Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010
|
|
- Pernille Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj
2 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at holde en samtale med sygemeldte ledige medlemmer senest fire uger efter første sygedag. De nye regler er en følge af den trepartsaftale om nedbringelse af sygefraværet, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter i september Der er to overordnede mål med samtalen: Den skal hjælpe medlemmet til at forholde sig til, hvordan og hvornår vedkommende igen kan søge arbejde. Og så skal samtalen via indberetningerne fra a-kasserne bidrage til at forberede landets jobcentre på at hjælpe den sygemeldte med at komme tilbage på arbejdsmarkedet. A-kassemedarbejderen spiller en vigtig rolle i forhold til den sygemeldte ledige. A-kassen er ofte den første, der er i kontakt med medlemmet og dermed den første, der kan hjælpe vedkommende. Sammenlignet med sygemeldte med job der skal til en lignende sygefraværssamtale med deres arbejdsgiver er sygemeldte ledige i større risiko for at droppe helt ud af arbejdsmarkedet. De har, i sagens natur, ikke en arbejdsgiver, der kender deres kvalifikationer, og som har interesse for, hvornår de vender tilbage. Tidligt i sygdomsforløbet har de i bund og grund kun a-kassen til at interessere sig for, at de igen kommer tilbage i job. At rette et sådant tidligt fokus mod arbejdsmarkedet kan være afgørende for, at ledige sygemeldte ikke udvikler en sygdomsidentitet. Nyere forskning og erfaringer fra praksis viser, at man i årevis har haft et for unuanceret syn på, hvad der er det sundeste at gøre, når man er syg. Den udbredte opfattelse har været, at helbredelse altid burde følge bestemte trin. Ideen har været, at syge skulle holde sig hjemme i ro. Herefter skulle de behandles af sundhedssystemet. Først når den syge havde taget den med ro, var færdigbehandlet og var erklæret helt rask, var han igen klar til job. Denne opfattelse er ikke bare forældet. Den kan også være skadelig for mange sygemeldte. Fred, ro og fravær kan forværre mange fysiske og psykiske lidelser. Undersøgelser viser, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af sygedage og risikoen for, at den syge aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Lang tids sygemelding indeholder en betydelig risiko for, at man bliver sat varigt uden for arbejdsmarkedet uden mulighed for at bruge sine ressourcer eller for at forsørge sig selv og sin familie. Nogle sygdomsforløb er så alvorlige, at spørgsmålet om fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet er irrelevant. Men mange sygdomsforløb behøver ikke i sig selv at betyde, at ens evne til at være aktiv er væk. 2 3
3 Sygesamtalen har to mål A-kassen skal holde en personlig samtale med det sygemeldte ledige medlem senest fire uger efter første sygedag. Sygesamtalen tjener to formål. For det første skal den bidrage til, at medlemmet fastholder fokus på arbejdsmarkedet. For det andet skal den bidrage til, at jobcentret får informationer, der gør det bedre rustet til at lave en god sygeopfølgning. A-kassemedarbejderen kan bidrage til, at medlemmet ikke når dertil. Simpelthen ved at hjælpe medlemmet til at blive afklaret omkring sin situation. Samtalen kan hjælpe den sygemeldte med at gøre sygdommens betydning for evnen til at arbejde mere overskuelig. Gennem dialogen med a-kassen når medlemmet måske til den erkendelse, at der rent faktisk er noget, vedkommende kan til trods for sygdommen. Bidrag til medlemmets fokus på arbejdsfastholdelse I forhold til medlemmet er a-kassemedarbejderens opgave at bidrage til, at vedkommende får afklaret sin situation. Der skal ikke lang tids sygdom til, før mange mennesker begynder at få en identitet som syg. I stedet for at opfatte sig som en fuldt arbejdsduelig, der aktuelt er syg, glider selvopfattelsen i retning af at være en syg, der engang var i stand til at arbejde. I gennemsnit har sygemeldte, der kommer fra ledighed, længere sygeperioder end de, der kommer fra beskæftigelse. Mens ledige i gennemsnit er sygemeldte i knap 33 uger målt fra første fraværsdag, gælder det kun godt 26 uger for personer, der kommer fra beskæftigelse. Forsikrede ledige, der bliver sygemeldte, er derfor som udgangspunkt i en mere udsat position end andre sygemeldte. Og det er helt afgørende, at a-kassen bidrager til at sikre, at de ikke mister troen på, at de igen kan komme i job. Ved samtalen med den sygemeldte skal medarbejderen i a-kassen ikke tage stilling til, om medlemmet rent faktisk er syg, eller tage kontakt til medlemmets læge. Det handler altså ikke om at vurdere sygemeldtes rådighed. Vurderingen af arbejdsevnen foretages også, som hidtil, af jobcentret. A-kassen skal gennemføre sygesamtale Sygedagpengeloven 7 c, stk. 1: Arbejdsløshedskassen skal indkalde en sygemeldt forsikret ledig til en personlig samtale om, hvordan og hvornår den syge igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den første sygedag. Arbejdsløshedskassen skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen. Medarbejderen skal heller ikke forsøge at vejlede den sygemeldte om, hvad der ville være godt at gøre for hurtigt at blive rask. Det er lægens opgave. Måske nævner medlemmet under samtalen med a-kassen, at der er lang ventetid på diagnosticering eller behandling. Og måske udgør dette en barriere for, at medlemmet kan tænke i retning af arbejdsmarkedet. I denne situation kan det være en fordel for a-kassemedarbejderen at kende til nogle få oplysninger omkring de garantier, der gælder i sundhedssystemet, jf. boksen på næste side. 4 5
4 Hvis medlemmet selv fortæller om sin sygdom, må a-kassemedarbejderen gerne tale med vedkommende om sygdommen. Men a-kassemedarbejderen må ikke selv spørge, hvad medlemmet fejler. I øvrigt siger selve diagnosen ofte intet om, hvad man kan på arbejdsmarkedet. To mennesker med helt den samme diagnose kan ofte noget meget forskelligt. Men man må selvfølgelig gerne tale om sygdommen, hvis den sygemeldte selv fortæller om det. Det, samtalen skal fokusere på, er, hvad den sygemeldte kan og ikke kan her og nu. Og på, hvor lang tid han eller hun tror, at sygdommen vil vare. For det sygemeldte medlem kan det gøre en stor forskel, hvis a-kassen bidrager til at holde fast i fokus på jobsøgning på trods af sygdommen. Som bekendt kan det tage tid at finde et job, og selve ansættelsesproceduren kan være lang. Derfor kan det være en god ide at gå i gang med at finde ledige job, allerede mens man er sygemeldt. Fokus på jobsøgning er naturligvis kun relevant i de tilfælde, hvor der er overskuelig tid til, at medlemmet kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Garantien for diagnose og behandling Hvis medlemmet forstår at udnytte sine rettigheder i sundhedsvæsnet, kan vedkommende måske hurtigere end ellers få både diagnose og behandling. Behandlingsgarantien giver ret til operation eller anden behandling på et privathospital, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse er på mere end 30 dage. Ventetiden regnes fra den syge er diagnosticeret og indstillet til behandling. Behandlingsgarantien gælder alle somatiske sygdomme. Fra 1. januar 2010 dækker behandlingsgarantien også psykiatrien. Fra 2010 omfatter garantien også diagnostiske undersøgelser altså undersøgelser, der ligger forud for diagnose og behandling. Det drejer sig om undersøgelser som for eksempel scanninger, røntgenbilleder og kikkertundersøgelser. Fra 2010 har patienterne ret til at få gennemført undersøgelsen på et privathospital efter 30 dages ventetid. Ved at kontakte de regionale patientvejledere kan det sygemeldte medlem få oplyst, hvor ventetiden er kortest. Det skal fremgå af indkaldelsen til den sygemeldte: At kommunen vil blive underrettet, hvis medlemmet ikke deltager i samtalen. At udbetalingen af sygedagpenge bringes til ophør, hvis medlemmet ikke deltager i samtalen jf. sygedagpengelovens 21. At, hvis medlemmet er på nedsat tid, vil manglende deltagelse medføre, at dagpengerefusion til arbejdsgiveren ophører. At medlemmet ikke har pligt til at deltage i samtalen, hvis medlemmet er raskmeldt inden datoen for samtalen. Forbered jobcentret A-kassen møder som udgangspunkt den sygemeldte borger tidligere end jobcentret. Mens a-kassen taler med den sygemeldte senest fire uger efter første sygedag, sker den første samtale i jobcentret først efter op til otte ugers sygefravær. Det betyder, at a-kassen foretager den første screening af den sygemeldte for jobcentret. De indsamlede oplysninger er vigtige for jobcentret. De bidrager til, at man i jobcentret kan tage individuelt hånd om den enkelte, når man få uger senere har den første opfølgningssamtale. Oplysningerne hjælper jobcentret til at vurdere, hvad det er for en situation a-kassemedlemmet står i, og dermed, hvad det er for en indsats, der er nødvendig. 6 7
5 Hvad jobcentret skal have at vide Senest en uge efter a-kassens samtale med den sygemeldte skal jobcentret have en indberetning fra a-kassen. Frem til medio 2010 skal det ske via blanket AR 280. Derefter vil indberetningen ske elektronisk via a-kassekommunikationen. Er samtalen med den sygemeldte blevet afholdt? JA Forventes sygdommen at vare mere end 8 uger? JA Forventes den sygemeldte at kunne vende tilbage til sit hidtidige fagområde? NEJ NEJ NEJ A-kassen skal informere jobcentret om tre ting. For det første skal a-kassemedarbejderen informere om, hvorvidt Angiv årsag og send blanketten til jobcentret Angiv dette og send blanketten til jobcentret Angiv evt. eksempler på relevante fagområder og send blanketten samtalen har været holdt, og hvornår det er sket. Hvis der er tale om, at samtalen ikke er gennemført, fordi medlemmet er for syg eller på grund af forhold i a-kassen, skal der ikke angives yderligere oplysninger. Hvis der i stedet er tale om, at samtalen ikke er gennemført på grund af medlemmets forhold, skal a-kassen angive en årsag. Det sker i fritekstfeltet på blanket AR 280. A-kassen skal være opmærksom Jobcentret tager evt. stilling til retten til sygedagpenge Jobcentret ved, at en indsats næppe er nødvendig. Den ledige er snart rask Jobcentret forventer at skulle sætte gang i en indsats, der kan støtte skift af fagområde på ikke at angive personfølsomme oplysninger i dette felt. For det andet skal jobcentret have a-kassens vurdering af, om sygdommen varer mere end otte uger. Endelig skal jobcentret vide, om a-kassen vurderer, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit hidtidige fag. Hvis ikke det er tilfældet, skal det om muligt angives, hvilke fag og områder der fremover kunne være relevante. Også her skal a-kassen være opmærksom på ikke at angive personfølsomme oplysninger. Det skal jobcentret bruge informationerne til Jobcentret skal holde den første opfølgningssamtale med det sygemeldte medlem senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første sygedag. Jobcentret har derfor en interesse i a-kassens information om, hvorvidt det vurderes, at sygemeldingen varer mere eller mindre end otte uger. Det giver nemlig jobcentret en pejling på, om medlemmet når at blive rask, inden han eller hun skal til samtale i jobcentret. Oplysningen om, hvorvidt medlemmet forventer at kunne komme tilbage til sit hidtidige fag, giver også jobcentret en vigtig viden. Hvis formodningen er, at medlemmet skal skifte fag, skal jobcentret formentlig yde ekstra støtte. Uanset om a-kassen har skrevet, at et skifte af fag vurderes nødvendigt, har det ingen konsekvenser for medlemmet, hvis det senere skulle vise sig ikke at holde stik. 8 9
6 Konsekvenser af manglende samtale Den sygemeldte har pligt til at deltage i samtalen, hvis sygdommen tillader det. Hvis medlemmet udebliver, skal a-kassen indberette det til jobcentret på blanket AR 280 og angive årsagen. A-kassen skal ikke tage stilling til eventuelle konsekvenser for ydelsen eller andet. Det er jobcentret, der har myndighedsansvaret i forhold til den ledige sygemeldte. Det vil blandt andet sige, at jobcentret skal tage stilling til, om en udeblivelse skal have konsekvenser for retten til sygedagpenge. Er samtalen ikke blevet holdt på grund af forhold i a-kassen, eller fordi medlemmet er for syg til at deltage i samtalen, vil det ikke få betydning for medlemmets ret til sygedagpenge. I øvrige situationer skal jobcentret vurdere, om der er tale om manglende medvirken fra den sygemeldtes side. I bekræftende fald bortfalder den sygemeldtes ret til sygedagpenge. Den vurdering vil jobcentret foretage, for eksempel i de situationer, hvor a-kassen ikke har kunnet få kontakt med medlemmet; hvor medlemmet ikke er mødt op og heller ikke har angivet nogen årsag; eller hvor medlemmet er kontaktet af a-kassen, men siger, at han aldrig har modtaget nogen indkaldelse. Endelig er der situationer, hvor et medlem nægter at deltage i samtalen. Hvis det skulle ske, skal jobcentret ligeledes vurdere, om retten til sygedagpenge skal bortfalde. 10
7 Samtalen Samtalen med medlemmet skal være personlig. Den skal som hovedregel foregå ved et møde. Hvis sygdommen forhindrer det, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Mennesker, der er sygemeldte, står i udgangspunktet i en sårbar situation. Derfor er det vigtigt, at a-kassemedarbejderen er ekstra fokuseret på, hvordan man skaber gode rammer for samtalen. Det handler for eksempel om at have styr på papirerne og have tjekket op på sagen, før man mødes med den sygemeldte. Men det handler også om at indkalde til samtalen på en god måde, om at overholde aftaler, sætte den nødvendige tid af, og om at forsøge at sikre, at man ikke bliver forstyrret under samtalen. Som a-kassemedarbejder skal man, i sagens natur, være den, der styrer samtalen. Der er nogle ting, der skal nås. Det styrende må dog ikke tage overhånd. Den sygemeldtes aktive deltagelse i samtalen er en vigtig forudsætning for den sygemeldtes erkendelse af sin situation. Nedenfor er angivet nogle eksempler på spørgsmål, der har det formål, at de skal få medlemmet til at overveje sin situation: Hvor lang tid tror du, at du skal være sygemeldt? Hvis du skulle i gang med at søge arbejde om kort tid, hvad tror du så, du kunne lave? Hvilke tanker sætter det i gang hos dig, når vi taler om jobsøgning? Hvis det ikke er en mulighed at arbejde lige nu, kunne du så eventuelt forstille dig at komme i virksomhedspraktik eller job med løntilskud nogle timer om ugen? Hvis du skulle arbejde nu i dit tidligere fag, hvilke funktioner ville du så kunne udføre? Vurderer du selv, at det vil være muligt for dig at kunne vende tilbage til dit fag? Hvilken betydning har din sygdom for et nyt job? Hvilke hensyn mener du, der må tages? Skal den syge motiveres til selv at tage et ansvar i forhold til sit fremtidige arbejdsliv, skal a-kassemedarbejderen give den sygemeldte plads til selv at forklare, hvordan han oplever sin situation. Og til selv at komme med forslag til, hvordan han eller hun kan komme videre. Man kan fremme en sådan oplevelse ved at have en anerkendende, coachende og inddragende tilgang til den sygemeldte. Man skal lytte og ikke kun komme med færdige forslag. Centralt i en sådan anerkendende tilgang er, at man stiller spørgsmål, der får den sygemeldte til at åbne op og fortælle. 12
8 Når medlemmet kommer i jobcentret For nogle medlemmer kan det være en ny oplevelse at skulle møde op i et jobcenter. Som a-kassemedarbejder kan man derfor forberede dem lidt på, hvad de kan komme til at opleve. Eksempelvis kunne der henvises til guiden til den sygemeldte på Det betyder ikke, at der vil blive stillet nye krav til sygemeldte, som ville have bedre af at holde sig i ro. Det betyder til gengæld, at jobcentret gennem hele forløbet med den sygemeldte skal have fokus på, hvilke muligheder der er i forhold til at fremme tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal, med de nye sygedagpengeregler, i højere grad end tidligere arbejde målrettet med de syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kun hver anden sygemeldt skal til samtale Af de ledige, der sygemeldes, vil knap en tredjedel blive raskmeldte inden for en uge, og halvdelen er meldt rask inden udgangen af fjerde sygeuge. Cirka halvdelen af de sygemeldte medlemmer når altså at melde sig raske, inden a-kassen skal holde samtale med dem. Andel af ledige sygemeldte, der endnu ikke er meldt raske: Allerede i anden sygeuge har knapt en tredjedel af de sygemeldte ledige meldt sig raske igen. 60 Af en gruppe på sygemeldte vil de 68 fortsat være syge, mens 32 har meldt sig raske. Efter fire uger har 50 meldt sig raske Uge Alle kan få aktive tilbud Jobcentret har nu mulighed for at give aktive tilbud til alle sygedagpengemodtagere efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Det vil sige tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt vejledning og opkvalificering. I tilbuddet kan eksempelvis indgå kostvejledning, fysisk træning, fx i form af træningshold for rygpatienter, samtalegrupper for stressramte eller hold for brystkræftpatienter. Tilbuddet kan også have mere generel karakter, fx i form af almen afklaring af sygdomsbillede og jobperspektiv. Tilbuddet skal altid være beskæftigelsesrettet i forhold til deltageren og dermed altid have et klart beskæftigelsesrettet sigte. Det er jobcentret, der træffer afgørelse om, hvad der vurderes at være beskæftigelsesrettet for lige præcis den enkelte sygemeldte. Der kan som udgangspunkt gives aktive tilbud til alle grupper af sygemeldte, men tilbuddene skal altid tilpasses den enkeltes forudsætninger og behov samt helbredstilstand og ressourcer. Når jobcentret vurderer, om et aktiveringstilbud er rimeligt, skal det ske med udgangspunkt i, hvad den enkelte person skønnes at kunne klare. Jobcentrenes konkrete mål er at sikre, at den enkelte sygemeldte ud fra en samlet vurdering får den nødvendige indsats. Jobcentret skal, uanset om den sygemeldte kommer fra et job eller fra ledighed, danne sig et overblik over vedkommendes evne til at begå sig på arbejdsmarkedet. Herefter skal jobcentret iværksætte den beskæftigelsesrettede indsats, der er behov for. 14 Kilde: KMD sygedagpengedatasæt. 15
9 Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Tekst: Slotsholm A/S Design: Mette Secher Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks København K
Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereNye rammer for sygefraværsindsatsen
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereNår en medarbejder melder sig syg
Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereLægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest
NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.
Læs mereREGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN
Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereMini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746
Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring
Læs merevær sygefra værd at vide om
sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og
Læs mereVigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.
Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv
Læs mereGuide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version
Guide til arbejdsgivere Brug k Fast tikroafocr ved ris sygeige langvar ger meldin KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV Hvis en medarbejder bliver syg Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version 020715
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereUnder opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:
NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereSYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens
SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre
Læs mereGODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
Læs mereMeldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.
Værd at vide om SYGEFRAVÆR Meldt syg Sygedagpenge Mulighedserklæring Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Sygesamtalen Sygdom Overenskomst A-kassen Funktionær Helbredstilstand Sygedagpenge fra kommunen sygedagpenge
Læs mereForslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
2008/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Fremsat den 12. marts 2009 af
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereUdkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)
20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereForslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereAftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer
Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereFORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri
Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og
Læs mereArbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen
Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereDet offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.
Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender
Læs mereIndsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Trepartsaftalen nye regler på sygefraværsområdet v/ kontorchef Marianne Sumborg Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag 1 De
Læs mereVejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet
1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:
Læs mereInformation for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter
Information for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander vi os i borgernes sygdom? Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk
Læs mereMin Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:
Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.
Læs mereNye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge
Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere
Læs mereFastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation
Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder
Læs mereFASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereNye sygedagpengeregler
Nye sygedagpengeregler 23. sep. 09 Nye sygedagpengeregler Hvad betyder de for min virksomhed? Nye regler - hvorfor En del af regeringens treparts aftale om sygefravær En tidlig indsats øger syges chance
Læs mereEffekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering
08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven
Læs mereVEJLEDNING OM SYGDOM
VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...
Læs mereFTF har modtaget ovennævnte lovforslag og har følgende bemærkninger:
08-1812 12.1.2009 Kontakt: Jette Høy - jh@ftf.dk@ftf.dk Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereVejledning. - om sygdom
Vejledning - om sygdom Indhold Medarbejderens pligt til at melde sygefravær.... 3 Konsekvens af medarbejderens manglende overholdelse af retningslinjer om sygemelding... 3 Den lovpligtige sygefraværssamtale...
Læs mereFleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.
Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009
Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj
Læs mereA-KASSE. Når du er ledig. Værd at vide
A-KASSE Når du er ledig Værd at vide JULI 2015 Indhold I arbejde igen 3 Udbetaling af dagpenge 5 Værd at vide under sygdom 14 Hvis du får arbejde på nedsat tid 17 Bliv dygtigere mens du går ledig 19 Hvis
Læs meresikring og støtte ved sygdom
sikring og støtte ved sygdom regler om sygedagpenge Sygedagpenge Tilmeld dig vores nyhedsbrev på dsa.dk og få spændende nyt om job og karriere I DSA arbejder vi under mottoet Din sikkerhed altid. Med det
Læs mereInitiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009
Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs mereNy sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent
Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereHer finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.
Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen
Læs mereSygefraværssamtaler. Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Naturvidenskabelige Fakultet
Sygefraværssamtaler Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 Sygefraværssamtaler Lederen skal: - Afholde samtalen senest 4 uger efter 1. sygedag -Indkalde medarbejderen til personlig samtale (pr. tlf., brev,
Læs mereSyge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet
Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Skovvangen Visioner for nedbringelse af sygefravær - at minimere sygefraværet i alle afdelinger - at yde omsorg for hinanden i hverdagen - at vise interesse og
Læs mereInformationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter
for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander kommunen sig i borgernes sygdom. Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk kompensation
Læs mereOrientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb
Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes
Læs mereDrejebog for håndtering af sygefravær
Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne
Læs mereNye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager
Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen
Læs mereSygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Læs mereDagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet
Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K
Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov
Læs mereTemadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse
Temadrøftelse 2018 Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats
Læs mereSKAT, jeg kommer ikke i dag!
HK SKAT og Dansk Told & Skatteforbund Arbejdsmiljøudvalg HK-SKAT SKAT, jeg kommer ikke i dag! Syg Hvornår er du syg? Krav Hvilke rettigheder og pligter har du under sygefravær? Adfærd Hvad er god adfærd
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereNår en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar
Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen
Læs mereNår du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig
Januar 2010 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Tilmelding til jobcentret
Læs mereFå hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service
Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.
Læs mereHåndtering af sygefravær
Håndtering af sygefravær Denne vejledning beskriver hvordan du skal agere, når du er syg eller har medarbejdere der er syge. Den fortæller hvilke roller og ansvar du har, samt hvordan og hvornår der skal
Læs mereBest Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs mereSygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø
Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det
Læs mereBeskæftigelse for sygemeldte - matchning
Beskæftigelse for sygemeldte - matchning Ved 0-5 uger varighed Alle nye sygemeldte gennemgås ud fra oplysningsskema og/eller allerede kendte oplysninger på borgeren. Sagerne fordeles på de tre Match grupper
Læs mereNy sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent
Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på
Læs mere6.6 Opfølgning på sygdom
HR Jura Forlaget Andersen 6.6 Opfølgning på sygdom Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel - angående opfølgning på sygdom - har følgende indhold: 1.
Læs mereVigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version
Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle
Læs mere13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?
B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereS 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a
Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven
Læs mereA-KASSE. Når du er ledig. Værd at vide NOVEMBER 2015
A-KASSE Når du er ledig Værd at vide NOVEMBER 2015 Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Værd at vide under sygdom 9 Hvis du får arbejde på nedsat
Læs mere3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge
3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen
Læs mereArbejdsløs og hvad så?
Frederiksberg Arbejdsløs og hvad så? Orientering fra El-fagets arbejdsløshedskasse Januar 2012 Arbejdsløs og hvad så? Vi vil i denne pjece prøve, at besvare nogle af de mest stillede spørgsmål. Du har
Læs mereHusk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet.
1 Vejledning om dine rettigheder og pligter som ledig Denne vejledning beskriver dine generelle rettigheder og pligter som ledig. Som ledig skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men der er flere
Læs mereRetningslinjer i forbindelse med sygefravær
Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold
Læs mereNotat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven
Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven 8. marts 2010 1. Dokumentation for sygefravær Dokumentation Besked til virksomheden Tro- og loveerklæring Friatttest og mulighedserklæring Når en medarbejder
Læs mereSygemeldt Hvad gør du?
Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,
Læs mere10 forslag til at forbedre dagpengesystemet
10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 1 I foråret 2010 gennemførte HK en undersøgelse blandt 5000 ledige medlemmer. Formålet var at tage temperaturen på, om dagpengesystemet fungerer, som det skal
Læs mere