Læseplan for valgfaget drama

Transkript

1 Læseplan for valgfaget drama

2 Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5

3 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen skal tilrettelægges således, at den enkelte elev udfordres i et passende omfang. Såfremt valgfaget læses i 9. klasse, skal faget indgå i den obligatoriske projektopgave. I valgfaget drama skal eleverne udvikle kompetencer og lyst til at bruge drama som udtryksmiddel. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Eleverne skal opnå indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Fælles Mål omfatter to kompetenceområder: Dramaproduktion og Dramaanalyse. Centralt for valgfaget drama er, at eleverne lærer at bruge drama og teater som udtryksformer og kroppen og stemmen som udtryksmidler. I drama skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. I valgfaget drama skal der således lægges vægt på både handlende praksis og refleksion. Vekselvirkningen mellem de to kompetenceområder er væsentlig for fagets arbejdsmåder. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Læseplan for valgfaget drama 3

4 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin Dramaproduktion Kompetenceområdet dramaproduktion omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Udvikling af materiale er centreret omkring elevernes idéer og kreativitet i det indledende arbejde med en dramaproduktion. Komposition fokuserer på elevernes bearbejdelse af sceniske elementer. Iscenesættelse omhandler elevernes opsætning af et dramaprodukt. Performance fokuserer på elevernes udtryk med krop og stemme. I trinforløbet for 7./8./9. klasse bliver elevernes oplevelser og erfaringer fra drama og teater i andre fag og deres fritid medtænt i forbindelse med planlægningen af undervisningen. Arbejdet skal munde ud i dramaproduktioner, der kan spænde fra tekstbaserede forestillinger til improvisationsteater og devising. Dramaproduktionerne kan eksempelvis også være oplevelsesorienteret rollespil, problembaseret forumteater, kropsbevidst performance eller skuespil. Elevernes oplevelser og erfaringer med drama fra andre fag, fx i dansk, idræt, musik, sprogfag, historie, kristendomskundskab og tværgående projekter, er en del af grundlaget for undervisningen i valgfaget. I dramaproduktion arbejder eleverne med de forskellige faser fra impuls til færdigt dramaprodukt. Der lægges vægt på at eksperimentere med kropssprog, stemmebrug og samarbejde. Udvikling af materiale At udvikle materiale vil sige at finde og kreativt skabe de elementer, som dramaproduktionen skal indeholde. I drama skal eleverne arbejde med en kreativ grundindstilling. Med det menes, at eleverne skal være i stand til at reagere på impulser på nye og signifikante måder. Dette sker gennem improvisation med krop, stemme og materialer. Gennem rammesatte øvelser, som læreren indfører eleverne i, bidrager læreren med impulser, som giver eleverne mulighed for at reagere på helt konkrete stimuli og derved træne den kreative grundindstilling. De impulser, læreren rammesætter, kan eksempelvis være tematiske, rumlige, scenografiske eller følelsesmæssige, og det kan være impulser rettet mod indlevelsesevnen og mod forestillingsevnen. Gennem impulsarbejdet skal eleverne lære at udvikle materiale som kan indgå i en videre proces. Komposition Komposition er at eksperimentere med at sætte materialer sammen. Eleverne undersøger under lærerens vejledning, hvordan et materiale som eksempelvis en krop, en stemme, en bevægelse, et rum, en replik eller en rekvisit kan få betydning, når disse hver for sig bliver sat sammen med andre dele. Når man komponerer, eksperimenterer man med måden, der fortælles på, idet man prøver materialets variationer og muligheder af. Eleverne skal lære at komponere og forstå, hvordan summen af delene bidrager til kompositionen som helhed. Iscenesættelse Iscenesættelse er at udforske de sceniske valg, og iscenesættelsesidéer prøves af i praksis. Eleverne undersøger, hvordan eksempelvis et bestemt rum, en særlig instruktionsmetode, skuespillerens metode, et scenografisk koncept, en specifik lyssætning, et lyddesign eller teknologiske elementer fungerer i forhold til det samlede dramaudtryk. Eleverne skal lære at træffe valg til iscenesættelse af både små og større dramaudtryk. Performance Performance er at udtrykke sig med krop og stemme gennem skuespilteknikker. Der arbejdes med stemmens og kroppens henvendelse, fornemmelse af rum, social interaktion, rytme, timing, opmærksomhed og koncentration. Eleverne skal lære at variere deres udtryk med henblik på at performe for andre i et scenisk udtryk. 4 Læseplan for valgfaget drama

5 Dramaanalyse Kompetenceområdet dramaproduktion omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Genre fokuserer på elevernes genrekendskab i teater- og dramaprodukter. Form fokuserer på dramatisk fordobling, som er karakteristisk for teater. Fortolkning fokuserer på elevernes oplevelse og refleksion af teater. Funktion fokuserer på teatrets rolle i samfundet. Genre Genre er dramaets typiske udtryksformer, som eksempelvis viser sig i manuskripter, teatertekster og forestillinger. Via teaterøvelser og i konkret produktion lærer eleverne om de forskellige genrers karakteristika. Eleverne præsenteres for dramatiske genrer som fx komedie, tragedie, melodrama og farce, og de får viden om hvilke forskellige virkemidler og henvendelsesformer, der adskiller eksempelvis dramatisk, episk, simultant og metafiktionelt teater. Eleverne skal lære at genkende og arbejde med forskellige dramatiske genrer. Form Form handler om, hvordan teatret fungerer som fiktionsform. Eleverne skal præsenteres for fiktionskontrakten, som er betingelsen for, at den tilskuer, teatret henvender sig til, forstår henvendelsen. Eleverne møder forskellige typer af teaterfiktion, fx deltagerorienterede former som forumteater og rollespil, der henvender sig til et interagerende publikum og tilskuerorienterede former, der kommunikerer til en tilskuer. Eleverne skal lære, hvordan bestemte teaterformer kan iscenesætte kommunikation for og med tilskuere, og hvordan teatret skaber fiktionskontrakter. Fortolkning Fortolkning drejer sig om at se mulige betydninger i et teaterudtryk. Eleverne skal lære at undersøge et rums visuelle komposition og tegn og at komme med bud på, hvordan teaterfiktionen skaber betydning. Eleverne skal desuden lære både at forholde sig til fortolkningen af tekster og manuskripter og til teaterudtrykkets ikke-begrebslige udtryk. Funktion Funktion handler om den rolle, som teatret har for den enkelte elev, for en gruppe og for hele samfundet. Eleverne skal her have mulighed for at se ud over egen praksis. Eleverne ser teaterproduktioner og får viden om teatret anvendt som redskab gennem rollespil og i kreativ problemløsning. Teaterproduktionerne kan eksempelvis være af professionelle, amatører eller være forevist ved hjælp af digitale medier. Eleverne skal lære at vurdere teater og dramaproduktioner som kunstnerisk udtryk og som formidlingsform. Læseplan for valgfaget drama 5