Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Transkript

1 Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt

2 2

3 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik. Arbejdet sker som et led i et udviklingsprojekt over 3 år sammen med skoler i Silkeborg kommune, Viborg Kommune og Herning Kommune og støttes af ressourcer på kommunalt niveau og på det overordnede projektniveau, som varetages af Naturvidenskabernes Hus. Arbejdet på skolerne tager udgangspunkt i skolernes egen tradition for skoleudvikling.

4 4 Faldende interesse for naturfag I Danmark og andre vestlige lande er der en faldende interesse for naturfag blandt børn og unge op gennem skoleforløbet. Derfor er naturfagligheden lav hos mange når de forlader skolen og for få søger en uddannelse inden for dette felt. I rapporter fra Undervisningsministeriet placeres ansvaret for denne udvikling blandt andet hos skolens undervisning. Værst står det til med natur/teknik undervisningen. Et kulturelt problem I rapporten Fremtidens naturfag i folkeskolen fra Undervisningsministeriet peges der på at natur/ teknik i mange år har haft problemer. Faget har været varetaget af lærere med ingen eller kun lidt naturfaglig uddannelse, mange klasser har oplevet hyppige lærerskift op gennem uddannelsesforløbet, og skemalægningen i en enkelt time om ugen har ikke levnet mulighed for at opfylde fagets mål. Resultatet er blevet, at når eleverne ved overgangen til 7. klasse skal undervises i naturfagene geografi, biologi og fysik/kemi oplever deres lærere at de må starte helt forfra, fordi de ikke har lært noget de første år i skolen. Men problemet med natur/teknik beskrives ikke kun som et problem der afhænger af lærerens faglige niveau. Naturfagene har generelt en lav status på skolen. Der tales ikke meget naturfag i lærerteamet eller på lærerværelset, og der er ikke tradition for at temadage for hele skolen handler om naturfag. Kort sagt er den naturfaglige kultur på mange skoler svag.

5 5 Valg af fokus i udviklingsprojektet Vi vil koncentrere os om den faglige progression i de første 6 år af skolens naturfagsundervisning, hvor der undervises i natur/teknik, fordi grundlaget for elevernes naturfaglige interesse og kompetencer skabes her. Skal eleverne kompetencer i natur/teknik styrkes kræver det en bevidst og systematisk organisering af indhold og emner gennem uddannelsesforløbet. Heri skal indgå en progression af kompleksitet og kravene til fagligt niveau. Midlet er en lang række tiltag på skolen, herunder efter- videreuddannelse af natur/teknik lærere, men det vigtigste er at opnå en faglig dialog mellem lærere, der underviser i naturfag på skolen. Har lærerne en identitet og et fællesskab som naturfagslærere, og er der i lærerkollegiet, blandt forældrene og fra skolens ledelse respekt om skolens naturfaglige profil, vil den naturfaglige kultur trives. Udvikling med udgangspunkt i skolens ressourcer I et udviklingsperspektiv må den enkelte skoles ressourcer nødvendigvis gøres op på kort sigt og på lidt længere sigt. Linjefagsuddannelse af lærere i naturfag og ansættelse af lærere med linjefag kræver planlægning på længere sigt, blandt andet på grund af skolens økonomi. Der er imidlertid et stort behov for forandringer, som gør det interessant at se på, hvilke ressourcer der ligger latent i organisationen, og som kan frigives på kort sigt ved at tænke skolens naturfagsundervisning på en ny måde.

6 6 Med omdrejningspunkt i skolens naturfaglige team I projektet ses skolens naturfaglige team som en grundpille i udviklingen af den naturfaglige kultur. Det er dog en forudsætning, at teamets medlemmer hentes fra alle naturfag og årgange og at teamets opgaver udvides, så det bliver et sted, hvor man taler naturfagsundervisning og et forum for beslutninger om skolens naturfaglige undervisning. Det er i skolens naturfaglige team arbejdet skal gøres med at beskrive og fordele de ressourcer natur/ teknik undervisningen har brug for, for at progressionen kan øges. Der skal her peges på et katalog af ressourcer, som vil være til rådighed på alle store skoler, men i varierende grad og med varierende betydning. Den naturfaglige vejleder Der er på de fleste skoler i dag en tradition for kollegavejledning. Et eksempel på, at kollegavejledningen er slået igennem som en accepteret del af skolens liv, er it- og av-vejledningen, hvor lærerne får vejledning i brug af ny teknologi både personligt og i undervisningen, hvor teknologiens læringsmæssige potentiale er i fokus. Med baggrund i skolens tradition for kollegavejledning kan en ny vejleder introduceres: den naturfaglige vejleder. Den naturfaglige vejleder får som arbejdsområde at introducere kolleger for undervisningsmaterialer til naturfagsundervisningen, bidrage ved tilrettelæggelse af ekskursioner samt vejlede ved planlægning af undervisning. Måske er skolens naturfaglige vejleder den nye bibliotekar, som er valgt fordi hun har særlige ressourcer på dette område.

7 7 Lokale læseplaner i naturfag Fælles mål er de retningslinjer natur/teknik læreren står med, når han skal planlægge og gennemføre sin undervisning. Det er det nødvendige og tilstrækkelige for den uddannede lærer, som kender sit fags metoder og indhold. Den fagligt svage lærer har ikke mulighed for at forstå betydningen af fælles mål, og omsætte dem til konkrete planer for året, det faglige forløb eller den enkelte time, ligesom det er svært at skabe progression i læringen. For den fagligt svage lærer vil det måske være muligt og forsvarligt at gennemføre undervisning, når læseplanen er formuleret i konkrete forløb og handletermer tilpasset skolens rammer. Skolens naturfaglige team må derfor på den enkelte skole arbejde med at formulere lokale planer tilpasset skolens rammer. Fælles planlægning fælles ansvar Årgangsteams kan være basisenheder for skolens supervision af naturfagsundervisningen og et bindeled mellem arbejdet i skolens naturfaglige team og den enkelte lærers undervisning. Årgangsteams kan være basis for den daglige faglige samtale. Gennem parallellægning af naturfagstimer kan en uddannet naturfagslærer støtte undervisningen på en hel årgang, og indgå i en sidemandsoplæring af den fagligt svage kollega. Overdragelsesforretninger Der er i skolen tradition for at afgivende og modtagende lærer ved lærerskift taler sammen, men der er ikke tradition for formaliserede overdragelsesforretninger. Lærerskift i natur/teknik viser sig at være hyppigere end i andre fag, og bærer formodentlig en del af skylden for en lav faglig progression. Det naturfaglige team vil udvikle formaliserede overdragelesforretninger til sikring af det mindst mulige tab i den faglige progression hos eleverne ved lærerskift. Rum til naturfag Skolens rum til naturfagsundervisning, materialesamlingen og dens organisering og tilgængelighed har stor betydning for undervisningen. Natur/teknik undervisning har fx god brug for uderum, halvtage og skure til materialer og undervisning. Her kan ofte opnås gevinster på kort sigt, når området inddrages i et udviklingsarbejde. Samtidig kan skolen gøre sig klart hvilke ønsker og behov man har for forandringer på længere sigt. I projektet tages den enkelte skoles fysiske rammer for naturfagsundervisningen i form af rum og

8 8 undervisningsmaterialer op til overvejelse. Skolens naturfaglige team udarbejder status og udviklingsplaner, som kortlægger de gevinster, der kan opnås på kort og lang sigt. Evaluering af naturfagsundervisningen Evaluering af undervisning kan betragtes som en nødvendig omkostning skolen må afholde, for at sikre at de øvrige ressourcer bruges rigtigt i bestræbelserne for at opnå en styrket progression i natur/teknik. Evalueringskulturen er imidlertid netop nu ved at blive udviklet på de fleste skoler, således at evaluering af natur/teknik undervisning falder ind under det politiske og folkelige krav der er, om at skolen dokumenterer sine resultater. I projektet udvikles redskaber for den enkelte lærer, som hjælper ham til at dokumentere fremgang i elevernes læring. Samarbejde med eksterne naturfaglige ressourcer Vi har en begrundet formodning om, at en åbning af skolen ud mod det omgivende samfund i form af et tættere samarbejde med lokale virksomheder med naturfaglig praksis, tekniske museer, eksperimentarier med videre kan motivere elever til at arbejde med naturfag. I projektet udvikler den enkelte skole samarbejdet med lokale eksterne naturfaglige ressourcer, som udnyttes aktivt gennem elevbesøg i virksomheder, virksomhedsrepræsentanters medvirken i undervisningen i skolen og virtuelle kontakter til virksomheden.

9 9 Figuren viser mål og midler i projekt Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

10 10 Gennem fem faser frem mod kvalitet i natur/teknik undervisningen Projektet vil være inddelt i fem faser, som logisk følger hinanden Fase 1: Information og accept I projektets første fase inddrages de lærere, som berøres af projektet, skolens leder, kommunale ledere på børne- og kulturområdet og virksomhedsrepræsentanter. Formålet er at informere om projektets indhold og forklare og legitimere projektets vision og mål. Da projektet berører hele skolens udvikling er det naturligvis også nødvendigt at pædagogisk råd og skolebestyrelse involveres. Fase 2: Udredning og behovsanalyse Med udgangspunkt i projektets ideer udarbejder hver enkelt skole en status for arbejdet. Måske starter dette arbejde i skolens pædagogiske råd, for at sikre at alle lærere føler medejerskab for skolens udvikling på naturfagsområdet og er bredt orienterede om arbejdet. Efterfølgende fortsættes arbejdet af skolens naturfaglige team. Fase 3: Udvikling og forandring Status efterfølges af en lokal plan for skolens udvikling. Den lokale plan for udvikling af naturfagsområdet er udtryk for den forandring, som skal ske på den enkelte skole. Denne forandring skal kunne implementeres inden for projektperioden, for så vidt angår tiltag på kortere sigt. Fase 4: Handlinger i praksis I fase 4 iværksættes de forandringer, som de tidligere faser har givet anledning til. Nu forudsættes den lokale læreplan for natur/teknik at foreligge, og der forefindes materialer og lokaler til undervisning. Der er påbegyndt efteruddannelse af de fagligt svagest funderede lærere og skolens ressourcepersoner har påbegyndt deres arbejde. Der er knyttet kontakt til eksterne ressourcer, som nu inddrages i undervisningen. Der sker i denne fase en mærkbar forandring af elevernes undervisning. Fase 5: En vedvarende udvikling I fase 5 efterbehandles resultaterne af de øvrige faser med henblik på at sikre varige forandringer efter at projektmidlerne er brugt.

11 11 Forskningstilknytning og økonomi Gennem Center for Anvendt Naturfagsdidaktik og Stenoinstituttet knyttes en didaktisk forsker til projektet. Forskerens opgave er aktivt at inspirere projektet med sin viden om udvikling af naturfagsundervisning og opsamle viden om hvordan skoler får en styrket progression i natur/teknik og en styrket naturfaglig kultur. Projektet støttes økonomisk af Undervisningsministeriet.

12 12