RESEARCH PAPERS. from the Department of Social Sciences. Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi. Research Paper no.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESEARCH PAPERS. from the Department of Social Sciences. Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi. Research Paper no."

Transkript

1 RESEARCH PAPERS from the Department of Social Sciences Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi Research Paper no. 7/05 Handlingsorienteret socialforskning - om empowermentperspektivet. John Andersen

2 Research Paper no. 7/05 Handlingsorienteret socialforskning - om empowermentperspektivet. John Andersen Roskilde University, Denmark

3 Research Papers from the Department of Social Sciences, Roskilde University, Denmark. Working paper series The Department of Social Sciences is one of the largest at Roskilde University with 65 permanent scientific personnel together with several Ph.Ds, and other teaching staff. Most of the academic personnel have a background in economics, political science or sociology. It is a general goal of our department and the rest of Roskilde University to foster interdisciplinary teaching and research. The later can be seen from the four main research lines of the department, namely: Welfare State and welfare society Public organisation and poliy analysis Innovation and processes of change in service and industry Institutions, actors and institutionalisation Public sector economics, organisation and planning The Research Papers from the Department of Social Sciences are edited by Associate Professor Anders Chr. Hansen & Janni Villadsen. Please note that: The papers are on a work in progress form, which means that comments and criticisms in the form of feed-back are welcomed. For this purpose, the address(es) of the author(s) is specified on the title page. Readers must also be aware that the material of the working papers might be printed later in journals or other means of scientific publication in a revised version. The author(s) All rights reserved. No part of this working paper may be reprinted or reproduced or utilised in any from or by any electronic, mechanical, or other means, now known or hereafter invented, including photocopying and recording, or in any information storage or retrieval system, without permission in writing from the author(s). ISSN

4

5 Abstract Det første formål med paperet, der blev fremlagt på Dansk Sociologforeningskongres på RUC, , er, at (re) introducere den kritiske empowermenttradition, der især har rødder til Paulo Freires frigørende pædagogik. Empowermentprocesser defineres som processer hvorigennem underpriviligerede individer, sociale grupper og (lokal)samfund forbedrer deres evne til at skabe, overskue, kontrollere og håndtere materielle, sociale, kulturelle og symbolske. Det andet formål er, at give input til hvordan forskellige samfundsvidenskabelige strømninger og teoretiske optikker (Weber, Fraser og Bourdieu) kan bidrage til en teoretisk kvalificering af empowermentforståelsen i det velfærds- og bypolitiske felt. Akademisk set er empowermentbegrebet nemlig ikke noget stærkt begreb, der nyder anerkendelse i socialforskningen. Ærindet er, at argumentere for at et kritisk transformativt empowermentperspektiv sagtens kan blive teoriforankret. I en dansk sammenhæng kan man således placere empowermentperspektivet i en slags produktiv gråzone mellem aktionsforskning og magtkritisk socialforskning. En senere version af paperet er offentliggjort i Tidsskriftet Social Kritik nr Keywords: Neoliberalisme, empowerment, kvarterløft, Max Weber, ghettoisering, social kapital, Bourdieu. Address for correspondence: johna@ruc.dk

6 Handlingsorienteret socialforskning - om empowermentperspektivet. Af John Andersen, Roskilde Universitetscenter, Danmark Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Den store forvirring: neoliberal, social liberal eller transformativ empowerment Politologiske og sociologiske empowermentdefinitioner Weber, Fraser, Bourdieu og empowermentbegrebet Empowermentdimensioner Empowerment og social kapital Empirisk illustration: empowermentprocesser i belastede boligområder Fra det lokale til det samfundsmæssige niveau Konklusion Noter: Referencer

7 Indledning Sociale konflikter muliggør en revurdering af den relative magtbalance i samfundet og fungerer derfor som en balancerende mekanisme, der hjælper til at opretholde og konsolidere samfundet (Coser, 1956: 137). Empowerment er et begreb, der sætter fokus på processer, hvor igennem underprivilegerede grupper bliver i stand til at modvirke afmagt. Målet er refleksive og myndige mennesker og aktører, med stemme og handlingskapacitet i et inkluderende samfund. Ligesom mange andre af tidens begreber i den velfærdspolitiske retorik som f.eks social eksklusion, inklusion og rummelighed bruges empowermentbegrebet imidlertid ekstremt flertydigt og tolkes ind i helt forskellige politiske ideologier og meningshorisonter (neoliberale, social liberale og transformative). Mange progressive forskere og socialarbejdere afviser derfor helt at bruge begrebet. Jeg foreslår i stedet at generobre empowermentperspektivet. Det første formål med paperet er derfor at (re) introducere den kritiske empowermenttradition, der især har rødder til Paulo Freires frigørende pædagogik (Freire, 1974), som fortjener at blive relanceret. I forlængelse af Freire kan vi definere empowermentprocesser som processer hvorigennem underpriviligerede individer, sociale grupper og (lokal)samfund forbedrer deres evne til at skabe, overskue, kontrollere og håndtere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer (Hvinden og Sander, 1996 og Andersen et.al, 2003). Et sådant empowermentbegreb kan med fordel kobles til det dynamiske begreb om social eksklusion og sætter fokus på de økonomiske, sociale, kulturelle, politiske og symbolske magtmekanismer, som over tid fastlåser individer og grupper i en underpriviligeret afmagtssituation med et begrænset handlingsrum (Andersen, 2001). Det andet formål er, at give input til hvordan forskellige samfundsvidenskabelige strømninger og teoretiske optikker (Weber, Fraser og Bourdieu) kan bidrage til en teoretisk kvalificering af empowermentforståelsen i det velfærds- og bypolitiske felt. Akademisk set er empowermentbegrebet nemlig ikke noget stærkt begreb, der nyder anerkendelse i socialforskningen. Ærindet i denne artikel er, at argumentere for at et kritisk transformativt empowermentperspektiv sagtens kan blive indholdsudfyldt og solidt teoriforankret. Det handler grundlæggende om et samfundskritisk og forandringsorienteret perspektiv på analyser af underprivilegerede gruppers position i samfundet, hvor omdrejningspunktet er social forandring gennem social mobilisering, og hvor vidensproduktionen ses som led i forandring af tingenes tilstand (Friedmann, 1987) I en dansk sammenhæng kan man således placere empowermentperspektivet i en slags produktiv gråzone mellem egentlig aktionsforskning (Ågård, 2003).og magtkritisk socialforskning (Flyvbjerg, 1991) Målet er derfor at invitere til nærkontakt mellem den empiriske og praksisorienterede empowerment- og aktionsforskning og den samfundsvidenskabelige forskning i magt, sociale bevægelser, social mobilisering og det sociale arbejdes praksis. I den sidste del af artiklen illustreres empowermentperspektivet i forhold til blandt andet boligsocialt arbejde og kvarterløft. 7

8 Den store forvirring: neoliberal, social liberal eller transformativ empowerment. Som kritisk paradigme blandt socialarbejdere og planlæggere har empowermenttilgangen har fået en vis genopblomstring, fordi den overfor neoliberale, postmoderne og psykogiserende paradigmer sætter kollektiv bevidstgørelse og kollektiv handling i centrum i forhold til ændring af underprivilegerede gruppers livsbetingelser og livshåndteringer. Direkte oversat betyder empowerment at sætte i stand til og give evne til. Der findes flere andre nordiske oversættelser som den psykologisk orienterede selvoprejsning (Faureholm, 1996), til den mere socialt bevægelsesorienterede social mobilisering og magtmobilisering. På den måde udgør empowermenttilgangen både et alternativ til den neoliberale kritik af velfærdssamfundet, hvor menneskesynet er det rationelle egennyttemaksimerende individ og til en traditionel velfærdsstatslig tankegang, hvor omdrejningspunktet er medborgeren, som ud fra objektive kriterier passivt og ovenfra tildeles sociale rettigheder. Sagt på en anden måde kan den transformative empowermenttilgang ses som et forsøg på at fravriste den neoliberale diskurs patentet på at snakke om selvværd og myndiggørelse: Hvor den neoliberale tilgang kun vil snakke om individuel empowerment indenfor en dereguleret kapitalisme model med forstærkede uligheder (fra markedsøkonomi til markedssamfund), og hvor sociale rettigheder, fagforeninger og socialt medborgerskab (velfærdsstaten) ikke skal stå i vejen for de fattige (Katz, 1989 og Andersen og Larsen, 1995) handler den transformative tilgang om kollektive empowermentprocesser, der både sigter på objektive (inklusionsorienterede) ændringer i de samfundsmæssige mulighedsstrukturer og udviklinger af underprivilegerede gruppers subjektive bevidsthed og handlingskapacitet. Et blik på den aktuelle hjemlige og den internationale diskurs viser dog hurtigt, at begrebet ikke kun anvendes af sociale kræfter, der ønsker at revitalisere velfærdssamfundet gennem forbedrede sociale rettigheder, tæmning af markedsøkonomien og demokratisering af de velfærdsstatslige institutioner eller kort sagt opdaterede udgave af 60 ernes og 70 ernes New Left strømninger med vægt på mobilisering nedefra, basisdemokrati og selvorganisering. Empowermentbegrebet anvendes også af neoliberale, markedsstalinistiske økonomer i Verdensbanken, hvor fx privatisering af offentlig service og tilbagerulning af kollektive velfærdsordninger fremstilles som empowerment eller myndiggørelse af individerne, der nu får mulighed for at stemme med fødderne (Craig and Mayo, 1995 og Cruisbank, 1999). I det følgende skelnes mellem: 1. En neoliberalistisk minimalstatsagtig variant hvor empowerment kun handler om individers og familiers evne til at bedre at kunne forfølge deres egne mål, men hvor der ikke stilles spørgsmål ved samfundets ulighedsskabende strukturer. Ttværtimod er målet at øge uligheden gennem fuld frisættelse af markedskræfterne for at skabe dynamik i samfundet. I denne betydning omfatter empowermentbegrebet fx management- og ledelseskurser, der styrker eliters evne til at fastholde og udbygge deres sociale, statusmæssige og økonomiske magt i tilpasning til Imperiets udfordringer (Craig og Mayo, 1995) 2. En social liberal Third Way agtig variant hvor den eksisterende kapitalisme og de eksisterende velfærdsinstitutioner skal reformeres moderat, og hvor der i højere grad end i den bureaukratisk styrede velfærdsstat skal ske en inddragelse og individuel myndiggørelse af subjekterne. Men grundlæggende stilles der ikke spørgsmål til de strukturer og vilkår i samfundet, der producerer ulighed, 8

9 disintegration, miskendelse, social eksklusion og manglende politisk og social inklusion. 3. En samfundskritisk, transformativ Paulo Freire agtig variant, der fokuserer på kollektiv bevidstgørelse og opbygning af handlingskapacitet i forhold til forbedring af socio-økonomiske og socio-kulturelle rettigheder og livsbetingelser for underprivilegerede grupper. Det samfundsforandrende, transformative empowermentperspektiv sætter direkte fokus på dialektikken mellem levevilkår og rettigheder (de objektive livsbetingelser eller mulighedsstrukturerne) og ændringer i den subjektive bevidsthed, selvopfattelse og kollektive handlingskapacitet (Andersen et. Al., 2003). Empowerment er i den transformative udgave både et alternativ til den nyliberale og neokonservative kritik af velfærdsstaten, hvor det sociale medborgerskab ses som noget, der underminerer individers evne til at klare sig selv og fastlåser de ressourcesvage i en afhængighedskultur ( Staten skal ikke stå i vejen for de fattige ), og et alternativ til den traditionelle velfærdsstatslige tankegang hvor omdrejningspunktet er medborgeren, som ud fra objektive kriterier passivt og oppefra tildeles sociale rettigheder. Empowermenttilgangen ser den individuelle og kollektive myndiggørelse som et selvstændigt velfærdsmål, men betoner at dette på en og samme gang kræver ændringer i samfundets strukturer og i individers og gruppers bevidsthed. Sagt på en anden måde: velfærd og social retfærdighed ses som en forudsætning for selvværd og anerkendelse. Den transformative empowermentvariant har modsat den neo-liberale retorik (og til dels den tredje vejs social liberale) eksplicit udgangspunkt i, at mulighedsstrukturerne (økonomisk, retsligt, statusmæssigt og institutionelt), og ikke alene de individuelle subjektive handlingskapaciteter, kan og bør forandres gennem mere grundlæggende samfundsforandringer. Politologiske og sociologiske empowermentdefinitioner. I det følgende skal vi se nærmere på empowermentbegrebets historie og placering i forskellige samfundsvidenskabelige discipliner. Indtil midten af 90 erne var empowermentbegrebet næsten udelukkende reserveret til udviklingsforskningen (Friedman, 1992). I 1970 erne var empowerment primært et begreb, der knyttede an til undertrykte gruppers selvorganisering og sociale bevægelsers kamp mod økonomisk, etnisk og politisk undertrykkelse i den tredje verden. Især Paulo Freires bog De undertryktes pædagogik (1974) gjorde begrebet udbredt verden over. Freires definerede empowerment som evnen til at forstå sociale, politiske og økonomiske modsætninger og evnen til at handle mod virkelighedens undertrykkende elementer (Freire, 1974:19). En nyere definition på linje med Paulo Freire traditionen er Levins: Med empowerment mener jeg kapacitet, ressourcer, information og viden, selvtillid, færdigheder, forståelse, organisation og formelle rettigheder, som mennesker kan anvende til individuelt og kollektivt at bestemme, hvad der skal ske med dem. Jeg inkluderer også menneskers mobilisering af kollektive visioner og fantasi, intelligens, kreativitet, entusiasme, mod og energi i en frigørende bevægelse. Som sådan har denne kamp et langt mere vidtgående mål end demokrati. (Levin 1995: 208) I dansk samfundsvidenskab har postmoderne politologer været først på banen med reintroduktion af empowermentbegrebet. Hos Bang m.fl opdeles empowermentbegrebet i begrebssættet: mægtig- og myndiggørelse. Mægtiggørelse refererer til skabelsen af rammerne eller mulighedsrummet for individers og fællesskabers faktiske muligheder for at sætte sig igennem i det politiske, 9

10 mens myndiggørelse refererer til udviklingen af individer og fællesskaber så de bliver i stand til at udnytte de til rådighed stående muligheder for indflydelse på den tilsigtede måde (Bang m.fl 1997:5). Mægtiggørelsen handler altså om de rammer og muligheder, som de politiske institutioner og det politiske felt sætter for indflydelse, og myndiggørelse handler om kapaciteter til faktisk udnyttelse af mulighederne for politisk indflydelse (Højmark Jensen, 2001:160). Analytisk har ovennævnte definition klare lighedspunkter med Levin s: det handler både om det objektive mulighedsrum (mægtiggørelsen) og den subjektive kapacitet (myndiggørelsen) til at udfylde dette. Definitionen rejser imidlertid spørgsmålet om afgrænsning af empowermentbegrebet. Det åbenlyse problem med den politologiske definition er at alle inklusiv samfundets elite og de ressourcestærke aktører kan blive myndiggjorte, hvis de får indflydelse på den tilsigtede måde. Dette hænger sammen med politologiens hang til at ville reducere samfundet til abstrakte political man aktører (på linje med mainstreamøkonomiens reduktion af samfundet til egennyttemaximerende rationelle economic man aktører) frem en sociologisk/socialvidenskabelige optik, f.eks en Weber, Fraser eller Bourdieu inspireret optik, hvor aktørerne ses som agenter placeret i et socialt rum eller samfund, hvor der hele tiden både kæmpes om økonomiske, statusmæssige og politiske magtpositioner og ressourcer/kapitaler. Vi må derfor reservere empowermentbegrebet til ændringer i underprivilegerede/disempowerede gruppers situation: Empowerment forudsætter disempowerment i materiel/økonomisk, statusmæssig eller politiskinstitutionel forstand. Empowerment giver altså kun mening, hvis der i en eller anden forstand abonneres på en konfliktorienteret samfundsopfattelse: at magt, status og ressourcer er ulige fordelt og at der er modstridende, konfliktende interesser i det sociale rum (jfr. næste afsnit) Grundlæggende handler transformative empowermentstrategier altså om betingelser og kapaciteter for ændringer af ulige fordelinger af livschancer og om civile, politiske og sociale rettigheder. Disse problematikker hænger uløseligt sammen med hvordan samfundet er differentieret og hierarkiseret og dermed skaber ulige adgange til civile, politiske og sociale ressourcer og rettigheder. Det transformative empowermentperspektiv er derfor koblet til en samfundsforståelse, der opererer med en strukturelt betinget ulige fordeling af økonomisk, social og kulturel kapital - uden at være fastlåst i en deterministisk forståelse af strukturen, som upåvirkelig af menneskelig handling. Hvis samfundet omvendt som i den postmoderne optik ses som en flydende struktur helt uden klassemæssige, etniske eller kønsbetingede uligheder, der har en forankring i samfunds økonomiske og sociale grundstruktur (Pakulski og Waters, 1996), giver empowerment kun mening som individuelle kompetencer til selvrealisering uden blik for ændringer i den objektive mulighedsstruktur - de ulighedsskabende processer i den samlede sociale struktur. Heraf følger også, at empowerment i et kritisk socialvidenskabeligt perspektiv ikke kun skal reserveres til forøget forandringskapacitet igennem formelle (og uformelle) politiske institutioner, men også drejer sig om påvirkningskapaciteten på markedet, i forhold til statusordenen (f.eks etniske og kønsmæssige statushierarkier) og i civilsamfundet. Weber, Fraser, Bourdieu og empowermentbegrebet. I en klassisk Weberiansk optik kan man således skelne mellem empowerment i forhold til samfundets tre ordener: den økonomiske (markedet), den sociale (statushierarkiet) og den politiske orden. 10

11 økonomisk magt; det vil sige magtposition på markedet, adgangen til at besidde, skabe og kontrollere økonomiske ressourcer. statusmæssig magt; det vil sige sociale gruppers sociale anseelse og omdømme. Her drejer det sig om ændring i forhold til samfundets sociale orden: at udfordre lavstatusgruppers sociale anseelse. Her handler det om at ændre på rangordningen mellem dominerende og stigmatiserede grupper (f.eks. seksuelle og etnisk minoriteter) eller status hierarkiet mellem lokaliteter. politisk magt; det vil sige adgang til og mulighed for at påvirke det politiske system og bruge det til fordel for underprivilegerede gruppers interesser. Lad os kort repetere Webers skelnen mellem de tre ordener med hver sit sæt af mekanismer og institutioner, der skaber social stratifikation/struktureret social ulighed: - den "økonomiske orden": Markedet, hvor kontrol over ejendom er grundlæggende for at forklare den økonomiske klasseopdeling og forskelle i livsmuligheder (livschancer). Ejendom, forstået som kapital (og ikke privat besiddelse af goder i al almindelighed) giver magt over andres livsbetingelser. Forskellen i markedspositioner forstås dog bredere hos Weber end i traditionelle marxistiske tilgange, der fremhæver positionen på arbejdskraftmarkedet og relationen til produktionsmidlerne. På andre markeder (f.eks. boligmarkedet) kan der også genereres uligheder af substantiel betydning. - "statusordenen": forskellige sociale grupper har forskellig social anseelse/status eller prestige. (Weber bruger selv det tyske ord "Stand"). Statusgrupper konstitueres på basis af socialt tilskrevet anseelse og de gør aktivt fordring på visse former for anerkendelse og giver udtryk for deres fordringer i form af en bestemt optræden (livsstil) og visse socialt eksklusive aktiviteter. Statusforskellene forklarer forskelle i livsstil og kan hænge sammen med de økonomisk bestemte klassepositioner. Status og prestige fordelingen lever imidlertid til dels sit eget liv og har ikke nødvendigvis en snæver sammenhæng med de økonomiske klasser (som marxister tenderede til at hævde). - den "politiske orden". Her er det ikke ejendom eller prestige, men opnåelse af politisk magt der er central. Aktørerne, primært partierne, lever i magtens hus og har selvstændig indflydelse på et samfunds økonomiske og statsusmæssige stratifikation. Partidannelser har sammenhæng med, men kan ikke afledes af klasse og stands(status)opdelingen: Om de politiske partierne siger Weber at de kan repræsentere interesser, der er fastlagt gennem klassemæssig placering eller statusplacering og de kan rekruttere deres tilhængere ud fra enten klassemæssig eller statusplacering. Men de behøver ikke være hverken rene klassepartier eller rene sta tuspartier, og er ofte ingen af delene (Weber: 1947, her citeret fra Grusky, 1994:121) Kernen i Webers analysemodel var således at se på, hvordan det dynamiske samspil mel lem den økonomiske, statusmæssige og politiske orden kan forklare forskelle i befolkningsgruppers magt og livschancer. Nancy Frasers mere politologisk orienterede retfærdighedsteori har stærke rødder i Webers skelnen mellem fordelingskampe og markedschancer i den 11

12 økonomiske orden, statuskampe i den sociale orden og politisk repræsentation i den politiske orden (1). Frasers teori retter opmærksomheden imod de overindividuelle betingelser - de økonomiske, kulturelle og politiske strukturer - for samfundsmæssig retfærdighed, og etablering af politisk autonomi, eller hvad Fraser kalder deltagelsesmæssig lighed (Fraser, 2000). Et samfund er således retfærdigt i den udstrækning, at den økonomiske fordeling, de kulturelle værdimønstre samt det politiske fællesskabs organisationsform og beslutningsregler muliggør borgernes lige deltagelsesmuligheder i bred forstand. Samtidig med at de tre analytiske dimensioner udgør selvstændige dimensioner inden for teorien, er de også indbyrdes forbundne i relationer, hvor hver dimension kan udgøre subteksten for de andre. En given social gruppes økonomiske underprivilegering kan for eksempel enten være forårsaget af en utilstrækkelig økonomisk fordeling eller være produkt af kulturel og statusmæssig miskendelse eller begge dele. Underordnings- eller undertrykkelsesformerne, som er knyttet til hver af de tre retfærdighedsdimensioner, kan således indgå i gensidigt kompensatoriske eller gensidigt forstærkende (negative som positive) relationer til hinanden. Weber og Fraser kan suppleres med en Bourdieusk optik, der er relevant af flere grunde. Bourdieus begreber om habitus og kapitaler, dominans og forskellige sociale enheders gensidige positioneringer i forskellige felter sætter fokus på de konfliktuelle relationer mellem agenterne i det sociale rum. Kapital antager tre hovedformer: økonomisk (adgang til penge, ejendom etc.), kulturel (uddannelse, dannelse/kultiverethed og god smag) og social kapital (sociale forbindelser og netværksrelationer). De forskellige kapitalformer kan udveksles med hinanden gennem en veksling til symbolsk kapital, der refererer til det, som sociale grupper anerkender som værdifuldt; det der knyttes status eller prestige til. Det er som symbolsk kapital, at de øvrige kapitaler opfattes og anerkendes som legitime. Værdien af og den indbyrdes vekselkurs mellem de forskellige kapitaler fastlægges i en indbyrdes social kamp af anerkendelse og miskendelse mellem de sociale grupper inden for forskellige felter. Netop en Weber, Bourdieu og Fraser inspireret forståelse af både den relative selvstændighed af det økonomiske, statusmæssige og politiske felt og deres stærke indbyrdes sammenhæng er meget centralt at fastholde i en teoretisk funderet empowermentforståelse. Mange af de såkaldte postforståelser af empowerment har ignoreret denne pointe og derved amputeret empowermentbegrebet (Cruisbank, 1999). En identitets- og anerkendelsespolitik, der ignorerer spørgsmålet om fordelingsretfærdighed og de socio-økonomiske mulighedsstrukturer, kan imidlertid være med til ikke blot at reproducere, men ligefrem øge de økonomiske uligheder (Fraser, 2000). Hertil kommer, at rent kulturelle tilgange til identitetspolitikken ikke blot ignorerer omfordelingsproblemet, men også tenderer til at objektivere identitet ved at lægge et moralsk pres på individerne i forhold til at tilpasse sig og forblive i én bestemt gruppekultur. Herved tilsidesættes kompleksiteten i individernes liv, og deres flertydige identifikationer og krydsende tilhørsforhold ignoreres eller bliver direkte undertrykt. Den rene identitetspolitik eller anerkendelsespolitik (baseret på statusgruppe forskelle) vil således ignorere spørgsmålet om socio-økonomisk retfærdighed og uligheder, mens en ren omfordelingspolitik (baseret på økonomiske klasseforskelle) vil ignorere identitets- og anerkendelsespolitiske spørgsmål om, at særlige kulturelle identiteter og vilkår kan kræve særlige anerkendelsesmæssige hensyn. Alt efter konteksten er forskellige ressourcer/kapitaler og empowermentdimensioner relevante. For seksuelle minoriteter kan den statusmæssige anerkendelse som ligeværdig seksualitet være vigtigst, mens det for økonomisk fattige grupper kan være bedre materielle levevilkår. Samtidig er empowerment et begreb om forandringsprocesser, og netop den processuelle 12

13 betragtning komplicerer selvfølgelig vurderingen af, hvornår aktører i en given kontekst har nok magt over de ressourcer, som de finder relevante. Der kan være, men behøver ikke at være en simpel sammenhæng mellem magt og afmagt på de tre dimensioner. Illegale flygtninge uden økonomiske ressourcer, uden status- mæssig anerkendelse i samfundet og uden rettigheder i det jurisdiske og politiske system er et eksempel på afmagt på alle tre dimensioner. Hårdt arbejdende stregkodestyrede offentligt ansatte i omsorgssektoren som f.eks hjemmehjælpere, der får dårlig løn og nedslides, kunne være et eksempel på en gruppe, med svag økonomisk og politisk magt, men en relativ stærk statusmæssig position forstået som en bred folkelig anerkendelse af professionens nytteværdi i samfundet, der bare ikke (p.t) kan veksles til en stærkere politisk og økonomisk magt (Dahl 2005). Empowermentprocesser er således en række sammenhængende og gensidigt forstærkende processer over tid, som generelt kan beskrives med følgende dimensioner: Det første skridt er en kollektiv problemerkendelse, hvor der skabes en ny identitet ud fra en fælles forståelse af årsagerne til afmagt. Opbygning af kollektiv vrede fremfor individuelt selvhad er helt afgørende. Det næste skridt er evnen til at påvirke omgivelsernes værdier og normer for eksempel ved at udfordre dominerende forestillinger om, at sociale og kønsmæssige uligheder skyldes mangler og brister hos individerne. Man kan kalde dette for diskursiv modmagt, hvor der sker en opbygning af egne organisationer, af konkret handlingskapacitet og af erfaring i at være til stede (Politics of Presence: Phillips, 1995) og påvirke det politiske og forvaltningsmæssige system til egen fordel Endelig kan der ske en instititutionel forankring i samfundet, som for eksempel da Ligestillingsrådet i sin tid blev etableret med bestemte opgaver fastsat i lovgivningen og med en fast finanslovsbevilling. Evnen til at indgå i det politiske spil og opnå anerkendelse i samfundet gennem institutionalisering er både en udfordring og en ofte konfliktfyldt proces for sociale bevægelser. Med anerkendelsen kan der opstå nye dilemmaer. Græsrodsorganisationer, der samarbejder med eller direkte bliver en integreret del af ( koopteres ) de offentlige institutioner og mainstreamsamfundet, kan opleve en vanskelig balancegang og ofte konflikt mellem græsrøddernes ønske om basisdemokrati og offentlige myndigheders krav om centralisering af beslutningsprocesser og professionalisering af medarbejderstaben. Af ovenstående følger også, at empowerment både handler om at ændre på horisontale relationer mellem aktører på samme niveau f.eks fra at hvide fattige ser fattige sorte grupper som en trussel til at se dem som mulige alliancepartnerne i kampen mod fattigdom og at ændre på de samfundsmæssige vertikale magtrelationer, f.eks arbejdsløses rettigheder i forhold til job og indkomst i samfundet. Vertikal empowerment drejer sig om, at grupper eller hele lokalsamfund styrkes i forhold til magtcentre og handlesammenhænge på højere niveauer i samfundet. Det kan for eksempel være i forhold til national lovgivning eller kommunens politiske og administrative prioriteringer eller i forhold til overordnede diskurser og politiske programmer. Vertikal empowerment er altså styrkelse af magtpositioner opad i forhold til de professionelle og systemerne. Horisontal empowerment drejer sig om at styrke handlekraftige netværk mellem aktører på samme niveau f.eks. i klientgrupper i samme situation eller grupper indenfor et stigmatiseret boligområde. Det er vigtigt at understrege, at empowerment ikke kun handler om handlingskapacitet igennem formelle politiske institutioner (Folketing og kommunalbestyrelser). Det handler også om den diskursive eller retoriske 13

14 handlingskapacitet i offentligheden og medierne f.eks. i forhold til udfordring af dominerende sandhedsregimer som f.eks. ældrebyrden eller stemplende fjendebilleder af indvandrere eller af boligområder som ghettoer, hvor alt går galt. Vellykkede empowermentprocesser er gensidigt forstærkende over tid. De er samtidigt afhængige af konteksten og af hvilke befolkningsgrupper, der er tale om. For nogle grupper kan dårlig økonomi og udstødelse fra arbejdsmarkedet være det vigtigste problem. For andre grupper kan ændringer af fjendebilleder og kulturel og statusmæssig anerkendelse være vigtigst - fx for nogle etniske eller seksuelle minoriteter, der erfarer statusmæssig miskendelse i samfundet som det største problem. Empowermentdimensioner De følgende empowermentdimensioner kan være, men behøver langt fra altid at være sammenfaldende: i relation til bestemte gruppers særlige situation og den specifikke kontekst vil der oftest være tale om specifikke empowermentdimensioner, som i særlig grad er vigtige - fx for handicappede den fysiske indretning af det offentlige rum, så de har mulighed for at være fysisk tilstede. 1. Identitetsempowerment eller social empowerment handler kort fortalt om at ændre en negativ individuel taberidentitet til en positiv kollektiv vinder eller modstandsidentitet. Dette kan ske gennem skabelsen af netværk, der bryder med individualiseringen af sociale problemer og fremmer dannelsen af en ny kollektiv identitet ud fra en fælles forståelse af årsagerne til afmagt. Formuleret slagordsagtigt: Opbygning af kollektiv udadvendt vrede frem for individuelt indadvendt selvhad. Et eksempel er den nye kvindebevægelse som med parolen Gør det private politisk i 1960 erne var et klart eksempel på identitetsempowerment. 2. Statusmæssig empowerment har en tæt sammenhæng med identitetsempowerment og handler om evnen til at udfordre og ændre gruppers sociale anseelse, image og omdømme. Her handler det om at arbejde for at ændre fjendebilleder og den moralske stempling af grupper, som kollektivt tilskrives negative sociale værdier og egenskaber. Det gælder fx unge andengenerationsindvandrere, der af xenofobiske aktører kollektivt stemples som kriminelle, hvorved det glemmes, at unge danske i samme sociale situation kan være lige så kriminelle. Eller at skabe modforestillinger til opfattelser af at arbejdsløshed primært skyldes adfærdsmæssige eller genetiske mangler hos individerne dvs. noget naturlovsagtigt, der ikke kan ændres ved. Statusmæssig empowerment handler ofte om at udfordre en opfattelse af underprivilegerede grupper som ofre med mangler og forsøge at erstatte dette med en opfattelse, der bygger på respekt og anerkendelse. 3. Politisk eller demokratisk empowerment er repræsentation, tilstedeværelse og opbygning af konkret handlingskapacitet i forhold til at få en stemme og kunne påvirke det politiske og forvaltningsmæssige system. Grundlæggende relaterer empowermentstrategier sig til ændringen af ulige fordelinger af livschancer og om civile, politiske og sociale rettigheder. Disse 14

15 problematikker hænger uløseligt sammen med hvordan samfundet er differentieret og hierarkiseret og dermed skaber ulige adgange til civile, politiske og sociale ressourcer og rettigheder. Det solidariske transformative empowermentbegreb er derfor koblet til en samfundsforståelse, der opererer med en strukturelt betinget ulige fordeling af økonomisk, social og kulturel kapital uden at være fastlåst i en deterministisk forståelse af strukturen, som upåvirkelig af menneskelig handlen. De danske handicaporganisationer er fx meget velorganiserede og har sammenlignet med andre lande stor indflydelse på lovgivningen. Politisk og demokratisk empowerment er imidlertid mere og andet end politisk repræsentation og deltagelse i de eksisterende demokratiske institutioner. Eksistensen af demokratiske institutioner ikke i sig selv er en garanti for, at underprivilegerede grupper har en aktiv stemme i samfundets demokratiske processer. Demokratisk empowerment sætter fokus på de sociale, økonomiske og kulturelle betingelser for at opbygge underprivilegerede gruppers praktiske handlingskapacitet i forhold til at skabe et mere socialt retfærdigt samfund. Dette spænder fra den individuelle og subjektive selvtillid til evnen til på samfundsplan at påvirke samfundets overordnede udviklingsretning over en længere tidshorisont. Vedvarende empowermentprocesser handler derfor både om, at de underpriviligerede skal have deres position styrket gennem mobilisering og bevidstgørelse, og at empowermentprocessen for at blive robust på et tidspunkt skal ind i nogle baner, der fremmer evnen til at indgå i forhandlinger med beslutningstagere og at opbygge alliancer og opnå anerkendelse og legitimitet udenfor ens egen gruppe. 4. Institutionel empowerment er sikring af institutionel forankring på flere niveauer og sektorer i samfundet således, at interessevaretagelsen ikke kun er afhængig af den frivillige mobilisering. Institutionel empowerment kan antage mange former. I sin meste håndfaste form er der selvfølgelig i form af civile, politiske og sociale rettigheder fastsat i statslig lovgivning eller anden retslig regulering (f.eks overenskomster). Det kan også være i form af ressourcetildeling til NGO ere og anerkendelse af NGO ere som legitime forhandlings- eller høringspartnere i lovgivningsprocessen. Dele af den frivillige sektor i Danmark, handicaporganisationer, patientforeninger m.v. har således opbygget institutioner, der kan tiltrække ressourcer og fungere som interesseorganisation og kvalificeret medspiller i den løbende politiske proces. Facilitering af empowermentprocesser hos bestemte grupper og individer handler om, at disse grupper og individer understøttes i både at blive bedre i stand til at håndtere deres livssituation, hvilket vi vil kalde subjektiv hverdagsempowerment, og at påvirke de vilkår, som de lever under, dvs. objektive ændringer i mulighedsstrukturerne. Med andre ord er der tale om et vekselvirkningsforhold mellem at udvikle en bedre evne til selvstyring (den subjektive dimension) og at opnå en højere grad af kontrol over de samfundsskabte betingelser (den objektive dimension). 15

16 Empowerment og social kapital. Opfattelsen af magt er naturligvis essentielt i begrebet empowerment. Udgangspunktet er ikke, at magt altid (men det kan godt være tilfældet) skal opfattes som et nulsumsspil, hvor magt er en konstant størrelse: hvis den ene part vinder, er det på den anden parts bekostning. Magtperspektivet i empowermentorienteret socialt arbejde indebærer, at brugere, som får større medbestemmelse, ikke nødvendigvis reducerer den professionelles rolle i det sociale arbejde. Idealet er snarere, at den samlede magt og kompetence til ændring af en uønsket situation øges, dvs. et vinder-vinder spil. Magtdiskussionen refererer her til mulighederne for at påvirke eget liv og de ydre betingelser, der rammesætter det: Fx sociale rettigheder, reelle muligheder på arbejdsmarkedet eller på boligmarkedet. Sociale konflikter og mobilisering fra neden er både nødvendige og produktive for samfundet som helhed (Andersen, 2001), hvis aktørerne respekterer grundlæggende solidariske normer. D.v.s. at én gruppe ikke kæmper for forbedring af sin egen situation på bekostning af andre underprivilegerede befolkningsgruppers anerkendelse og livsvilkår. De højrepopulistiske strømninger hvor de fremmede ses som hovedårsag til fx boligproblemer, dårlig ældreservice og arbejdsløshed er eksempler på autoritær social mobilisering, der ikke respekterer demokratiske og pluralistiske værdier. Empowermenttilgangen skal derfor også tænkes ind i en normativ ramme. Denne bygger på én og samme tid på anerkendelse af kulturel forskellighed, et levende demokrati og en grundlæggende solidaritet omkring alles muligheder for og ret til social velfærd og anerkendelse som ligeværdige medborgere. I demokratiske og pluralistiske samfund handler varige empowermentprocesser blandt andet om aktørernes evner og betingelser for at kunne opbygge tillid og legitimitet i den politiske offentlighed og at kunne opbygge alliancer mellem progressive dele af eliten, middelklassen, arbejderklassen og sociale kræfter, der repræsenterer marginaliserede grupper. Vedvarende empowermentprocesser handler både om, at de magtesløse skal have deres position styrket gennem mobilisering, bevidstgørelse osv. og at empowermentprocesser skal ind i nogle udviklingspor, der fremmer evnen til at opbygge det Putnam kalder brobyggende sociale kapital herunder kapaciteten til at indgå i alliancedannelser.og forhandlingsspil. Dette kan også formuleres som at empowerment forudsætter mobilisering og social konflikt, men at der over tid også skal opbygges social kapital i den Putnamske forstand, dvs. tillid, normer og netværk, der muliggør koordinering og samarbejde til gensidig gavn (Putnam, 1993: 41). Her er det vigtigt at være opmærksom på, at opbygningen af social kapital altid befinder sig i en spænding mellem tillid og mistillid og mellem enighed og uenighed. Med inspiration fra en klassikker inden sociologisk konfliktforskning: Lewis Coser, der overfor Parsons argumenterede for sociale konflikters integrative potentialer ( se det indledende citat) kan vi definere socialt produktive transformerende konflikttyper som konflikter, der åbner op for nye plus sums udviklingsspor i retning af større social bæredygtighed, inklusion, tolerance og rummelighed. Sådanne spor er karakteriseret ved at det politiske system og den offentlige diskurs accepterer konflikter, men på en måde der fremmer samfundsmæssige læringsprocesser, dvs skabelsen af inkluderende mulighedsstrukturer (Andersen og Siim, 2004). For at opnå bæredygtige resultater af en social, økonomisk og identitetsmæssig udviklingsproces i underpriviligerede fællesskaber må social mobilisering og allianceskabende brobygning kombineres. For at få udbytte af styrkede indre fællesskabsbånd må disse over tid transformeres til også at kunne rumme sociale relationer udenfor fællesskabet. For lidt eller for meget af hver dimension på et givet tidspunkt vil underminere muligheden for socio- 16

17 økonomisk udvikling. I succesfulde bottom-up udviklingsprogrammer etableres der forbindelser til sociale netværk og institutioner uden for fællesskabet, men som udgangspunkt kan netop fællesskabets beholdning af social kapital være basis for innovativ social forandring og transformation. Karakteren af relationerne mellem politiske institutioner og politikker og civil samfund er imidlertid afgørende for de fremtidsudsigter, som underprivilegerede grupper og lokalsamfund har for en succesfuld udvikling - og dermed lokalsamfundets kapacitet til at påvirke statens villighed og evne til at handle med henblik på empowerment af lokalsamfundet. For at opnå varige og bæredygtige empowermentprocesser er det vigtigt, at begge parter både stat og civil samfund - artikulerer og tydeliggør deres interesser, behov og ressourcer. Dette gælder i særdeleshed, når det drejer sig om top-down initierede udviklingsinitiativer. Enhver institution med en forandringsdagsorden må med det samme engagere sig med det lokalsamfund, det ønsker at facilitere og være i stand til at opretholde sin egen troværdighed og effektivitet. Interaktionen mellem bottom-up og top-down initiativer er her særlig vigtig. Top-down bestræbelser er ikke nødvendigvis af det onde. De er oftest hensigtsmæssige og i længden nødvendige. Pointen er, at der ikke nødvendigvis er tale om, at bottom-up tilgange er mere effektfulde med henblik på empowerment i lokalsamfundet end top-down tilgange, men at de mest optimale resultater opnås, når der er synergi eller et plussumspil mellem dem. Empirisk illustration: empowermentprocesser i belastede boligområder I analyser af empowermentprocesser har den engelske empowermentforsker Mayo (2003) og Andersen mfl. (2003) foretaget nogle kategoriseringer af kvarterløftsstrategier med afsæt i Luces (1974) klassiske skelnen mellem direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende magt Den direkte magt drejer sig om magt som en synlig dominansrelation. Den indirekte magt drejer sig om ikke-beslutningstagen: Det vil sige magten til at holde visse ting væk fra beslutningsarenaen og kun diskutere såkaldte ufarlige sager. Den tredje magtform er den bevidsthedskontrollerende eller bevidsthedsændrende magt, der drejer sig om at påvirke og styre selve de ønsker og interesser, der overhovedet formuleres i en politisk beslutningsproces. Mayo identificerer typer af empowermentprocesser i lokalsamfundsprojekter: Lære spillets regler og deltage i det. Det kan betegnes som borgerinddragelses- eller deltagelsesempowerment. Prototypen er, at borgerne har indsigelses- og høringsret i implementering af et topdown initieret projekt. Magten til at deltage gives til deltagerne via information, men rammerne og hovedindholdet for projektet er afgjort på forhånd. Udvide spillets rammer ved aktiv eller dagsordenudvidende empowerment. I denne type af projekter kan aktørerne selv introducere emner til dagsordenen og har et vist spillerum til at udfylde rammerne indenfor den satte dagsorden. Ændre spillets rammer og sætte spørgsmål ved det tænkbare gennem transformerende og dagsordensforandrende empowerment. Det vil sig opnå indsigt og magt til at sætte spørgsmålstegn ved eksisterende 17

18 grundlæggende opfattelser og prøve at ændre, hvad der overhovedet bliver betragtet som legitimt/ikke legitimt og rationelt/ikke rationelt. Mayo s resultater fra England viser, at empowerment som ren og skær formel deltagelsesret eller høringsempowerment er mest udbredt. Mulighed for indsigelser er ikke i sig selv udtryk for en empowermentproces, men kan dog under gunstige betingelser skabe muligheder for læringsprocesser, som senere kan danne baggrund for dagsordenudvidende eller transformerende empowerment. Den empowermentform, hvor aktører er med til aktivt at udfylde og indholdsbestemme en forandringsstrategi kan udvikle sig meget forskelligt. Den kan blive indkapslet til relativt betydningsløse indrømmelser, der giver de lokale aktører en kortvarig symbolsk følelse af et ejerskab til projektet. Eller der kan betyde en sporskabende udvidelse af dagsordenen i forhold til dét, der var udgangspunktet (Fotel, 2002 og Fotel og Andersen 2003). Den tredje empowermentform, hvor der kritisk sættes spørgsmålstegn ved, hvad der overhovedet er muligt eller ikke muligt og ved selve forandringsstrategien og dens rækkevidde og legitimitet, er mere på linje med det, som vi kalder solidarisk transformativ empowerment. Udfra en empowermentsynsvinkel kan boligsocialt arbejde ses som en del af en bredere strategi for, at såkaldt ressourcesvage boligområder/lokalsamfund kan få en større grad af magt over deres samlede livsbetingelser. Når det boligsociale arbejde er bedst, bidrager det til lokale empowermentprocesser og er en vellykket kombination af: Alternativ kollektiv problemdefinition, - Synliggørelse af ressourcer og forbedring af evnen til kreative konfliktløsninger og at sætte sig positive mål for boligområdet - Forbedring og demokratisering af velfærdsstatslige institutioners handlingskapacitet og praksis. Empowermenttilgangen indebærer blandt andet at møde folk, hvor de er, og som de er. De stærkeste af de svageste kan selvorganiseres og understøttes i deres empowermentbestræbelser. Men for andre grupper er dette utopisk og her handler det mere om at tage konkrete problemer alvorligt og kunne facilitere effektivt i problemsituationer. Der er vigtigt, at god praksis ikke forbliver hos f,eks beboerrådgiveren, men bliver en del af den lokale bevidsthed: Fx i forhold til hjælp til ankesager, til gældssanering eller til støtte for børn eller vilde unge så de kommer på ret køl. En vigtig del af det boligsociale arbejde er at håndtere forskellige kulturer internt i området. Der kan være en vanskelig balance mellem anerkendelsen af særhederne og at muliggøre normalisering fx i forhold til den klassiske øldrikkerkultur. Beboerrådgiverne prøver tit at fremme det, man kunne kalde gensidige anerkendelsesprocesser mellem grupperingerne (de normale og de afvigende i området) og siger fx til afdelingsbestyrelsen, at den bør anerkende ølfolket og tage dem alvorligt samtidig med, at der stilles krav til dem. De kan få et skur, hvis de selv vil sørge for at holde mere selvjustits. Det kan være en lang proces at opbygge tillid til at kreativ problemknusning kan lade sig gøre. Alternative fortællinger og konkrete succeshistorier om problemløsning skal derfor løbende formidles. Pårørende til vanskelige tilfælde er en ligeså vigtig målgruppe som problemindividerne og -grupperne selv er det. Her er det traditionelle sociale arbejdes klassiske individfiksering og mangel på blik for netværk et stort problem. Pårørende, naboer og andre skal have tillid til, at noget kan gøres i problemsituationer. Traditionelle offentlige systemer opfattes som utroværdige, 18

19 farlige eller stigmatiserende. Rådgivninger uden myndighedsopgaver i boligbebyggelsen kan bedre nedsætte henvendelsestærsklen til kontroversielle institutioner som f.eks. distriktspsykiatrien. Det er vigtigt, at rådgivere og selvhjælpsgrupper opbygger erfaring i at guide og facilitere folk og eventuelt deres pårørende og netværkspersoner igennem behandlingssystemerne. Dette gælder uanset, om det er den lokale socialforvaltning, skolepsykologer, politiet/ssp, hjemmeplejen, hjemmehjælpen eller distriktspsykiatrien. En central del af empowermentpraksisen er således ikke kunne at være facilitator, men også i nogle tilfælde at varetage en voice eller advokatfunktion ( Staples, 1990) overfor eksterne behandlings- og hjælpesystemer og det politiske etablisment. Dette aspekt underbetones nogle gange i danske empowermentprojekter, hvor der lægges for ensidigt væk på at de marginaliserede grupper altid skal repræsentere sig selv, hvorved den professionelle fritages for sit medansvar for at varetage en advokatfunktion i forhold til beslutningstagere. En sådan misforstået bottom-up naivisme eller spontanisme kan i nogle tilfælde i praksis blive til en neoliberal laden stå til kynisme under slogans som Klienterne skal selv lære at tage ansvar for deres eget liv, hvilket intet har med empowerment i den Paulo Freire ske betydning at gøre. I praktisk empowermentarbejde i en dansk kontekst kan det være vigtigt at få opbygget tværfaglige netværks- og partnerskaber med det professionelle kompleks. Der er således en positiv dialektik mellem at synliggøre sit områdes problemer og ressourcer og at stille krav til institutionerne ( og det politiske system), hvad enten det er det lokale politi, arbejdsformidlingen, daginstitutionerne, fritidshjemmene, skolerne, distriktspsykiatrien eller socialforvaltningen. Igennem sådanne processer kan der på samme tid stilles krav til omverdenen og ske en udfordring af tendenser til afmagtsfølelse overfor sociale problemer i lokalområdet. Udfordringen er kort sagt at få omdefineret problemet fra at være boligområdets koncentration af svage beboere til at være et problem med det professionelle kompleks troværdig og effektivitet i forhold til praktisk problemknusning i en ligeværdig dialog med de lokale kræfter En fare ved områdebaserede community empowerment strategier kan være en (utilsigtet) styrkelse af aflukkende lokalisme, dvs. at der satses for meget på opbygning af aflukkende sociale kapital. En positiv stedstilknytning og lokal netværksopbygning indebærer ikke en vi skal være os selv nok holdning, men netop evnen og lysten til at indoptage nye impulser i lokalområdet, dvs. brobyggende social kapital. Når de aktive i et boligområde - inklusiv beboerrådgiveren - skal facilitere nye kræfter og ildsjæle er det derfor vigtig også at have blik for grupper, der ikke er stærkt lokalt bundne. Vi kan kalde dem for de g(l)okale - en sammensmeltning af ordene lokal og global - Fra det lokale til det samfundsmæssige niveau Hvis vi bliver i eksemplet med det boligsociale arbejde i ghettoerne handler vertikal empowerment f.eks. om fokusering på årsagerne til at den almennyttige sektor alene har skullet bære et voksende boligsocialt ansvar på grund af freeriding i forhold til boligsocialt medansvar på middelklasse Danmarks boligmarked. Mange kommuners eksklusive boligpolitik har bl.a. bidraget til at skabe en mere og mere socialt polariseret social geografi. Hermed kommer vi ind på sammenhængen mellem det lokale boligsociale arbejde og den overordnede by- og velfærdspolitik. I et længerevarende perspektiv handler bæredygtige empowermentprocesser om at kunne overlevere en solidarisk og demokratisk praksis til kommende 19

20 generationer. Denne praksis demonstreres blandt andet gennem den måde, hvorpå vi bosætter os og lever. Empowerment i form af social bæredygtighed drejer sig bl.a. om at forhindre nedslidning af solidariteten med de svage og at fremme tolerance, social rummelighed og respekten for fx etnisk forskellighed. Empowerment i form af demokratisk bæredygtighed handler om at vedligeholde betingelserne for engagement i forhold til fælles anliggender og at modvirke atomisering, magtesløshed og ligegyldighed. Konklusion. Empowermenttilgangen fortjener forsat interesse som kritisk paradigme, fordi den sætter fokus på social mobilisering og dialektikken mellem faciliteringen af aktørers subjektive handlingsgkapacitet og mere langsigtede ændringer af socio-økonomiske og socio-kulturelle livsbetingelser i mere objektiv forstand (2) Empowermentperspektivet handler om at en type social forskning indenfor en optik, der giver et skarpt blik for vekselvirkningsforhold mellem at udvikle en bedre evne til selvstyring (den subjektive dimension) - eller i de mindste bedre håndtering af problematiske livsbetingelser - og at opnå en højere grad af kontrol over de samfundsskabte betingelser (den objektive dimension). Dette kan både være på individ, familie, nabolags, lokalsamfunds, regional, nationalt og kontinentalt niveau. Afhængigt af hvilket niveau understøttelsen af empowerment sættes ind på, vil der være forskellige institutioner og professionelle, som involveres i at udvikle og facilitere med empowermentredskaber. Socialarbejdere og psykologer arbejder på mikroniveauet med enkeltindivider eller familier. Andre, f.eks. kvarterløftorganiseringer, arbejder typisk i netværkskonstruktioner på mesoniveauet. De mest avancerede globale og glokale empowermentstrategier mod neoliberalismen som World Social Forum (WSF) bevægelsen En anden verden er mulig - kan ses som et forsøg på at koble alle disse niveauer fra det individuelle niveau, til den sociale gruppe, til lokalsamfunds- og regionsniveauet til det nationale og transnationale niveau. En åbenlys kvalitet ved det transformative empowermentperspektiv, som der ikke var plads til at udfolde nærmere i denne sammengæng, er derfor også at det radikalt åbner op for et fælles globalt sprog om vejene til en anden verden, kollektiv aktion og frigørende, inkluderende udviklingsalternativer til neoliberalismen i Imperiets tidsalder - fra Porto Alegre i Brasilien (Lulas gamle mønsterby blandt andet kendt for sit radikale deltagerdemokrati herunder den Participatoriske Budget Metode) til Vollsmose og Gellerup. 20

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC En ny planlægningsform Social innovation og empowerment Bæredygtige

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

At udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen

At udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen At udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen

Læs mere

Borgerinddragelsen øges

Borgerinddragelsen øges Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Muligheder og dilemmaer i den lokale integrationsindsats - det boligsociale arbejde og bibliotekerne

Muligheder og dilemmaer i den lokale integrationsindsats - det boligsociale arbejde og bibliotekerne Muligheder og dilemmaer i den lokale integrationsindsats - det boligsociale arbejde og bibliotekerne MIA ARP FALLOV LEKTOR I SOCIAL INTEGRATION OG SOCIALPOLITISKE STRATEGIER AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket

Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING

AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING D E M OKRAT I S K AK T I ONSFORSKNING P R Æ S E N TAT I O N A F N E T V Æ R K E T S G R U N D L A G T O M B Ø R S E N EFTERMIDDAGENS

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC.

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC. Worskshop 2 (W2) Etnisk magfoldighed / Ethnic Diversity Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere

Læs mere

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Empowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen

Empowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Empowerment eller differentieret inddragelse Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Præsentation og pointer Maja underviser på KSA,AAU forsker i praksisforskning og brugerperspektiver med et særligt

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Tematikker og tendenser i Loic Wacquants forfatterskab - en kort introduktion med blik for danske perspektiver

Tematikker og tendenser i Loic Wacquants forfatterskab - en kort introduktion med blik for danske perspektiver Tematikker og tendenser i Loic Wacquants forfatterskab - en kort introduktion med blik for danske perspektiver Symposion, Regensen 21.04.2017 Kristian Nagel Delica, Lektor Plan, by og proces, RUC Struktur

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen

Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD (RUC/UKON): Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Teams 7 bevidsthedsniveauer Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige

Læs mere

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE V I S O - K O N F E R E N C E N D. 6. 1 2 P Å N Y B O R G S T R A N D H A N N E K A T H R I N E K R O G S T R U P. I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Frivillighed på nye måder. Samskabelse, tidsfordriv og den gode sag

Frivillighed på nye måder. Samskabelse, tidsfordriv og den gode sag Frivillighed på nye måder Samskabelse, tidsfordriv og den gode sag Frivillighedens dynamik Velfærdsstatens udvikling En kreativ velfungerende gruppe borgere frisat fra arbejdsmarkedet En nødvendig indsats

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Visioner og demokrati. Rebild Byråd 2. Marts 2017

Visioner og demokrati. Rebild Byråd 2. Marts 2017 Visioner og demokrati Rebild Byråd 2. Marts 2017 Dagsorden Betingelser for politik hvor er borgernes politiske opmærksomhed? Hvilken karakter har den? Medborgeridentiteter Politikere der vil gøre en forskel

Læs mere

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen

Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019

Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019 Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019 De fagprofessionelle som samfundsfænomen Hvordan kan man forstå en

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere