i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereDe unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland
De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereMetode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug
Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Indledning En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til opnåelse af en erhvervskompetencegivende
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereKursister på forberedende voksenundervisning (FVU)
på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).
Læs mereUddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN
Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereEffekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017
Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereDanske Erhvervsskoler HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 3 TOTAL 4 KØN 4 GRUNDSKOLE 5 REGIOn (BOPÆL) 6 KARAKTERER 7 FORÆLDRES UDDANNELSE 9 2 INTRODUKTION I denne rapport præsenteres
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereValg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse
Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereFrafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne
Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereDE MERKANTILE ELEVER 2013
UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser
Læs mereUddannelse i Region Midtjylland
Uddannelse i Midtjylland al Udvikling UNI C Statistik & Analyse 2007 UNI C Statistik & Analyse, 19. marts 2007 Side 2 af 116 Uddannelse i Midtjylland UNI C Statistik & Analyse, 19. marts 2007 Side 3 af
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereUDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012
UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereUndersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren
Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Uddannelsesniveauet er steget markant i finanssektoren de seneste 15 år. Andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er steget fra 21 pct.
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereUngdomsuddannelser otte år efter 9.klasse
Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mere