SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100.
|
|
- Charlotte Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SVAMPE SVAMPE
2 SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE KENDTE ARTER ER MANGE VIGTIGE NEDBRYDERE AF DØDT ORGANISK MATERIALE
3 SPISELIGE SVAMPE Spiselige svampe varierer i størrelse, udseende og smag. De har ikke nogle bestemte fælles kendetegn, hvorfor det i litteraturen ofte anbefales svampesamlere at lære hver enkelt arts karakteristiske træk, således at man er i stand til sikkert at bestemme svampen. Der findes ca. 600 danske svampearter, hvor hatten er af en størrelse, der kan friste ukyndige til at spise dem. Af disse er ca. 100 arter spiselige. En del af disse er dog ret anonyme af smag, og de fleste eksperter nævner arter som attraktive for svampesamlere. Det er vanskeligt at dyrke svampe, fordi mange arter danner mykorrhiza med et bestemt værtstræ eller kræver bestemte jordbundsforhold.. Nogle få arter, herunder champignon og Almindelig Østershat dyrkes og sælges i forretninger. En del forretninger, især større supermarkeder sælger bl.a. Almindelig Kantarel, som er indsamlet i højsæsonen. Ofte er indsamlede kantareller importeret fra Polen eller Baltikum. Svampejagt er for nogle en lidenskab, som både omfatter selve indsamlingen af svampene og en god travetur i skoven. Under indsamlingen af svampene lærer samleren også meget andet om skovens flora og fauna. Nogle spisesvampe forefindes også i åbent land, marker, parker og haver. Det bedste resultat opnås dog som regel i skovene. Den disciplin af biologien, der beskæftiger sig med svampe kaldes mykologi. Mykologi er ofte blevet betragtet son en gren af botanik, selv om den omhandler et separat rige inden for den biologiske taksonomi. Genetiske undersøgelser har vist, at svampe er nærmere beslægtet med dyr end med planter.
4 SVAMPENES SMAG Svampe har meget forskellig smag, afhængig af alder og art. Nogle arter har en velsmagende hat, men en sej eller trævlet stok.[6] Selv blandt de gode spisesvampe bør ældre eksemplarer aldrig indsamles med henblik på spisning. I fugtigt vejr er en del svampe bløde og slimede; sådanne eksemplarer kan evt. tørsteges, hvorefter væden sies fra. Derved sikres en mere behagelig konsistens, hvilket for mange er en del af smagsoplevelsen. Tilberedning af svampe Svampe er generelt giftige i rå tilstand. Når der i svampebøger angives, at en svampe art er spiselig, menes derfor "spiselig i varmebehandlet tilstand". Kun champignon og evt. i mindre omfang Spiselig rørhat bør spises rå. Også disse er dog bedst i tilberedt tilstand De fleste spiselige svampe egner sig til stegning. En del svampe, bl.a. Paryk-blækhat, er meget vandholdige, især i fugtigt vejr, hvorfor det er en god idé at hælde væske fra under stegningen En del svampe, især arter af Rørhat-familien er velegnede til stuvning. Mange jævner sig selv, således at det blot er nødvendigt at tilsætte fløde og krydderier De bedste former for konservering er tørring og dybfrysning. Tørrede svampe skal udvandes inden de anvendes. Før dybfrysning kan svampene steges let i meget lidt fedtstof. T ilsæt aldrig fløde eller sky til svampe, der dybfryses
5 INDSAMLING AF SVAMPE Det tilrådes at indsamle svampene i en kurv, som er inddelt i rum, således at arterne kan adskilles. Endvidere er det en god idé at medbringe en børste til at fjerne snavs og en kniv til at gennemskære et eksemplar af hver art med henblik på bestemmelse af svampene. Desuden bør svampejægere medbringe en bog, der er god som støtte for bestemmelsen af svampene, men ikke en egentlig videnskabelig systemnøgle, som normalt er for omfattende til at medbringe i marken. De fleste svampe kan identificeres på udseende, voksested og væksttidspunkt. Hvis samleren ikke er sikker på, hvilken svamp, der er tale om, bør den diskuteres med en svampekyndig. Det anbefales nye svampesamlere først at lære Rørhat-familien at kende, fordi de fleste arter blandt rørhattene er spiselige og velsmagende. Gruppen er let genkendelig på rørene under hatten.
6 Tre arter, der fremhæves for deres gode smag er: Karl Johan (Boletus edulis) Punktstokket Indigo - rørhat (Boletus luridiformis) Brunstokket rørhat (Bletus badius)
7 Har man lært at kende og finde rørhatte, der godt kan være lidt sjældne kan man fortsætte med 2 andre grupper svampe, der også er relativt nemme at lære at kende: Mælkehatte og Skørhatte. De svampe man kan købe i supermarkeder, så som Champignon, Østershatte og Kantareller, hører dog ikke til i nogen af de her nævnte 3 grupper. Husk også at der findes giftige svampe i alle 3 grupper; de er blot ikke dødeligt giftige og det er relativt nemt at lære de gode spisesvampe at kende! Husk også at selv svampe der ikke er giftige, kan medføre allergiske reaktioner nogle gange kraftige. Forvekslinger Nogle fremragende spisesvampe kan forveksles med giftige arter. Der findes især tre dødeligt giftige svampe i Danmark. Den ene, Puklet Giftslørhat, undgås bedst ved helt at undgå indsamling af slørhatte, som i almindelighed er dårlige spisesvampe. De to øvrige, særligt lumske giftsvampe, Grøn Fluesvamp og Snehvid Fluesvamp, kan naturligvis også undgås ved at lade fluesvampene stå, men problemet er her at disse to arter i meget høj grad ligner gode spisesvampe. Snehvid Fluesvamp kan af ukyndige forveksles med hvide champignoner, men mens alle eksemplarer af champignon har farvede lameller, normalt brunlige, er fluesvampens lameller kridhvide. Grøn Fluesvamp er især blevet forvekslet med Posesvamp, som sælges på markeder i Asien. Den kan også forveksles med grønne arter af skørhatte. En brochure fra Fødevarestyrelsen gennemgår disse og andre forvekslingsmuligheder mellem spiselige og giftige svampearter. Satans rørhat Endelig må det understreges, at der blandt de i øvrigt mange gode rørhatte er nogle, som er uspiselige, mens et par arter er giftig, hvoraf den hyppigste er Satans Rørhat Boletus satanas.
8 Almindelig kantarel Hatten vokser frem i halvkugleform, men den får hurtigt den karakteristiske, tragtformede hat med en bøl-get rand. Diameteren kan blive op til 10 cm. Lamellerne er gaffeltdelte og løber langt ned ad stokken, og over-gangen mellem hat og stok er uskarp. Alm. Kantarel er mycor-rhizadanner med mange træarter. Den vokser sammen med bøg, eg, birk og på heden, hvis der står fyrretræer i nærheden. Kødet kan beskrives som æggegult, og det er fast med en skarp smag, som dog forsvinder ved tilberedning. Kødet har en svag lugt, som minder om tørrede abrikoser.højden er ca cm, hvoraf de 2-6 cm er stokkens længde. Stokken er ½ 1½ cm i tykkelsen. Alm. Kantarel kan træffes over hele landet både i løvskov og nåleskov og ved kanten af birkemoser. Da svampen danner mycorrhiza, stiller den det krav, at der skal være træer i nærheden. Den vokser mest frodigt på fattig jordbund med passende sur jord, dvs. i moser og skove med morrbund. Den kan ses allerede i juli, når det har regnet meget, men den er mest almindelig i august, og kan findes helt frem til november.
9 Karl Johan svamp, populær-navn for svampearten Spiselig Rørhat, Boletus edulis. Navnet stammer fra den svenske konge Karl XIV Johan ( ), som angiveligt holdt meget af at spise svampen. Den er også blandt Europas mest eftertragtede spisesvampe. Et godt kendetegn, ud over at det er en rørhat, er at kødet er helt hvidt og på flere andre sprog hedder den da også "den hvide svamp". Spiselig rørhat danner ektomykorrhiza med både løv- og nåletræer. I månederne august og september finder man oftest svampen i løvskov, mens man i oktober ofte har større held i granplantager og langs med skovvejene. Karl Johan svampen kan forveksles med Sommer-Rørhat, Boletus reticulatus. Denne art af rørhattene er også spiselig. En mindre behagelig forvekslingsmulighed er den uspiselige Galderørhat, Tylopilus felleus. Den er ikke giftig, men smagen er meget bitter. Der findes en række spiselige og velsmagende rørhatte der ligner Karl Johan, dvs. de har en relativt stor brun hat og gullige rør, samt en hvidlig stok, med en vis brunfarvning. Hat fedtet/slimet Karl Johan (Boletus edulis): Hat cm, fedtet/slimet, kød hvidt, skifter ikke farve ved såring Brunstokket rørhat (Boletus badius): Hat 6-12 cm, fedtet/ slimet, kød hvidt, anløber svagt blåligt ved såring af friske eksemplarer Brungul rørhat (Suillus luteus): Hat 5-10 cm, fedtet/slimet, kød blegt gult, stok med tydelig ring, under ringen har ældre eksemplarer brun stok Hat tør Sommer-rørhat (Boletus reticulatus): Hat cm, tør, kød hvidt, skifter ikke farve ved såring Filtet rørhat (Boletus subtomentosus): Hat 4-10 cm, tør, rør gule til gulgrønne, anløber svagt blåligt ved tryk, kød hvidgult Dugget rørhat (Boletus pruinatus): Hat 5-10 cm, tør, rør bleggule til gule, kød bleggult, anløber svagt blåligt ved såring, hatten ser ud til at være dækket af dug, men det er i virkeligheden bittesmå skæl der givet det duggede udseende.
10 Karl Johan svamp i skovbunden
11 almindelig østershat Almindelig Østershat (Pleurotus ostreatus) er en ved destruerende svamp, som lever på løvtræer, ofte Almindelig Bøg, men også gerne på f.eks. Birk, Lind og Almindelig Hestekastanje. Svampen efterlader et karakteristisk hvidmuld, men også udefra kan man se, om et træ er angrebet. I så fald viser svampen sig nemlig som hvide huller i barken. Frugtlegemet er meget foranderligt både på over- og undersiden. Om sommeren kan hatten være helt hvid, lysegul, brun eller gråbrun, men om vinteren er den stålblå. Lamellerne er nedløbende på stokken, af og til forbundne eller gaffeldelte og hvide eller grålige. Stokken er kort og bærer hatten i siden eller ved randen. Frugtlegemerne optræder for det meste i bundter med hatte samlet, men man træffer også enkeltsiddede frugtlegemer. Svampen kan danne frugtlegemer både i sommer- og vintertiden, men den er mest kendt som en udpræget vintersvamp, hvor hattene kan overleve selv længere frostperioder. Den trives derimod ikke i varmt, subtropisk klima. Ud over at være en grådig ødelægger af træ, stof og papir er Almindelig Østershat også en god spisesvamp med en fin, mild smag. Desuden har den den fordel, at den lader sig dyrke under haveforhold, nemlig ved at man poder indkøbt mycelium på f.eks. en træstub.det anbefales nye svampesamlere først at lære Rørhat-familien at kende, fordi de fleste arter blandt rørhattene er spiselige og velsmagende. Gruppen er let genkendelig på rørene under hatten.
12 Foranderlig skælhat Foranderlig Skælhat er en af de almindelige spisesvampe i løvskove. Den tilhører slægten Kuehneromyces og er eneste art af denne slægt, der findes i Danmark.Kødet har en svag lugt, som minder om tørrede abrikoser.højden er ca cm, hvoraf de 2-6 cm er stokkens længde. Stokken er ½ 1½ cm i tykkelsen Foranderlig Skælhat vokser i knipper på stubbe af løvtræ. Ofte er stubben helt dækket af svampens frugtlegemer, og en enkelt stub kan rumme flere kilo af den lille svamp. HAT Den har som udvokset en relativt lille hat, 2-7 cm. Farven skifter meget med vejret. I tørt vjer er hatten gul eller gulligt brun, mens den i fugtigt vejr er mørkere brun. Hatten har næsten altid forskellige farver, og er lysest på midten. STOK Stokken er spinkelt bygget og forsynet med en ring, der ofte blot ses som en aftegning på stokken. Over ringen er stokken lys, mens den under ringen er brun eller mørkebrun. Ved berøring afgiver stokken et tydeligt brunligt pudder på hænderne.
13 Almindelig Pigsvamp Er i sæson fra midten af august, men den er som regel hyppigst hen mod oktober og indtil frosten sætter ind. har en svag lugt, som minder om tørrede abrikoser.højden er ca cm, hvoraf de 2-6 cm er stokkens længde. Stokken er ½ 1½ cm i tykkelsen. Vokser i mange typer skov og på mange slags jordbund, men især på lidt magrere jordbund. Både i løv- og nåleskov, mest almindeligt under bøg og gran, men kan også være hyppig i mosrige og sandede granplantager. Den træffes oftest i smågrupper. Almindelig pigsvamp
14 Almindelig pigsvamp Den hvidlige til orange farve, det sprøde kød og undersidens skøre pigge sikrer en rigtig bestemmelse. Hatten er 4-10 cm, variabel i farve fra næsten hvid over creme til orange, tør med uregelmæssigt bølget rand og puklet-nedtrykt overflade. tykt lag blade eller nåle. Her vokser den ofte i hekseringe eller buer i både løv- og nåleskov. Træffes også i parker og haver, f.eks. omkring kompostbunker o.l., hvor der er organisk stof, den kan nedbryde. Størrelsen, de violette til violetbrune farver, manglen på slør, Undersiden er forsynet med meget skøre og sprøde pigge, der er fra få millimeter til 1 cm lange og ca. ½ mm i diameter og af hattens farve. Stokken er 3-8 cm høj og 0,5-2 cm tyk, lidt uregelmæssig og skæv, af hattens farve eller lysere og tør. Kødet er sprødt, fast, hvidligt eller af hattens farve. Smagen er bitter. Sporestøvet er hvidt. En god spisesvamp, der på mange måder minder om Almindelig Kantarel, som den også anses for at være beslægtet med. Den holder sig godt i køleskabet. Opbevares bedst frosset, da den bliver sej ved tørring. Den bitre smag forsvinder ved tilberedning. Violet hekseringshat. Fra slutningen af september, men den er først almindelig i oktober og findes ofte til langt hen i november, også efter den første nattefrost.vokser typisk på steder, hvor der er et voksestedet og årstiden sikrer en rigtig bestemmelse. Hatten er 4-10 cm, violet, brunviolet eller brun med et violet skær og med en stor, ret flad pukkel på midten. Mat, tør eller lidt fedtet afhængig af vejret. Randen er skarp og nedadbøjet. Undersiden lamellerne er tætte og udrandede, violette, aldrig brunlige. Stokken er 3-8 cm høj og 1-2 cm tyk, lysviolet, noget fibretfnugget. Kødet er lysviolet med en let parfumeret lugt og smag og sporestøvet er lyserødt. En god og givtig spisesvamp sent på sæsonen. Anvendes på alle måder, men med varsomhed i rå tilstand.
15 Gulhvid Champignon Kan findes i Især nåleskov, hvor den findes enligt eller få sammen på nåledækket og kan samles fra August til oktober. Hatten er 5-12 cm, først hvid, med alderen mere eller mindre gullig, tør og silke fibret. Undersiden af lamellerne er først rosa derefter gråligt chokoladefarvede, tætte og frie. Stokken er hvid, men gulner med alderen, forneden svagt opsvulmet. Ringen er tynd og med svagt udviklet "tandhjul" på undersiden. Kødet er hvidt med en svag duft af anis. Det gulner ved gnidning. Sporestøvet er mørkebrunt En rigtig god spisesvamp.
16 Paryk Blækhat De første kommer frem om sommeren, men den kan findes til sent efterår. Efter mildt og regnfuldt vejr kan den træffes i store flokke. Vokser typisk på steder, der er påvirket af mennesker i form af ekstra tilførsel af gødning. Den er almindelig på græsplæner i haver og parker, på stubmarker, langs veje og andre steder hvor der gødskes. Den findes også langs vejene i skoven, men ikke på skovbunden. Den cylindriske hvide hat med de grove skæl og de sortnende lameller sikrer en rigtig bestemmelse.hatten er cylinderformet, 3-5 cm bred og 4-10 cm høj, lukket, først hvid med en brunlig top, siden grålig, når sporerne modner, fint til groft trådet-skællet og skør. Undersiden lamellerne er meget tætte, først hvide, men bliver hurtigt rosa nedefra og derefter sortnende og henflydende. Stokken er cm høj og 0,5-1 cm tyk, hvid, hul og skør, evt. med en lille tynd, let affaldende ring. Kødet er meget tyndt og sporestøvet er sort. Lækker spisesvamp, med en meget begrænset holdbarhed og en fin, men ikke særlig kraftig smag. Skal anvendes samme dag den er indsamlet, fordi den næste dag ofte vil være flydt hen. Unge, helt hvide eksemplarer er de lækreste.
17 Samles fra fra juni til oktober. Vokser på næringsrig jord enten på græsmarker og fugtige enge eller i krat. Den vokser i smågrupper, men hvor den har det godt, kan den lave store hekseringe. Kæmpe støvbold
18 Størrelsen, formen, farven og den glatte overflade sikrer en rigtig bestemmelse. Frugtlegemet: er kugleformet, cm i diameter, omgivet af en ca. 1 mm tyk skal, mat, først helt hvid siden brun. Den er lukket, glat og tør. Siden gullig og til sidst gulbrun, opsprækkende og "støvende", når man trykker på den og millioner af sporer sendes bort med vinden. Kødet er først hvidt, bløt og svampet. Lugten er svag. Smagen er mild. Efterhånden bliver kødet gulligt og til sidst bliver sporemassen brun. Sporestøvet er brunt. Er spiselig så længe den er helt hvid indeni. Uden nogen særlig udpræget smag, men givtig. Når den bliver gullig, bliver den også lidt blød og ubrugelig. Tragt kantabel Sæson fra begyndelsen af oktober til frosten kommer. Findes på fugtig, men ikke sumpet bund, på mager jord, især på mor bund i bøgeskov, granskov og på tørve bund under birk. Den er meget svær at opdage, men har man først fået øje på en, finder man oftest flere, da de vokser i småknipper eller en og en, ofte i meget store flokke og spredt over et større areal. Det er en god ide at klippe dem med en saks, da de dermed kan høstes næsten rene. Den brune hat, gule stok og de kraftige lamelagtige ribber på undersiden samt det tynde kød sikrer en rigtig bestemmelse. Hatten er 2-4 cm, brun, flad med en tydelig nedtrykt navleformet midte, en lidt fibret overflade og en tynd, fint bølget rand. Undersiden de lamelagtige ribber er udformet som gaffelgrenede årer, hvidlige til lyst grålige og tydeligt nedløbende. Stokken er 3-6 cm høj og 2-6 mm tyk, spinkel, gul til smudsig gul, lidt fladtrykt og hul. Kødet er meget tyndt og sporestøvet er cremefarvet. Tragt kantarel
19 Lavet af Dennis Skytte Bechmann
Tjekliste over spisesvampe
Tjekliste over spisesvampe Juli 2010 Internetudgave Tjeklisterne til brug ved kontrol omfatter lister over svampe, som betragtes som spiselige svampe til kommerciel anvendelse. Listen er udarbejdet på
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereSom optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.
Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs merenyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?
1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereSensorik: Smager en smule bitter og af umami. Lugter behagligt af abrikoser og skov. Kødagtig og fast konsistens.
Almindelig kantarel (Cantharellus cibarius) Smager en smule bitter og af umami. Lugter behagligt af abrikoser og skov. Kødagtig og fast konsistens. Maj til november. Løvskov, nåleskov. Lille og nydelig
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereagurk gulerod grøntsager
Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereUrtefrikadeller på bål
Urtefrikadeller på bål 1 kg hakket oksekød (el. hakket kalv/flæsk) 3 æg 1,5 dl havregryn 3 løg 1,5 dl hakkede urter 1,5 spsk. groft salt friskkværnet peber Tag evt. handsker på og bland farsen godt med
Læs mereSvampe i Botanisk Have
Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre
Læs mereLidt om bål. Bålregler
Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs merenaturens farver NATUREN PÅ KROGERUP
naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereEn verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave
En verden af æbler Et projekt i Brobækhus Børnehave 29-10-2016 Beskrivelse af forløbet og foto fra aktiviteterne. På stuernes- og naturvejlederens blogs på www.brobækhus.dk kan du se flere beskrivelser
Læs mereKan n. natur. Svampe
o Kan n natur Svampe Kan on natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor,
Læs mereSpisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt
Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt DK kontrolkampagne: Bente Fabech, Marianne Friis Hansen, Lieane T. Jensen og Greta Leiholt, Fødevarestyrelsen, Jørn Gry (konsulent) Nordisk
Læs mereForklaring på bindefars.
Forklaring på bindefars. En bindefars er en ekstremt fint hakket fars. Den får konsistens som tyk slim. Den er med til at holde sammen på pølsen, binde den, og give den spændstighed. De faktorer som gør
Læs mereBirkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.
Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min
Læs mereIndkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge
UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg
Læs mereMånedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereTemadag i kernefrugt den 2. februar 2011
Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING
Læs mereEmne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14
Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereOpskrifter. Indbagt oksefars med salat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46. mesterslagterens
Indbagt oksefars med salat 500 g hakket oksekød 2 løg 500 g friske champignoner Salt og peber 200 g butterdej 4 spsk. rapsolie Salat 4 tomater 1 agurk 2 peberfrugt 1 hovedsalat 1 ds majs Skyl champignon
Læs mereMØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som
Læs mereEmne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:
Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel
Læs mereSvampejagten. Svampejagten
Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing
Læs mereskoleskabet.dk Forret Rimmet laks med hyldebomstkaviar, rygeostcreme, sprøde havreflager og dild Side 1 af 19
Forret Rimmet laks med hyldebomstkaviar, rygeostcreme, sprøde havreflager og dild Side 1 af 19 Hovedret skoleskabet.dk Ballotine af kylling, ærter francaise og små kartofler Side 2 af 19 Rimmet laks skoleskabet.dk
Læs mere#FARVER18
#FARVER18 WWW.FARGS.DK #HAVTORN #LØVFALD #SKOV Når tankerne falder på den Skandinaviske natur, drømmer man sig hurtigt til de store mørke skove, hvor svampet mos dækker skovbunden, og den blå himmel titter
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven
Læs mereseptember 2018 PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT
september 2018 PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereTilbehør til vildt. Opskrifter
Tilbehør til vildt Opskrifter Stegetider for hjortekød Se også www.raevhede-naturprodukter.dk. Hjortemørbrad, -filet og -køllebøf Kødet krydres med salt, peber og vildtkrydderi. Brunes ved hård varme i
Læs mereSvampejagten. Svampejagten
Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing
Læs mereAKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Læs mereSmag på grøntsager i sæson
Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen
Læs mereTest af paneret og frossen fisk
Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereFjerkræ. Hurtig optøning Fjerkræet kan evt. optøes i en plastpose i lunkent vand, derefter er optøningstiden 3-5 timer.
Fjerkræ Frosset fjerkræ Optøs bedst i køleskab. Den langsomme optøning giver kødet mulighed for at modne, og et yderligere ophold på 1 døgn i køleskab gør det mere mørt og saftigt. Det bør optø og eftermodne
Læs merePOUL J. BORUP SKURREHATTE. Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt, vest og sydjyske.
POUL J. BORUP SKURREHATTE Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt, vest og sydjyske. FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET: Indsamling af spisesvampe er en ond sport: Vi lader aldrig tvivlen komme nogen til gode.
Læs mereIndkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45
UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9
Læs mere1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler
Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden
Læs mereSKURREHATTE. af: POUL J. BORUP
SKURREHATTE af: POUL J. BORUP Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt-, vest og sydjyske. FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET: Indsamling af spisesvampe er en ond sport: Vi lader aldrig tvivlen komme nogen til
Læs mereOPSKRIFTER FORLOREN HARE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 37 MESTERSLAGTERENS. Rør det hakkede svinekød med de andre ingredienser.
FORLOREN HARE 600 g hakket kalv og flæsk 2 æg 1 dl hvedemel 1½-2 løg, fint hakkede salt, peber og timian Spsk. ribsgelé Væden fra fadet fra den forlorne hare 1 spsk. majsstivelse salt/peber Lidt sovsekulør
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereGenerelt indtryk. Men både vægten og størrelsen til trods, er det et meget behageligt objektiv at betjene.
Generelt indtryk Asahi Takumar 200mm, f/3,5 er et ældre og særdeles vægtigt objektiv, der har fundet vej til min lille samling af Asahi objektiver, der foruden 200mm eren pt. også tæller 35mm (f/3,5),
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereSmagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.
Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,
Læs mereRoyal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!
Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,
Læs mereOPSKRIFTER MILLIONBØF MED KARTOFLER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 11 MESTERSLAGTERENS
MILLIONBØF MED KARTOFLER 600 g hakket oksekød 1 stort løg 1 lille dåse tomatpuré 3 spsk. mel Smør/margarine til stegning Salt og peber Vand Kulør Tilbehør Kartofler Pil og hak løget fint. Smelt og brun
Læs mereOPSKRIFTER FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 48 MESTERSLAGTERENS. Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time.
FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereMØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
ViDen VÆKST BaLanCe STeG KøD Rigtigt MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD STeG KøD rigtigt 1/5 Steg kød rigtigt Kød bliver tilberedt, så kødet: Bliver sikkert at spise Bliver nemmere at tygge Bliver lettere
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereseptember 2018 PasningsGuide SVAMPESÆK
september 2018 PasningsGuide SVAMPESÆK PasningsGuide SVAMPESÆK TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og illustrationer
Læs mereHimmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede
Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i
Læs mereMånedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte
Læs mereJORDBUNDSUNDERSØGELSE
JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i
Læs mereOpskrifter MED BLØDE LØG. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 50. mesterslagterens
DANSK HAKKEBØF MED BLØDE LØG 600 g hakket oksekød 4 løg skåret i tynde skiver 75 g smør/margarine 4 spsk mel 6 dl bouillon eller kartoffelvand Kulør Kogte kartofler og surt som asier, rødbeder, agurkesalat
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereOPSKRIFTER SALTIMBOCCAFARS MED PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 47 MESTERSLAGTERENS
SALTIMBOCCAFARS MED PASTA 600 g hakket skinkekød 2 skiver røget skinke uden fedtkant 3 spsk. ost, f.eks. emmentaler 4 blade frisk salvie eller ½ tsk tørret 2 spsk. mel 10 g smør 1½ dl bouillon ¾ dl fløde
Læs mereRåen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!
Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes
Læs merePulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye.
Pulled Pork Mit forsøg med at lave en labyrint opstilling med briketter til pulled pork virkede til dels da jeg prøvede det sidst. Men denne gang har jeg lavet opstillingen på en lidt anden måde. Målet
Læs mereVarespecifikation for DANABLU
Varespecifikation for DANABLU BGB 1. Navn Danablu 50+ eller Danablu 60+ (afhængig af fedtindholdet) 2. Beskrivelse af DANABLU Skimmelost, fuldfed eller ekstra fuldfed, halvfast til blød, blåskimmelmodnet,
Læs merefor prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.
På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.
Læs mereBålmadsworkshop.
Bålmadsworkshop Ved PH outdoor Så er vi klar til 2. udgave af vores adventurerace. Vi har ændret alle O-løbene, tænkt nye tanker, men fastholdt hyggen og det udfordrende element. Løbet er den 27 November
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereHokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk
Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke
Læs mereOpskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens
Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder
Læs mereKØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere
Læs mereTurmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce
Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.
Læs mereMiniguide: Undgå mavepine i julen
Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen
Læs mereOpskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.
Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereMilnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk
Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt
Læs mereTegning/Todimensionale billeder
Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereGræsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober
3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano
Læs mereAKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor
Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle
Læs mereEgal læderdækfarve. Pris fra 62,00 DKK (inkl. moms)
Genereret: 29/12 2018 kl. 07:02 Kategori Farve til læder & Skind Egal læderdækfarve Model/Varenr.: 055 Pris fra (inkl. moms) Bruges til farveskift, når der ønskes en anden farve end den oprindelige. Med
Læs mereHjemmelavet ost Brie/Camembert
Når man ser og smager en skimmelost, så kan det virke som et kompliceret værk. Men har man først prøvet at fremstille fetaost et par gange, så skal der blot små justeringer til for at osten så vil udvikle
Læs mereMENU Grillet fisk Tre grove dips: Grillede majs Grillede grøntsager Saltbagte kartofler & løg Pandebrød Müslikager
MENU Grillet fisk Tre grove dips: Urtemayo, salsa verde og bønnepuré Grillede majs med urtemayo Grillede grøntsager med salsa verde bagte kartofler & løg Pandebrød med bønnepuré Müslikager med myntecreme
Læs mereInspirationshæfte Vinter
creative skabelse sammen Inspirationshæfte Vinter Dejlige og sjove tips til dig og dit kreative barn kreativ skabelse sammen Snemand Flaske 1. Lav en stor bold af ler (størrelse afhængig af flaskehals
Læs mereIdentifikation af fotografiske teknikker. Grylle Carstensen, Bevaringsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek
Grylle Carstensen, Bevaringsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek Bevaringsafdelingen står for bevaringen af alle genstande på Det Kongelige Bibliotek Billedsamlingen tæller over 17 millioner billeder Hvad
Læs mereKartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt
Kartoffelmad Kartoffelmad 6 nye kartofler Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Det kan I vælge imellem: Løg: Karse Forårsløg Alm. løg Purløg Sprødt: Hakkede hasselnødder
Læs mere