Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid Faldende detailsalg i september 213 Uændret beskæftigelse i bygge og anlæg Fortsat meget lav inflation i Danmark Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Tirsdag d. 8. oktober 213 blev en ny stor international OECDundersøgelse, PIAAC, offentliggjort. PIAAC-undersøgelsen kortlægger den voksne befolknings basale færdigheder inden for læsning, regning og problemløsning med IT samt befolkningens brug af kompetencer. Undersøgelsen omfatter 24 OECD-lande, herunder Danmark. Danskerne klarer sig godt i regning, men mindre godt i læsning Undersøgelsen viser bl.a., at Danmark ligger over OECD-gennemsnittet i regning. Inden for læsning klarer de voksne danskere sig dog mindre godt. Her er Danmark placeret på en 14. plads og ligger således under OECD-gennemsnittet. Ca. 6. personer, svarende til hver sjette dansker i alderen år har mindre gode læsefærdigheder. Det gælder især kortuddannede, personer uden arbejde, indvandrere og ældre. Men selvom de mindre gode læsere er overrepræsenteret i visse befolkningsgrupper, så viser undersøgelsen også, at de findes i et bredt udsnit af befolkningen. Eksempelvis er ca. halvdelen af de mindre gode læsere i job. Danskernes IT-færdigheder ligger over OECD-gennemsnittet på en 5. plads, hvis man ser på andelen af befolkningen, der klarer IT-testen relativt godt. Der er dog samtidig en stor gruppe danskere, der har vanskeligt ved at anvende IT. Ifølge SFI har ca. 15 pct. af befolkningen svarende til en halv million danskere svært ved overhovedet at bruge en computer. Denne andel er dog mindre end i de fleste andre OECDlande. Yderligere en halv million danskere har svært ved problemløsning med IT i dagligdagen. Problemløsning med IT kan eksempelvis være, om man kan finde ud af at reservere billetter eller købe en vare over internettet. Danmark klarer sig generelt dårligere end de andre nordiske lande Personer med lang ud- Sammenlignet med de andre nordiske lande klarer Danmark sig generelt dårligst. Danskernes regnefærdigheder er dog ikke væsentligt forskellige fra Norges og Sveriges. For de målte færdigheder ligger Finland typisk i toppen. Ifølge SFI, som har stået for undersøgelsen i Danmark, er uddannelse

2 dannelse klarer sig bedst i undersøgelsen Færdigheder hænger sammen med arbejdsmarkedstilknytning eller studieaktivitet den faktor, der hænger tættest sammen med de færdigheder, der måles i PIAAC-undersøgelsen. Personer, der har fuldført folkeskolen, har gennemsnitligt det laveste færdighedsniveau, mens personer med en lang videregående uddannelse har det højeste. Hvor gode færdigheder, man har, hænger bl.a. også sammen med alder, arbejdsmarkedstilknytning, helbred og social baggrund. For alle tre typer af målte færdigheder i PIAAC gælder det, at fuldtidsbeskæftigede opnår en højere score end gennemsnittet, mens ledige omvendt klarer sig dårligere end gennemsnittet. Personer uden for arbejdsstyrken (ekskl. studerende) er den gruppe, der gennemsnitligt klarer sig dårligst, mens de studerende er den gruppe, der klarer sig bedst. SFI vurderer, at sammenhængen mellem færdigheder og beskæftigelse kan hænge sammen med, at beskæftigede i højere grad end ikkebeskæftigede vedligeholder deres kompetencer via jobbet, men også at personer med gode færdigheder har lettere ved at få job. Jo dygtigere man er, des mere anvender man sine færdigheder Over ¼ anvender engelsk på jobbet Hver tredje dansker ønsker sig mere uddannelse især dem, der allerede har uddannelse og gode kompetencer Undersøgelsen viser også en positiv sammenhæng mellem de målte færdigheder og det omfang, færdighederne anvendes. Personer, der er dygtige til at læse, læser således typisk også mere på jobbet og i fritiden end de mindre gode læsere. SFI peger på, at årsagssammenhængen kan gå begge veje. Ud over de ovennævnte færdigheder giver PIAAC bl.a. også information om de beskæftigedes brug af mere uformelle kompetencer på jobbet, såsom kommunikation, planlægning og anvendelsen af sproget engelsk. Eksempelvis viser undersøgelsen, at over en fjerdedel af de beskæftigede danskere dagligt skal anvende engelsk på deres arbejde. PIAAC giver også information om befolkningens uddannelsesønsker. Omkring hver tredje voksne dansker vil ifølge PIAAC gerne deltage i mere uddannelse. Ønsket er mest udbredt blandt ledige (41 pct.), efterfulgt af de beskæftigede (35 pct.). Ønsket om mere uddannelse hænger positivt sammen med både uddannelsesniveauet og de målte færdigheder i PIAAC. Det er med andre ord de dygtigste og mest veluddannede, der efterspørger uddannelse mest. Du kan læse hele den danske PIAAC-undersøgelse på SFI s hjemmeside: [link] Du kan læse den internationale undersøgelse på OECD s hjemmeside: [link]. Boks 1. Om PIAAC-undersøgelsen PIAAC er en omfattende - og internationalt sammenlignelig - undersøgelse af den voksne befolknings basale færdigheder inden for læsning, regning og problemløsning med IT samt af befolkningens brug af kompetencer på jobbet og i fritiden. Undersøgelsen er foretaget i OECD-regi med deltagelse af i alt 24 lande, herunder Danmark. Undersøgelsen bygger på interview af en repræsentativ stikprøve af befolkningen i alderen år. I Danmark har 7.3 personer deltaget i undersøgelsen, som er foretaget af SFI. Følgende færdigheder testes i PIAAC: Læsefærdigheder: evnen til at forstå, vurdere og benytte tekster med henblik på at deltage i samfundslivet, opnå personlige mål og udvikle viden og forståelse. Regnefærdigheder: evnen til at finde, bruge, fortolke og formidle matematikholdige informationer og pointer med henblik på at kunne give sig i kast med og mestre matematikholdige krav i en række situationer og voksenlivet. Færdigheder i problemløsning med IT: evnen til at bruge digitale teknologier, kommunikationsredskaber og netværk med henblik på at finde og vurdere information, kommunikere med andre mennesker og udføre konkrete opgaver.

3 Ugens tendens: Fortsat positive forbrugerforventninger Stort set uændret, men positiv forbrugertillid Forbrugerforventningerne var positive i oktober 213 og stort set uændrede i forhold til september. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Figur 1. Uændret forbrugertillid i oktober Anm.: Forbrugertillidsindikatoren, januar 29 - oktober 213. Danmarks statistik udarbejder hver måned en sammensat forbrugertillidsindikator, der belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. En positiv indikator betyder, at et flertal af forbrugerne ser positivt på den økonomiske situation. Positive forventninger til økonomien Forventning om faldende ledighed Et flertal af forbrugerne vurderer, at familiens økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden, mens Danmarks økonomiske situation vurderes til at være bedre i dag end for et år siden. Både familiernes og Danmarks økonomiske situation vurderes imidlertid at være bedre om et år sammenlignet med i dag. Forbrugerne forventer desuden, at ledigheden vil være faldet om et år, sammenlignet med i dag. Siden januar 213 har forbrugerne i stigende grad været optimistiske i deres vurdering af ledighedsudviklingen, og siden juni 213 har flertallet forventet lavere ledighed det følgende år, jf. figur2.

4 Figur 2. Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Anm.: Udviklingen i forventningen til ledigheden om et år, sammenlignet med i dag, januar 29 - oktober 213. Et positivt tal betyder, at forbrugerne forventer en stigning i ledigheden.

5 Procent Procent Antal personer Antal personer Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,6 2. kvt. 13 Handelsbalance (mio. kr.) aug-13 Inflation,5 sep-13 Figur A. Faldende detailsalg i september = 1 21 = Årlig lønstigningstakt 1) 1,8 2. kvt. 13 Antal ledige aug-13 Ledighedsprocent 5,6 aug Beskæftigelse 2) kvt. 13 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Forventninger til næste kvartal Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- - Industri 6 sep-13 - Bygge og anlæg -16 sep-13 - Servicesektoren 4 sep-13 - Detailhandlen* 6 sep faktiske tal -- Varslede fyringer 963 sep-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige aug-13 - Dagpengemodtagere 84.1 aug-13 - Kontanthjælpsmodtagere 32.9 aug-13 Aktiverede 33. aug-13 - Dagpengemodtagere 18.8 aug-13 - Kontanthjælpsmodtagere 14.2 aug-13 Bruttoledighed aug faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 13.8 sep-13 Revalidering 8.4 sep-13 Forrevalidering 1.8 sep-13 Sygedagpenge 62.5 aug-13 Ressourceforløb 1.1 sep-13 Ledighedsydelse 15.9 sep-13 Fleksjob 54.1 jun-13 Førtidspension sep-13 Efterløn 1) 13.8 jul-13 *For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsmarkedsstyrelsen Anm.: Detailomsætningsindeks, sæsonkorrigeret, januar 29 september = 1. Figur B. Uændret beskæftigelse i bygge og anlæg Anm.: Beskæftigede ved bygge og anlæg, 1. kvt kvt. 213, sæsonkorrigeret. Figur C. Fortsat meget lav inflation i Danmark 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, EU28-gennemsnit: 1,1 pct. Anm.: Den årlige inflationstakt for EU28-landene, september 213. Kilde: Eurostat. 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2,