Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Transkript

1 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional: Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Børnehaven Løvspring Vinkelvej Viborg info@loevspring.dk Birgitte Bang Madsen Privat børnehave Natur- og Idrætsbørnehave med både vuggestue og børnehave. Der er 25 vuggestuebørn i alderen 6 mdr.-3 år fordelt i to grupper og ca. 80 børnehavebørn i alderen 3-6 år fordelt i tre grupper. Børnehave og vuggestue ligger fysisk adskilt, men på Viborg Gymnastik- og Idrætshøjskoles matrikel. Åbningstiden mandag til torsdag er fra kl og fredag fra kl Leder, pædagoger, medhjælpere, køkkenassistent og studerende. Dertil kan vi benytte højskolens pedelpersonale. (Klik på firkanten og sæt x) Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Pædagogisk grunduddannelse: Praktikkurser Praktikvejlederuddannelsen Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Navne: x X x X Sansemotorik Marte Meo terapeut 1

2 Formål jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Børn i alderen fra 6 mdr.-6 år som geografisk har bopæl i omegnen omkring og i Viborg. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Vi arbejder med anerkendende kommunikation ud fra principperne i Marte Meo. I vores pædagogiske arbejde bruger vi SMTTE-model. Disse metoder bruger vi for at se og høre barnet hvor det er og for at synliggøre vores pædagogiske overvejelser og arbejde. Vi samarbejder med PPR i Viborg kommune (talepædagog og psykologisk rådgivning). Der er også brobygning mellem de skoler vores børnehave børn fortsætter i (typisk 8 forskellige skoler). Samt traditionsvis Asmild Kirke. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Du vil som udgangspunkt ikke arbejde alene. Men vi forventer at du(især studerende i 2. og 3. praktikperiode) tager initiativ til selvstændige forløb/ture, hvor du evt. kan være alene med en gruppe børn udenfor børnehaven. Kost. Børn og personale spiser alle måltider i børnehaven. Som udgangspunkt er du tilknyttet én børnegruppe, men det forventes at du indgår i hele huset. Vi har mindst en studerende i huset ad gangen. Ved forbesøget får du oplyst hvilken gruppe du primært er tilknyttet og hvem din vejleder bliver. Hele huset er ansvarlig for den studerende og der vil være mulighed for at have vejledning med en anden end din vejleder, for at opnå mere viden om flere områder. Vi har svømmehal, gymnastiksale og idrætshal til rådighed. Vi har sø, skov og bakket terræn lige udenfor børnehave og vuggestue, som vi bruger hver 2

3 dag. Børnehaven ligger adskilt fra vuggestuen. Skema til uddannelsesplaner for de 3 praktikperioder. Bilag 7 i bekendtgørelsen indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder jf. bilag 7, Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode 2. semester Uddannelsesmål Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, 3

4 e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi forventer at du har lyst til at arbejde i en daginstitution, når du starter din praktik hos os. At du er indstillet på at få en masse ny viden. Er åben for at give og modtage konstruktiv kritik (Fx refleksioner via studiejournal, videooptagelser, observationer mm.) Tager ansvar for egen læring, fx søger relevant viden hos kolleger, tværfaglige samarbejdspartnere, litteratur, moderne medier mm. Kan udvise situationsfornemmelse i hverdagen både ift børnene, forældre, kolleger og praktiske/pædagogiske opgaver. Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Få at opnå indsigt organisations kulturen forventer vi at du deltager ved nogle af vores aftens møder fx gruppemøde eller pædagogmøde. Aftal nærmere med din vejleder herom. Andet: Den studerendes arbejdsplan: På forbesøget laves der aftale om hvornår du kan forvente at få din mødeplan plus eventuelle ønsker fra den studerende. Oftes sendes mødeplanen ud pr. mail. 4

5 Angivelse af relevant litteratur: Grovmotorik Bente Pedersen og Anne Brodersen Marte Meo metodens teori og praksis af Jytte Birk Sørensen. Kap. 3 Her udover laves der aftaler med vejleder om hvad der er relevant i forhold til dine ønsker og mål. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Løbende i hverdagen og herudover fast vejledning i hver uge, som fastsættes af vejleder og den studerende. Herudover er der mulighed for at få vejledning med lederen plus det pædagogiske personale i huset. Den studerende informeres om vores bekymringer og vi udarbejder i samarbejde nogle aftaler for det videre forløb. Herefter kontaktes seminariet, hvis aftalerne ikke overholdes. 5

6 2. praktikperiode 3. semester Uddannelsesmål: Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi forventer du har lyst til at indgå i det daglige arbejde i en daginstitution, når du starter i praktik hos os. At du er indstillet på at få en masse ny viden. Er åben for at give og modtage konstruktiv kritik (Fx refleksioner via studiejournal, videooptagelser, observationer mm.) Tager ansvar for egen læring, fx søger relevant viden hos kolleger, tværfaglige samarbejdspartnere, litteratur, moderne medier mm. Kan indgå i det skriftlige arbejde på lige fod med de andre i huset (Fx via SMTTE-modeller, observationer 6

7 og diverse udredninger). Her vil vi naturligvis se på at du er studerende og er i gang med at øve dig. Kan udvise situationsfornemmelse i hverdagen både ift børnene, forældre, kolleger og praktiske/pædagogiske opgaver. Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Vi forventer at den studerende deltager i vores gr. Møder samt pædagog møder, som foregår i aften timerne typisk fra ca. en gang om måneden. Der kan laves aftaler med vejleder om hvilke møder det er vigtigst at den studerende deltager i. Herudover vil der være mulighed for at deltage ved forældremøder afhængig af hvilen periode du er hos os. Vi forventer også at du i din 2. praktik periode deltager i en forældresamtale, som din vejleder eller en pædagog i din gruppe afholder. Den studerende arbejdsplan, laves der aftaler om, når du kommer til forsamtale. Du har mulighed for at komme med ønsker. Som oftes vil mødeplanen sendes ud pr. mail Angivelse af relevant litteratur: Grovmotorik Bente Pedersen og Anne Brodersen Marte Meo metodens teori og praksis af Jytte Birk Sørensen. Kap. 3 Her udover laves der aftaler med vejleder om hvad der er relevant i forhold til dine ønsker og mål. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Løbende i det daglige arbejde. Herudover vil der være vejledning ca. en gang om ugen. Vejlederen og den studerende udarbejder en plan for dette og fastsætter tidspunktet. Der er også mulighed for at få vejledning med de andre pædagoger i huset, som har en specifik viden om et bestemt emne. Herudover er der også mulighed for at maile med sin vejleder. 7

8 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Den studerende informeres om vores bekymringer og vi udarbejder i samarbejde nogle aftaler for det videre forløb. Herefter/samtidig kontaktes seminariet, hvis aftalerne ikke overholdes. Uddannelsesplan for specialiseringspraktikken 3. praktikperiode 6. semester I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge x Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: x x x Uddannelsesmål: Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt 8

9 målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi forventer at du har lyst til og viser interesse for at arbejde i en daginstitution, når du starter i praktik hos os. Vi forventer at du Gennem praktikperioden øver dig i at reflektere 9

10 (finde uoverensstemmelser over egne og andres handlinger, som du nedskriver og afprøver med din vejleder). Er åben for at give og modtage konstruktiv kritik (Fx refleksioner via studiejournal, videooptagelser, observationer mm.) Tager ansvar for egen læring, fx søger relevant viden hos kolleger, tværfaglige samarbejdspartnere, litteratur, moderne medier mm. Kan indgå i det skriftlige arbejde på lige fod med de andre i huset (Fx via SMTTE-modeller, observationer og diverse udredninger). Her vil vi naturligvis se på at du er studerende og er i gang med at øve dig. Kan udvise situationsfornemmelse i hverdagen både ift børnene, forældre, kolleger og praktiske/pædagogiske opgaver. Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Du skal deltage i personalemøder, gruppemøder, evt. personalelørdag. Hvis du er i praktik i den periode hvor vi afholder forældremøde forventer vi også du deltager her. Andet: Herudover vil du få mulighed for at deltage i en forældresamtale, som din vejleder eller en anden pædagog i din gruppe afholder. Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen laves der aftaler om på forsøget og som ofte vil den blive mailet til dig. Angivelse af relevant litteratur: Grovmotorik Bente Pedersen og Anne Brodersen Marte Meo metodens teori og praksis af Jytte Birk Sørensen. Kap. 3 Her udover laves der aftaler med vejleder om hvad der er relevant i forhold til dine ønsker og mål. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Løbende i hverdagen. Herudover ca. en gang om uden. Plan of vejledningen plus afholdelses tidspunkterne aftales med vejlederen. Vejledningen kan foregå på forskellige måder. Nogen gange vil du opleve, at der er konkrete handleanvis- 10

11 ninger på konkrete situationer(guide). Andre gange vil vejledningen foregå som samtale, supervision eller coaching med udgangspunkt i din studiejournal. Ind i mellem kan vejledningen være fælles med andre studerende herfra med fælles tema og der vil være mulighed for at flere studerende kan afholde vejledning sammen uden vejleder, hvis der har relevans for formålet med vejledningen. Samarbejdet med kolleger, forældre og andre tværfaglige samarbejdspartnere kan også være en del af vejledningen. Målet er at få gang i din egen refleksion og dermed sætte dig i stand til at løse egne opgaver med egne løsninger. I løbet af din praktik vil du og din vejleder løbende evaluere hinanden og selve praktikforløbet. Herudover vil der også være mulighed for at maile med din vejleder. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Som studerende vil du løbende modtage respons af din vejleder på dit pædagogiske arbejde set ift praksis/teori og dine læringsmål. Opstår der problematikker undervejs i praktikforløbet, er din vejleder ansvarlig for at præsentere dig for problematikken, så du får mulighed for at respondere og sammen finde holdbare løsninger. Vores leder deltager gerne i evt. svære vejledninger. Vurderer vejleder og du, som studerende, at situationen ikke løses, tager vejleder kontakt til kontaktlæreren på seminariet. BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGSMULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. 11

12 a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Jf. CKF ere Møde barnet, der hvor det er i sin udvikling og tilpasse udfordringerne (kropsligt og forståelsesmæssigt (ZNU)), for at give barnet mulighed for både at opnå succes og udvikling. Vi arbejder ud fra et anerkende syn, hvilket du vil kunne se og mærke i dit daglige arbejde. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Løvspring fungerer som et almindeligt dagtilbud. Børnene bor hjemme med deres familie. Det er vores synspunkt, at børnene ikke skal marginaliseres. Hos os vil barnet blive mødt, som det menneske, det er. c) Inklusion og eksklusion. Vi arbejder med SMTTE-modellen eksempelvis ift. kolleger, børn og forældre. Anerkendende kommunikation og Marte Meo. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Vi præsenterer børnene for årets traditioner, herudover lærer vi børnene forskellige sange og sanglege. Vi afholder fællessamlinger for alle børn i børnehaven ude eller inde. Fx i forbindelse med jul, børnehavens fødselsdag, tema arbejde i børnehaven, eller en fælles fredagssamling, hvor en gruppe præsenterer noget for de andre grupper. Forældrerådet afholder tøndeslagning. Personalet laver MGP fest for børnene om foråret. I december går skolegruppen Lucia optog for hele huset. Vi afholder samtaler med forældrene, når børnene har været i Løvspring ca. 3 måneder og herefter ca. 1 gang årligt. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interven- 12

13 tionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Vi udarbejder løbende læreplaner se evt. vores hjemmeside. Hvert barn har sit TRAS skema i børnehaven, som hver år gennemgås i dialog med forældrene. Vi besøger de skoler, hvor vores børn skal fortsætte. Vi sender typisk børn til 8 forskellige skoler. 13

14 MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. 14

15 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. 15