Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Transkript

1 af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm.

2 Sådan står det til i Brønderslev kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Brønderslev Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej Aalborg Ø Telefon & Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A København K Tekst og analyse: Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed Inge Tengnagel, Brønderslev kommune Jane Pedersen, Region Nordjylland Anja Lønne Kallestrup, Region Nordjylland Statistisk bearbejdning: Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed Ulrik Hesse, Statens Institut for Folkesundhed Kilder: Fotos: Grafisk design: AM Production Layout og tryk: Prinfo Aalborg I Perioden November 2006 februar 2007 udsendte TNS GAL- LUP på vegne af Region Nordjylland og de nye nordjyske kommuner et spørgeskema til borgere i alderen år borgere i Brønderslev/Dronninglund kommune fik et spørgeskema, og 1040 valgte at svare, hvilket er en svarprocent på 51 %. Resultaterne fra undersøgelsen er repræsentative for kommunens borgere i aldersgruppen år. Statens Institut for Folkesundhed har bearbejdet data som i samarbejde mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland har udgivet denne pjece om hvordan det står til med sundheden i Brønderslev Kommune.

3 3 Om spørgeskemaundersøgelsen I denne pjece kan du læse hovedresultaterne fra den befolkningsundersøgelse om borgernes sundhedstilstand der blev gennemført i november måned 2006 i Brønderslev - Dronninglund kommune. Borgerne har besvaret en lang række spørgsmål om bl.a. helbred, livsstil, sociale forhold og sygelighed. I undersøgelsen indgår spørgsmål vedr. deltagelse i lokalsamfundet, tillid til mennesker og offentlige institutioner. Tilsammen danner borgernes besvarelser en sundhedsprofil af kommunen og Region Nordjylland. Undersøgelsen kaldes derfor en sundhedsprofilundersøgelse. Lignende undersøgelser er gennemført i de andre kommuner i Region Nordjylland. Resultaterne bibringer viden om den aktuelle sundhedstilstand i kommunerne og i regionen som kan bruges til planlægge de indsatsområder der kan fremme borgernes sundhed. Resultaterne fra undersøgelsen peger på variationer styrker og svagheder - i sundhed og livskvalitet blandt borgerne i Brønderslev kommune. I pjecen peges på de ændringspotentialer og udfordringer der er for den enkelte borger og for Brønderslev kommunes indsats på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet. Sundhedsprofilundersøgelsen bygger på et rumligt sundhedsbegreb, som ser sundhed som andet end fravær af sygdom. Sundhed handler også om fysisk, psykisk og socialt velvære. I dette sundhedsbegreb ligger også en forståelse af, at borgernes sundhed påvirkes af den mellemmenneskelige kontakt, den generelle tillid og tryghed samt af samfundets/lokalsamfundets rammer og muligheder også kaldet social kapital. Med udgangspunkt i dette sundhedsbegreb beskrives forekomsten af en række sundhedsforhold og faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden - både for Brønderslev Kommune som helhed, og for undergrupper i kommunen. Resultaterne for Brønderslev Kommune sammenlignes med resultaterne hele Region Nordjylland. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 9 hovedområder som indeholder både negative og positive forhold som påvirker befolkningens sundhedstilstand. Undersøgelsens 9 hovedområder 1) Social og psykisk funktion og livskvalitet Selvvurderet helbred, Stress 2) Helbred, sygdom og gener 3) ressourcer i det omgivende miljø Lokalsamfundets serviceydelser, Lokalsamfundets sociale miljø, Tilknytning til lokalsamfundet 4) Belastning og risikofaktorer, miljø Arbejdsmiljø, Vold og hærværk i lokalområdet, Lokal forurening 5) ressourcer hos individet Forandringsparathed og motivation, Sund livsstil, Tilknytning til socialt netværk, 6) Belastning og risikofaktorer, individ Overvægt, Daglig rygning, Overskridelse af genstandsgrænser, Fysisk inaktivitet, 7) Helbredsbetinget udstødelse og marginalisering varige aktivitetsbegrænsninger, Sygefravær 8) Håndtering, handlekompetence og mestring Håndtering af ydre krav, Brug af læge, Brug af medicin, 9) Social deltagelse, participation Deltagelse i foreningsliv, Tillid til andre og til samfundet.

4 4 Sådan står det til i Brønderslev kommune Mikael Klitgaard Borgmester Forord: Efter kommunalreformen har kommunerne fået langt det største ansvar for at fremme sundheden og forebygge sygdom overfor borgerne. I Brønderslev Kommune står sundhed højt på dagsordenen og kommunen er optaget af, hvordan vi kan støtte borgerne til at skabe sig et sundt liv med en høj grad af livskvalitet. Vi arbejder målrettet med forebyggelse gennem vores nyetablerede Sundhedscenter. Her er der etableret faciliteter og aktiviteter der danner rammen for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse på tværs. Sundhedscenteret er en del af de sundhedsopgaver som er placeret i vores nye sundhedsafdeling. Brønderslev Kommune skal nu i gang med at formulere en sundhedspolitik, som skal gå på tværs af forvaltninger og politiske udvalg i Kommunen. Altså en sundhedspolitik, som tager afsæt i at sundhed er mere end blot at være rask. I forbindelse med udarbejdelsen af sundhedspolitikken, er der nedsat en gruppe, bestående af medarbejdere på tværs af fagforvaltninger. Denne tværfaglige sundhedsgruppe vil komme med faglige anbefalinger til indsatsområder og forslag til handleplaner på baggrund af sundhedsprofilen. Der vil derudover blive holdt borgermøder for at komme i dialog med borgerne og medinddrage dem i den endelige politiske prioritering. De endelige prioriteringer af indsatsområder og sundhedsmæssige tiltag vil først blive vedtaget når resultatet af sundhedsprofilen foreligger. Ansvaret for Sundhedspolitikkens udarbejdelse ligger hos Sundhedsudvalget.

5 5 Lidt om Brønderslev Kommunes Sundhedsopgave: Brønderslev Kommune har nogle geografiske og befolkningsmæssige forhold med stor betydning for sundhedspolitikken og det fremtidige sundhedsarbejde. For det første dækker kommunen et meget stort geografisk område med flere større byer og mange mindre lokalsamfund. Vi har et indbyggertal på ca Der er mange småbyer i kommunen, hvoraf nogle har skoler, haller og ældrecentre, som kan danne fysisk ramme for sundhedsmæssige tiltag, mens man andre steder skal rejse et stykke for at finde disse faciliteter. Tilsammen betyder det, at kommunen må forholde sig til forskelle i borgernes forudsætninger. Der skal derfor overvejes forskellige sundhedsmæssige strategier, alt efter hvilken gruppe borgere man påtænker en indsats i forhold til. Brønderslev Kommune er med i Regeringens tildeling af midler til etablering af forsøgsordning med Sundhedscenter. I den forbindelse er der etableret Sund By i to af de største byer, Brønderslev og Dronninglund, ligesom der også her er etableret træningsfaciliteter, der danner rammen om de genoptrænings- og rehabiliteringsopgaver kommunen har. Alle disse aktiviteter er en videreførelse af de opgaver, som tidligere har været løst gennem samarbejde med Nordjyllands Amt, og en nyudvikling i forhold til de nye opgaver som strukturreformen har medført. Sundhedsprofilen vil derfor være et nyttigt og målrettet redskab i videreudviklingen af vores sundhedsopgave.

6 6 Livskvalitet og personlig funktion En vigtig del af borgernes livskvalitet er, hvordan de selv synes de har det. I undersøgelsen er der bl.a. spurgt om borgernes egen vurdering af deres helbred og stress niveau. Denne vurdering er et godt udtryk for borgernes generelle helbredstilstand og kan anvendes som supplement til andre vurderinger som f.eks. er foretaget af læger og andre professionelle indenfor social- og sundhedsvæsenet. Andre undersøgelser viser at befolkningens selvvurderede helbred er en god målestok for udviklingen i både sygelighed og dødelighed i befolkningen. Således har borgerne svaret på spørgsmålet om deres egen vurdering af helbredet: Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? Virkelig god 14 % 17 % God 55 % 52 % Nogenlunde 23 % 24 % Dårlig 4 % 5 % Langt de fleste borgere i Brønderslev synes deres helbred er godt eller virkeligt godt. Meget få vurderer, at helbredet er dårligt eller meget dårligt. Der er en tendens til at flere borgere i Brønderslev end i Regionen som helhed oplever, at de har et godt helbred. Oplevelsen af eget helbred hænger sammen med alder. Der er klare forskelle mellem de forskellige aldersgrupper, hvilket ses af nedenstående figur. Der er klart færre blandt de ældre, der vurderer, at deres helbred er godt eller virkelig godt. Det er dog over halvdelen, der synes dette blandt dem der er 65 år og derover. Godt eller virkelig godt helbred (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder

7 7 Stress Stress er skadeligt for helbredet, idet stress er en tilstand, der påvirker mennesker både fysisk og psykisk. I undersøgelsen er der er borgerne spurgt, om de selv synes de er stressede. I Brønderslev kommune er det i alt 9 %, der oplyser, at de ofte føler sig stressede. Niveauet i Brønderslev kommune er klart højere end i regionen som helhed. Føler du dig stresset i din dagligdag? Ja, ofte 9 % 6 % Ja, af og til 48 % 44 % Nej/næsten aldrig 41 % 47 % Ved ikke/ubesvaret 3 % 2 % Ofte oplevelse af stress i dagligdagen (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Oplevelsen af stress forekommer særlig hyppigt i aldersgruppen år. Det er 16 % hos mænd og 12 % hos kvinder. Det er meget få blandt de ældste, der oplever stress i dagligdagen.

8 8 Sygdom Sygdom og konsekvenser af sygdom Sygdom viser sig på mange måder. I undersøgelsen er borgerne bl.a. spurgt om de lider af forskellige konkrete sygdomme, og om de har kronisk eller længerevarende sygdom. De er spurgt om de har begrænsninger i udførelse af dagligdags aktiviteter og om brug af praktiserende læge. I alt 52 % af borgerne oplyser at have en eller flere af 16 oplistede sygdomme. I tabellen nedenfor er det anført hvor hyppigt de forskellige sygdomme forekommer. Slidgigt eller leddegigt er den sygdom eller lidelse, som nævnes af flest borgere, nemlig 18 %. Godt og vel hver fjerde af disse, 26 %, oplyser at de har været begrænset i udførelse af dagligdags aktiviteter inden for de sidste 14 dage. Blandt alle borgere er det 14 % i gennemsnit, der har været udsat for sådanne begrænsninger. Forhøjet blodtryk nævnes af 16 %, og 17 % af dem med forhøjet blodtryk oplever begrænsninger. De sygdomme, der belaster mest er hjerneblødning, angst, depression og anden psykisk lidelse samt blodprop i hjertet. Disse meget belastende sygdomme forekommer blandt relativt små grupper af borgerne. andelen af syge, der har været begrænset andel der har i udførelse af sygdommen nu dagligdags aktiviteter 1 Slidgigt, leddegigt 18 % 26 % Forhøjet blodtryk 16 % 17 % Rygsygdom 13 % 35 % Allergi 12 % 19 % Migræne/hovedpine 10 % 28 % Tinitus 7 % 20 % Astma 6 % 25 % Kronisk bronkitis, rygerlunger 4 % 33 % Diabetes 4 % 22 % Kronisk angst, depression 3 % 43 % Knogleskørhed 3 % 35 % Anden psykisk lidelse 2 % 50 % Grå stær 1 % 23 % Blodprop i hjertet, hjertekrampe 1 % 42 % Hjerneblødning/blødning i hjernen 0,3 % 59 % Kræftsygdom 0,3 % 33 % En eller flere af ovenstående 52 % 1 Disse tal repræsenterer hele Region Nordjylland Flere kvinder (55 %) end mænd (49 %) angiver sygdomme, og forekomsten er klart stigende med alderen. andel blandt alle borgere, der har været begrænset 14 %

9 9 Når man opgør sygdomsforekomsten i forhold til borgernes uddannelse, ses at der er en klar større forekomst blandt borgere med kort uddannelse (56 %), end blandt borgere med lang uddannelse (46 %). Andel med sygdom (i %) problemer ved sygdom. For alle de personer, der har sygdom, er det færre, der kan få hjælp. Især blandt borgere, der har haft en hjerneblødning, har grå stær, knogleskørhed, kronisk angst, depression eller kræft er der relativt få, der kan få hjælp. Det kan bl.a. skyldes at der er mange ældre i disse sygdomsgrupper. Andelen blandt de syge, der har haft kontakt til læge inden for de sidste 3 måneder er varierende mellem de forskellige sygdomme. Der er især mange blandt borgere med hjerneblødning, kræft, blodprop i hjertet og psykiske lidelser Kort Mellem Lang Sygdom, brug af læge og socialt netværk Borgere, der er syge, har brug for hjælp både fra det professionelle sundhedsvæsen og fra det private sociale netværk, familie og venner. Af nedenstående tabel fremgår det, hvor mange af de borgere, der har sygdom, der dels oplyser, at de kan få hjælp ved sygdom, og dels at de har været til læge inden for de sidste tre måneder. Det kan være både praktiserende læge eller læge på sygehus og ambulatorium. I langt de fleste af tilfældene vil det være kontakt til praktiserende læge. andel, der kan få hjælp til Andel med kontakt praktiske problemer ved sygdom 2 til praktiserende læge 3 Allergi 71 % 57 % Astma 69 % 70 % Migræne/hovedpine 69 % 65 % Diabetes 67 % 84 % Forhøjet blodtryk 64 % 76 % Slidgigt, leddegigt 63 % 70 % Tinitus 63 % 60 % Anden psykisk lidelse 62 % 83 % Rygsygdom 62 % 71 % Blodprop i hjertet, hjertekrampe 62 % 87 % Kronisk bronkitis, rygerlunger 61 % 76 % Kræftsygdom 58 % 96 % Kronisk angst, depression 57 % 83 % Knogleskørhed 57 % 80 % Grå stær 56 % 77 % Hjerneblødning/blødning i hjernen 50 % 96 % Blandt alle borgere 72 % 50 % Blandt alle borgerne er der 72 %, der oplyser, at de helt sikkert kan få hjælp til praktiske 2 Disse tal repræsenterer hele Region Nordjylland - 3????

10 10 Social støtte og netværk Social kapital er kendetegnet ved opbygningen/strukturen af lokalsamfundet og dets sociale sammenhængskraft og solidaritet. Det omfatter både de uformelle sociale bånd mellem mennesker, og de mere formelle bånd, der knytter mennesker til samfundet, f.eks. via skole, klubber, foreninger, arbejdspladser m.m. Menneskets sociale netværk og samvær har betydning for dets sundhed og helbred. Personer med stærke netværk bliver ikke så let syge som personer med svage netværk og de har også lettere ved at komme sig efter sygdom. Social samhørighed gensidig tillid og respekt i interessefællesskaber og i samfundet som helhed medvirker til at beskytte mennesker og deres helbred. En væsentlig forudsætning for at der kan dannes holdbare sociale netværk, at der er tillid mellem folk. I undersøgelsen er borgerne blevet spurgt, om de kan stole på andre mennesker. Man kan stole på de fleste mennesker Helt uenig 3 % 3 % Uenig 10 % 10 % Enig 65 % 66 % Helt enig 10 % 13 % Tre fjerdedele af borgerne er enige i, at man kan stole på de fleste mennesker. Det er lidt færre end i regionen som helhed. Der er klart færre blandt de yngste og de ældste, der oplever at man kan stole på andre mennesker. Man kan stole på folk (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Der er også en klar tendens til, at der er flere blandt de højst uddannede, der oplever at man kan stole på andre mennesker (82 %) end blandt de kortest uddannede (66 %). Deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter giver mulighed for at udvikle netværk og venskaber. Mange deltager i forenings-

11 11 liv og andre sociale aktiviteter i fritiden. I alt 35 % er aktive mindst en gang om måneden. Det er samme niveau som i hele regionen. Deltager du i foreningsliv, møder eller lign. (f.eks. bestyrelsesarbejde, aftenskole m.m.), og hvis ja, hvor ofte? Ja, dagligt 2 % 2 % 1 eller 2 gang om ugen 19 % 16 % 1 eller 2 gange om måneden 15 % 17 % Sjældnere 27 % 27 % Aldrig 37 % 37 % Ved ikke 1 % 3 % En vigtig del af befolkningens sociale netværk og rammer for hverdagslivet, er de offentlige institutioner. Borgerne er blevet spurgt om hvor stor tillid de har til forskellige offentlige institutioner. Hvor stor tillid har du til følgende institutioner og personer? Meget stor eller ganske stor tillid til: - Sundhedsvæsenet 69 % 71 % - Skolen 64 % 62 % - De sociale myndigheder 49 % 50 % - Politikerne i kommunen 37 % 36 % Der er en meget stor andel af borgerne, der udtrykker stor tillid til sundhedsvæsen og skole, mens det er noget færre, der udtrykker stor tillid til de sociale myndigheder og politikerne. Fysiske og sociale omgivelser og miljø Det rumlige sundhedsbegreb omfatter også faktorer i de sociale og fysiske omgivelser. Disse omgivelser kan både være ressourcer eller barrierer for den enkelte persons sundhedsfremmende handlinger. Og de kan i sig selv udgøre en sundhedsrisiko. Borgerne er blevet bedt om at svare på, om de syntes der er tilstrækkeligt med butikker, kulturudbud og fritidsmuligheder og idrætsanlæg, om der forekommer støj og luftforurening, samt om det psykosociale arbejdsmiljø for de erhvervsaktive opleves belastende. Andele, der oplever 56 % 55 % at der er butikker, kulturtilbud og fritidsfaciliteter tilstede Andele, der oplever 23 % 23 % at være udsat for forurening eller støj Andele, der ikke 38 % 34 % har tid nok til sit arbejde og Andele, som har 18 % 17 % meget begrænset indflydelse på udførelse af arbejde Over halvdelen af borgerne (56 %) oplever, at en række servicefaciliteter er til stede i kommunen. Det drejer sig om butikker, kulturtilbud, fritidsfaciliteter m.m. Lidt under en fjerdedel (23 %) oplever at de er udsat for luftforurening eller støj i deres lokalområde. Over en tredjedel af de erhvervsmæssigt beskæftigede (38 %) oplever at de ikke har tid nok til at udføre deres arbejde, og 18 % har meget begrænset indflydelse på udførelse af deres arbejde.

12 12 Overskrift mangler? Rygning Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der udgør den største sundhedsrisiko i den vestlige verden. En meget stor del af danskernes overdødelighed skyldes rygning. Andelen, der ryger dagligt, er i Brønderslev 22 %. Det er på samme niveau som i hele regionen. Ryger du, eller har du tidligere røget? Ja, dagligt 22 % 23 % Ja, mindst en gang om ugen 1 % 1 % Ja, men sjældent 2 % 3 % Nej, jeg er holdt op 27 % 23 % Forekomsten blandt mænd og kvinder og i forskellige aldersgrupper fremgår af nedenstående figur: Rygning (i %) Som helhed er der ikke forskel mellem mænd og kvinder, men blandt kvinder i aldersgruppen år er der dog lidt flere rygere end i de andre grupper. I de senere år er der sket en klar nedgang i antallet af rygere, og mange rygere er opmærksomme på det risikable ved at ryge, og har overvejet at holde op. Det er 33 % af rygerne i Brønderslev, der udtrykker, at det er vigtigt for dem at holde op med at ryge. Alkohol En stor del af den danske befolkning drikker alkohol jævnligt. Storforbrug af alkohol har været en medvirkende årsag til danskernes overdødelighed, idet personer med et stort alkoholforbrug har større dødelighed end personer med moderat eller intet forbrug. Fakta om alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke drikker mere 21 genstande om ugen. Kvinder anbefales ikke at drikke mere end 14 genstande om ugen. Endvidere tilrådes, at man ikke drikker mere end fem genstande ad gangen år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder I Brønderslev oplyser 6 % af den voksne befolkning, at de har drukket flere genstande end sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er noget lavere end, hvad der er gældende i hele regionen, hvor det er 8 %, der har overskredet genstandsgrænsen.

13 13 Overskredet genstandsgrænsen år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Det er næsten lige mange mænd og kvinder, der har overskredet genstandsgrænsen, og det forekommer relativt hyppigt blandt de helt unge og de midaldrende, medens det er noget sjældnere forekommende blandt de årige. 22 % har oplyst, at de 2 eller flere gange inden for den sidste måned har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed. Dette gælder særligt de unge. Det er relativt få, der oplyser, at det vigtigt for dem at drikke mindre. På en skala fra 0 til 10 er det kun 4 % af borgerne i Brønderslev, der vælger 8-10 som udtryk for, at det er vigtigt for dem at drikke mindre. Blandt dem, der har overskredet genstandsgrænsen er det blot 7 %, der synes, det er vigtigt at drikke mindre. Det er således langt de fleste af dem, der har overskredet genstandsgrænsen, der ikke synes det er vigtigt at drikke mindre.

14 14 Fysisk aktivitet i fritiden Fysisk aktivitet har mange positive effekter på både den fysiske og psykiske helbredstilstand. For mange er de fysiske krav i dagligdagen, f.eks. på arbejde, blevet mindre. Mange har udelukkende stillesiddende arbejde. Derfor er det vigtigt at være fysisk aktiv i fritiden. I Brønderslev oplyser 24 %, at de træner hårdt eller dyrker motionsidræt eller laver tungt havearbejde. Det er på samme niveau som i hele regionen. Indenfor det sidste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse på din aktivitet i fritiden? (skal være vægtede tal) Træner hårdt og dyrker 3 % 3 % konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen Dyrker motionsidræt 20 % 18 % eller tungt havearbejde mindst 4 timer pr. uge Spadserer, cykler eller har 57 % 65 % anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) Læser, ser fjernsyn, 12 % 37 % bruger computeren eller har anden stillesiddende beskæftigelse Ved ikke/ubesvaret 8 % Der er klare forskelle mellem de forskellige aldersgrupper og mellem mænd og kvinder. De yngste og ældste mænd er min- dre fysisk aktive end gennemsnittet, mens det omvendte er gældende for kvinderne. Her er de yngste og de ældste kvinder de mest aktive. Billedet for kvinderne genfindes også på regionsbasis, hvorimod niveauet for de unge mænd i Brønderslev er klart lavere end gennemsnittet for unge mænd i regionen. Fysisk aktive i fritiden (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Over halvdelen af de adspurgte borgere (55 %) synes at det er vigtigt for dem at være fysisk aktive. Det er især dem, der allerede er fysisk aktive, der betragter det som vigtigt (82 %). Det er 46 % af dem, som er mindre aktive eller slet ikke aktive, der synes det er vigtigt for dem. Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at bevare kroppen sund og rask, og forebygge en række sygdomme og lidelser. Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne er fysisk aktive i 30 minutter dagligt og at børn er fysisk aktive i 60 minutter dagligt. Personer, som normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt.

15 15 Vægt og overvægt Antallet af personer i befolkningen, der er overvægtige og svært overvægtige, har været stærkt stigende de senere år i Danmark som helhed. I Region Nordjylland har stigningen været knap så udtalt. Svær overvægt øger risikoen for en lang række folkesygdomme som hjerte-karsygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og belastningslidelser i bevægeapparatet. Den stigende andel overvægtige skyldes sandsynligvis manglende fysisk aktivitet og for stort fedtindhold i kosten. Svær overvægt beregnes ved at sammenstille kropsvægt og kropshøjde hermed fås en værdi for Body Mass Index (BMI). Formlen for beregningen er: vægt i kg/højde i m x højde i m. BMI på 30 og derover betegnes svær overvægt. Svær overvægt (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder I Brønderslev er 13 % svært overvægtige, hvilket er nogenlunde samme niveau som hele regionen. Over en fjerdedel af befolkningen (27 %) synes, at det er vigtigt for dem, at ændre vægt. Hele 59 % af de svært overvægtige synes det er vigtigt for dem at tabe sig. Uoplyst 7 % 6 % Undervægt 2 % 2 % Normalvægt 46 % 48 % Overvægt 32 % 34 % Svær overvægt 13 % 12 % Der er klart flere mænd (15 %) end kvinder (11 %), der er svært overvægtige. Hos mændene er det især blandt de årige, og hos kvinderne er det især blandt dem der er 45 år og derover.

16