Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afdeling Q har en afdelingsledelsen, der består af ledende overlæge Poul Erik Buchholtz og oversygeplejerske Asger Bjerre. Til ledelsen er tilknyttet en administrativ stab og en virtuel enhed for kvalitets- og kompetenceudvikling. Afdeling Q har 4 sengeafsnit: Q1, som er afsnit for unipolare lidelser og subspeciale i personlighedsforstyrrelser, herunder KISS. Q2, som er afsnit for bipolar lidelser Q3, som er afsnit for bipolar lidelser Q4, som er afsnit for bipolar lidelser Afdeling Q har et Ambulatorium for Mani og Depression, med underafdelingerne: Mobilteam Klinik for ambulant ECT Afdeling Q har yderligere 4 klinikker: Klinik for personlighedsforstyrrelser Klinik for PTSD og Tværkulturel Psykiatri Klinik for OCD og Angstslidelser Klinik for Selvmordsforebyggelse Samarbejdsrelationer Personalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, ergoterapeuter og læger. Tværfaglige samarbejdes der med læger, ergoterapeuter, psykologer, socialrådgiver, lærer, politi, bostøtter, hjemmesygeplejersker, præst og diætist. Afdeling Q samarbejder med ECT-afdelingen, fysioterapien, Ambulatorium for Mani og Depression, psykologer, Klinik for selvmordsforebyggelse, Klinik for personlighedsforstyrrelse, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri samt Klinik for OCD og Angstlidelser. Afdeling Q samarbejder endvidere med kommunale bostøtter. Patient/borger kategorier Sengeafsnittene har diagnosebaseret visitation for indlæggelse for personer over 18 år. Q1 modtager patienter med diagnosen unipolar depression og har subspeciale i personlighedsforstyrrelser. Sundhedsfaglig Højskole, Side 1 af 7

2 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske problemstillinger Der er mange og komplekse problemstillinger i den psykiatriske sygepleje til patienter med depression og angst. Patienterne er i forbindelse med den akutte indlæggelse oftest dårligt kognitivt fungerende. Patienterne er præget af angst og isolation. Nogle patienter har suicidale tanker eller planer og er stærkt forpinte. Patienterne kan også have selvskadende adfærd. Disse tilstande giver mange sygeplejemæssig og en læringsmæssig udfordring: En af opgaverne er skærmning af patienterne. En opgave er også at støtte patienterne til en øget egenomsorg og bedre mestring af situationen via psykoedukation En opgave kan være at hjælpe patienten til strukturering af dagen. Den jeg-støttende sygepleje er en central tilgang. Det centrale i sygeplejen er: Patient-personalerelationen, der bygger på en bæredygtig kontakt mellem patient, personale og pårørende. Kontinuitet i plejen som skal sikre individuelt tilrettelagte og sammenhængende forløb. Mindstemiddelsprincippet, som skal tilgodese anvendelse af den mindst indgribende og samtidig mest effektive indsats. Kvalitetssikring, som skal sikre en fagligt begrundet og dokumenteret indsats. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejeopgaver knyttet til den psykiatriske patient har ofte præg af jeg-støttende sygepleje. Det kan f.eks. være skærmning, containing, grænsesætning samt optræning i daglige og/eller sociale færdigheder. Målet er at øge patienternes egenomsorgskapacitet, samt forbedre deres livskvalitet. Den psykiatriske patient er et medmenneske, hvis jeg-funktion er truet eller svigtende. Ved jeg-funktion forstås menneskets evne til at indsamle og bearbejde ude- og indefra-kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde. Jeg-funktionen gør mennesket i stand til at leve et for ham/hende tilfredsstillende liv som samfundsborger i et socialt fællesskab, som i størst mulig grad er i overensstemmelse med egne ønsker og livsværdier. De sygeplejefaglige arbejdsopgaver tager udgangspunkt i mindst indgribende tilbud i forhold til patientens integritet. Tilbuddet skal samtidig effektivt opfylde patientens behov for omsorg og behandling, herunder også varetagelse af fysiologiske, åndelige og sociale behov. Sundhedsfaglig Højskole, Side 2 af 7

3 Afdeling Q benytter EPJ som dokumentationsredskab. Her dokumenteres observationer, handlinger og evalueringer på baggrund af opstillede sygeplejemål. Typiske patientforløb/borgerforløb Afsnit Q1 modtager patienter fra 18 år og opefter til udredning, diagnosticering samt behandling af depression, angst og personlighedsforstyrrelse. I afsnit Q1 indlægges patienterne enten frivilligt eller med tvang. Efter visitation indlægges patienter via modtagelsen. De kan overnatte i 1-3 nætter i modtagelsen. Det tilstræbes, at patienterne forbliver indlagt på samme afdeling under hele forløbet. Den gennemsnitlige indlæggelsesperiode er 21 dage. Under indlæggelsen er den enkelte patient tilknyttet en læge og to primære kontaktpersoner. Kontaktpersonerne følger patienten under hele indlæggelsesforløbet og sikrer kontinuitet i behandlingen. Kontaktpersonerne er medansvarlige for den behandlings-/plejeplan, der udarbejdes i samarbejde med patienten. Planen evalueres og følges op med jævnlige samtaler under indlæggelsen. Det er vores hensigt, at samarbejdet med patienten er individuel og helhedsorienteret. Der afholdes ugentlige behandlingsplanskonferencer i afsnittet, med deltagelse af afdelingens personale samt tværfaglige samarbejdspartnere. Foruden den medicinske behandling er miljøterapien med dens struktur, aktiviteter og sociale samvær et led i behandlingen. Hverdagen struktureres, så den bliver tryg og overskuelig. For nogle patienter udarbejdes der ugeskema/dagsskema, som bliver tilpasset patientens tilstand, formåen og interesse. I slutningen af indlæggelsesforløbet laves en udskrivningsplan, hvor eventuelle samarbejdspartnere inddrages. Dette kan f.eks. være bostøtter, Ambulatorium for Mani og Depression eller egen læge. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen Jeg-støttende sygepleje Kontaktperson Relationsbehandling Observation af patient Skærmning Miljøterapi MDI-skema Daglig refleksionstid Supervision af personale Ugentlige tværfaglige behandlingskonference Temadage for personalet Sundhedsfaglig Højskole, Side 3 af 7

4 I forbindelse med opgaverne i afdelingen kan den studerende arbejde ledende og koordinerende opgaver ved at: Deltage i sygeplejens vurderings-, og planlægnings- og beslutningsfase, hvor sygeplejeprocessen anvendes. Anvende de mange observations-, og skærmnings- og vurderingsskemaer i EPJ. Uddelegere arbejdsopgaver ved vagtens start. Afdelingen benytter en dagsplan som udfyldes, hvor der blandt andet udvælges et personale som er tovholder til middagsrefleksionen. Ved denne funktion har man også ansvar for at have overblikket over, om dagsplanen holder, eller om der skal omprioriteres. Deltage i afdelingssygeplejerskernes og lægernes/overlægernes daglige morgenkonference, hvorefter forstuegangen finder sted. Deltage i behandlingskonference med tværfaglig refleksion over de indlagte patienters behandling og sygeplejefaglige interventioner. Her er mulighed for at skrive og fremlægge konferenceoplæg i form af behandlingsplan. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Udvikling og forskning indenfor sygeplejen, er en integreret del af arbejdet ved Afdeling Q. Ved afdelingen er der ansat en kvalitets- og udviklingsleder. Denne samarbejder med kvalitetsnøglepersoner om kvalitetsfremmende tiltag. Kvalitetsnøglepersonerne er udpeget af afdelingens forskellige enheder og de har forskellig faglig baggrund. En del er specialuddannede sygeplejersker. Kvalitetsnetværket i Afdeling Q arbejder primært med baggrund i Den Danske Kvalitetsmodel. Information om arbejdet i kvalitetsnetværket ved Afdeling Q kan rettes til Kvalitets- og udviklingsleder, MHH Dorte B. Liboriussen på: dorlib@rm.dk Igangværende udviklings- og forskningsprojekter: Implementering af DDD - Den Danske depressionsdatabase Proaktiv indsats i samarbejdet med pårørende Risikovurdering Brøsetskemaer Vurdering af selvmordsrisiko Gennemførelse af eftersamtaler efter anvendelse af tvang Vågenterapi Projekter under opstart ved Afdeling Q. Årlige patientsikkerhedsrunder i enhederne Arbejdsgangsanalyser som redskab til udvikling af klinisk praksis Sundhedsfaglig Højskole, Side 4 af 7

5 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Klinisk vejleder sender velkomst brev ud ca. 14 dag før start på den kliniske undervisningsperiode. Her medfølger plan for introduktionens første dage. Desuden vedlægges tjenestetidsplan for de første en til to uger. De første 3 dage er introduktionsdage, hvor den studerende vil blive vist rundt på afsnittet samt på hospitalsområdet. Den studerende vil komme til at fungere som medkontaktperson for en eller to patienter. Efterhånden som den studerende lærer afsnittet og patienterne at kende, får denne, under vejledning fra personalet i plejegruppen, gradvist større ansvar. På introduktionens 3. dag er den studerende med som føl i afsnittet. Yderligere denne dag vil der blive afholdt en planlægningssamtale, hvor den studerende medbringer en grovskitse til en individuel klinisk studieplan. En beskrivelse af personlige og faglige forudsætninger er ønskelig som udgangspunkt for samtalen. Gensidige forventninger vil blive drøftet ved samtalen. Inden for de første 2 uger udarbejder den studerende en individuel klinisk studieplan. Til støtte for udarbejdelsen af denne er der i den generelle kliniske studieplan beskrevet forskellige læringsmuligheder. Yderligere tilbydes der en fælles refleksion over forslag til emner og fokusområder til den individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder bistår med vejledning i forhold til udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan og de skriftlige studieaktiviteter, som er beskrevet i modulbeskrivelsen. Den individuelle kliniske studieplan vil blive brugt som et arbejdsredskab ved de ugentlige vejledninger, hvor de mål og fokusområder, der er udvalgt, løbende bliver evalueret. Klinisk vejleder vil i samarbejde med den studerende følge op på de individuelle læringsmål. Det vil især ske på de ugentlige vejledningssamtaler. Den studerende opsamler efterfølgende refleksioner fra disse samtaler i eportfolio, således at den læringsmæssige udvikling kan følges. Den daglige vejledning foregår i studieunit og med den daglige vejleder, som er medkontaktperson om patienten/patienterne sammen med den studerende. En gang om ugen har den studerende vejledningsmøde med den kliniske vejleder. Her vil der blandt andet blive fulgt op på den individuelle kliniske studieplan. Det er vores opfattelse, at den studerende vil få mere ud af vejledningen, hvis denne i forvejen har reflekteret over og nedskrevet det emne/de emner, den studerende gerne vil drøfte og have vejledning på. Afdeling Q har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som har medansvar for læringsmiljøet og for vejledning af de kliniske vejledere. Såvel de studerende som de kliniske vejledere har efter behov mulighed for at inddrage den uddannelsesansvarlige i vejledningsforløbene. Den uddannelsesansvarlige Lilian Gade Abrahamsen er ansat under Psykiatri og Social, Administrationen. Hun kan kontaktes på: Sundhedsfaglig Højskole, Side 5 af 7

6 Mail: og på tlf.: Der er et godt og udviklende læringsmiljø i afsnit Q1, som viser sig ved: At der er etableret en studieunit. At der er meget respekt for den enkeltes måde at lære på. At der er muligheder for refleksion før, under og efter sygeplejehandlinger. At der er mulighed for refleksion sammen med klinisk vejleder, daglig vejleder og den tværfaglige personalegruppe. At der er mulighed for refleksion i sammenhænge som behandlingskonferencer, rapportsituationer og miljøterapeutiske aktiviteter. At refleksion er indlejret i kulturen, så konferencesituationer og lignende indeholder fælles refleksion over situationer og handlinger i forhold til den enkelte patients behov for pleje og behandling. At der er stor tværfaglighed også på uddannelsessiden, idet afsnittet udover sygeplejestuderende har ergoterapeutstuderende, lægestuderende og social- og sundhedsassistentelever. At der er et stort engagement blandt hele det tværfaglige personale i forhold til at bidrage til et godt og udviklende læringsmiljø. Forventninger til den studerende Den studerende skal i gennemsnitlig være 30 timer om ugen i afsnittet. De studerende har en ugentlig studiedag til fordybelse enten på afsnittet eller hjemme. Der vil i studieforløbet være enkelte aften- og weekendvagter. Den studerendes læringsmuligheder vil være i fokus i planlægningen af mødetiderne. Til de ugentlige vejledningssamtaler forventes der, at den studerende har forberedt sig, dvs. selv kommer med oplæg eller situationer til det, som ønskes vejledning på. Denne forberedelse kan med fordel skrives ind i eportfolio, hvorefter den studerende skriver refleksionerne fra vejledningssamtalerne ind i IKS i eportfolio. Dette for at den læringsmæssige udvikling kan følges af vejlederen. Det forventes, at den studerende overholder de planlagte afleveringsdatoer for både IKS, seminar og studieaktiviteten; udvikling af klinisk sygepleje. Til planlægningssamtalen ønskes der en beskrivelse af personlige og faglige forudsætninger som skal danne udgangspunkt for samtalen. Sundhedsfaglig Højskole, Side 6 af 7

7 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk Vejleder i afsnit Q1 er: Ida Dam Tlf.: idaelida@rm.dk Ida er bachelor i sygepleje og specialuddannet i psykiatrisk sygepleje. Ida har gennemført diplommodul med fokus på klinisk vejledning. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturliste med anbefalet litteratur sider tilsendes sammen med velkomstbrev. Du skal derudover læse samt dokumentere sider selvvalgt litteratur i din eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Som studerende skal du være i afsnittet 30 timer ugentlig, yderligere skal den studerende for at blive indstillet til intern klinisk prøve opfylde nedenstående: Udarbejder individuel klinisk studieplan inden for de 2 første uger af klinikken Ajourfører den individuel klinisk studieplan med refleksioner og teori efter den ugentlige vejledningssamtale med klinisk vejleder. Er velforberedt til planlægningssamtalen og vejledningssamtaler. Afleverer oplæg til seminar samt deltager aktivt i medstuderendes seminarer. Afleverer studieaktiviteten; Udvikling af klinisk sygepleje samt selvstændig planlægger formidling af fundene fra opgaven. Deltager i afsnittets miljøterapeutiske tilbud Viser engagement og deltager i afsnittes praksis fællesskab Er aktivt opsøgende overfor læringsmuligheder Senest en uge før intern klinisk prøve indskriver den selvvalgte pensum på sider i eportfolio. Udarbejder skriftlig evaluering af studiemulighederne i afsnittet ved afslutning af den kliniske undervisningsperiode. Udarbejdet af: Stine Bak, Q1, juni Første udgave godkendt august 2011, Revideret studieplan godkendt af sygeplejerskeuddannelsen august Sundhedsfaglig Højskole, Side 7 af 7