Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
|
|
- Andrea Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold til vandrammedirektivet og anbefalinger til den fremtidige regulering af landbrugets kvælstofbrug Kapitel II indeholder analyser og anbefalinger vedrørende grundvandsbeskyttelse og pesticidregulering Kapitel III behandler sammenhængen mellem den økonomiske vækst og miljøet I. Vandrammedirektivet og kvælstofregulering Der er lang vej igen, hvis Danmark skal leve op til målet i EU s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet. Vismændene giver deres bud på en ny regulering af landbrugets udledninger af kvælstof til vandmiljøet. EU s vandrammedirektiv indeholder målet om god økologisk tilstand i søer, åer og de nære kystvande. Den største udfordring i forhold til at nå dette mål er landbrugets udledninger af kvælstof. Det er nødvendigt at reducere landbrugets udledninger af kvælstof til vandmiljøet for at leve op til vandrammedirektivet. Det vil have omkostninger, men til gengæld får vi et bedre vandmiljø. Nuværende kvælstofregulering bør erstattes af afgift og kvotesystem Den nuværende regulering af landbrugets udledning af kvælstof er ikke målrettet i forhold til at leve op til vandrammedirektivet. Det skyldes blandt andet, at den ikke tager højde for de store geografiske forskelle i markernes evne til at tilbageholde kvælstof (retention). Formandskabet foreslår, at kvælstofreguleringen målrettes og fremover kommer til at bygge på to nye ordninger: En generel afgift på brug af kvælstof i gødning og foder Specifikke systemer med omsættelige kvælstofkvoter for vandoplandene. Afleveringskravet for kvoter skal være bestemt af en beregnet udledning af kvælstof til vandmiljøet, som afhænger af markernes retention, afgrødevalg, kvælstofreducerende arealtiltag mv.
2 Afgiften vil give landmændene en generel tilskyndelse til at bruge mindre kvælstof, herunder til at skifte til afgrøder, der kræver mindre gødning. Kvotesystemet skal tage højde for de store forskelle mellem markernes retention og gøre det mindre attraktivt at dyrke kvælstofintensive afgrøder på marker, hvorfra meget af kvælstoffet udledes til vandmiljøet. Der er behov for en helt ny kvælstofregulering. Vi peger på en kombination af en generel kvælstofafgift og vandoplandsspecifikke markeder for kvælstofkvoter. Afgiften skal give generel tilskyndelse til mindre brug af gødning, og kvotesystemet skal tage højde for de store geografiske forskelle i markernes miljøfølsomhed. Det vil samlet set give en mere effektiv regulering. Både i forhold til afgifter og kvotesystem kan landmændene kompenseres økonomisk. Det er et politisk valg, i hvilket omfang landmændene skal kompenseres for de økonomiske tab ved den nye regulering. II. Grundvand og pesticidregulering Der er i Danmark bred enighed om at beskytte grundvandet. Udtagning af landbrugsjord i særligt følsomme områder kan på én gang reducere risikoen for pesticider i grundvandet og give mulighed for at etablere rekreative naturområder. Grundvandsbeskyttelse er politisk højt prioriteret i Danmark. Alligevel er målsætningen om at begrænse brugen af pesticider i landbruget ikke blevet realiseret. Hvis vi skal holde fast i muligheden for, at vi kan drikke urenset grundvand, er det nødvendigt at begrænse brugen af pesticider, især på særligt følsomme arealer Udtagning af landbrugsjord kan være en god idé på særligt følsomme arealer Brug af pesticider reguleres i dag via en kombination af virkemidler: En godkendelsesordning, en afgift på pesticider og en række arealspecifikke tiltag. Arealtiltag dvs. ophør af konventionel landbrugsdrift på et givet areal kan med fordel anvendes på særligt pesticidfølsomme områder. Alternativer til konventionel landbrugsdrift kan være pesticidfri eller økologisk dyrkning, eller arealerne kan udlægges til skov eller åbne naturområder
3 Vores analyser viser, at det mange steder kan være en god ide at beskytte grundvandet ved at tage landbrugsjord ud og etablere skov og åbne naturområder med offentlig adgang. Det skaber rekreative værdier, som man ikke opnår med andre måder at beskytte grundvandet på. Vandafgift bør være geografisk bestemt Når man indvinder grundvand, påvirker det grundvandsspejlet. Hvis forbruget er for stort i forhold til den naturlige grundvandsdannelse, falder mængden af vand i søer og vandløb til skade for vandmiljøet. Specielt på Sjælland er forbruget af vand større end den naturlige grundvandsdannelse. Formandskabet anbefaler, at vandafgiften omlægges, så den bliver geografisk differentieret, og at den fremover betales af både husholdninger og erhverv også når det gælder markvanding. Nogle steder i landet er indvindingen af vand for stor i forhold til den naturlige grundvandsdannelse. Andre steder er der rigeligt grundvand. Det taler for, at den nuværende vandafgift differentieres geografisk. I hovedstadsområdet bør afgiften sættes op, og andre steder kan den sættes ned eller helt afskaffes. III. Den økonomiske vækst og miljøet På den lange bane forudsætter økonomisk vækst, at der er mulighed for at erstatte brug af knappe naturressourcer med andre produktionsfaktorer. Fossile brændsler er et eksempel på knappe ressourcer, der kan erstattes. En ambitiøs global klimapolitik behøver derfor ikke at koste ret meget på den økonomiske vækst. Alligevel er verdens klimaindsats meget langt fra at kunne opfylde de globale klimamålsætninger. I diskussionen om den økonomiske vækst og miljøet er der to hovedproblemstillinger: Om knaphed på naturressourcer sætter grænser for væksten, og om økonomisk vækst fører til uoverstigelige miljø- og klimaproblemer. I sidste ende er det en forudsætning for fortsat økonomisk vækst, at vi reducerer forbruget af knappe naturressourcer og håndterer forureningsproblemerne. Forbruget af knappe ressourcer må reduceres I takt med, at nogle naturressourcer bliver knappe, vil prisen på dem stige. Højere priser giver incitament til teknologisk udvikling og til at spare på ressourcerne, blandt andet gennem genanvendelse. De øger også tilskyndelsen til at lede efter nye forekomster. Teknologisk udvikling, øget genanvendelse og nye fund af naturressourcer vil trække i retning af at dæmpe prisstigningerne
4 Fossile brændsler er et eksempel. Perioder med stigende priser har ført til reduktion af forbruget, øget efterforskning og udvikling af alternative teknologier både i forbrug, produktion og udvinding. Prisen på fossile brændsler er som følge af heraf over lange perioder ikke steget i forhold til det generelle prisniveau, selvom der ind imellem har været bekymring for, at verden inden for overskuelig tid ville være i en alvorlig mangelsituation. I dag er det største problem med fossile brændsler ikke, at der ikke er nok af dem snarere, at der er for mange. Klimaproblemet er således et af tidens største miljøproblemer. Det er en forudsætning for vækst på den lange bane, at der løbende opstår muligheder for at spare på ressourcerne og finde erstatninger for dem, og at mulighederne udnyttes. Markedskræfterne er her en med- og ikke en modspiller: Stigende priser giver tilskyndelse til at spare på ressourcerne, til øget genanvendelse og til teknologisk udvikling. Problemet med de fossile brændsler er ikke, at der er ved at opstå knaphed på dem. Tværtimod: Hvis vi bruger de reserver, der er, så kommer klimaproblemet ud af kontrol. En global politik, der sikrer, at store dele af reserverne af olie, kul og gas forbliver i jorden, er et krav for, at klimaproblemerne kan håndteres. Behov for større indsats i den globale klimapolitik Der er behov for en markant større indsats i den globale klimapolitik, hvis togradersmålsætningen skal nås. Togradersmålsætningen er ambitiøs, men med en hensigtsmæssig klimapolitik behøver omkostningerne i form af lavere vækst ikke at være store. Der er på globalt plan behov for en væsentlig mere ambitiøs klimapolitik, hvis togradersmålsætningen skal nås. Målsætningen om en temperaturstigning på maksimalt to grader virker fornuftig, især når man tager højde for usikkerheden om effekterne af den globale opvarmning. Efter vores bedste vurdering vil omkostningerne ved at leve op til tograders-målsætningen være relativt små - og godt givet ud. Alligevel er verdens klimapolitik i dag meget langt fra at kunne opfylde togradersmålsætningen
5 Vismandsrapporten er udarbejdet af De Økonomiske Råds formandskab til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar Vurderinger og anbefalinger i rapporten og i denne pressemeddelelse er alene formandskabets. De Økonomiske Råds formandskab består af: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik Schrøder Amundsen, Michael Svarer samt Carl-Johan Dalgaard. Der er pressemøde den 26. februar 2015 kl. 12:30 i Amaliegade 44. Rapporten og denne pressemeddelelse er klausuleret indtil dette tidspunkt For yderligere oplysninger, kontakt: John Smidt Direktør for De Økonomiske Råd Tlf.: / Mail: jsm@dors.dk Læs mere om De Økonomiske Råd på
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereRESUME. Vand, vand og vækst
RESUME Vand, vand og vækst Kapitler om vand med forslag til fremtidig regulering Sætter naturen grænser for væksten? Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab består af tre kapitler, som
Læs mereØkonomi og Miljø 2015
Økonomi og Miljø 2015 Economy and Environment 2015 English Summary Vandrammedirektivet og kvælstofregulering Grundvand, drikkevand og pesticider Økonomisk vækst og miljøet Formandskabet Økonomi og Miljø
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereSKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET MILJØØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER
SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET MILJØØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER På de følgende sider er gengivet skriftlige indlæg fra medlemmer af Det Miljøøkonomiske Råd. Følgende medlemmer har ønsket at give skriftlige bidrag:
Læs mereVandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst
Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereHvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)
Læs mereKøbenhavns Universitet. Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer Jacobsen, Jette Bredahl. Published in: Økonomi og miljø 2015
university of copenhagen Københavns Universitet Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer Jacobsen, Jette Bredahl Published in: Økonomi og miljø 2015 Publication date: 2015 Document Version
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereKøbenhavns Universitet. Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer Hansen, Lars Gårn. Published in: Økonomi og miljø 2015
university of copenhagen Københavns Universitet Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer Hansen, Lars Gårn Published in: Økonomi og miljø 2015 Publication date: 2015 Document Version Også
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereØkonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,
Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereSAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Økonomi og Miljø, 2018 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Der er i rapportens tre kapitler fokus på den danske klimapolitik. Der er tre hovedkonklusioner i rapporten: Samfundsøkonomisk
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereFastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider
Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Overvismand Hans Jørgen Whitta- Jacobsen, 26. februar 2015: Hvis vi skal holde fast i muligheden for, at vi kan drikke urenset grundvand, er det nødvendigt
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereRESUME. Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:
RESUME Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Regulering af landbrugets kvælstofudledning Grønne afgifter og effektiv miljøregulering Ægte opsparing En reduktion
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereU D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand
Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand U D K A S T ATV-møde d. 18. juni 2014 Natur- og Landbrugskommissionen 18. april 2013:
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereEffekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten
Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereOmkostninger ved VE-støtte
Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereDISKUSSIONSOPLÆG. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Miljøøkonomiske Råd tirsdag den 27.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 194 Offentligt DISKUSSIONSOPLÆG Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Miljøøkonomiske Råd tirsdag den 27. februar
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereDiskussionsoplæg Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Miljøøkonomiske Råd tirsdag den 28. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 272 Offentligt Diskussionsoplæg Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Miljøøkonomiske Råd tirsdag den 28. februar 2017 Regulering
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereMålrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER
Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereØKONOMI OG MILJØ 2018
ØKONOMI OG MILJØ 2018 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER REGULERING AF LANDBRUGETS UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER REDUKTION AF CO2 FRA PERSONBILER KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030 RAPPORT FRA FORMANDSKABET Økonomi og
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereLandbrug & Fødevarers kommentarer til DØR s Diskussionsoplæg 28. februar 2012
Landbrug & Fødevarers kommentarer til DØR s Diskussionsoplæg 28. februar 2012 Plads til både biodiversitet og intensiv landbrugsproduktion Vandplanerne kunne lære noget af rapporten Pesticidforbruget er
Læs mereKAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING
KAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING I.1 Indledning Kystvandes økosystemer giver samfundsværdier For mange næringsstoffer skader økosystemer Målsætninger for reduktion af kvælstofudledninger
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019.
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard
Læs mereØkonomi og Miljø 2017
Økonomi og Miljø 2017 Economy and Environment 2017 English Summary Regulering af landbrugets kvælstofudledning Grønne afgifter og effektiv miljøregulering Ægte opsparing Formandskabet Økonomi og Miljø
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2017.
15. maj 2017 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2017. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereFordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER
Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mereKøbenhavns Universitet. Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereFremtidens regulering af arealer og staldanlæg
Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering
Læs mereKlimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013
Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det
Læs mereKlimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015
Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereBenyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014
Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &
Læs mereLandbrugspakken det var hårde forhandlinger
Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering
Læs mereEr Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv
Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN II
PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereStafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem
Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereLandskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de
Læs mereDen økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mere