Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag Tekst: Matt. 2,1-12.

Transkript

1 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en stald som formentlig var en klippehule, det var stedet. Et hul i jorden, langt fra kongers paladser og magtens centrum. Selv de Vise mænd som ledte efter stedet havde svært ved at finde det. Dette hul i jorden, blev et åndehul for menneskeheden. Vi har fejret julen igen, hele vores verden har været julepyntet, og familier på villaveje har kappedes om at sætte flest lys på huset. Vore kirker, på land og i by, og over hele verden har genlydt af julesang og historien er genfortalt for millioner af mennesker. Det lille sted, som var som et hul i jorden, er blevet et åndehul for menneskeheden. Vi søger dette sted, som de Vise mænd søgte det dengang. Den gang var de tre mænd, som søgte stedet, hvor Guds søn var født. Søgte det i en længsel efter at finde stedet hvor freden var. Søgte det, fordi et profetiens ord havde fortalt om ham, der skulle komme og bringe fred på jorden. Lyset der skulle skinne med bud fra Gud, om nåde og sandhed. Lyset der skulle skinne for alle folk på jorden. Vejledt af stjernens tegn på himlen, søgte de, for at finde det sted hvor håbet lå nyfødt, i et barns skikkelse. Et barn som skulle vokse til at blive fredsfyrste og underfuld rådgiver. Barnets som skulle bringe troen og håbet ind i den verden som lå i magtens vold. 1

2 side 2 Være det sted hvor mennesker kunne ånde frit. De søgte dette menneskehedens åndehul. Når vi læser og hører og synger om Jesu fødsel, og ser for os stalden i Betlehem fornemmer vi og føler vi at her er der et åndehul for mennesker, hvor vi kan åndefrit og glædes frit, og synge og tro, midt i en verden som er fuld af uro og konflikter. Og når vi ser stedet for os, og har beretningen om de tre vise mænds besøg på nethinden, så føler vi glæden og lykke og freden som råder i rummet. Dette hul i jorden ånder af fred til mennesker. Vi skal haste videre i vores liv, har travlt med meget og rammes af konflikter og uro, men sanser at når vi kigger mod Betlehem, så oplever vi at her er der et sted hvor jeg kan stå stille og ånde frit og samle kræfter og mod til at gå videre. Jesu fødested er et åndehul for sjælen, og for menneskeheden, hvor troen og håbet finder nye kræfter. Mange år før stjernen sås på himlen over Betlehem lød det i profetens ord: For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig. Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans. Løft blikket, og se dig omkring: De samles alle og kommer til dig, dine sønner kommer fra det fjerne, dine døtre bæres ved hoften. Sådan var det forudsagt, at når Messias kom, så skulle folk strømme til stedet, og selv konger skulle komme. Dette ord kaster lys over de tre vise mænds besøg, de er menneskehedens repræsentanter. 2

3 side 3 Tallet tre var dengang tallet på de tre verdensdele, så der kom en fra Europa, en fra Asien og en fra Afrika. I Salmernes bog i Bibelen i salme 72 nævnes konger som skal komme og tilbede, og i læsningen fra Esajas nævnes tre stednavne, Midjan, Efa og Saba. De tre vise mænd er menneskehedens repræsentanter som kom fordi de søgte lyset. Det lys som skal bringe en ny tid, med håb for fremtiden. Lyset der skinner i mørket. I Mellemøsten, i Tyrkiet og Etiopien er kirker ofte hugget ind i klipper. Jesu fødested menes at være en klipperotte uden for Betlehem. Jesus grav var en klippehule uden for Jerusalem. Derfor samledes de kristne i kirker som var hugget ud som klippehuler. På den måde var kirken de samledes i både Kristi fødested og Kristi grav. Jesu fødsel og opstandelse var deres samlingssted, deres åndehul. Kristi historie fylder rummet, og mennesker søger til det rum, for at ånde budskabet og historien ind i sig, og for at tage det med ud i livet som styrke og inspiration til hverdagens liv. Sådan som hver kirkebygning, uanset dets arkitektur, er ramme som giver rum til Kristi historie, og hvor vi kan komme og sidde i Kristi historie, og have vores åndehul i livet. Den gang var de tre Vise mænd repræsentanter for menneskeheden, i dag så tælles kristne på jorden i et tal som er 3 milliarder. Kristi historie er for mange mennesker deres åndehul, hvorfra de henter tro og mod til hverdagens liv og opgaver. Åndehullet er fredens sted, som en helle er det midt i den myldrende trafik. 3

4 side 4 De tre Vise Mænds besøg i Betlehem skete med Kong Herodes onde skygge hængende over sig. Det er juleevangeliets realisme. Midt i glæden og betaget af lyset der skinner, truer mørket i baggrunden. Det som i profetiens ord er beskrevet sådan: Mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene, men over dig bryder Herren frem. Kristi fødsel sker midt i verden, som den er, og mørket truer fortsat, men der er tændt et lys, som vi kan håbe på. Der er et åndehul for mennesker midt i det truende mørke. Dengang var det Kong Herodes som regerede med frygt og magtens vold. Det er mærkeligt at se, hvordan denne skygge fra frygten og magtens regime aldrig har forladt menneskeheden. De sidste 100 år af menneskehedens historie har oplevet dette så tydeligt. Tre forskellige multinationale diktaturer har afløst hinanden. Først kom kommunismen som et nødvendigt opgør med Zarens og andres magtvælde, men kommunismen blev blot et nyt magt vælde som regerede med frygt og vold. Så fulgte Nazismens tid før og under anden verdenskrig, og verden blev udsat for dette forsøg på at lægge verden i Nazismens lænker. Dens tid ophørte med afslutningen af Andens verdenskrig og efter fulgte den kolde krigs usikkerhed og frygt. Da så muren i Berlin faldt og kommunismen opløstes indefra, så dukkede Kalifatet frem som magtmenneskers forsøg på at lægge verden i nye lænker. Og i dag ser vi denne trussel med Kalifatets diktatur, som Isis forsøger at kæmpe frem i Syrien. Det ene magtdiktatur afløser det andet. Menneskets historie går sin gang i skyggen af vold og frygt. Alle magtens mænd bedyrer deres retfærdige sag, medens de spreder død omkring 4

5 side 5 sig, og menneskeheden lider under dem. Historien om Kong Herodes og barnemordet i Betlehem kaster blodvædet skygge over Kristi fødested, og i dag forfølges kristne og jages fra deres hjem og fødeland af samme voldens skygge. Menneskehedens historie fortsætter i samme spor. Vi kan håbe og vi kan bede om fred på jorden, og det skal vi. Mørke fordrives ikke med nyt mørke. Mørke kan kun fordrives ved at tænde lys. Derfor skrev Mattæus denne historie om de vise mænd ind i sin bog om Jesus. Her er han, som er født for hele verdens skyld, her er han som er verdens lys. Her er han som opfylder de gådefulde profetiske ord. Læsningen fra Esajas begyndte med ordene. Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet. Bliv lys. Guds første Skaberord, da Gud skabte verden. Det som sker her, er at Gud skaber noget helt nyt, en ny begyndelse. Jesu fødsel i Betlehem, er den nye begyndelse for Guds forhold til verden. Til alle folk på jorden. Et nyt centrum for menneskets forhold til Gud og til hinanden. Uden at sige andet, uden at gøre andet end at fortælle historien, flytter Mattæus os ind i et nyt forhold til Gud og til hinanden. Mattæus fortæller os ind i et andet forhold til Gud, hvor øjne mødes i glæde og tillid henover barnet i Betlehem. Han er det nye midtpunkt mellem Gud og mennesker. Frelseren født for hele verdens skyld. Mon ikke også, det er det, vi alle forstår, når vi ser for os, de vise mænds besøg i Betlehem. Denne guddommelige scene der fanger vores øjne, og alle som ser, får lyst til at gå hen og knæle ned, sammen med de som er der. 5

6 side 6 Sådan fortæller Mattæus os ind i tilliden til Gud. Og fortæller os ind i håbet, så vi mennesker har et åndehul for troen. Et åndehul midt i verdens skæve gang, hvor vi står både afmægtige, men også med bønnens mulighed, at i lyset fra Betlehem kan vi bede for verden med håb, og gå ud i verden med troen på at det at gøre godt er det bedste vi kan gøre midt i skyggers land. 6