Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Transkript

1 September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle undersøgelsens kategorier og har forøget distancen de seneste år. Deres virksomheder er meget tilfredse og anbefaler gerne andre virksomheder at etablere sig i kommunen. Og samtidig starter flere virksomheder også op her. Af konsulent Henrik Boesgaard og konsulent Nikolaj Pilgaard De fem midtjyske kommuner på toppen Siden Lokalt Erhvervsklima for første gang blev gennemført i år 2010, har en lille gruppe af midtjyske kommuner hvert år sat sig tungt på undersøgelsens topplaceringer. Det er henholdsvis Ikast-Brande, Herning, Skanderborg, Hedensted og Favrskov. De fem midtjyske kommuner har i seks år ligget i undersøgelsens top tre Over de seks år, DI har målt kommunernes erhvervsvenlighed, er undersøgelsens første-, anden- og tredjeplads hvert år gået til en af de fem midtjyske kommuner. Ikast-Brande har alle årene været på førstepladsen med undtagelse af 2012, hvor Herning havde Danmarks bedste erhvervsklima. Tabel 1: De fem midtjyske vinderkommuners samlede placeringer i Lokalt Erhvervsklima siden undersøgelsen startede i år Ikast-Brande Herning Skanderborg Hedensted Favrskov Erhvervsvenlig kultur i de fem midtjyske kommuner Resultaterne tyder på, at en særlig erhvervsvenlig kultur i de midtjyske kommuner sikrer de fem topplaceringer i Lokalt Erhvervsklima. Ser man nærmere på de fem topkommuners placeringer i undersøgelsen, fremkommer en række interessante resultater. Sagsnr.:

2 Topscore i den overordnede erhvervsvenlighed Virksomhederne er mere end tilfredse Markant højere erhvervsvenlighed Det spørgsmål i Lokalt Erhvervsklima, hvor de fem midtjyske kommuner opnår den bedste vurdering af de lokale virksomheder, er i Den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden. Spørgsmålet er samtidig undersøgelsens væsentligste og vejer en tredjedel i forhold til den samlede placering. Fra år 2012 og fremefter har virksomhederne vurderet, at de i gennemsnit er mere end tilfredse med det overordnede erhvervsklima i de fem midtjyske kommuner. Til sammenligning har virksomhederne i alle landets kommuner i gennemsnit scoret ca. 3,5 på en skala fra et til fem i samme periode. Det svarer til en vurdering midt imellem hverken/eller og tilfreds. De fem ligger pænt over resten af landet Forbedring af næsten alle 22 kategorier De fem kommuner har ligget pænt over resten af landet i alle undersøgelsens seks år. I gennemsnit har de midtjyske kommuner årligt scoret knap 0,6 point højere end gennemsnittet for hele landet på spørgsmålet om den overordnede erhvervsvenlighed. Forskellen har vist sig nogenlunde konstant år efter år, og dette til trods for, at gennemsnitsscoren for hele landet gradvist er steget med 0,2 point i de år, undersøgelsen er foretaget. Stor forbedring af kommunernes erhvervsklima Ikast-Brande, Herning og de tre andre midtjyske kommuner har årligt forbedret deres score på stort set alle undersøgelsens 22 kategorier, siden Lokalt Erhvervsklima for første gang blev lanceret i I 2010 scorede de på en skala fra et til fem i gennemsnit 3,5 på tværs af kategorierne, er dette tal steget til hele 3,75 i år Selvom de fem kommuner havde udgangspunkt i et højt niveau i 2010, har de alligevel formået at hæve scoren yderligere. Topkommunerne har særligt gennemgået en stor forbedring af de kategorier, de scorede lavest på deres relative svagheder. Det er dog hovedsageligt områder, hvor kommunerne også i forvejen lå over gennemsnittet. Det er eksempelvis kategorierne Det 2

3 kommunale vejnet, Sagsbehandling i byggesager samt velfærdsservice inden for Børnepasning og Folkeskolen. Størst forbedring af svaghederne Den markante forbedring af scoren på disse områder tyder på en positiv erhvervskultur, hvor kommunerne aktivt arbejder på at forbedre deres indsats. Særligt der, hvor der er rum for forbedring. De midtjyske kommuners væsentligste forbedringer siden 2010 Gennemsnitlig vurdering af tilfredsheden på enkelt spørgsmål i de fem midtjyske kommuner 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds og 5 = Meget tilfreds 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 Lokalt Erhvervsklima 2015 Lokalt Erhvervsklima ,0 Det kommunale vejnet Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider mv.) Folkeskole Sagsbehandling i byggesager Jobcentrenes indsats (jobformidling) Kommunens overholdelse af betalingsfrister Adgang til kvalificeret arbejdskraft Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2010 og 2015 Lavere tilfredshed på adgang til arbejdskraft De fem har forbedret sig mere end resten af landet Bedre score på alle 22 kategorier Størst forskel i evnen til at fastholde og tiltrække nye virksomheder Siden 2010 er de fem kommuner kun gået tilbage i virksomhedernes vurdering af Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i området. De øvrige kommuner har i lighed med midtjyderne også forbedret deres årlige score på de fleste kategorier siden Imidlertid har de fem midtjyske kommuner alligevel forøget deres afstand til resten af landet. Hvor de fem i 2010 gennemsnitligt lå 0,31 point over niveauet for hele landet på en given kategori, er denne forskel i 2015 steget til 0,42 point. Største styrker hos de midtjyske kommuner I Lokalt Erhvervsklima 2015 ligger Ikast-Brande og de andre midtjyske kommuner samlet set over gennemsnittet for hele landet i samtlige af undersøgelsens 22 kategorier. Med en score på over fire er virksomhederne i gennemsnit mere end tilfredse med kommunernes indsats. Det opnår de fem kommuner på følgende tre spørgsmål Den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden, Erhvervsgrunde med plads til udvikling samt Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling. Samtidig var det også disse tre spørgsmål, kommunerne scorede højest på tilbage i 2010, hvormed det ligner de midtjyske kommuners primære styrker. I både 2010 og 2015 var forskellen mellem de fem midtjyske og resten af landets kommuner størst på spørgsmålet om Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder. Her 3

4 ligger de fem topkommuner næsten et point bedre end hele landet set under ét. Tilsvarende er der også stor difference ved scoren på spørgsmålene Sagsbehandling i byggesager, Erhvervsgrunde med plads til udvikling, Lokal planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling samt ved Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere. Det er i høj grad kategorier, hvor kommunen har en aktiv kontakt til virksomhederne, og områder der har direkte betydning for virksomhedernes erhvervsvilkår. De fem ligger nu jævnt over resten af landet på alle kategorier I Lokalt Erhvervsklima 2010 scorede de midtjyske kommuner mellem 0,00 og 0,81 point over gennemsnittet for hele landet på alle undersøgelsens 22 kategorier. Dette spænd er i 2015 indsnævret til mellem 0,17 og 0,76 point. Det skyldes, at de fem kommuner i 2010 primært lå over landsgennemsnittet på enkelte spørgsmål. I 2015 har de særligt forbedret deres tidligere svagheder, og scorer nu pænt over hele landet på samtlige spørgsmål. Flere midtjyske virksomheder vil anbefale kommunen I forbindelse med Lokalt Erhvervsklima 2015 er virksomhederne i tillæg til undersøgelsens almindelige spørgsmål blevet spurgt om, hvorvidt de vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen. 4

5 Markant flere vil anbefale kommunen til andre virksomheder Flere indpendlere og højere uddannelsesniveau Flere nye virksomheder starter op i de fem vinderkommuner På tværs af de fem midtjyske kommuner har hele 82 pct. af virksomhederne svaret, at de helt sikkert eller sikkert vil anbefale kommunen. I de øvrige kommuner er det tilsvarende tal blot 61 pct. Mere bemærkelsesværdigt er det, at over 40 pct. af de midtjyske virksomheder har svaret, at de helt sikkert vil anbefale kommunen, hvilket er dobbelt så mange i forhold til gennemsnittet for resten af landet. Tallene viser, at virksomhederne i de fem midtjyske kommuner er meget bevidste om det gode erhvervsklima, og at de gerne vil være ambassadører for kommunen. Servicekulturen lønner sig I den statistiske del af Lokalt Erhvervsklima, er der to indikatorer, hvor de fem midtjyske kommuner har forbedret sig betydeligt mere end resten af landet over de seneste tre år. Det er inden for kategorierne Andelen af årige med minimum erhvervsuddannelse samt Andel indpendlere i kommunen. De fem kommuner har altså over de seneste tre år haft held med at hæve befolkningens uddannelsesniveau og øge andelen af indpendlere. I relation til den øgede andel af indpendlere, viser de senest tilgængelige tal, at der i de fem midtjyske kommuner starter flere nye virksomheder pr. indbygger end i resten af landet. Samtidig har topkommunerne over de seneste tre år haft en marginal større stigning i andelen af nystartede virksomheder. Tabel 2: Antallet af nystartede virksomheder i de fem vinderkommuner ift. resten af landet, Lokalt Erhvervsklima 2015 Nystartede virksomheder pr indbyggere Ændring i nystartede virksomheder pr indbyggere over de sidste tre år Gns. top 5 4,5 +1,2 Gns. øvrig DK 4,1 +1,1 Servicekulturen lønner sig Resultaterne af Lokalt Erhvervsklima viser, at Ikast-Brande, Herning, Favrskov, Hedensted og Skanderborg trods en rigtig pæn score stadig arbejder seriøst på at gøre erhvervsklimaet 5

6 endnu bedre. Den objektive statistik indikerer samtidig, at indsatsen har haft en positiv effekt på erhvervslivets vilkår i de fem kommuner. Andre kommuner, der vil gøre det nemmere at drive virksomhed i lokalområdet, kan derfor lade sig inspirere af de fem midtjyske kommuners helt særlige servicekultur. Fakta om Lokalt Erhvervsklima - 96 af landets 98 kommuner indgår i undersøgelsen. Fanø og Læsø indgår ikke grundet kommunernes størrelse og det lave antal private virksomheder i disse kommuner virksomheder er inviteret til undersøgelsen i virksomheder (32,7 pct.) har svaret på spørgsmål om deres tilfredshed med 22 forskellige kommunale indsatsområder. - De virksomheder repræsenterer ca ansatte i den private sektor. - Undersøgelsen består af to dele: Spørgeskemaet Lokalt Erhvervsklima som vægter 2/3, og statistik fra forskellige kilder, som vægter 1/3. - Som eksempler er virksomhederne blevet spurgt om deres tilfredshed med kommunens indsats for adgang til kvalificeret arbejdskraft, sagsbehandlingstider, de kommunale skatter, afgifter og gebyrer, brugen af private leverandører, den fysiske planlægning, infrastruktur og transport. - I statistikdelen indgår 22 statistiske nøgletal, eksempelvis størrelsen af grundskyldspromillen, dækningsafgift, uddannelsesniveauet og nystartede virksomheder pr. indbygger. - Undersøgelsen blev første gang gennemført i 2010 Se flere resultater på di.dk/le 6