NYHEDER FRA MINISTERIET

Transkript

1 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder nu Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Siden sidst er fagkonsulenterne flyttet til STUK, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som bl.a. tager sig af prøver og eksamen. Der er i skrivende stund ikke noget konkret nyt om justering af gymnasiet, men statsministeren nævnte i sin åbningstale den 6.oktober flg. "Det er regeringens ambition, at vi til næste år styrker gymnasierne med en reform, der hæver det faglige niveau. Og målretter gymnasierne til det, som er deres formål: En solid forberedelse til videre uddannelse". Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har taget initiativ til FIP, dvs. "Faglig udvikling i praksis". Formålet med dette projekt er at udvikle det faglige og fagdidaktiske arbejde ude på skolerne gennem at styrke faggruppesamarbejdet ude på skolerne samt netværksarbejde på tværs af skolerne. Indtil nu har matematik, engelsk, samfundsfag og Kultur- og- Samfundsfagsgruppen. Det er meningen, at psykologi og andre fag starter op næste år. SRP Det er igen blevet SRP tid. Udfordringen i denne flerfaglig opgave består i lave præcise opgaveformuleringer med gode muligheder for samspil mellem fagene, dvs. den flerfaglige besvarelse skal alt andet lige kunne bidrage med mere end en enkeltfaglig besvarelse. Helt generelt skal man som lærer være opmærksom på, at opgaveformuleringen har en balance, så begge fag har mulighed for at komme i samspil i forhold til faglige mål i SRP og relevante faglige mål i de medgående fag. Psykologi indgår i samspil med mange forskellige fag, og der er mange gode opgaveformuleringer. Også i samspil med sprogfagene. Engelsk er stadig favoritten i samarbejdet, og der er heldigvis længere imellem opgaveformuleringer, der udelukkende inddrager fiktion som case. Jeg har fået nogle henvendelser efter sommerferien omkring psykologis muligheder, når der indgår et fiktivt værk i en SRP. Der hersker tilsyneladende 1

2 stadig en vis usikkerhed rundt omkring - forståeligt nok især hos sproglærererne - om hvilke muligheder engelsk har i forhold til et fag som psykologi. Helt enkelt kan man sige, at det er den samme udfordring sprogfagene har i forhold til et fag som samfundsfag. Der skal indgå noget psykologifaglig empiri af en eller anden slags i opgaveformuleringen. Det har været et problem - og er det stadig til en vis grad- at psykologifagets teorier bliver reduceret til at danne baggrund for en litterær analysemetode. Det er ikke naturligvis ikke noget problem i forhold til sprogfaget, men litterær analyse er ikke en del af psykologifagets områder og kan derfor ikke bidrage til opnåelse af faglige mål i psykologi - men selvfølgelig i engelsk. Det handler om fagenes identitet og kernestof samt de faglige mål i al sin enkelhed. Psykologi beskæftiger sig nok med 'tekstlæsning', men teksterne omhandler psykologiske problemstillinger hos rigtige mennesker - ikke fiktive personer - og psykologifaget vil typisk finde svar på rejste problemstillinger gennem psykologiske teorier og empiriske undersøgelser, evt. i form af grundbogsstof. Denne tilgang til faget skal tages i betragtning i det tværfaglige samarbejde, således at begge fag får mulighed for at honorere et antal relevante faglige mål i både engelsk og psykologi samt selvfølgelig de faglige mål for SRP. Det er derfor vigtigt, at både psykologilæreren og sproglærereren ser på de reelle muligheder for samarbejdet, når fiktion skal indgå i en opgaveformulering i stedet for at fokusere på manglerne set fra en engelsklærers eller en psykologilærers side. Det er ligeledes vigtigt, at man som engelsklærer er klar over problematikken omkring fiktion og fakta, således at man ikke oplever psykologilæreren - eller censor med psykologi - som problemet. Der behøver nemlig slet ikke være noget problem, hvis engelsklæreren og psykologilæreren allerede i arbejdet med opgaveformuleringen er opmærksom på den lille finte med 'psykologifaglig empiri'. Eleven kan stadig arbejde med fiktion og foretage litterær analyse - blot skal der være mulighed for at perspektivere de fiktive problemstillinger til 'den virkelige verden' i form af fx en avisartikel, en dokumentar eller en undersøgelse. Rigtigt mange kolleger lægger nu også et bilag ved opgaveformuleringen fx i form af en undersøgelse eller noget aktuelt stof. Det er en god ide, bl.a. fordi det kan hjælpe eleverne til at fokusere og ofte også bidrager med noget relevant til besvarelsen af opgaveformuleringen. Det gælder helt generelt men også i forhold til problematikken omkring fiktion og psykologi. Med hensyn til udformning af opgaveformuleringen er der et par punkter at hold sig for øje, dels for at gøre det lettere for eleven at skrive opgaven, dels for at lette censors arbejde. For det første er det vigtigt, at opgaveformuleringen er entydig og præcis, så det er klart både for elev og censor, hvad opgaven går ud på. For det andet er det en god ide at præcisere dette i en overskrift til selve opgaveformuleringen. For det tredje kan det anbefales, at man bruger de taksonomiske niveauer, da det er med til at skabe en struktur på opgaveformuleringen, og brug af taksonomiske niveauer giver en ide om omfanget af de enkelte dele af opgavebesvarelsen. For det fjerde skal psykologilæreren sammen med sin kollega overveje, om det man beder om rent faktisk kan besvares indenfor den givne tidsramme. Det er vigtigt at undgå meget lange og detaljerede opgaveformuleringer med mange taksonomiske niveauer i hvert underspørgsmål. En sådan opgaveformulering giver ikke eleven mulighed for at gå i dybden med noget. På den anden side kan meget korte og ufokuserede opgaveformuleringer også være problematiske, fordi de ikke præcist angiver, 2

3 hvad eleven skal skrive om. Det kan betyde, at eleven skriver om hvad som helst, og censor har ikke en chance for at vurdere, om opgaven er besvaret. For det sjette er det værd at overveje, om det tredje spørgsmål i opgaveformuleringen helt eksplicit lægger op til at diskutere eller vurdere på et fagligt grundlag og lægge op til 'kritisk tænkning', så man undgår argumentation på baggrund af 'jeg tror' eller 'jeg synes'. Det har været diskuteret blandt psykologilærere, om man i en opgaveformulering med psykologi bør angive, hvilken viden eleven skal inddrage til besvarelsen. Som en tommelfingerregel skal det undgås. Et af de faglige mål i psykologi er, at eleven selv skal finde passende viden og anvende den, så som udgangspunkt er det ikke hensigtsmæssigt at bede en elev om at redegøre for denne og hin teori, jvf. det omtalte faglige mål. Imidlertid kan det tænkes, at man ønsker en bestemt teori eller undersøgelse skal indgå som bilag og i kombination med noget, som eleven selv vælger. Eller man kan forestille sig, at man ønsker, at der skal perspektiveres til noget specifikt (fx en teori eller en undersøgelse) i diskussionsspørgsmålet. I det tilfælde indgår det angivne som en del af opgaven og vedlægges mest hensigtsmæssigt som bilag til opgaveformuleringen. Vær opmærksom på, at det er de faglige mål i SRP samt relevante faglige mål i de indgående fag, der kommer i spil under votering. Som udgangspunkt skal deltagende fag i SRP have mulighed for at honorere relevante faglige mål i fagene, men man kan ikke opstille en formel for, hvor meget det ene eller det andet fag skal fylde i besvarelsen. SSO Formålet med SSO er, at kursisterne skal have mulighed for at arbejde selvstændigt med at fordybe sig og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Det betyder bl.a. at kursisterne skal demonstrere, at de selv kan udvælge, inddrage og anvende relevant materiale samt gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt grundlag ifølge læreplanen. SSO kan skrives i flere fag. Som hovedregel skal kursisten udarbejde opgaven på det højeste faglige niveau, kursisten har eller har fulgt faget eller fagnene. Psykologi kan indgå på C- niveau i en flerfaglig opgave med et andet fag på mindst B- niveau. Forholdsvis mange kursister vælger at skrive i psykologi alene, dvs. på B- niveau. Læreren er ansvarlig for at udarbejde en konkret og afgrænset opgaveformulering, så kursisten er klar over, hvad der kræves. Ligeledes skal opgaveformuleringen indeholde noget nyt, dvs. noget der ikke har været drøftet under vejledningen. Det kan anbefales, at man vedlægger et ukendt bilag (fx en undersøgelse eller noget aktuelt stof) til opgaveformuleringen, dels for at kursisten får noget nyt at inddrage, dels for at give noget konkret fagligt at arbejde ud fra, så kursisten anvender andet end den eksisterende grundbog til besvarelse af opgaven. Det anbefales også at hjælpe kursisten under vejledningen med at finde relevant stof, der kan hjælpe med til at opfylde de faglige mål i psykologi og formålet med SSO om at kunne gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt grundlag på et vist niveau. Man skal være særlig opmærksom på læreplanens stk. 5.2, hvor det specificeres, at opgaveformulerinen ikke må hvile på gennemgået stof: 3

4 "Opgaven kan ikke direkte bygge på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i den enkelte kursists undervisning i det pågældende hf- forløb. Der er dog intet til hinder for, at besvarelsen udarbejdes i forlængelse af arbejdet i (de)t indgående fag eller har forbindelse hermed. Her er nogle retningslinjer på baggrund erfaringer med SSO- opgaver i de senere år. Opgaveformuleringen til SSO er ikke det samme som et eksamensspørgsmål på C- niveau, da de faglige mål i SSO lægger op til, at eleven skal demonstrere evne til faglig fordybelse gennem at udvælge og anvende forskellige faglige tilgange, beherskelse af relevante faglige mål og evne til formidling. Det er oplagt at anvende forskellige taksonomiske niveauer i opgaveformuleringen, bl.a. fordi de giver en ide om omfanget af de enkelte dele af opgavebesvarelsen og er i princippet med til at sikre faglig fordybelse. Som for SRP gælder det, at man nøje bør overveje, om man i en opgaveformulering eksplicit bør angive, hvilken psykologisk viden kursisten skal inddrage i besvarelsen. Det er uhensigtsmæssigt, idet et af de faglige mål i psykologi er, at eleven selv skal finde passende viden og anvende den. Det er ligeledes et fagligt mål i SSO. Derfor er det som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt at bede en kursist om først at redegøre for specifik teori og dernæst anvende teorien til noget bestemt i en opgaveformulering. Imidlertid kan det tænkes, at en bestemt teori eller undersøgelse kan indgå som bilag, fx for at anvendes til perspektivering i en vurdering eller diskussion i sidste del af opgaveformuleringen. SPØRG FAGKONSULENTEN Der er altid mulighed for at skrive til mig, og det er der også mange der gør. Jeg deltager i nogle af Psykologilærerforeningens kurser, fx deltager jeg også i år i generalforsamlingskurset den 5.og 6.november. Jeg glæder mig til at møde jer allesammen og vil bl.a. orientere om nyt fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. PÆDAGOGIKUM OG FAGDIDAKTISK KURSUS Der er 51 tilmeldte kandidater til pædagogikum og fagdidaktisk kursus i psykologi i år. Strukturen på de fagdidaktiske kurser er ifølge SDU's ønsker ændret og strømlinet, så de ligger i forlængelse af de teoretiske kurser. Det fagdidaktiske kursus i psykologi afholdes i år fra 10,- 12. november i Horsen. Kursusholdere på det fagdidaktiske kursus i 2015 er Mette Morell fra Nørre Gymnasium, Magnus Riisager Hansen fra Nyborg Gymnasium og Anders Riber fra Horsens HF og VUC. I samarbejde med Psykologilærerforeningen er der ved at blive udarbejdet en tekstsamling til fagdidaktik og psykologi, som forventes færdig i INNOVATION OG FORSØG MED PSYKOLOGI B Psykologilærerforeningen afholdt et velbesøgt kursus omkring innovation i psykologi den 28.september. Kurset præsenterede en model til udvikling af innovative projektforløb i psykologi, og der blev givet brugbare eksempler på inddragelse af innovation i større og mindre omfang i undervisningen. Workshoppen til sidst udfordrede deltagernes kreative og 4

5 innovative kompetencer, og i grupper udarbejdedes forslag til mulige innovationsforløb. Tak til PLF for et godt kursus. Forsøget med psykologi B kører ind i sit sidste år. Tre skoler har afsluttet forsøget i år, og ét hold har afprøvet gruppeeksamen. Rapporterne fra de medvirkende skoler skal nu gennemgås for at se på erfaringerne. De foreløbige tilkendegivelser tyder det på, at arbejdet med innovation især er med til at skabe et godt og motiverende læringsmiljø, bl.a. på grud af arbejdet med virkelighedsnære problemstillinger omkring sundhed, læringsmiljøer og forskellige problemstillinger på skolerne. Der udarbejdes en afsluttende rapport om forsøget og dets resultater i slutningen af FAQ - ET PAR OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL Må man i psykologi bruge fiktion som case, når psykologi B indgår i fagkombination med et af sprogfagene eller dansk i SRP eller i SSO? Når psykologi indgår i en tværfaglig opgave (fx SRP, SSO eller AT) skal der indgå psykologifaglig empiri, fx i form af aktuelt stof, en undersøgelse, en case - der kan bruges til at perspektivere den problemstilling, det fiktive værk behandler. Psykologifaget i de gymnasiale uddannelser arbejder med 'tekster', fx i form af undersøgelser, aktuelt stof eller cases, dvs. teksterne omhandler psykologiske problemstillinger hos rigtige mennesker i den virkelige verden - ikke fiktive personer i fiktionsværker, som helt sikkert er glimrende til at illustrere psykologiske problemstillinger af forskellig art. I de litterære fag anvender man analyse fx i form af personkarakteristik og virkemidler. I psykologifaget vil man typisk finde svar på rejste problemstillinger gennem psykologiske teorier og empiriske undersøgelser, evt. i form af grundbogsstof. Denne tilgang til faget skal tages i betragtning i det tværfaglige samarbejde, således at begge fag får mulighed for at honorere et antal relevante faglige mål i både sprogfaget og i psykologi samt selvfølgelig de faglige mål for SRP. Hvor meget skal der stå i undervisningsbeskrivelsen? Undervisningsbeskrivelsen skal udarbejdes i en detaljeringsgrad, der gør det muligt for censor at opfylde eksamensbekendtgørelsen. Det betyder, at censor skal have mulighed for at danne sig et klart indtryk af eksaminationsgrundlaget for det enkelte hold, fx hvilket tematiske forløb holdet har været igennem, anvendte materialer og aktiviteter. På UVM's hjemmeside findes som bekendt en skabelon til undervisningsbeskrivelse, som kan anvendes. uddannelser/proever- og- eksamen/undervisningsbeskrivelser- for- gymnasiale- uddannelser Hvad må eleverne have med til forberedelsen - og må man have adgang til internettet under forberedelse til eksamen? Eksaminander må have alt med til forberedelse og eksamen, dvs. også computer med noter. Fra sommereksamen 2014 har der også været adgang til netbaseret materiale, som er brugt i undervisningen. Eleverne må anvende det netbaserede materiale i forberedelsestiden, men 5

6 de må ikke kommunikere med omverdenen. I øvrigt er det op til skolens ledelse at administrere de nye regler om netadgang. uddannelser/proever- og- eksamen 6