K I R K E B L A D E T. Nim - Underup - Føvling. September - November årgang nr. 3. Underup kirke. Nim kirke.

Transkript

1 K I R K E B L A D Nim kirke Føvling kirke Underup kirke E T Nim - Underup - Føvling September - November årgang nr. 3

2 Du skal elske... en prædiken til 13. s.e. trinitatis Du skal elske dig selv, før du kan elske andre, sådan ser man på det for tiden. Nej, siger kristendommen du skal se bort fra dig selv, for i stedet at elske din næste. Så kort kan det formuleres. Du skal være selvforglemmende, ikke selvudslettende. Det er godt med selvværd; men det får man kun, hvis man bliver elsket af Gud og mennesker. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: Du skal elske din næste, så han/ hun får selvværd. Når jeg har begravelsessamtaler, får jeg en karakteristik af afdøde, og de smukkeste karakteristikker får jeg, når de pårørende siger om afdøde, at han/hun aldrig tænkte på sig selv, for vi kom i første række. Vi lever højt på dem, der har været sådan for os. Det med at elske handler i forhold til de nærmeste om følelser, der skal udmøntes i handlinger, men i forhold til andre, som vi af gode grunde ikke kan elske, da drejer det sig om handle: Du skal handle over for din næste, som om du elskede ham eller hende. Men det er svært. Hvem i alverden skal ellers? Spørgsmålet stammer fra en af Martha Christensens bøger. Bogen hedder Den midterste Dag. Den handler først og fremmest om forholdet mellem to brødre. Men den handler lige så meget om, hvordan vi behandler hinanden i al almindelighed. Philip og Robert er brødre. Philip er kriminel og sidder i fængsel. Robert lever en almindelig, lovlydig tilværelse og er gift med Birgitte. Birgitte besøger Philip få dage før hans løsladelse. Da hun finder ud af, at han mangler et sted at bo i en kort periode efter løsladelsen, tilbyder hun straks, at han da kan tage med hende og Robert i sommerhus nogle dage. Senere på dagen fortæller hun Robert om sit tilbud til Philip. Robert er træt af det. Robert er i det hele taget godt og grundig træt af sin bror. Gå og besøge den lille lort, den lille psykopat. Hvad gjorde hun det for Birgitte og hendes gode gerninger. Havde hun da ikke nok at rage med uden at skulle udstrække sin omsorg til også at omfatte ham. Philip er blevet vist så megen tillid i tidens løb og har fået så mange chan- 2

3 cer, og gang på gang har han svigtet. Nu kan det være nok. Det ender dog med, at Philip kommer med i sommerhus alligevel. Adskillige samtaler og diskussioner udfolder sig i sommerhuset de 2 brødre imellem om barndom og brud, om misundelse og mistanke, om alle de besværligheder, der er, hvor mennesker skal fínde ud af at fungere sammen i et fællesskab. En aften i sommerhuset ender diskussionen mellem Philip og Robert med, at Philip rejser sig fra terrassen og går. Da Birgitte kommer ud på terrassen, spørger hun: Hvor er Philip? Han gik en tur, sagde han kort og tilføjede ikke - skal jeg være min brors vogter? for Birgitte ville uvægerlig have sagt - Ja, hvem i alverden skal ellers være det. Problemstillingen er typisk for Martha Christensen. Gang på gang handler hendes fortællinger om, hvordan vi behandler hinanden som mennesker. Hvordan vi er over for hinanden og hvor besværligt det kan være. Med et citat og en tilføjelse til fortællingen om Kain og Abel understreger hun grundlaget for den jødisk-kristne kultur. Skal jeg være min brors vogter, spørger Kain, da Gud har spurgt ham, hvor Abel er. Abel, der er vant til at passe får, kan vel passe på sig selv. Guds svar er uudtalt i den bibelske beretning, men i Martha Christensens bøger er svaret soleklart: Skal jeg være mit medmenneskes vogter? Skal jeg passe på min næste? Ja, hvem i alverden skal ellers. Det er kravet: Du skal! Du skal! Du skal! Men det går jo langt fra altid, som præsten prædiker. Vi kan ikke. Vi vil ikke, i hvert fald kun nu og da. På god fod med Vorherre Og derfor må vi ty til den store barmhjertighed, som Gud har vist os i Jesus Kristus, at vi trods manglende kærlighed i ord og gerning er omfattet af nåde og barmhjertighed eller med Jan Lindhardts ord: Det er en utrolig tryghed, at man trods alt er på god fod med Vorherre. Eller som en mor udbrød, da jeg ved en dåbssamtale udlagde ordene: Lovet være Gud vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb, at det betyder, at vi i liv og død er omsluttet af en kærlighed, der aldrig svigter. Da udbrød hun: Det lyder da dejligt! Hvis man vil høre mere om Martha Christensen, er der mulighed for det til højskoleeftermiddagen den 6.10, hvor Lilly Andersen vil fortælle om forfatterskabet. 3

4 Årets konfirmander Øverst fra venstre: Anne Katrine Jensen, Johs. Sørensen, Patrick Strunge Andersen, William Lund Pedersen og Rikke Pedersen. I midten: Nina Christensen, Jonas Damholt, Emily Holm-Barreth, Christina Jensen, Mille Pihlman Kristensen, Rie Mikkelsen, Cecilie Klausen, Kristina Hammer, Christoffer Halkjær Rasmussen. Nederst: Josefine Abildgaard Jakobsen, Chr. Sørensen og Kristine Kristensen. Se, jeg har fået en dag til Forestillingen om en værdig død og som udmøntes i aktiv dødshjælp/ euthanasi, stemmer et klart flertal for i enhver meningsmåling. Ole Hartling, læge og tidl. formand for Etisk Råd siger om euthanasi: Jeg er ikke i tvivl om, at tanker om euthanasi til alle tider har handlet om et forsøg på at få magt over den magtesløshed, som er svær at bære. Når man er magtesløs over for døden, vil man i alle fald have magt til at bestemme, hvornår den skal indtræde. Det efterlader dog lidt magt. I Liv Ullmanns lille roman Nåde afklædes de vanlige klicheer om dette emne. - fortsættes side 5 4

5 Her bliver læseren stillet over for det vanskelige spørgsmål om, hvad værdighed er. Er det fravær af skam? I hvis øjne tilstræber man værdighed i egne eller andres? Betyder andres blik noget som helst, når man skal dø? Manden, som skal dø, hedder Johan Sletten. Han er syg af kræft, og nu vil han så have sin 17 år yngre kone, Mai, der er læge, til at hjælpe sig med at dø, når han ikke vil leve mere. Jeg vil ikke være nogen belastning. Jeg er bange for ydmygelserne. Jeg vil ikke have, at du skal se mig sådan. Jeg er bange for at miste kontrol. Mai siger i første omgang nej det strider mod lægeløftet; men senere giver hun ham alligevel sit løfte. Men... da døden nærmer sig, ændrer perspektivet sig for den døende. Selv om han bare ligger hen i en hospitalsseng, er tiden ikke inde for ham. Han ønsker at leve. Men han har mistet talens brug og kan ikke udtrykke sit ønske. Og bogens læser må stille sig det spørgsmål, om det er nådigt eller nådesløst at hjælpe ham ud af livet, som Mai ender med at gøre det. Eller om hun måske i virkeligheden gør sig selv til herre over liv og død, fordi hun synes tiden er inde til at blive befriet for sin egen magtesløshed og smerte. Johs. Møllehave fortæller i sine erindringer om sin mor, der kræftsyg og med smerter ligger for døden. Mere end en nat, skriver Møllehave, tænkte jeg på at presse en pude ned over hendes ansigt, og jeg bildte mig ind, at det ville være barmhjertighed. Jeg bad lægen give hende noget mere, end han selv kunne forsvare, men han afslog. Hvis jeg havde haft en sprøjte, ville jeg have gjort det. Hun havde besluttet, at hun ikke ville indlægges. Hun ville dø hjemme. Jeg bar hende gennem stuerne; hun var næsten vægtløs og tålte dårligt, at man rørte ved hende. Og efter en sådan nat, hvor man havde været søvnløs og stået nede ved havet og ønsket hende død, vendte man tilbage og fandt hende vågen, feberhed og forpint og dog så ægte lykkelig: Se, jeg har fået en dag til! Og man tænkte: Og her ville jeg have dræbt hende! Af barmhjertighed! jeg ville ikke kunne skrive nogen afhandling om dødshjælp. Var det hende eller mig, jeg ville befri?, spørger Møllehave. Og hans erfaringer viser ligesom Linn Ullmanns roman Nåde, at aktiv dødshjælp er højest probelmatisk. Men læs selv bogen! K.H 5

6 Kirkelig vejviser: Sognepræsten: Kirsten, Præstevænget 3, Nim, 8740 Brædstrup. Tlf Nim: Graver og kirketjener: Vakant Præstevænget 1, Nim, 8740 Brædstrup. Tlf Organist: Thue Dich, Tønning Tlf Kirkesanger: Birgit Elsborg, Møllegade 14, Nim, 8740 Brædstrup. Tlf Menighedsrådsformand: Ritta Munk, Hovedgaden 1A. Nim, 8740 Brædstrup. Tlf Kasserer: Henry Holm Barreth, Birgittelystvej 5, Nim, 8740 Brædstrup. Tlf Kirkeværge: Gunda (Brønd) Laursen, Ll.Clemens 11, Nim, 8740 Brædstrup. Tlf Underup: Graver, organist og Kirkesanger, se ovenfor Menighedsrådsformand: Christian Nørgaard, Kollerupvej 19, Kollerup 8740 Brædstrup. Tlf Kasserer: Gitte Jensen, Ågårdsvej 2, Underup, 8740 Brædstrup. Tlf Kirkeværge: Poul Brunsvig, Bygaden 20, Underup, 8740 Brædstrup. Tlf Føvling: Graver og organist, se ovenfor Kirkesanger: Søren Mønster, Præstevænget 3, Nim, 8740 Brædstrup. Tlf Menighedsrådsformand: Linda Lak Nielsen, Bjergsmøllevej 6, Hårup. Tlf Kasserer: Egon Rasmussen, Åstruplundvej 31, 8740 Brædstrup. Tlf Kirkeværge: René V. Henriksen Åstruplundvej 42, Åstruplund 8740 Brædstrup. Tlf Kirkelige handlinger i maj, juni og juli Nim: Dåb: Sofie Frederikke Braüner, København. Mikkel Holmgaard Madsen, Skovbakken 6. Laura Kongsgaard Grevsen, Clemens 6. Gustav Schrøder Fog, Porsgårdsvej 15. Paulina Louisa og Isabella Maria Mørup Petersen, Aale. Mads Vingum Jepsen, Hårup. Bryllup: Mia Veller Normann Christensen & Martin Sørensen, Skovbakken 23. Claus Bæk Jensen & Deepa la Cour, Brædstrup. Janne Kjær & Frank Løvenhardt Vincent Nielsen, Clemens 11. Begravelse: Egon Pedersen, Baunevej 36B. Føvling: Dåb: Mille Buhl Ingemann Rasmussen, Kirsebærvej 1 Underup: Dåb: Amalie Ræbild Olsen, Skovbakken 20. Begravelse: Knud Søkilde, Savskovhusvej 9. 6

7 Gudstjenester september- oktober-november 2009 Dag Brædstrup Tønning Træden Nim Underup Føvling 6. sept. 13. s. e. Trinit. Luk. 10,23-37: Den barmhjertige samaritaner 13. sept. 14.s.e. Trinit. Luk. 17,11-19: Helbredelsen af de 10 spedalske 20. sept. 15. s. e. Trinit. Matt. 6,24-34: Om bekymringer 27. sept. 16. s. e. Trinit. Luk. 7,11-17: Opvækkelsen af enkens søn i Nain 4.okt. 17. s. e. Trinit. Luk. 14,1-11: Helbredelse på en sabbat 11. okt. 18. s. e. Trinit. Matt. 22,34-46: Det største bud i loven 18. okt. 19. s. e. Trinit. Mark. 2,1-12: Helbredelsen af den lamme i Kapernaum 25. okt. 20. s. e. Trinit. Matt. 22,1-14: Lignelsen om kongesønnens bryllup 1. nov. Alle helgen Matt. 5,1-12: Bjergprædikenen saligprisningerne 8. nov. 22. s. e. Trinit. Matt. 18,21-35: Lignelsen om den gældbundne tjener 15. nov. 23. s. e. Trinit. Matt. 22,15-22: Spørgsmålet om skat til kejseren 22. nov. Sidste søndag i kirkeåret Matt. 25,31-46: Verdensdommen 29. nov. 1. s. i advent Lukas 4,16-30: Jesus i Nazarets synagoge 6. dec. 2. s. i advent Matt. 25,1-13: Lignelsen om de 10 brudepiger Høstgudstj / Høstgudstj Høstgudstj. 1 Pia Skovmose Kaffe Afslutn minikonf Lone Buhl 1 Høstgudstj Kaffe 1 Pia Skovmose Høstgudst 1 Kaffe Lone Buhl 7

8 Højskoleeftermiddage Sangaften Foredrag Alle Helgen -for alle, der har lyst til at mødes over en kop kaffe, synge, høre et foredrag og (evt.) spille bankospil. Det foregår hver gang i konfirmandstuen kl. 14,00, og jeg håber, vi får en lige så god sæson som sidste år. Tirsdag d ved Lilly Andersen, Brædstrup: Om forfatteren Martha Christensen. Tirsdag d Ved Kjeld Bouet, Brædstrup: Pensionister på afveje - Om Indokina Tirsdag. d ved Ingeborg Juul Frandsen om Göran Tunströms Juleoratoriet. Torsdag d kl ved Chr. Nørgaard, Kollerup Onsdag d kl i Føvling sognegård ved Bjarne Haahr. Medbring brød. I samarbejde med Husholdningsforeningen arrangerer menighedsrådene 2 foredrag. Det første finder sted torsdag d kl i konfirmandstuen i Nim ved Søren Jakobsen, som er født og opvokset i Nim: Fra Juelsminde til Europas tag (Mont Blanc). Hans kammerat, Søren Andersen, der også var med til at bestige Mont Blanc, kommer også. Denne dag er en dag, hvor man mindes de døde, og derfor vil vi i gudstjenesterne den pågældende søndag d nævne navnene på dem, der er døde og/eller begravede i vore sogne siden sidste Alle Helgen. Efter gudstjenesterne er der kaffe i henholdsvis våbenhus og konfirmandstue. Udgivet af: Nim - Underup - Føvling Menighedsråd Redaktion: Kirsten Tryk: Grafisk Horsens