Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hospice Limfjord er en selvejende institution med en bestyrelse og en driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Hospice ledes af en hospicechef og en afdelingssygeplejerske. Hospice er beliggende tæt ved Regionshospitalet Skive og er indrettet i den gamle epidemibygning fra Hospice Limfjord åbnede den 30. maj Adresse: Kompagnigade 11, 7800 Skive Tlf.: * info@hospicelimfjord.dk * Hjemmeside: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Vi samarbejder med store dele af sundhedsvæsenet, da patienterne visiteres til Hospice fra praktiserende læger eller sygehuslæger. Patienten kommer således til hospice fra hjemmet eller sygehusafdeling. Enkelte patienter udskrives ligeledes til hjemmet eller plejehjem. En tæt samarbejdspartner er de palliative team. Den tværfaglige indsats på Hospice Limfjord varetages af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, psykolog, præst, og social rådgiver. At indsatsen er tværfaglig, hjælper os til at anskue patientens og de pårørendes individuelle behov ud fra et helhedsperspektiv. Indsatsen er altid med udgangspunkt i det enkelte menneskes livsværdier, ønsker og behov. Sygeplejersker og social - og sundhedsassistenter varetager den daglige pleje og behandling ud fra den enkelte patients og pårørendes ønsker og behov. Plejepersonalet har en bred sygeplejefaglig baggrund og erfaring fra sygehussektoren og hjemmeplejen. Plejepersonalet på hospice er et modent personale, der har speciel interesse i og uddannelse til at varetage den lindrende pleje. Læger fra Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg og fra det palliative team i Silkeborg varetager den daglige lægebetjening på Hospice Limfjord. Lægerne er specielt uddannet til at udføre og ordinere lindrende behandling. I aften og nat timerne er det vagtlæger fra Region Midtjylland der kan tilkaldes til hospice. Fysioterapi er en del af det palliative tilbud til alle patienter på hospice. Den fysioterapeutiske Side 1 af 10

2 behandling tager udgangspunkt i de aktuelle ønsker og behov, og målet er at give den størst mulige grad af livskvalitet. Hos nogle patienter er der specifikke problemstillinger i form af smerte, ødemer, respirationsproblemer, obstipation eller lignende, som bl.a. kan lindres gennem forskellige fysioterapeutiske behandlingsteknikker og lejringer. Andre gange har fysioterapien blot det ene, men meget væsentlige sigte, at give gode kropsoplevelser. Dette kan ske gennem massage, afspænding eller taktik stimulering. Psykologen på Hospice Limfjord vil være til rådighed, når der er brug for en at tale med om de vanskelige og svære følelser og tanker, der kan følge med at være alvorligt syg eller at være pårørende til en alvorligt syg. Psykologen giver endvidere supervision til personalet. Præsten kan hjælpe med at håndtere de svære følelser og spørgsmål der kan trænge sig på. Det kan dreje sig om personlige forhold, sorg og krise eller religiøse, eksistentielle og åndelige spørgsmål. Det kan være spørgsmål som: Hvorfor skulle dette her ramme mig? Hvordan bevarer jeg modet og håbet? Hvad sker der efter døden? Hvordan skal det gå dem, som jeg holder af? Præsten kan naturligvis også bruges til at diskutere tanker om Gud, til at forestå kirkelige handlinger og til at etablere kontakt til den lokale sognepræst. Muligheden for samtale gælder både patienter og pårørende, uanset hvilket forhold patienten og pårørende måtte have til religion. Køkkenpersonalet sørger for at lave dejlig mad til patienten og de pårørende efter ønske. Personalet vil gerne forsøge, at efterkomme de ønsker som måtte være. Det vil også være muligt at lave aftaler om forplejning til afholdelse af festligheder i hospicet. Rengøringspersonalet sørger for at hospicets fremstår rengjort og vedligeholdt. Patientstuerne rengøres med respekt for patientens egne behov, hvilestunder og aktivitet. Sekretæren er en nøgleperson i afdelingen. Hun sørger for korrespondance ind og ud af huset. Styrer bogholderiet og tager i hverdagen imod gæster og pårørende i huset. Socialrådgiver vil efter aftale være til rådighed og hjælp for patienter og pårørende i spørgsmål Side 2 af 10

3 af social/økonomisk rådgivende karakter. Frivillige inddrages for at bringe hverdagslivet ind i hospice. De frivillige varetager praktiske opgaver og stiller sig til rådighed som et medmenneske, der kan bringe noget hjemlighed og noget festligt ind i hospice. Ledelsen i hospice er kendetegnet ved en høj grad af dialog med medarbejderne. Der er fokus på hospicets værdier samt fokus på at motivere og skabe rum og rammer for, at det faglige niveau udvikles i hospicet generelt og hos den enkelte medarbejder specielt. Ledelsen er overordnet ansvarlig for husets drift, samt visitation af patienter. Patientkategorier/borgerkategorier Hospice Limfjord modtager døende patienter og deres pårørende til lindrende pleje og behandling. Patienterne, som visiteres til et hospiceophold, skal have en terminalerklæring og være i livets slutfase, hvor der ikke er flere helbredende behandlingstilbud. Nogle patienter udskrives fra hospice, idet de har opnået en bedring eller en stabilisering i deres sygdom. Der er plads til 12 patienter. Indlæggelse på hospice sker efter visitation, og kun såfremt det er patientens ønske. I Danmark er der frit hospicevalg og opholdet er uden brugerbetaling, på samme måde som ved indlæggelse på sygehus. Hospice Limfjord modtager patienter i alle aldre fra hele Danmark dog flest fra de omkringliggende kommuner. Hovedparten af patienterne har en kræftdiagnose. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Hospice tilbyder mennesker, der nærmer sig livets afslutning, professionel hjælp og omsorg til problemer af fysisk, psykisk, social og åndelig karakter, for at opnå størst mulig livskvalitet i livet før døden. På et hospice opfattes ethvert menneske som unikt. Patient og pårørende ydes den bedst mulige individuelle palliative (lindrende) behandling og omsorg. Indsatsen på et Hospice ydes med baggrund i en tværfaglig, veluddannet og specialiseret personalegruppe, hvor der hersker en meget høj standard for omsorg, behandling, medmenneskelighed og etik. På hospice er patienten - det hele menneske - i centrum. Patientens ønsker søges opfyldt i næsten enhver henseende. Køkkenet vil i stor udstrækning imødekomme patientens ønsker. Side 3 af 10

4 Personale, så vel som frivillige hjælpere, vil yde al mulig støtte, hvis patientens ønske fx er at komme til frisør eller en tur i byen. Eller måske at holde en lille afskeds fest med familie og venner. Man flytter ikke på hospice for at dø men for at leve, til man dør De kliniske problemstillinger favner bredt i forhold til hele menneskets livssituation og indeholder fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige aspekter. Det kan eksempelvis være: Symptomlindring o Smerter o Åndenød o Kvalme og opkastning o Uro og angst o Obstipation o Træthed o Mund- og hudproblemer o Ernæringsproblematikker Mellemmenneskelige aspekter o Åndelig/eksistentiel omsorg døden som livsvilkår o Pårørende med egne behov o Kommunikation o Adspredelse og livsglæde o Nærvær og samvær med den døende og hans familie o Aktiv inddragelse af livshistorien Herudover er der rig mulighed for at studere tværfagligt samarbejde samt dokumentation og udvikling af sygeplejen. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver tilrettelægges med afsæt i den studerendes forudsætninger og målene for modul 11 (se modulbeskrivelsen). De nedenfor beskrevne opgaver er eksempler på Side 4 af 10

5 mulige opgaver. Fysisk - Anlæggelse af kateter og kateter pleje. - Stomi pleje - Sårpleje - Medicinophældning og -administration - Anlæggelse af subcutane kanyler. - Injektioner - Anlæggelse af sonde og sonde pleje. - Væsketerapi - Observere fysiske forandringer Psykisk: - Samtaler - At være - Berøring (basal stimulation) - Psykiske smerter - Samtaler omkring medicin virkning og bivirkninger. Social: - Samtaler med netværket. - Sygepleje til pårørende. - Fremtiden - Økonomi - Bygger bro mellem patienten og de pårørende. Eksistentiel og åndelig: - Samtaler omkring livet og døden med både patienter og pårørende. - Hjælper patienten og pårørende med at sætte ord på deres situation, tanker og følelser. - Formidle kontakt til for eksempel en præst. - Synge salmer og bede med patienterne. - Snakke med patienter og pårørende omkring det praktiske i forbindelse med dødsfald. - Mulighed for at deltage i mindeaften. - Opnå en naturlig tilgang til de svære emner Side 5 af 10

6 Typiske patientforløb/borgerforløb Idegrundlaget for Hospice Limfjord er at skabe en institution, hvor patienten skal føle sig som et selvstændigt individ. Der tilbydes en professionel, individuelt tilpasset og til enhver tid optimal etisk og æstetisk behandling og omsorg. Patientens individuelle døgnrytme følges i den udstrækning det overhovedet er muligt. Eksempelvis kan patienten sove hele formiddagen og først få et bad om eftermiddagen eller aftenen, hvis det ønskes. Stedet karakteriseres ved et højt serviceniveau, gode menneskelige relationer, kulinariske tilbud og mulighed for aktiviteter og adspredelse under opholdet. I indretningen af den atmosfærefyldte bygning fra 1916, har vi lagt vægt på at skabe smukke og hjemlige rammer. Målet er, at Hospice Limfjord kan bidrage til at løse en vigtig sundhedsfaglig og medmenneskelig opgave i den samlede palliative indsats, og vi samarbejder derfor både med den primære og den sekundære sundhedssektor om at skabe gode og sammenhængende palliative forløb for patienten og familien. I et typisk forløb indlægges patienten hos os i den terminale fase, hvor helbredende behandling ikke længere er mulig. Patienten indlægges enten fra hjemmet eller fra en sygehusafdeling, når symptomerne er så svære og komplekse, at de ikke kan lindres der. I de gennemsnitlig 2-3 uger patienten er hos os, tilrettelægger vi et forløb i samarbejde med patienten og de pårørende, så patienten er lindret bedst muligligt og i de fleste tilfælde kan opleve livskvalitet i den sidste tid på trods af afhængighed og udtalt fysisk og evt. psykisk svækkelse. Efter patientens død bliver patienten her på hospice indtil bedemanden kører ham i kappellet, oftest forud gået af en lille udsyngning, afholdt af de pårørende. Efter patientens død drager vi omsorg for de efterlevende på forskellig vis. Metoder i klinisk praksis I den daglige pleje indgår en række kliniske metoder som en integreret del af helhedsplejen. Det kan eksempelvis være kliniske metoder knyttet til instrumentelle sygeplejehandlinger, hygiejniske principper m.m. I tilrettelæggelsen af den daglige pleje arbejder vi med sygeplejeprocessen, og alle faggrupper dokumenterer bagudrettet og fremadrettet i den elektroniske patientjournal. Som hjælp til afklaring af patientens subjektive oplevelser anvender vi ESAS skema samt ved indlæggelsen et EORTC skema som indtastes i Dansk Palliativ Database. Vi har en gang om ugen tværfaglig konference, hvor vi drøfter 1-2 patienter. De øvrige dage har Side 6 af 10

7 vi sygeplejekonference, hvor vi sammen drøfter problemstillinger hos 2-3 patienter. En gang om ugen har vi sygeplejefortælling, hvor vi sammen reflekterer over en oplevelse, som en af os har haft. I dagvagten arbejder vi i kliniske makkerpar med stor mulighed for faglig sparring. Der er løbende mulighed for supervision hos vores psykolog. KIG grupperne anvender litteratursøgning i deres udvikling af den kliniske praksis. I aktuelle udviklingsprojekter anvendes kvalitative metoder, men kvantitative metoder kan også være anvendelige i forhold til nogle områder af den palliative udvikling. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Vi har siden 2008 haft fokus på Rum, æstetik og rummelighed. Vi har et hus med en fantastisk ånd og stemning, som vi gerne vil bevare og fortsat udvikle til gavn for alle, der er i huset. Vi arbejder med, hvordan vi ved hjælp af arkitekturen, design, lys, lyd og sanseindtryk kan skabe en rummelighed, som giver mulighed for nærvær og samvær mellem alle, der kommer og er i huset. For løbende at udvikle den kliniske praksis inden for det palliative felt har vi nedsat kliniske interessegrupper (KIG), som arbejder med forskellige faglige områder. Grupperne er tværfagligt sammensatte og p.t. har vi følgende grupper: Værdighed, Pårørende, Fordøjelse en fornøjelse, Det eksistentielle, Personlighedsændringer og ændret perception, Smerter, Dyspnø og Sårpleje. Grupperne holder sig ajour med den faglige udvikling indenfor deres område og udarbejder bl.a. kliniske vejledninger og informationsmaterialer. Der er løbende mindre udviklingsarbejder i gang i disse grupper, som den studerende kan være en del af. I DMCG-pal regi arbejdes med udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for det palliative felt. Vi har flere ansatte fra vores hospice med i disse grupper, og de bringer den sidste nye viden med hjem og arbejder på at implementere denne. I er vi med i et Ph-d projekt som søger at i talesætte åndelig omsorg. En gruppe sygeplejersker deltager i den forbindelse i et filosofisk undringsfællesskab via sokratiske dialoggrupper. Fra 2011 har vi fokus på akupunktur som supplement i symptomlindringen og undersøger i samarbejde med Anne Blot Larsen fra Via UC kvalitative metoder til vurdering af effekten af akupunktur. Side 7 af 10

8 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Hospice Limfjord vil kunne modtage 1 studerende på modul 12. Den studerende skal have speciel interesse for det palliative område af sygeplejen. Vi har tildelt patientpleje på hospice. Den studerende vil blive tilknyttet 1-2 patienter og deres pårørende og følge disse plejeforløb fra indlæggelse til udskrivelse eller død. I det daglige vil den studerende arbejde sammen med den kliniske vejleder eller den sygeplejerske, der er tilknyttet patienten den pågældende dag. Det forventes, at den studerende forholder sig undrende og spørgende til både plejen og rammerne omkring. Der vil dagligt være mulighed for før-, under- og eftervejledning med den kliniske vejleder/kontaktsygeplejersken. Herudover afholdes ugentlige refleksions-, planlægnings- og evalueringsmøder med den studerende. Den studerende deltager i de daglige konferencer, hvor kliniske problemstillinger drøftes og bidrager her med problemstillinger fra egne patienter. Der arrangeres fyraftensmøder og temadage, hvor der undervises i forskellige emner. Den studerende er velkommen til at deltage heri. Den studerende må påregne enkelte aftenvagter. Mødetid i dagvagter er kl. 7:45-15:30 Det er udviklingssygeplejersken på Hospice Limfjord, som koordinerer den studerendes kliniske uddannelse. Hun arbejder tæt sammen med den kliniske vejleder og fungerer ligeledes som klinisk vejleder, når den kliniske vejleder har friperioder. Planen for den studerendes kliniske uddannelse på Hospice Limfjord vil løbende blive udarbejdet i samarbejde mellem den studerende, den kliniske vejleder og udviklingssygeplejersken under hensyntagen til den studerendes forudsætninger, ønsker og interesser. Efter 2-3 dages introduktion vil planen for den første del af perioden blive udarbejdet på et planlægningsmøde mellem den studerende, den kliniske vejleder og udviklingssygeplejersken. Planen konkretiseres og evalueres i hver uge i individuelle kliniske studieplaner i e-portfolie. Perioden inddeles i 3 faser: 1. fase: I denne fase opnår den studerende kendskab til hospice, det tværfaglige personale Side 8 af 10

9 og opgavernes art. 2. fase: I denne fase opnår den studerende øvelse og en vis rutine med opgaverne 3. fase: I denne fase arbejder den studerende selvstændigt med opgaverne dog i et tæt samarbejde med den kliniske vejleder og den sygeplejerske, der har ansvar for patienten. I perioden afvikles følgende på forhånd planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde. Planlagt studieaktivitet i form af seminar Perioden afsluttes med en intern klinisk prøve Kulturen/læringsmiljøet på Hospice Limfjord er præget af høj grad af nysgerrighed overfor det ukendte og parathed til at søge viden og udvikle færdigheder. Personalet hjælper hinanden og vejleder og underviser hinanden. Der stilles mange reflekterende spørgsmål i det daglige arbejde og på de daglige konferencer, så vi sammen udvikler os. Dette miljø vil komme den studerende til gode. Hospice har et lille bibliotek og den studerende har mulighed for i løbet af dagen at sætte sig her og fordybe sig og søge ny viden eller låne bøgerne med hjem. Hospice har dels et antal stationære computere samt et antal bærbare computere, som alle har adgang til internettet via netværksforbindelse. Den studerende kan bruge disse computere til litteratursøgning, e-portfolie m.m. Forventninger til den studerende Vi forventer at den studerende: er aktiv og interesseret i palliation og overholder indgåede aftaler løbende ajourfører sin individuelle ugeplaner i e-portfolie både i forhold til at evaluere læringsudbyttet og opsætte nye læringsmål, indhold og metoder. argumenterer for og begrunder sin sygepleje er opsøgende i forhold til nyt litteratur Der er mulighed for at bruge tid på at læse og ajourføre e-portfolie her på hospice. Side 9 af 10

10 er opsøgende i forhold til de opgaver, der er relevante i forhold til læringsmålene. inddrager og samarbejder med sin daglige vejleder omkring alle forhold omkring plejen hos tildelte patienter og pårørende, da pt-forløbene er meget komplekse. drøfter sin handleplan for dagen med sin vejleder ved dagens begyndelse samt evaluerer denne bringer refleksioner og undring op på konferencer samt deler disse med sin kliniske makker med henblik på faglig sparring Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har mange års klinisk erfaring og taget flere moduler i den sundhedsfaglige diplomuddannelse og har i 2010 taget den kliniske vejlederuddannelse. Udviklingssygeplejersken er cand. Cur. og har mange års erfaring med undervisning og vejledning. Krav vedrørende klinisk pensum Pensumkravet i modul 12 er siders litteratur. Litteraturen aftales løbende i forhold til det læringsfokus den studerende har i de enkelte uger og de konkrete patientforløb, hun er involveret i. Den studerende påfører løbende den anvendte litteratur på sin pensumliste i e- portfolie. Inden den studerende starter i sin kliniske undervisning, anbefales hun at orientere sig på Hospice Limfjords hjemmeside og med velkomstbrevet udsendes en litteraturliste, hvorfra den studerende kan hente litteratur til sin pensumliste tilpasset sit aktuelle læringsfokus. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Er beskrevet i de øvrige afsnit. Udarbejdet af: Lotte Brøndum, Uddannelsesansvarlig, Hospice Limfjord. Skive den 30. maj 2012 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted oktober 2012 Side 10 af 10