Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012

Transkript

1 RAPPORT Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser Resume Indledning Metode Udvælgelse af kommuner Den kommunale medfinansiering Frederikssund Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering Udgifter til medfinansieringen Somatik Udviklingen for somatisk behandling fra Udgifter vedrørende somatisk behandling Aldersinddelt forbrug af somatisk behandling Genindlæggelser Frederikssund Kommunes forebyggelige indlæggelser Psykiatri Udviklingen i psykiatrien Sygesikring Udviklingen af sygesikringen Hvem kender vi og hvordan fordeler udgifterne sig? Kendte borgere Sundhedsindsatser på tværs (kronikere) Forbrug af regionale sundhedsydelser fordelt geografisk Somatik Udgifter til somatisk behandling geografiskfordeling Forebyggelige diagnoser geografiskfordeling Psykiatri Sygesikring Ydelser leveret i Ældre og Sundhed Sammenfatning Bilag Bilag 1 Somatik fordelt på 5-årskategorier Bilag 2 Udvælgelse af kommuner Bilag 3 Metode ved geografiske kort for medfinansiering... 32

2 1. Resume Den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser fylder en stadig større rolle i de kommunale budgetter. Omlægningen af medfinansieringen i 2012 betyder, at hele medfinansieringen er blevet aktivitetsafhængig, og at incitamenterne til at reducere borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser er styrket. Den største udgift i forbindelse med medfinansieringen er til somatisk behandling, hvor Frederikssund Kommune har et højt udgiftsniveau i forhold til sammenlignelige kommuner og Region Hovedstaden. Udviklingen viser, at Frederikssund Kommune har stigende udgifter til medfinansieringen af somatisk behandling. På en række forebyggelige indlæggelser ligger Frederikssund Kommune højere end sammenlignelige kommuner, hvilket gælder for diagnoserne Nedre luftvejsinfektion, Forstoppelse og Væskemangel. Analyser har vist, at forebyggelsespotentialet i kommunerne er højst blandt den ældre medicinske patient samt hos personer med kronisk sygdom. Dertil er potentialet størst for personer, som kommunen i forvejen er i kontakt med. I Frederikssund Kommune har der i 2012 været 22,5 mio. kr. i udgift til regionale sundhedsydelser, blandt borgere som Ældre og Sundhed har haft kontakt til gennem sygepleje eller hjemmepleje. Af disse har 4,1 mio. kr. været forbundet med en forebyggelig diagnose. En borger med en kronisk sygdom har i gennemsnit en merudgift på kr. pr. år. Indsatser relateret til kroniske borgere, har også effekt på kommunens øvrige budgetter, som overførselsindkomster og serviceydelser. Analysen viser, at der i Frederikssund Kommune er geografiske forskelle på borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser, og at ydelser leveret af Ældre og Sundhed følger samme mønster. Tendensen peger mod, at Kulhuse samt Falkenborg Syd distrikterne har større forbrug end de øvrige distrikter. Der er mange kendte og ukendte faktorer, som påvirker den enkeltes kommunes forbrug af sygehusydelser. Området vedrørende medfinansieringen er udfordret af manglende viden, om hvilke indsatser der kan reducere forbruget af regionale sundhedsydelser, da dette er meget komplekst at dokumentere. Det anbefales at der fokuseres primært på områder, hvor potentialet for at forebygge sygehuskontakter er størst, og at dette sker i koordinering med det øvrige sundhedsvæsen. De stigende udgifter til medfinansiering i Frederikssund Kommune betyder, at det er vigtigt at fokusere på gruppen af ældre medicinske borgere, som er kendte i ældreplejen, samt borgere med kroniske lidelser. De eksisterende indsatser må fastholdes og integreres i hele området, ligesom der løbende må arbejdes med at implementere nye effektive indsatser. 2/33

3 2. Indledning Med Kommunalreformen i 2007 blev kommunerne en medfinansierende part af det regionale sygehusvæsen samtidig med kommunerne overtog en større del af opgaverne for det samlede sundhedsvæsen. Medfinansieringen bestod ved indførslen i 2007 af et grundbidrag pr. indbygger samt en aktivitetsbestemt medfinansiering i forhold til borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser. Grundtanken med den aktivitetsbestemte medfinansiering var, at kommunerne skulle have et økonomisk incitament til forebyggelse og nedbringelse af borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser. Fra 1. januar 2012 blev dette incitament styrket, idet det faste grundbidrag blev afskaffet, mens den aktivitetsbestemte medfinansiering tilsvarende blev forhøjet. I økonomiaftalen for 2014 er kommunerne blevet tildelt 300 millioner kr. til sundhedsområdet, som blandt andet skal bruges til at nedbringe uhensigtsmæssige indlæggelser. Der vil i forlængelse af de kommende sundhedsaftaler mellem kommunerne og regionen, blive opstillet fællesmål for den patientrettede forebyggelse. Samme formuleringer findes i regeringens sundhedsudspil, og derfor har medfinansieringen og forebyggelse af indlæggelser en højaktuel placering på den sundhedspolitiske dagsorden. Alt det ligger i forlængelse af KL s udspil om det nære sundhedsvæsen. Der har ikke tidligere været foretaget analyser af Frederikssund Kommunes forbrug af regionale sundhedsydelser. Denne rapport vil belyse Frederikssund Kommunes udgifter til medfinansieringen, og vil udpege interessante indsatsområder. Rapporten vil belyse følgende områder: - Overordnet forbrug af regionale ydelser for somatik, psykiatri og sygesikring - Sammenligning med kommuner med lignende socioøkonomiske kendetegn - Analyse af demografiske variabler - Analyse af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og andre indlæggelsesmønstre for somatisk behandling - Forbrug fordelt på skoledistrikter 2.1 Metode Denne rapport er dannet på baggrund af data indhentet fra esundhed, samt data vedrørende befolkningens demografi fra Danmarks Statistik. I forhold til data fra esundhed, bør der ved tolkning af disse være en grundforståelse af hvad data præcist dækker, da der ellers vil være mulighed for fejltolkning. Begrebsafklaring: Kommunernes medfinansiering dækker blandt andet ved behandling indenfor somatik-, psykiatri- og sygesikringsområdet samt ved genoptræning under indlæggelse. Somatiske- og psykiatriskebehandlinger kan opdeles efter stationærog ambulantbehandling. Stationærbehandling er når en patient er indlagt på sygehuset og modtager behandling. Stationære behandlinger benævnes derfor som indlæggelser. I denne rapport bruges yderligere følgende definitioner. - Indlæggelse = Udskrivning gældende for stationær behandling - Genindlæggelse = Fornyet kontakt efter 30 dage - Forebyggelige diagnose = SST og KL definition (varedeklaration) for akut stationær somatisk behandling for udvalgte diagnoser Ambulant behandling er når behandlingen foregår på et ambulatorium om dagen og ikke kræver indlæggelse. Herunder også skadestuebesøg. 3/33

4 2.2 Udvælgelse af kommuner En række faktorer har betydning for brugen af det regionale sundhedsvæsen. Det drejer sig blandt andet om demografiske variabler, socioøkonomiske forhold samt hvilket hospitals optageområde en kommune tilhører. For at mindske disse påvirkninger af forbruget af regionale sundhedsydelser, er der udvalgt en række sammenlignelige kommuner. På baggrund af inddelinger i henholdsvis ECO-Nøgletal og den regionale Sundhedsprofil 2010, er tre kommuner udvalgt til at danne sammenligningsgrundlag med Frederikssund Kommune. Det drejer sig om Gribskov, Hillerød og Fredensborg Kommune. Disse kommuner er således i samme socialgruppe som Frederikssund Kommune og ligger tilmed i optageområde Nord i regionsregi. 4/33

5 3. Den kommunale medfinansiering I 2012 blev der lavet grundlæggende om i medfinansieringen, hvilket førte til at grundbidraget forsvandt, hvorimod taksten og loftet for den aktivitetsbestemte medfinansiering tilsvarende steg. Som eksempel steg medfinansieringen på somatisk stationær behandling fra fra 30% - 34% af DRG-taksten 1, og loftet pr. indlæggelse steg fra til kr. pr. indlæggelse. Nedenfor ses hvordan medfinansieringen bliver afregnet. Kommunal medfinansiering anno 2012 Beregning vedrørende somatisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling Ambulant behandling Genoptræning under indlæggelse 34 pct. af DRG-takst maksimalt kr. pr. indlæggelse 34 pct. af DAGS-takst maksimalt kr. pr. besøg 70 pct. af genoptræningstakst Beregning vedrørende psykiatrisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling Ambulant behandling Beregning vedrørende praksissektoren Speciallægebehandling Almen lægebehandling 60 pct. af sengedagstakst maksimalt kr. pr. indlæggelse 30 pct. af besøgstakst 34 pct. af honorarer maksimalt kr. pr. ydelse 10 pct. af honorarer for grundydelser Fysioterapeutisk behandling Kiropraktor behandling Psykologhjælp Fodterapeutisk behandling Tandlægebehandling Tilskud til anden behandling / Teddy Øfeldt 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer for ikke vederlagsfrie ydelser Cirkulære om aktivitetsbestemt medfinansiering 1 DRG-taksten for en diagnose er principielt et udtryk for, hvad det i gennemsnit koster at gennemføre et patientforløb. 5/33

6 Finansiering og tildeling af bloktilskud Kommunernes forventede udgifter til medfinansiering på sundhedsområdet beregnes ud fra den forudsatte regionale aktivitet på sundhedsområdet og indgår som en del af de økonomiske forudsætninger i de årlige økonomiaftaler. Hvis borgerne i den enkelte kommune anvender de regionale sundhedsydelser relativt mindre end forudsat for den pågældende kommune, vil denne kommune dermed opnå en nettogevinst i det pågældende år, mens det omvendte er tilfældet, hvis sundhedstrækket ligger over det forudsatte niveau. Finansieringen af det forudsatte medfinansieringsniveau for den enkelte kommune sker efter kommunernes bloktilskudsnøgle. Det indebærer, at det er kommunernes forebyggelsesindsats under ét, der er medbestemmende for det forudsatte medfinansieringsniveau i den enkelte kommune det følgende år. Hvis kommunernes udgifter under ét er lavere end det forudsatte pga. lavere aktivitet i regionerne, vil det indgå i fastsættelsen af bloktilskuddet det efterfølgende år. Ovenstående mekanisme betyder, at hvis Frederikssund Kommunes forbrug liggere højere end kommunernes forbrug under ét, bliver bloktilskuddet reguleret ned, trods det at Frederikssund Kommune fortsat ligger højt. 6/33

7 4. Frederikssund Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering Frederikssund Kommunes medfinansiering af regionale sundhedsydelser kan ses i den nedenstående tabel for årene fra Som tidligere nævnt blev der pr. 1. januar 2012 lavet ændringer i strukturen for medfinansieringen, således at grundbidraget falder bort, mens den aktivitetsbestemte medfinansiering tilsvarende steg. Frederikssund Byråd vedtog den 10. oktober 2012 budgettet for 2013, hvor der blev budgetteret med 159,5 mio. kroner i udgift til medfinansieringen i Frederikssund Kommune fik tildelt 145,5 mio. kr. i bloktilskud til dækning af udgifterne vedrørende den kommunale medfinansiering for Således har der i 2012 været ca. 16 mio. kr., som ikke har været finansieret via bloktilskud i Frederikssund Kommune. Bloktilskuddet bliver beregnet for kommunerne under et, hvilket medfører at hvis flertallet af kommunerne reducerer deres sygehusforbrug, reduceres bloktilskuddet til alle kommunerne Somatik - stationær Somatik - stationær genoptræning Somatik - ambulant Ialt somatik Psykiatri - stationær Psykiatri - ambulant Ialt psykiatri Sygesikring - speciallæge Sygesikring - almen læge Sygesikring - fysioterapi Sygesikring - kiropraktik Sygesikring - psykologhjælp Sygesikring - fodterapi Sygesikring - tandlæge Sygesikring - anden behandling Ialt sygesikring Aktivitetsafhængig medfinansiering Grundbidrag Total medfinansiering Somatik udgjorde i forvejen den største andel af den aktivitetsbestemte medfinansiering, men er med omlægningen blevet en endnu større andel af den totale medfinansiering. Nedenfor kan fordelingen for landsgennemsnittet ses, som følger udviklingen i Frederikssund Kommune. Når der fremover i analysen bliver henvist til udgifter for somatik medregnes både stationær, stationær genoptræning og ambulant behandling. Procentfordeling af udgifter for det enkelte år på landsplan Ialt somatik 80,2 % 80,4 % 80,1 % 86,8 % Ialt psykiatri 6,5 % 6,4 % 6,6 % 4,3 % Ialt sygesikring 13,3 % 13,2 % 13,3 % 8,9 % 7/33

8 4.1 Udgifter til medfinansieringen 2012 Frederikssund Kommune har i 2012 betalt ca. 162 mio. kr. i medfinansiering. Frederikssund Kommunes udgifter pr borgere til somatisk behandling, ligger højt i forhold til udvalgte kommuner samt gennemsnittet for Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har generelt set et højere udgiftsniveau i medfinansieringen end resten af landet 2. Hvis Frederikssund Kommune i 2012 havde haft samme udgiftsniveau som Hillerød Kommune pr borgere, vil dette betyde en reduktion af udgifterne til medfinansieringen med ca. 7,5 mio. kr. for Frederikssund Kommune. Udgift pr borgere til somatik 2012 Udgifter vedrørende psykiari og sygesikring er for Frederikssund Kommune under eller på niveau med de resterende kommuner samt gennemsnittet for Region Hovedstaden, hvis vi sammenholder udgifter pr borgere. Udgift pr borgere til psykiatri og sygesikring Halsnæs Kommune, Temabudgetanalyse, Aktivitetsbaseret medfinansiering 8/33

9 5. Somatik Somatisk behandling dækker over stationærbehandling, ambulantbehandling og skadestuebesøg samt genoptræning i sygehusregi. Den somatiske behandling udgør op mod 90 % af udgifterne til den kommunale medfinansiering. Samtidig har tidligere graf vist, at Frederikssund Kommune har et forholdsvist højt udgiftsniveau i forhold til sammenlignelige kommuner og Region Hovedstaden på dette område. 5.1 Udviklingen for somatisk behandling fra Nedenstående tabel viser den kommunale medfinansiering pr. borger i hver kommune for henholdsvis 2010, 2011 og Frederikssund Kommune og Gribskov Kommune har den største udgift pr borgere i Den markante stigning for alle i 2012 skyldes som tidligere nævnt ændringerne i medfinansieringens struktur. Total medfinansiering for somatik pr borger Frederikssund Gribskov Hillerød Fredensborg For at se nærmere på udviklingen i forbruget af sygehusydelser fra vil de følgende tabeller fokusere på somatik fordelt på antallet af stationærbehandling og ambulantbehandling samt skadestuebesøg. 9/33

10 Andel stationære indlæggelser i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune har gennem de seneste tre år haft en markant stigning i antallet af indlæggelser for somatisk behandling. Udviklingen viser at Frederikssund Kommune stiger i antallet af indlæggelser fra , hvilket ikke entydigt kan konkluderes for de øvrige kommuner. Fredensborg Kommune har en markant stigning fra Andel ambulante- og skadestuebesøg i Frederikssund Kommune Antallet af ambulante behandlinger og skadestuebesøg stiger markant for alle kommuner. Der kan være en lille tendens mod, at Frederikssund Kommune stiger kraftigere end de øvrige kommuner, men ikke ligeså markant som ved antallet af somatiske indlæggelser. Som udgangspunkt vil antallet af ambulante besøg stige, når indlæggelserne stiger, idet der ofte er ambulante opfølgning efter indlæggelse. Dette forklarer ikke hele udviklingen, idet hospitalerne løbende arbejder på at øge antallet af ambulante behandlinger med henblik på at reducere indlæggelser. Skadestuebesøg udgør ca. 9 % af de totale antal besøg i Frederikssund Kommune i Skadestuebesøg har lavere udgifter pr. besøg end ambulante besøg. 10/33

11 5.2 Udgifter vedrørende somatisk behandling 2012 Følgende grafer viser udgiften til somatisk behandling fordelt på forskellige patienttyper. Forholdet mellem ambulant- og stationærbehandling fordeler sig således at ambulantbehandling udgjorde 56 mio. kr. mens stationærbehandling udgjorde 82 mio. kr. i totale omkostninger for 2012 for Frederikssund Kommune (se s. 4). Udgift pr borger til stationær- og ambulant behandling 2012 Udgift pr borger til skadestue behandling 2012 For forbruget af regionale sundhedsydelser kan det siges, at Frederikssund Kommunes forbrug pr borger er højere end de øvrige kommuners, når det gælder stationære- og skadestuepatienter i For ambulante patienter er Frederikssund Kommune på niveau med de øvrige. 11/33

12 5.3 Aldersinddelt forbrug af somatisk behandling Der er sammenhæng mellem borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser og borgernes alder. Til at give et overblik over medfinansieringen fordelt med 5- års aldersinterval kan følgende grafer benyttes. Den første tabel er den totale udgift i medfinansieringen, hvor grafen ikke tager højde for antallet af borger i hver kategori. Den største udgift er relateret til aldersgruppen år, hvilket ændrer sig når dette sammenholdes med antallet af borgere i hver kategori. Grafen ovenfor viser, at Frederikssund Kommune har merudgifter pr. borger i forhold til de sammenlignelige kommuner i aldersintervallerne fra år og år. Frederikssund Kommune har for aldersintervallet en merudgift på ca. 3,9 mio. kr. ved en aldersfordeling som i Frederikssund Kommune. Tilsvarende er der for aldersgruppen en merudgift på ca kr. (se bilag 1). Ved samme analyse af årene 2010 og 2011 kan der ikke findes en tilsvarende udvikling. Det kan derfor ikke konkluderes, at det er den samme aldersgruppe, der gennemgående har merforbrug hvert år. 12/33

13 Udgift pr årige ved akut somatisk indlæggelse på tværs af kommunerne 2012 Frederikssund Kommune har det næsthøjeste udgiftsniveau pr borgere til 65+årige akutte indlæggelser, som er indlæggelser, der ikke er planlagte. Kommunerne kender i forvejen gennem hjemmepleje, sygepleje og plejeboliger en større andel af de 65+årige borgere end resten er kommunens borgere. En analyse dannet af KORA viser, at ca. 20 % af de 65+årige borgere modtager hjemmepleje, og af disse borgere, som kommunen kender, har ca. 3/4 af disse modtaget somatisk behandling 3. Dette stemmer overens med tal fra Frederikssund Kommune (se s. 19). 3 KORA: Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren 13/33

14 5.4 Genindlæggelser Genindlæggelser dækker over en fornyet indlæggelse efter 30 dage. Derfor vil der i tallet for genindlæggelser skjule sig planlagte opfølgninger, som kræver fornyet kontakt. Ifølge Region Hovedstadens ledelsesinformation, ligger Frederikssund, Hillerød, Gribskov og Fredensborg Kommune højt for genindlæggelser. Generelt har hospitalerne i Nordsjælland en højere hyppighed af genindlæggelser i forhold til øvrige hospitaler. Som det ses nedenfor har Frederikssund Kommune større udgifter relateret til genindlæggelser pr borgere end sammenligningskommuner. Frederikssund Kommune ligger ikke specielt højt for antallet af genindlæggelser i forhold til antallet af indlæggelser. Antallet af genindlæggelser må formodes at have en relation til antallet af indlæggelser, derfor er det interessant at se på hvor stor en del genindlæggelser fylder af de samlede indlæggelser. 14/33

15 Genindlæggelser er relateret til ca. 6,8 mio. kr. i medfinansiering. Af disse 6,8 mio. kr. relaterer 4 mio. kr. sig til genindlæggelser af 65+årige borgere. Som det ses ligger Frederikssund Kommune på niveau med Hillerød, men en anelse over Gribskov og Fredensborg i forhold til genindlæggelser af 65+årige borgere. 15/33

16 5.5 Frederikssund Kommunes forebyggelige indlæggelser Sundhedsstyrelsen har sammen med KL grupperet en række diagnoser som forebyggelige indlæggelser. Disse indlæggelser vil kunne forebygges ved den rette og rettidige indsats. Forebyggelige indlæggelser udgjorde 10,5 mio. kr. i medfinansieringen for Frederikssund Kommune i Det er ca. 12,5 % af udgifterne til de akutte stationære somatiske behandlinger. Forebyggelige indlæggelser defineres i det følgende ved akutte stationære somatiske behandlinger indenfor diagnosetyperne. De følgende tabeller viser udviklingen for Frederikssund Kommune fra i antallet af forebyggelige indlæggelser. Der er ikke taget højde for ændringer i befolkningssammensætningen årene imellem. De forebyggelige indlæggelser tæller over følgende 10 diagnoser: Nedre luftvejssygdom KOL, lungebetændelser, andre kroniske tilstande ; Knoglebrud (fald i hjemmet, brud) ; Sukkersyge ; Væskemangel (dehydrering) ; Blærebetændelse ; Forstoppelse (obstipation) ; Tarminfektion ; Blodmangel ; Tryksår (liggesår) ; Sociale og plejemæssige forhold (causa socialis). 16/33

17 Det er vigtigt at skelne tabellerne fra hinanden, da de hyppigste forebyggelige indlæggelser er i den første tabel, og akserne ikke er inddelt ens for begge tabeller.der er ikke nogen entydig udvikling på tværs af diagnoserne. For nogle diagnoser som for nedre luftvejsinfektioner, forstoppelse og tildels blodmangel, er der tendens til en generel stigning over årrækken. Nedenfor sammenlignes forebyggelige indlæggelser mellem kommunerne. I gennemsnit koster en forebyggelig indlæggelse ca kr. pr. indlæggelse. Af de forebyggelige indlæggelser udskiller nedre luftvejsinfektioner og knoglebrud sig fra resten af diagnoserne ved at være dem, der trækker flest indlæggelser og flest udgifter til medfinansieringen. Frederikssund Kommune ligger højere end de øvrige kommuner ved nedre luftvejsinfektioner og forstoppelse, mens Frederikssund Kommune også ligger højt for væskemangel. 17/33

18 Forebyggelige indlæggelse for 65+ årige. Grafen viser udgifterne til de forebyggelige indlæggelser til de 65+årige pr borgere. Det er således ikke de forebyggelige indlæggelser blandt de 65+årige, der er udslagsgivende for, at Frederikssund ligger højere på nogle områder for de forebyggelige indlæggelser, end de øvrige kommuner. For denne målgruppe ligger Frederikssund Kommune nogenlunde på eller under niveau med de øvrige kommuner. 18/33

19 6. Psykiatri Psykiatrien udgjorde i alt ca. 5,5 mio. kr. i medfinansieringen for Psykiatri udgør dermed den mindste del af de tre overordnede grupper som medfinansieringen består af. 6.1 Udviklingen i psykiatrien I Region Hovedstaden har udgiften pr borgere i 2012 været kr., mens landsgennemsnittet var kr. pr borgere. I Frederikssund Kommune har der været et fald på indlæggelser pr borger, hvilket svarer til en ændring på omkring 160 færre indlæggelser. Der er i 2012 sket en omlægning i behandlingen, der kan forklare faldet i antallet af indlæggelser og stigningen i antallet af ambulante besøg. 19/33

20 Stigningen i antallet af ambulante besøg fra er ca for Frederikssund Kommune. Som tidligere skrevet kan disse ændringer forklares ved en omlægning af regional behandling, fra færre indlæggelser til flere ambulante besøg. Således er udviklingen i udgifterne til psykiatri i overvejende grad stabil. 20/33

21 7. Sygesikring Sygesikring udgør 15,7 mio. kr. i medfinansieringen for Frederikssund Kommune i Det dækker blandt andet over ydelser i relation til specialelægebehandling, almen lægebehandling samt tandlægebehandling (se s. 4). 7.1 Udviklingen af sygesikringen Graferne ovenover viser ikke nogle nævneværdige udsving mellem kommunerne, og ydelserne ser ud til at fordele sig stabilt over perioden fra /33

22 8. Hvem kender vi og hvordan fordeler udgifterne sig? Som supplement til analyserne til forbruget af regionale sundhedsydelser er det relevant at se nærmere på, hvilke borgere Ældre og Sundhed i forvejen har kontakt til. En indlæggelse er ofte ikke kun en udgift i medfinansieringen til regionale sundhedsydelser. På nogle områder udgør denne udgift kun en mindre del af de reelle udgifter kommunen har, f.eks. til borgere med kroniske sygdomme (se kapitel 7.2). 8.1 Kendte borgere Borgere som Ældre og Sundhed har haft kontakt med i forbindelse med sygepleje, praktisk hjælp eller personlig pleje, i den første uge i januar 2012, har haft følgende forbrug af regionale sundhedsydelser for hele Omfanget af forebyggelsespotentialet er behæftet med usikkerhed, da borgerne ikke nødvendigvis har kontakt til kommunen hele året. Det modsatte gælder for borgere, som kommunen får kontakt med i løbet af året. Disse borgeres forebyggelsespotentiale er ikke med i tallene. Kendte borgere Første uge i 2012 Antal personer vi har haft kontakt med 1868 Heraf har følgende haft kontakt til det regionale sundhedsvæsen i 2012 (somatik) 1354 I alt har disse personer haft et forbrug af regionale sundhedsydelser svarende til i alt kr. i medfinansiering for somatisk behandling. Heraf 4,1 mio. til forebyggelige diagnoser. Forebyggelige diagnoser 2012 for kendte borgere Udgifter Blodmangel Blærebetændelse Forstoppelse Knoglebrud (fald i hjemmet, brud) Nedre luftvejssygdom KOL, lungebetændelser, andre kroniske tilstande Sociale og plejemæssige forhold Sukkersyge Tarminfektion Tryksår (liggesår) Væskemangel (dehydrering) Total udgift til forebyggelige diagnoser /33

23 8.2 Sundhedsindsatser på tværs (kronikere) Tendensen peger mod at antallet af borgere med en kronisk sygdom forventes at stige i de kommende år. En hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne og tilrettelæggelse af indsatsen for kroniske sygdomme vil kunne lette det stigende ressourcepres. Det er nødvendigt med fokus på den forebyggende indsats for at bremse sygdomsudviklingen og bevare funktionsevnen og høj livskvalitet hos den enkelte borger med kronisk sygdom det er både til gavn for den enkelte og til gavn for samfundsøkonomien. Analyser fra Københavns Kommune viser at en borger med en kronisk sygdom i gennemsnit har et merforbrug af kommunale ydelser på kroner. Udgifter til den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser udgør kun 10 %, mens en lang række udgifter til merforbruget er knyttet op på serviceydelser og overførselsindkomster. Kommunal merudgift pr. borger med kronisk sygdom pr. år fordelt på udgiftstyper 4 En borger med kronisk sygdom har i gennemsnit et kommunalt forbrug på kr. om året. Den kommunale merudgift til borgere med kronisk sygdom er kr. pr. borger pr. år. En given indsats overfor denne gruppe har derfor potentiale til at sænke merforbruget på andre områder end sygehusforbruget. 4 Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 23/33

24 9. Forbrug af regionale sundhedsydelser fordelt geografisk De følgende analyser viser den geografiske spredning i forbruget af regionale sundhedsydelser, blandt borgerne i Frederikssund Kommune Distrikterne er inddelt i 12 skoledistrikter (oprindeligt 10). Byvangskolen, Falkenborgskolen Nord, Falkenborgskolen Syd, Ferslev Skole, Græse Bakkeby Skolen, Jægerspris Skole, Kulhuse, Lindegårdskolen, Marbækskolen, Skuldelev Skole, Solbakkeskolen, Ådalskolen (se bilag 3). 9.1 Somatik Udgifter til somatisk behandling geografiskfordeling Især Kulhuse har store udgifter pr. borger og det gælder især borgere under 65 år. For borgerne, der er 65+, har landdistrikterne på Hornsherred lavere udgifter end det øvrige Frederikssund. 24/33

25 9.1.2 Forebyggelige diagnoser geografiskfordeling Nedenstående viser Frederikssund Kommunes totale udgifter til forebyggelige diagnoser. Forebyggelige diagnoser udgør en mindre del af medfinansieringen, og derfor kan få udfald have stor betydning for udfaldet i det enkelte distrikt. Samme tendens som for medfinansieringen gør sig gældende for de forebyggelige diagnoser, hvor Kulhuse og Falkenborg Syd er de mest udgiftstunge pr borgere. 25/33

26 9.2 Psykiatri Psykiatri udgør ca. 5,5 millioner kroner i medfinansiering. Kortet nedenfor viser udgifter pr. borger for hvert distrikt til regionale psykiatriske sundhedsydelser. Grundet den begrænsede populationsstørrelse bør kortet tolkes med varsomhed, da få ændringer kan føre til udslag for det enkelte distrikt. 26/33

27 9.3 Sygesikring Sygesikringen udgør ca. 15 millioner kroner i medfinansieringen. Kortet nedenfor viser udgifter pr. borger for hvert distrikt til regionale sygesikringsydelser. Det omhandler blandt andet ydelser i relation til specialelægebehandling, almen lægebehandling samt tandlægebehandling. Udgifter til speciallæge er det største udgiftsområde i medfinansieringen for sygesikringen og påvirker fordelingen relativt meget(se s. 4). 27/33

28 10. Ydelser leveret i Ældre og Sundhed Standardydelser er defineret som ydelser leveret i form af personlig pleje-, praktisk hjælp og sygepleje. Kortene viser fordelingen af ydelser leveret i første uge i november 2012 fordelt på skoledistrikter. Det drejer sig således om en uges fordeling af ydelser leveret af Ældre og Sundhed. 28/33

29 11. Sammenfatning Ændringer i incitamentsstrukturen af kommunale medfinansiering samt Frederikssund Kommunes stigende forbrug af regionale sundhedsydelser, medvirker til at medfinansieringen er stigende. Der kan i nærværende analyse ikke entydigt peges på enkelte konkrete indsatsområder, som kan nedbringe denne stigende udgift for kommunen. Ligeledes er området præget af manglende viden, om hvilke konkrete indsatser der reelt kan påvirke borgernes sygehusforbrug. Alt taler for, at potentialet for at påvirke medfinansieringen er størst i forhold til borgere, kommunen i forvejen er i kontakt med, samt gennem aftaler om indsatser koordineret med det øvrige sundhedsvæsen. På en række områder, som f.eks. ved en styrket kronikerindsats, vil en fokuseret indsats have sideeffekter på øvrige dele af de kommunale udgiftsområder. For at kunne nedbringe det regionale sygehusforbrug, bør fokus styrkes på plejen og tidlig opsporing af borgere, der ved en kommunal aflastning vil undgå indlæggelse. Dette bør koordineres med det øvrige sundhedsvæsen, blandt andet gennem sundhedsaftalerne. Nedenstående er et kort oprids af de mest iøjnefaldende fund i denne rapport om Frederikssund Kommunes medfinansiering. - Somatisk behandling udgør langt størstedelen af medfinansieringen og Frederikssund Kommune ligger i top i forhold til sammenlignelige kommuner og gennemsnittet for Region Hovedstaden. - Udviklingen fra tyder på, at udgifterne stiger mere i Frederikssund end i andre sammenlignelige kommuner, hvor det er hovedsagligt den stationære behandling, der skiller sig mest ud. - Generelt ligger kommunerne med tilknytning til de nordsjællandske hospitaler højt på antallet af genindlæggelser. Umiddelbart har Frederikssund Kommune de største udgifter til genindlæggelser i forhold til de andre sammenlignelige kommuner, hvilket nok relatere sig til det høje antal indlæggelser. Størstedelen af udgifter til genindlæggelser, relaterer sig til 65+årige borgere, hvilket svarer til ca. 4 ud af 6 mio. kr. - Forebyggelige diagnoser: Nedre luftvejsinfektioner og forstoppelse er højere for Frederikssund Kommune. Derudover kan der være potentiale i at nedbringe forbruget af indlæggelser relateret til væskemangel. 29/33

30 12. Bilag Bilag 1 Somatik fordelt på 5-årskategorier Konkret drejer nedenstående graf sig om følgende økonomiske meromkostninger for Frederikssund Kommune i forhold til gennemsnittet for de tre øvrige kommuner. Tabellen nedenfor viser meromkostningerne, i forhold til Frederikssund Kommune. Antal borgere Frederikssund 2012 Udgifter til medfinansieringen somatik merforbrug 2011 merforbrug Tabellen illustrerer Frederikssund Kommunes merforbrug i forhold til sammenligningskommunerne. Merforbruget er illustreret ved den røde farve og positivt fortegn, mens et mindre forbrug har negativt fortegn og farven grøn. Frederikssund Kommune har i 2012 haft et merforbrug på kr. for årige. I alt er der 3130 borgere i denne kategori, som i alt har haft kr. i udgift til medfinansieringen merforbrug /33

31 Bilag 2 Udvælgelse af kommuner Nedenstående lister vise de kommuner som Frederikssund Kommune bliver sammenlignet med, i henholdsvis den regionale sundhedsprofil og i ECO- Nøgletal. Kommunesocialgruppe 2 fra Sundhedsprofilen 2010 Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Gladsaxe Kommune Gribskov Kommune Helsingør Kommune Hillerød kommune Kbh. indre by Kbh. Vanløse Kbh. Østerbro Fra Eco-Nøgletal Ballerup Brøndby Hvidovre H.-Taastrup Rødovre Tårnby Furesø Fredensborg Hillerød Egedal Frederikssund Greve Halsnæs Gribskov 31/33

32 Bilag 3 Metode ved geografiske kort for medfinansiering Kortene er dannet på baggrund af data fra esundhed/køs, som viser kommunernes forbrug af regionale sundhedsydelser. Frederikssund Kommune betalte i 2012 i alt ca. 162 millioner kroner i medfinansiering af regionale sundhedsydelser. Grunden til, at medfinansieringen er indført, er for at give kommunerne et incitament til nedsættelse af forbruget af regionale sundhedsydelser, blandt andet gennem forebyggende tiltag. Data omhandler forbruget af regionale sundhedsydelser for hele 2012 for borgere boende i de respektive skoledistrikter pr. 3. januar Nedenstående tabel viser antallet af borgere i de respektive skoledistrikter. Jægerspris og Falkenborg distrikterne er blevet yderligere opdelt. Jægerspris er opdelt så Kulhuse bliver et selvstændigt distrikt. Falkenborg er opdelt i et nord og syd distrikt. 32/33

33 Total antal borger Byvangskolen 3314 Falkenborgskolen Nord 3748 Falkenborgskolen Syd 5512 Ferslev Skole 1544 Græse Bakkeby Skolen 2980 Jægerspris Skole 6197 Kulhuse 1303 Lindegårdskolen 4858 Marbækskolen 3459 Skuldelev Skole 2034 Solbakkeskolen 1988 Ådalskolen /33