Ringsted Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring i perioden fra den 11. september 2013 til den 6. november 2013.

Transkript

1 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Sendt via mail til Teknisk Forvaltning, Morten Weile, Ringsted Kommunes bemærkninger af 1. november 2013 er sendt via mail til Karin Jensen, og Bodil Vestergård, Tværgående planlægning J.nr. NST Ref. kajen Den 21. oktober 2013/ Referat 28. oktober 2013 Ringsted Kommunes bem 1. november 2013/ Opfølgning 5. november 2013/ Opfølgning 6. november 2013 Ringsted Kommunes forslag til Kommuneplan Notat med statens bemærkninger og referat fra teknikermøde afholdt den 23. oktober samt Ringsted Kommunes bemærkninger af 1. november 2013 Ringsted Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring i perioden fra den 11. september 2013 til den 6. november Dette notat indeholder en oversigt over Miljøministeriets og andre statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til kommuneplanforslaget. Der blev den 23. oktober 2013 afholdt teknikermøde mellem Ringsted Kommune og Naturstyrelsen. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet notat af 21. oktober 2013 med statens foreløbige bemærkninger til planforslaget. Deltagere i mødet Fra Ringsted Kommune: Morten Weile og Jens Karrebæk. Fra Naturstyrelsen (NST): Bodil Vestergård (deltog i punktet om sammenhængende landbrugsplanlægning), Sanne Kjær og Karin Jensen. For hvert punkt i notatet har Naturstyrelsen under Referat indarbejdet et kort referat fra mødet den 23. oktober Referatet er sendt til Ringsted Kommune den 28. oktober Ringsted Kommune har for hvert punkt skrevet kommentarer ind under Kommunens bemærkninger. Kommentarerne er den 1. november 2013 sendt til Naturstyrelsen. Efter aftale med Karin Jensen den , fremsendes svarbrev den Samtidigt er det aftalt at mødes den i Teknisk Forvaltning, Ringsted Opfølgning: Ringsted Kommune og Naturstyrelsen afholdt den 4. november 2013 et opfølgende møde i Teknisk Forvaltning, Ringsted. Naturstyrelsens referat fra mødet er indsat under punktet Opfølgning. I mødet deltog: Fra Ringsted Kommune: Morten Weile, Birgitte Steffen, Jens Karrebæk, Ina Nielsen, Britt Vodstrup Andersen, Susanne Hartelius og Thea Marott Jensen. Fra Naturstyrelsen: Bodil Vestergård, Anette Ginsbak og Karin Jensen. Inden indsigelsesfristen vil kommunen modtage et brev med statens opfølgende bemærkninger på baggrund af kommunens kommentarer og øvrig dialog. Generelt NSTs bemærkninger Ringsted Kommunes forslag til Kommuneplan er velgennemarbejdet, klart og oversigtligt.

2 Byvækst ved byzonebyer, rummelighed, arealudlæg til 12 års forbrug, fremtidig ønsket byudlæg NSTs bemærkninger Perspektivarealer/ fremtidige byudviklingsområder skal ikke figurere på retningslinjekort, idet der er tale om arealer, som ikke er vurderet i forhold til statslige interesser. Dette gælder således området Torpet, der figurerer som fremtidigt boligområde på kortet side 36 og som perspektivområde på kortet side 38 samt tillige på en række andre kort det fremgår ikke, hvilke af disse kort der er retningslinjekort og hvilke, der er redegørelseskort. Samme forhold gælder for forslag til arealreservation. Det er uklart, om der i retningslinje 1.3 er tale om tilkendegivelse af fremtidig ønsket byudvikling/perspektivarealer. Hvad er status for Kærehave? Området er markeret som udbygningsområde på kortet side 38, men figurerer ikke på kortet side 36. Omfatter kommunens restrummelighed til boliger fortætning og omdannelse? Er der med Benløse Skovby tale om ekstensiv byudvikling? Naturstyrelsen ønsker at drøfte ovenstående på teknikermødet den 23. oktober Referat Ringsted Kommune erklærede sig enig i, at fremtidige byudviklingsområder ikke skal figurere i retningslinjer eller på retningslinjekort. Forslag, til fx arealreservation, har ikke retningslinjestatus. Ringsted Kommune oplyste, at kommunens mål med retningslinje 1.3 er at fastholde, at byudvikling skal ske i tilknytning til eksisterende by og byzone og ikke i landzonelandsbyer og landzone. Kærehave er rammebelagt, og Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til området. Ringsted Kommune oplyste, at Benløse Skovby ikke er rammebelagt. Kommunen oplyste tillige, at der er tale om ekstensiv byudvikling; Naturstyrelsen tilkendegav, at der i den sammenhæng vil kunne være en statslig interesse i planlægningen for området. Ringsted Kommune oplyste, at fortætning og omdannelse i Ringsted giver mulighed for 200 boliger, hvilket fremgår af kommuneplanforslaget side 36. Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Kommunens bemærkninger Ringsted Kommune tilretter KP13 i henhold til Naturstyrelsens bemærkninger. Opfølgning På mødet den 4. november 2013 afklaredes, at for de eksisterende rammeområder beliggende i OSD/indvindingsoplande, hvor der i forslag til Kommuneplan 2013 muliggøres ændret arealanvendelse, der forudsætter kommuneplanlægning, foretager Ringsted Kommune en vurdering i henhold til Naturstyrelsens notat af oktober 2012 om planlægning i OSD og indvindingsoplande. Såfremt det med en begrundet vurdering kan afvises, at der er tale om ændret arealanvendelse, der er mindre grundvandstruende end den eksisterende, skal der ikke redegøres i henhold til trinmodellen. Såfremt der er tale om en mere grundvandstruende anvendelse, skal kommunen redegøre i henhold til trinmodellen. Ringsted Kommune oplyste på mødet den 4. november 2013, at kommunen ikke inden for høringsfristen kan nå at foretage de aftalte tilretninger og suppleringer. Ny opfølgning Ringsted Kommune har med mail af 6. november 2013 sendt redegørelse for områder, hvor der er foretaget ændringer i eksisterende rammer samt Grundvandsredegørelse vedhæftet nederst i dette notat: Bilag 1: Kommuneplanrammedelens indvirkning på OSD Den generelle redegørelse er gældende for alle de i dette bilag beskrevne rammeområder. Alle ændringer i kommuneplanens rammedel sker udenfor NFI-følsomme områder, jf. kortbilag 1 og er alle beliggende indenfor afgrænsningen af Ringsted By.

3 Figur 1 Kortbilag 1: NFI-følsomme områder i nærhed til ændrede rammer Rammeområde 1B17: Beskrivelse af ændring: Området udgår af den endelige kommuneplan, og den hidtidige ramme fra Kommuneplan genindføres. Vurdering af indvirkning på OSD: Der er ingen indvirkning på OSD. Rammeområde 1D11: Beskrivelse af ændring: Der er tale om en udvidelse af kommuneplanrammeområdet ved stationen og mulighed for bolig og erhverv. Arealet er udtaget af område 1B5, hvor der allerede er åbnet mulighed for boliger samt: Langs Jernbanevej er der mulighed for indretning af serviceerhverv, administration, undervisning samt erhverv indtil virksomhedsklasse 2. Der vurderes derfor ikke at være tale om en ændret anvendelse for arealet, men først og fremmest en ændring af rammeområdernes afgrænsninger. Arealet er på nuværende tidspunkt stort set fuldt ud bebygget eller dækket med impermeabel befæstelse. Vurdering af indvirkning på OSD: Der vurderes ikke at være indvirkning på OSD. Anvendelsen er optegnet på liste 1 og befæstelsesgraden kan ikke øges. Planlægningsmæssig redegørelse: Der ønskes mulighed for at erstatte den nuværende utidssvarende bebyggelse med administration eller bebyggelse, der kan udnytte nærheden til stationen.

4 Rammeområde 1F2: Beskrivelse af ændring: Arealet er udtaget af område 1D9. Dette område har været udlagt til: Offentlige formål, med en åben grøn karakter, herunder begravelsesplads, kirkegård og lignende. Det nye kommuneplanrammeområde åbner for anvendelse til blandet bolig og erhverv, samt særlig pladskrævende varegrupper. Vurdering af indvirkning på OSD: Da der kun tillades anvendelse i miljøklasse 1, opfattes det som omfattet af liste 1. Der vurderes ikke at være mulighed for øget grundvandstruende aktivitet, eller væsentligt øget befæstelsesgrad. Planlægningsmæssig redegørelse: Området har tidl. været anvendt til brandstation og bolig, ikke kirkegård. Der er derfor tale om en tilpasning til de reelt bestående forhold og området er i høj grad befæstet. Brandstationen er flyttet og der ønskes fremover anvendelse til erhverv eller bolig i de tomme bygninger.

5 Rammeområde 4E2: Beskrivelse af ændring: Anvendelsen ændres til blandet bolig og erhverv. Der har tidligere været erhvervsområde med mulighed for bolig i tilknytning til erhverv, men hvor bolig ikke måtte adskilles matrikulært fra virksomhed. Vurdering af indvirkning på OSD: Det vurderes at ændringen vil medføre mindre grundvandstruende aktivitet, end på nuværende tidspunkt, altså en positiv effekt. Befæstelsesgraden vurderes at ville mindskes. På nuværende tidspunkt forefindes der virksomheder på liste 2 og det er intentionen at disse langsomt afvikles. Planlægningsmæssig redegørelse: Ændringen giver mulighed for at området ændrer karakter til primært boligområde, i takt med den gradvise nedlukning af virksomheder i kommuneplanrammeområdet. Rammeområde 5B20: Beskrivelse af ændring: Kommuneplanrammeområdet udvides med et ikke-rammelagt nærliggende areal, med anvendelse til parcelhuse og tæt-lav bebyggelse. Der er indført bestemmelse om at der ved lokalplanlægning skal træffes foranstaltninger om håndtering af ekstremregn, da området ligger i et risikoområde for oversvømmelse ved ekstremregn. Arealet har hidtil været fuldstændig omsluttet af byzone. Vurdering af indvirkning på OSD: Det vurderes at ændringen kan medføre øget grundvandstruende aktivitet. Den fremtidige anvendelse vil falde under anvendelse fra liste 1. Der må påregnes en øget befæstelsesgrad, der dog vil mindskes af grønne fællesarealer, samt arealerne til håndtering af ekstremregn. Planlægningsmæssig redegørelse: Arealet er inddraget da kommunen ønsker at bebygge områder indenfor rammerne af den eksisterende by, i stedet for at bebygge i det åbne land. Naturstyrelsens bemærkning: Området er oplyst at være 7 ha stort det er ikke indgået i forbindelse med processen omkring Ringsted Kommunes forslag til Kommuneplan Naturstyrelsen ser ikke, at arealet fremgår af Ringsted Kommunes forslag til Kommuneplan Arealet er nyudlæg til byudvikling i OSD og

6 forudsætter således redegørelse i henhold til trinmodellen. Indsigelse kan forventes, såfremt området ikke udtages af kommuneplanforslaget. Ringsted Kommune har med mail af 6. november 2013 oplyst, at arealet udtages af kommuneplanforslaget. Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til rammeområdet. Rammeområde 5D1: Beskrivelse af ændring: Kommuneplanrammeområdet omhandler en kirkegårdsudvidelse for Benløse Kirke. Arealet er flyttet fra en mere nordlig placering til den nuværende placering, på tidligere rammelagt areal. Her har anvendelsen hidtil været fastlagt til idrætsformål i forbindelse med skole. Vurdering af indvirkning på OSD: Der vurderes ikke at være en øget grundvandstruende aktivitet forbundet med ændringen. Pesticidbrug er ikke tilladt på Benløse Kirkegård. Der må påregnes mindre stigning i befæstelsesgrad, men ikke i problematisk grad. Anvendelsen vurderes at falde under de optegnede på liste 1. Planlægningsmæssig redegørelse: Den nye placering ligger tættere på den eksisterende kirkegård og ligger indenfor den nuværende bymæssige afgrænsning, i stedet for at inddrage åbent land.

7 Rammeområde 5D3: Beskrivelse af ændring: Ændringen hidrører alene en ændring af navnet for rammeområdet, da skolerne i området har ændret navn. Vurdering af indvirkning på OSD: Der er ingen indvirkning på OSD. Rammeområde 5F2: Beskrivelse af ændring: Det nye kommuneplanrammeområde giver mulighed for udvidelse af eksisterende virksomhed. Arealet er udtaget af de eksisterende rammeområder 5F2 og 5D3. Den eksisterende del af virksomheden er beliggende på den del af området der er udtaget af eksisterende rammeområde 5F2, mens der på den del af området der er udtaget af eksisterende rammeområde 5D3 på nuværende tidspunkt er hestefold. Området der udtages af 5D3 er udlagt til idrætsformål. Vurdering af indvirkning på OSD: Det vurderes at der er øget grundvandstruende aktivitet forbundet med ændringen. Befæstelsesgraden må forventes at stige, da der skal etableres P-plads og udvidelse af ekst. salgslokaler. Der skal endv. etableres underjordisk skydebane, samt tilknyttet mindre værksted til justering af skydevåben, der vurderes ikke at udgøre nogen risiko for forurening af grundvandsressourcen. Anvendelse vurderes at falde inden for de optegnede på liste 1. Planlægningsmæssig redegørelse: Rammeændringen giver mulighed for at fastholde eksisterende udvalgsvarebutik i bymæssig bebyggelse, i stedet for at udflytte denne til åbent land. Naturstyrelsens bemærkning: Ændringen forudsætter redegørelse i henhold til trinmodellen. Indsigelse kan forventes, såfremt området ikke udtages af kommuneplanforslaget. Ringsted Kommune forudsættes at udbygge redegørelsen i henhold til trinmodellen. Såfremt en udbygget redegørelse indarbejdes og fremgår af den endeligt vedtagne Kommuneplan 2013, har Naturstyrelsen ikke yderligere bemærkninger.

8 Rammeområde 3C1, 4C1 og 5C2: Beskrivelse af ændring: Ændringen begrænser graden af udbygning af dagligvarebutikker. Vurdering af indvirkning på OSD: Det vurderes at ændringen vil medføre mindre grundvandstruende aktivitet, end med den nuværende bestemmelse. Detailhandel NSTs bemærkninger Retningslinjer Naturstyrelsen kan ikke i retningslinjerne finde oplysninger om det maksimale bruttoetageareal til detailhandel i bymidten i Ringsted, eller angivelse af de maksimale butiksstørrelser. Det er ikke tilstrækkeligt at skrive i retningslinjen, at der kan etableres butikker op til planlovens maksimale grænse for butiksstørrelser. Af retningslinje 2.5 fremgår det, at den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarer i bydelscenteret langs Roskildevej i Benløse er m 2, mens den i de øvrige bydelscentre er 250 m 2. Af redegørelsen på side 78 fremgår den maksimale butiksstørrelse for alle tre bydelscentre som 250 m 2. Der er dermed sandsynligvis tale om en fejl i retningslinje 2.5. For så vidt angår den nordlige del af bymidten i Ringsted op mod motorvejen, er det angivet på kort, at denne del kan anvendes til butikker med særligt pladskrævende varer. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at disse butikker godt kan ligge i tilknytning til bymidten, men at områder til pladskrævende butikker skal være selvstændigt udpegede i rammerne. Det er således ikke muligt i den samme ramme at give mulighed for såvel butikker med pladskrævende varer, som almindelige daglig- og udvalgsvarebutikker. Naturstyrelsen kan ikke finde retningslinjer for detailhandel i den øvrige del af kommunen uden for Ringsted by. Efter 11 a, stk. 1, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer og aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og de enkelte butikker. Rammer

9 Naturstyrelsen kan ikke i rammerne for de områder, hvor der gives mulighed for etablering af butikker, finde oplysninger om de maksimale butiksstørrelser eller om rammen for nybyggeri og omdannelse til butiksformål. Efter planlovens 11 b, stk. 1, nr. 7, skal rammer for områder til butiksformål angive maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker samt det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål. Referat Ringsted Kommune tilkendegav, at der i retningslinjer for detailhandel i bymidten indføjes oplysninger om det maksimale bruttoetageareal og de maksimale butiksstørrelser, samt at der i rammerne for områder til butiksformål angives maksimale butiksstørrelser og maksimalt bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse. Kommunen afklarer, hvorvidt der i forhold til maksimale butiksstørrelser for udvalgsvarer i kommunens 3 bydelscentre er tale om, at retningslinje 2.5 skal ændres, eller om at redegørelsen skal ændres. Kommunen er bekendt med, at områder til særlig pladskrævende varer skal være særskilt afgrænsede og selvstændigt udpegede i rammerne. I forhold til retningslinjer for detailhandel uden for Ringsted by oplyste komunen, at der udelukkende er tale om enkeltstående butikker til et lokalområdes forsyning. Kommuneplanforslaget suppleres i forhold hertil. Kommunens bemærkninger Ringsted Kommune tilretter KP13 i henhold til Naturstyrelsens bemærkninger. Der tilføjes i retningslinje 2.5, at udvalgsvarebutikker maksimalt må være 250 m2 i Bydelscentret langs Roskildevej i Benløse. Opfølgning Ringsted Kommune oplyste på mødet den 4. november 2013, at kommunen ikke inden for høringsfristen kan nå at foretage de aftalte tilretninger og suppleringer. Opfølgning via Ringsted Kommunes mail af 6. november 2013: Rettelser til kommuneplanen: Retningslinje Kp-forslag 2013: 2.2 I bymidten er der mulighed for at udnytte de maksimale butiksstørrelser for udvalgsvare- og dagligvarebutikker i henhold til planloven. Uden for bymidten fastsættes der begrænsninger for størrelsen på udvalgsvarebutikker og i bydelscentrene for både dagligvareog udvalgsvarebutikker. 2.5 I Bydelscentret langs Roskildevej i Ændres til: 2.2 (Pkt. 1) I bymidten kan der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på maksimalt m² og for udvalgsvarebutikker på m². Det maksimale bruttoetageareal til butikker indenfor bymidten er på m2 heraf udnyttet m2. er der mulighed for at udnytte de maksimale butiksstørrelser for udvalgsvare- og dagligvarebutikker i henhold til planloven. Uden for bymidten fastsættes der begrænsninger for størrelsen på udvalgsvarebutikker og i bydelscentrene for både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Der kan ikke etableres butikker til salg af dagligvarer i Ringsted Outlet (Pkt. 5) Der konsekvensrettes i rammerne ved indførelse af de maksimale butiksstørrelser i de enkelte rammer: 1C1, 1C2, 1C3, 1C4, 1C5, 1C6, 1C7, 1C9 2.5 (pkt. 2) I Bydelscentret langs Roskildevej i Benløse må der

10 Benløse må der maksimalt etableres 3 butikker til dagligvareforsyning på mere end 500 m2. Den maksimale butiksstørrelse fastsættes til max m2 for dagligvarer og udvalgsvarer. Det samlede areal udlagt til detailhandel fastsættes til 4000 m Butikker med pladskrævende varegrupper placeres i følgende områder: Klosterparken, Erhvervsområderne ved Odinsvej og ved indfaldsvejene. maksimalt etableres 3 butikker til dagligvareforsyning på mere end 500 m2. Den maksimale butiksstørrelse fastsættes til max m2 for dagligvarer og 250 m2 for udvalgsvarer. Det samlede areal udlagt til detailhandel fastsættes til 4000 m (Pkt. 3) Butikker med pladskrævende varegrupper placeres i følgende områder: Klosterparken, Erhvervsområderne ved Odinsvej og ved indfaldsvejene. (Pkt. 4) I forhold til retningslinjer for detailhandel uden for Ringsted by er der udelukkende er tale om enkeltstående butikker til et lokalområdes forsyning. Kommuneplanforslaget suppleres i forhold hertil. Særligt pladskrævende varegrupper (pkt. 3) Området justeres, så der ikke er mulighed for at etablere butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Blå markering fjernes i kortet. Ringsted Kommune har med mail af 6. november 2013 suppleret: Der er i øjeblikket kun 4 dagligvarebutikker udenfor bymidten, bydelscentre og lokalplancentre i henholdsvis Gyrstinge, Høm, Ørslev og Jystrup. I henhold de generelle rammer for boligområder i byzonelandsbyerne, hvor der står: 1. Områderne skal anvendes til boligformål med tilhørende fælles anlæg så som børneinstitution, varmecentral og lignende samt kontor, serviceerhverv og andet erhverv (virksomhedsklasse 1 og 2), der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Hvis der kan godtgøres behov for det, kan der etableres butikker til områdets lokale forsyning. Det maksimale bruttoetageareal for butikker må højst være m² for dagligvarer og 200 m² for udvalgsvarer. Er der tale om enkeltstående butikker på maksimalt 1000 m2. Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

11 Vand NSTs bemærkninger I tilknytning til retningslinjerne for vand bør det tydeligt fremgå, at Vandplanerne aktuelt er ugyldige, og at det er retningslinjerne i Regionplan 2005, der er gældende, frem til Vandplanerne igen er gældende. Se tillige punktet om Grundvand. Kommunens bemærkninger I temaet for vand står der: Indtil de statslige vandplaner bliver vedtaget, gælder retningslinjerne i Regionplanerne for vandområderne. Retningslinjerne for Regionplanen bortfalder ved ikrafttrædelse af de statslige vandplaner. Dette vil også blive tydeliggjort i retningslinjerne. Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Landskabsinteresser NSTs bemærkninger I forhold til varetagelse af statslige interesser ønsker Naturstyrelsen afklaret, hvorvidt der i forslag til Kommuneplan 2013 er sket en reduktion i udpegningen af landskabsbeskyttede områder i forhold til udpegningen i Kommuneplan Er samtlige arealer, der var beskyttet i Kommuneplan 2009, også beskyttet med dette forslag til Kommuneplan 2013? Naturstyrelsen ønsker dette afklaret og drøftet på teknikermødet den 23. oktober Referat Ringsted Kommune afklarer, hvorvidt samtlige landskabsbeskyttede arealer, der var beskyttet i Kommuneplan 2009, også er beskyttede med forslag til Kommuneplan Kommunens bemærkninger Der er ingen ændringer i udpegningerne for beskyttede- og landskabsområder. Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Naturinteresser NSTs bemærkninger Ringsted Kommune henviser til, at målsætning og retningslinjer for naturområderne fremgår af kommunens naturkvalitetsplan målsætning og retningslinjer bør indgå i kommuneplanen, ligesom udpegede naturområder bør fremgå af retningslinjekort. Har ny natur og nye økologiske forbindelser status som potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, jf. planloven 11 a, stk. 1, 14)? Referat Ringsted Kommune afklarer såvel indarbejdelse af naturkvalitetsplanens retningslinjer for natur i kommuneplanforslaget som udpegningen af ny natur og nye økologiske forbindelser i forhold til udpegning af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser i henhold til planloven 11 a, stk. 1, 14). Kommunens bemærkninger I retningslinjer eller redegørelse vil kommunen nærmere definere, hvad der skal forstås ved ny natur og nye økologiske forbindelser og udpegningens status, der sigter på at udpege områder, der i fremtiden kan udvikle sig til nye naturområder eller nye økologiske forbindelser. jvf. Planlovens 11a,stk.1, nr. 14.

12 Ringsted Kommune indarbejder retningslinjer og kort med målsatte områder og hovedindsatsområdet fra naturkvalitetsplanen i kommuneplanen. Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Grundvand NSTs bemærkninger For retningslinjer om grundvand gælder, at frem til at vandplanerne igen er gældende, gælder retningslinjerne i Regionplan 2005 dog kun indtil bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer træder i kraft, hvilket forventes at ske snarest. Dette bør fremgå af kommuneplanforslaget. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at NFI ikke fremgår af kommuneplanforslagets kort over drikkevandsinteresser. Opfølgende bemærkning: Naturstyrelsen skal oplyse, at Bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. træder i kraft den 28. oktober Kommunens bemærkninger Ringsted Kommune har endnu ikke fået udpeget NFI (FI) og ION (IO) områder af Naturstyrelsen. Udpegningen af FI og IO forventes færdig ultimo Selve kortlægningen - herunder trin 1-3 er færdig. Det er således trin 4 og 5 der mangler i Naturstyrelsens kortlægning. Ringsted Kommune er i tæt dialog med Naturstyrelsen omkring dette. Se under afsnit om OSD og sammenhængende landbrugsplanlægning. OSD NSTs bemærkninger Naturstyrelsen ser ikke, at Ringsted Kommune i forhold til udpegning af områder til fælles biogasanlæg, store husdyrbrug og solenergianlæg i planforslaget har redegjort i henhold til trinmodellen, således som Naturstyrelsens notat om Statslig udmelding om planlægning for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, oktober 2012, forudsætter. Naturstyrelsen ønsker at drøfte ovenstående på teknikermødet den 23. oktober Referat Punktet er uafklaret, og Ringsted Kommune og Naturstyrelsen indgår i yderligere dialog om redegørelse i henhold til trinmodellen. Kommunen kontakter Karin Jensen, kajen@nst.dk. Kommunens bemærkninger Kommunen har været i dialog med Karin Jensen omkring vandplanernes retningslinje 40 0g 41. Dele af områderne er beliggende i OSD og der skal derfor i henhold til statens udmeldinger gennemføres en redegørelse. Statens kortlægning er i henhold til administrationsgrundlaget nået til trin 4, hvor der skal laves en udpegning af NFI (FI) og ION (IO) områder. Ringsted har på en fornyeligt afholdt workshop været i tæt dialog med statens kortlæggere omkring kriterier for den endelige udpegning. Alt tyder på, at der i Ringsted kommune bliver udpeget NFI (FI) og ION (IO) i forhold til, at grundvandsressourcen i visse områder er geologisk og hydrologisk sårbar. Førend den endelige udpegning af NFI foreligger, har Ringsted Kommune svært ved at vide, om redegørelsen skal følge trin 1 eller trin 2 i forhold retningslinjerne 40 og 41. Alternativt kan hele Ringsted Kommune indenfor OSD betragtes som værende et NFI område. Dette er dog ikke et reelt billede og Ringsted Kommune ønsker derfor, at få afklaret den endelige udpegning førend der udarbejdes en redegørelse enten i forhold til trin1 eller trin 2. Hvis muligt, vil redegørelsen i forhold til husdyrbrug blive udarbejdet inden byrådets endelige vedtagelse af Kommuneplanen og ellers inden offentliggørelse af Kommuneplanen. Ang. biogas, se bemærkninger nedenfor.

13 Opfølgning Naturstyrelsen skal gøre opmærksom på, at såfremt redegørelsen i forhold til områder for store husdyrbrug ikke foreligger ved udløbet af Ringsted Kommunes høringsfrist, vil Naturstyrelsen fremsætte indsigelse, da der er tale om en statslig interesse. Se afsnit om Store husdyrbrug. Vindmøller NSTs bemærkninger Det fremgår af Ringsted Kommunes forslag til Kommuneplan 2013, at vindmøller ikke indgår som tema i forslag til Kommuneplan 2013, og at et kommuneplantillæg vil blive udarbejdet i løbet af De 13 vindmølleområder, som er udlagt i Ringsteds Kommuneplan 2009, fremgår ikke af forslaget til Kommuneplan 2013, og det kan derfor se ud som om, at kommunen ikke længere har udlagte vindmølleområder. Naturstyrelsen foreslår derfor, at det i forslaget til Kommuneplan 2013 tilføjes, at indtil kommuneplantillægget er udarbejdet, vil bestemmelserne og udpegningerne fra Kommuneplan 2009 være gældende altså at vindmølleplanlægningen overføres fra Kommuneplan Naturstyrelsen ønsker at drøfte dette på teknikermødet den 23. oktober Referat Staten har en interesse i vindmølleplanlægningen, og såfremt et kommuneplanforslag ikke indeholder et vindmølletema, vil det føre til indsigelse mod planforslaget. Kommunens bemærkninger Der er siden KP09, hvor der blev udlagt 13 vindmølleområder, opstået et politisk ønske om, at udlægge færre områder på baggrund af bl.a. borgermodstand. Det er derfor besluttet, at udarbejde en særskilt Vindmølleplan, der blandt de 13 vindmølleområder udpeger de bedst egnede, og så gennemføre planlægning for dem. Det er denne vindmølleplan, der omtales i KP13, og som først forventes færdig i Redegørelse for hvorfor områderne er udtaget i KP13 vil blive indføjet i den endelige udgave af KP13, herunder en beskrivelse af det forudgående forløb og at at der forventes en reduktion i antallet af udlagte områder, som fastlægges i et KP-tillæg i Konklusion Naturstyrelsen har for nuværende ikke yderligere bemærkninger; det forudsættes, at Ringsted Kommune indarbejder en udbygget redegørelse i den endeligt vedtagne Kommuneplan Solenergianlæg Ringsted Kommune har indarbejdet retningslinjer for placering af solenergianlæg i forslag til Kommuneplan Naturstyrelsen har udarbejdet en vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg, 8E72999F78FE/157010/Naturstyrelsensvejledendeudtalelseomopstningafsole.pdf Af denne fremgår blandt andet, at solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængige af en placering i det åbne land, bør placeres i tilknytning til byområder. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor solenergianlæg ikke vil kunne placeres i tilknytning til eksisterende byområder. Såfremt kommunen ønsker at planlægge for etablering af solenergianlæg i det åbne land, vil kommunen således skulle redegøre for placeringen, herunder begrunde hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. Udover en begrundelse for den konkrete placering skal kommunen foretage en afvejning i forhold til de beskyttelseshensyn, som varetages i det åbne land. Solenergianlæg betragtes som midlertidige anlæg, hvor der ved opstilling i landzone ikke behøver/bør ske overførelse af opstillingsarealet til byzone. Naturstyrelsen skal gøre opmærksom på, at det af Statslig udmelding om byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande med tilhørende bilag 1 (Naturstyrelsen, oktober 2012) fremgår, at såfremt kommunerne ønsker at planlægge for placering af tekniske anlæg, herunder solenergianlæg, i OSD/indvindingsoplande skal den skitserede trinmodel følges.

14 Naturstyrelsen ønsker at drøfte ovenstående på teknikermødet den 23. oktober Referat Ringsted Kommune anmodes om, at kommuneplanforslagets retningslinjer for Større fælles solcelleanlæg revideres, så de afspejler, at der sigtes efter bynære placeringer (eventuelt tillige rastearealer langs motorveje). Planlægning for andre placeringer end bynære bør kunne udelukke muligheder med bynære placeringer. Naturstyrelsen og Ringsted Kommune indgår i yderligere dialog om redegørelse i henhold til trinmodellen, jf. punktet om OSD. Kommunens bemærkninger Ringsted Kommune indarbejder en retningslinie om at større fælles solcelle anlæg som udgangspunkt skal placeres i tilknytning til samlet bebyggelse, efter en konkret vurdering. Derudover indarbejder Ringsted Kommune en retningslinie om at der i forbindelse med en konkret udpegning for større fælles solenergianlæg inden for OSD og indvindingsoplande skal udarbejdes en redegørelse efter trinmodellen jf. den statslige udmelding til vandplanernes retningslinier 40 og 41 i henholdt il byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, herunder NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI), med tilhørende bilag 1. Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Sammenhængende landbrugsplanlægning store husdyrbrug, fælles biogasanlæg og særligt værdifulde landbrugsområder NSTs bemærkninger Fælles biogasanlæg Naturstyrelsen ser ikke, at kommuneplanen indeholder et kort, som viser områder til lokalisering af fælles biogasanlæg, på lige fod med de kort som vises for kommuneplanens øvrige temaer. Naturstyrelsen ønsker oplyst, hvordan signaturerne på det kortudsnit, som vises på side 136 vedr. fælles biogasanlæg, skal læses? Naturstyrelsen ønsker endvidere oplyst, om der er sammenfald mellem områder til lokalisering af fælles biogasanlæg og landskaber, som skal beskyttes, geologiske lokaliteter, bevaringsværdige kulturmiljøer, natur, lavbundsområder/potentielle vådområder samt råstofområder. Såfremt der er sammenfald, ønsker Naturstyrelsen nærmere redegjort herfor. Områder til lokalisering af fælles biogasanlæg ses at ligge indenfor OSD. Jf. Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande klassificeres fælles biogasanlæg som potentielt grundvandstruende. Der er som følge heraf krav om redegørelse i overensstemmelse med trinmodellen ved planlægning for fælles biogasanlæg indenfor OSD. I tilfælde hvor den statslige grundvandskortlægning ikke er tilvejebragt, skal OSD, i planlægningen, betragtes som NFI. Det er ikke tilladt at planlægge for lokalisering af fælles biogasanlæg indenfor NFI. Referat Naturstyrelsen anmoder om, at der for temaet Fælles biogasanlæg udarbejdes kort i lighed med kort for kommuneplanens øvrige temaer, at kortet dækker hele kommunen, og at det ledsages af en signaturforklaring. I forhold til planforslagets udpegning af områder til fælles biogasanlæg henviser Ringsted Kommune til linket Analyse for placering af biogasanlæg i Ringsted Kommune på side 139. Naturstyrelsen og Ringsted Kommune afklarer i nærmere dialog, hvorvidt der er væsentlige sammenfald mellem beskyttelsesinteresser og områder udpeget til fælles bioganlæg. I givet fald skal det afklares, hvilke sammenfald der er tale om, hvilke begrundelser der er for disse samt konsekvenserne heraf. Med hensyn til redegørelse i henhold til trinmodellen udestår en afklaring. Se under punktet OSD.

15 Kommunens bemærkninger Kortet udarbejdes og indarbejdes i kommuneplanen. Ringsted Kommune har i samarbejde med biogassekretariatet udarbejdet en analyse for placering af fælles biogasanlæg ud fra biogassekretariatets vejledninger. Ved udarbejdelsen af analysen er der lagt vægt på forskellige planlægningsmæssige interesser. Bl.a. er det vurderet af visse kulturmiljøer kan bære et biogasanlæg og nogle miljøer vil ikke kunne. I forbindelse med GIS 1 analysen, har Ringsted Kommune vurderet at de landskabelige hensyn som udgangspunkt ikke forhindre placeringen af et biogasanlæg. Dog skal der i planlægningen af et konkret anlæg i sådanne områder tages vidtgående hensyn til landskabet i den videre planlægning herunder gennem VVM og miljøvurdering af konkrete planer. Derudover vil der med stor sandsynlighed blive stillet krav om særlig hensyn til placering og udformning af et biogasanlæg så den landskabelige påvirkning bliver så lille som muligt. Der er i analysen udpeget 8 områder der er de bedst egnede til placering af et fælles biogasanlæg, se kortbilag. Der har i forbindelse med arbejdet med analysen været et ønske om at kvalificere områderne yderligere. Derfor er der i analysen er peget på 3 områder der er højest prioriterede og dermed særligt egnede til placering af et biogasanlæg. Dog er det besluttet at medtage alle 8 i kommuneplanen, da de som udgangspunkt alle vurderes som egnede. De områder er udvalgt ud fra de planlægningsmæssige hensyn der stilles op af biogassekretariatet samt en vurdering udarbejdet af kommunen af hvad kommunen i givet fald er villig til at give dispensation til, i henhold til vanlig administrationspraksis. I henhold til gældende udpegninger og områderne i det åbne land (beskyttelses-, landskabs- og jordbrugsområder) er der ingen udpegninger inden for beskyttelsesområder. Af de 8 områder er 3 områder placeret indenfor udpegningerne for landskabsområder, områderne 1, 2 og 8. Da Ringsted Kommune som udgangspunkt ønsker at beskytte landskabsinteresserne og da der var et ønske om yderligere at kvalificerer områderne i den udarbejdede analyse, er udpegningerne diskuteret internt i kommunen. På den baggrund er de 3 områder i landskabsområdet ikke medtaget ved en udvælgelse af de 3 højst prioriterede områder i analysen. For at sikre bl.a. de landskabelige interesser i forbindelse med en konkret planlægning for et biogasanlæg er der indsat retningslinjer i kommuneplanen Den præcise placering af et fælles biogasanlæg fastsættes i forbindelse med en konkret planlægning med udarbejdelse af rammeudlæg med miljøvurdering, eventuel VVM og lokalplan. Der vil i den forbindelse blive foretaget en konkret vurdering i forhold til anlæggets indpasning i landskabet og hensynet til blandt andet natur og naboer Grundet et biogas fællesanlægs væsentlige størrelse og arealforbrug i det åbne land, skal en konkret ansøgning være ledsaget af visualiseringer, der belyser den visuelle påvirkning i forhold til nærmeste beboelser, naturområder, landskaber og kulturmiljøer. Visualiseringerne skal i antal og udformning være dækkende for at kunne vurdere påvirkningerne af nærog fjernmiljøet Et konkret biogasanlæg skal tilpasses landskabet således, at de visuelle påvirkninger minimeres. Flere af områderne i analysen er derudover ønsket udtaget på baggrund af en endnu ikke endelig udarbejdet analyse af grundvand/osd/nfi. Diskussionen af områderne kontra OSD er taget med NST ultimo 2012 og primo Opfølgning Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger i forhold til geologiske interesser, da der ikke er tale om nationale geologiske interesseområder, jf. afsnit om store husdyrbrug. Der indgår ikke områder udpeget som økologiske korridorer. Der udestår en endelig afklaring i forhold til områder, hvor der er sammenfald mellem områder udpeget til biogasanlæg og områder, der via landskabskaraktermetoden er udpeget som landskab beskyt. Udpegningen af områder til fælles biogasanlæg må ikke være i strid med landskabsinteresser. På mødet den 4. november 2013 afklaredes, at Ringsted Kommune kan vælge enten at redegøre for, at idet grundvandskortlægningen ikke er færdiggjort, og idet stort set hele Ringsted Kommune er beliggende i OSD/indvindingsopland, er der tale om en så særlig situation, at kommunen ønsker at vente med at foretage udpegning af områder til fælles biogasanlæg til den statslige grundvandskortlægning er færdiggjort, eller Ringsted Kommune kan vælge at forsøge at få afklaret, hvorvidt grundvandskortlæggerne kan tilkendegive,

16 om de konkrete områder, der ønskes udpeget til fælles biogasanlæg, vil blive udpeget som NFI. Endelig kan kommunen vælge udelukkende at udpege det biogasområde, som der allerede foreligger OSD redegørelse for. Forud for høringsfristens udløb, skal der være redegjort for de forhold, som Naturstyrelsen har anført i uge 5 notatet forud for teknikermødet. Opfølgning Ringsted Kommunes mail af 6. november 2013: Kortet udarbejdes og indarbejdes i kommuneplanen Ringsted Kommune har i samarbejde med biogassekretariatet udarbejdet en analyse for placering af fælles biogasanlæg ud fra biogassekretariatets vejledninger. Ved udarbejdelsen af analysen er der lagt vægt på forskellige planlægningsmæssige interesser. Bl.a. er det vurderet af visse kulturmiljøer kan bære et biogasanlæg og nogle miljøer vil ikke kunne. I forbindelse med GIS 1 analysen, har Ringsted Kommune vurderet at de landskabelige hensyn som udgangspunkt ikke forhindre placeringen af et biogasanlæg. Dog skal der i planlægningen af et konkret anlæg i sådanne områder tages vidtgående hensyn til landskabet i den videre planlægning herunder gennem VVM og miljøvurdering af konkrete planer. Derudover vil der med stor sandsynlighed blive stillet krav om særlig hensyn til placering og udformning af et biogasanlæg så den landskabelige påvirkning bliver så lille som muligt. Der er i analysen udpeget 8 områder der er de bedst egnede til placering af et fælles biogasanlæg, se kortbilag. Der har i forbindelse med arbejdet med analysen været et ønske om at kvalificere områderne yderligere. Derfor er der i analysen er peget på 3 områder der er højest prioriterede og dermed særligt egnede til placering af et biogasanlæg. Af de 8 oprindelige områder er 3 taget ud pga. landskabelige interesser. Yderligere områder er fjernet da naturstyrelsen ikke kunne udelukke at de pågældende områder kan være omfattet af NFI. De områder er udvalgt ud fra de planlægningsmæssige hensyn der stilles op af biogassekretariatet samt en vurdering udarbejdet af kommunen af hvad kommunen i givet fald er villig til at give dispensation til, i henhold til vanlig administrationspraksis. I henhold til gældende udpegninger og områderne i det åbne land (beskyttelses-, landskabs- og jordbrugsområder) er der ingen udpegninger inden for beskyttelsesområder, Dog er der et mindre overlap med økologiske korridorer. Der vil blive udarbejdet en retningslinie om at der skal tages særligt hensyn til den økologiske korridor hvis det område kommer i spil, se kort. For at sikre bl.a. de landskabelige interesser i forbindelse med en konkret planlægning for et biogasanlæg er der indsat retningslinjer i kommuneplanen Den præcise placering af et fælles biogasanlæg fastsættes i forbindelse med en konkret planlægning med udarbejdelse af rammeudlæg med miljøvurdering, eventuel VVM og lokalplan. Der vil i den forbindelse blive foretaget en konkret vurdering i forhold til anlæggets indpasning i landskabet og hensynet til blandt andet natur og naboer Grundet et biogas fællesanlægs væsentlige størrelse og arealforbrug i det åbne land, skal en konkret ansøgning være ledsaget af visualiseringer, der belyser den visuelle påvirkning i forhold til nærmeste beboelser, naturområder, landskaber og kulturmiljøer. Visualiseringerne skal i antal og udformning være dækkende for at kunne vurdere påvirkningerne af nærog fjernmiljøet Et konkret biogasanlæg skal tilpasses landskabet således, at de visuelle påvirkninger minimeres. De udpegede områder er sammenholdt med udpegningerne for landskabskarakteranalysen og der er ikke sammenfald mellem de landskaber der skal beskyttes i henhold til LKA og udpegningerne for biogas se kort 2. Der vil inden den politiske behandling af vedtagelse af kommuneplanen blive udarbejdet en redegørelse for de områder der er udpeget til placering af biogasanlæg i hht. trinmodellen indenfor OSD. Der vil kunne blive brugt trin 1 da naturstyrelsen har garanteret at der ikke vil blive udlagt NFI i de pågældende udlagte områder. Resultat: Det vil blive fremlagt for byrådet at der i den endelige kommuneplan kun udpeges 3 områder.

17 Der udarbejdes en retningslinie om den lille del der berøres af den økologiske korridor, om at der skal tages særligt hensyn til den. Alternativt kan grænsen for området reduceres således at området holdes helt fri af den økologiske korridor. Der bliver inden den endelige vedtagelse af kommuneplanen udarbejdet en redegørelse efter trinmodellen

18 Naturstyrelsens bemærkninger via mail af 6. november 2013: Ringsted Kommune har fremsendt kortmateriale, med reviderede områdeudpegninger for områder til lokalisering af fælles biogasanlæg. Der udpeges hvad der svarer til områderne 3 og 4 i det oprindelige kommuneplanforslag. Naturstyrelsen har modtaget grundvandsredegørelse efter trinmodellen for område 3. Kommunen skriver at der, inden den endelige vedtagelse af kommuneplanen, udarbejdes en redegørelse efter trinmodellen. Der udestår forsat en afklaring af, hvorvidt der er sammenfald mellem områderne 3 og 4 og potentielle vådområder, naturområder eller kulturmiljøer. Kommunen har redegjort for, at der ikke er sammenfald mellem områder til lokalisering af fælles biogasanlæg og landskaber, som skal beskyttes efter landskabskaraktermetoden. Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet. Endvidere er redegjort for hvordan sammenfaldet mellem område til lokalisering af biogasanlæg og økologisk forbindelse vil blive håndteret. Kommunen tilkendegiver enten at ville tage området ud af områdeudpegningen til lokalisering af fælles biogasanlæg eller udarbejde en retningslinje under temaet fælles biogasanlæg, som beskriver hensynet til den økologiske forbindelse. Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Konklusion Naturstyrelsen forudsætter, at der, som Ringsted Kommune med mail af 6. november 2013 har oplyst, foreligger en redegørelse efter trinmodellen inden for en uge. Naturstyrelsen forudsætter ligeledes, at en afklaring af, hvorvidt der er sammenfald mellem områderne 3 og 4 og potentielle vådområder, naturområder eller kulturmiljøer foreligger inden for en uge. Store husdyrbrug Jf. tillægsudmeldingen om planlægning for store husdyrbrug har planlægningen for store husdyrbrug til formål at optimere beliggenheden af områder til lokalisering af store husdyrbrug med henblik på at sikre såvel erhvervets som andre erhvervs udviklingsmuligheder.

19 Områder til lokalisering af store husdyrbrug i Ringsted Kommune ses stedvist at ligge indenfor landskabelige beskyttelsesområder og økologiske forbindelser. Naturstyrelsen betragter, jf. ovenstående, dette som problematisk. Herudover ses områder til lokalisering af store husdyrbrug at ligge indenfor geologiske lokaliteter med særlig betydning. Det ses endvidere, at store dele af kommunen rummer OSD, og at en stor del af områder til lokalisering af store husdyrbrug ligger her inden for. Jf. Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande klassificeres store husdyrbrug som mindre grundvandstruende. Der er, som følge heraf, krav om redegørelse i overensstemmelse med trinmodellen ved planlægning for store husdyrbrug indenfor OSD og indvindingsoplande. Naturstyrelsen ønsker nærmere dialog med kommunen om ovenstående. Referat Ringsted Kommune afklarer i dialog med Naturstyrelsen, hvorledes der følges op på Naturstyrelsens bemærkninger om store husdyrbrug. Kommunen kontakter Bodil Vestergård, boves@nst.dk. Kommunens bemærkninger Generelt set så skal udpegningen ikke ses som en garanti for ansøger, (at i de udpegede område kan der uden videre etableres et større husdyrbrug), udpegningen skulle gerne give ansøger en fornemmelse af, hvor det vil være lettere at etablere en større husdyrbrug, men der vil altid skulle være en efterfølgende sagsbehandling efter husdyrloven. I denne sagsbehandling indgår f.eks Inden for geologiske værdifulde lokaliteter, skal der tages særlige hensyn til geologien. Byggeri og anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning med videre skal søges udformet, så de understøtter landskabets dannelsesformer og kan kun finde sted, hvis der ikke kan findes et alternativ. Og I de økologiske forbindelser skal større tekniske anlæg undgås eller alternativt placeres, så spredningsmulighederne ikke forringes. Hvor trafikforbindelser ud fra samlede samfundsmæssige afvejninger anlægges så de krydser de økologiske forbindelser, skal der indbygges afværgeforanstaltninger i form af faunapassager og erstatningsbiotoper. Efter aftale telefonisk med Bodil Vestergaard, ændres områdeudpegningen til store husdyrbrug, således at den tilpasset de beskyttede landskabsområder, der er udpeget i landsskabskarakteranalysen. Ringsted Kommune kan imidlertid ikke nå dette inden den 6. nov. idet der ikke er GIS folk tilstede de næste dag, men det tilrettes hurtigst muligt. Ringsted Kommune vil i henhold til vandplanernes retningslinje 40 og 41 udarbejde en redegørelse for områderne til lokalisering af store husdyrbrug. Om redegørelsen skal følge trin 1 eller trin 2 er endnu ikke afgjort, da statens kortlægning af NFI (FI) endnu ikke er endelig. Udpegningen af NFI forventes færdig ultimo Alternativt skal hele Ringsted Kommune betragtes som nitratfølsomt. Dette er ikke det sande billede, og vil derfor skulle laves om igen. Ringsted Kommune ønsker derfor at afvente udpegningen af NFI inden redegørelsen påbegyndes. Redegørelsen vil ligge færdig inden Kommuneplan 2013 offentliggøres endeligt. Opfølgning Naturstyrelsen skal gøre opmærksom på, at såfremt redegørelsen i forhold til områder for store husdyrbrug ikke foreligger ved udløbet af Ringsted Kommunes høringsfrist, vil Naturstyrelsen fremsætte indsigelse, da der er tale om en statslig interesse. I forhold til geologiske interesser er det afklaret, at da der ikke er tale om nationale geologiske interesseområder, har Naturstyrelsen ikke yderligere bemærkninger. I forhold til økologiske forbindelser er der behov for, at kommunen i landbrugsafsnittet tydeliggør de økologiske forbindelser og tydeliggør, hvilke hensyn der skal varetages. I forhold til landskabelige interesser er det problematisk, at der er sammenfald mellem udpegning af områder til store husdyrbrug og områder, der via landskabskarakteranalysen er udpeget som beskyttelsesområder. Ringsted Kommune tilkendegav på mødet den 4. november 2013, at de områder udpeget til store husdyrbrug dyrbrug, som er sammenfaldende med landskabs-beskyt områder, udtages som områder til store husdyrbrug.

20 Der er ikke sammenfald mellem områder til store husdyrbrug og beskyttelsesområder (udpegning videreført fra Kommuneplan 2009). Ringsted Kommunes mail af 5. november 2013: Ringsted Kommune har sendt et afsnit udpegning til store husdyrbrug til erstatning for det nuværende områder til lokalisering af store husdyrbrug : Mål Arbejde for, at jordbrugserhvervet udvikler sig under hensyntagen til landbrugets naboer, et rent miljø og en mangfoldighed i natur og landskab. Retningslinjer Ved udvidelse eller nyetablering af store husdyrbrug ( mere end 500 dyreenheder) skal dette ske under størst mulig hensyntagen til naboer, natur, miljø, kulturhistoriske og landskabelige værdier bl.a. ved placering og udformning af landbrugsbygningerne Der kan som udgangspunkt ikke etableres store husdyrbrug uden tilknytning til eksisterende anlæg indenfor natur- og landskabsfredninger, værdifulde landskabsområder, større uforstyrrede landskaber og kulturmiljøer. Retningslinjerne er fastlagt i medfør af planloven 11 a stk 1, nr. 11. Redegørelse I følge Aftalen om Grøn Vækst skal kommunen med kommuneplan planlægge for områder til husdyrbrug over 500 DE. Formålet med planlægningen er, at sikre en hensigtsmæssig placering af store husdyrbrug i forhold til andre arealinteresser. Planlægningen skal sikre erhvervets udviklingsmuligheder under hensyn til bl.a. byvækst. Samtidig skal udpegningen sikre en hensigtsmæssig placering af husdyrbrugene i forhold til beskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs, natur og miljøinteresser. Der vil være tale om en positiv udpegning af områder til store husdyrbrug, som ejere af husdyrbrug kan vælge at benytte sig af ved placering af driftsbygninger og driftsanlæg og hermed få større sikkerhed for investeringsog udviklingsmuligheder. Udpegningen betyder ikke ringere muligheder for, at husdyrbrug fortsat kan etablere sig eller udvide uden for de udpegede områder. I Ringsted Kommune er det vanskeligt at udpege områder til store husdyrbrug. Det skyldes bl.a., at på nær en mindre del, er hele kommunen udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder). I henhold til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedrørende byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, okt. 2012) skal der ved planlægning for husdyrbrug indenfor OSD foreligge en redegørelse i henhold til trin 1, som beskriver nødvendigheden af planlægningen på det pågældende areal, samt en redegørelse for grundvandsforholdene i kommunen. Endvidere skal der i tilfælde af, at de udlagte områder til husdyrbrug er beliggende indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), udarbejdes en redegørelse i henhold til Trin 2. I forhold til udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) har staten endnu ikke leveret den endelige udpegning. Ringsted Kommune forventer, at få den endelige udpegning senest ultimo Redegørelsen i henhold til trin 2 skal bl.a. beskrive hvilke tekniske tiltag, der er påkrævet for at sikre en ekstra grundvandsbeskyttelse indenfor de NFI områder, som endnu ikke er endeligt udpeget. Det betyder, at det af retningslinjerne i kommuneplanen skal fremgå hvilke tekniske tiltag der skal til, for at sikre grundvandsbeskyttelsen. Dette vil betyde, at ved placering af store husdyrbrug indenfor de p.t udlagte områder til store husdyrbrug, vil der blive stillet forskellige krav, alt efter om områderne er beliggende indenfor OD, OSD eller NFI. På baggrund ovennævnte overvejelser omkring områder med særlige drikkevandsinteresser og NFI er der ikke udpeget områder til lokalisering af områder til store husdyrbrug i denne kommuneplan.

21 Når statens grundvandskortlægning er afsluttet, vil kommunen i et kommuneplantillæg udpege områder til lokalisering af store husdyrbrug. Landbruget må regne med, at etablering af de meget store husdyrbrug forudsætter teknologier, der kan reducere bl.a. lugt og ammoniakfordampning for at finde velegnede placeringer. En dyreenhed (DE) anvendes ved opgørelsen af en husdyrbestands størrelse ud fra dyrenes produktion af kvælstof i gødningen. En DE svarer til 100 kg kvælstof/år og kan i praksis være f.eks en malkeko eller 36 slagtesvin. 500 DE svarer til en årsproduktion af slagtesvin. Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Jordbrugsparceller, forsøgsbyggeri og erhvervsbyggeri Bestemmelserne om jordbrugsparceller er ophævet, og det er således ikke muligt at udlægge jordbrugsparceller; derfor bør kommuneplanen ikke indeholde opslag om og retningslinjer for jordbrugsparceller. Hvad forstås ved forsøgsbyggeri? Er der tale om ekstensiv byudvikling? Erhvervsvirksomheder bør henvises til erhvervsområder i byzone. Ovenstående ønskes drøftet på teknikermødet den 23. oktober Referat Ringsted Kommune erklærede sig indforstået med, at formuleringerne om jordbrugsparceller udtages af planforslaget. Ringsted Kommune har allerede etableret et forsøgsbyggeri, og kommunen ønsker eventuelt at etablere yderligere et. Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til emnet. Ringsted Kommune tilkendegav at ville gennemgå planforslagets retningslinjer for erhvervsbyggeri med henblik på at sikre, at virksomheder og erhvervsbyggeri primært henvises til erhvervsområder i byzone. Kommunens bemærkninger Ingen yderligere bemærkninger. Risikovirksomheder samt Affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg MSTs bemærkninger Risikovirksomheder Kommunerne skal ved planlægning af arealanvendelsen sikre passende afstand mellem risikovirksomheder og anden arealudnyttelse. Dette indebærer, at; 1) kommunen i kommuneplanen for områder lokaliseret mindre end 500 meter fra en risikovirksomhed, eller indenfor en større konkret udpeget sikkerhedszone, skal fastsætte særlige bestemmelser i overensstemmelse med kravene i risikobekendtgørelsens 2 og cirkulære nr. 37 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomheder. Dette er for at sikre, at der i forbindelse med kommende planlægningsprocesser, der ændrer arealanvendelsen, tages hensyn til behovet for passende afstand mellem risikovirksomheden og omgivelserne. 2) hvis kommunen foretager udlæg, der ændrer arealanvendelsen (til mere risikofølsom anvendelse jf. risikobekendtgørelsen 2) indenfor områder lokaliseret mindre end 500 meter eller indenfor en større konkret fastlagt planlægningszone, skal kommunen redegøre for, at hensyn til risiko er passende inddraget. Dette gælder både for risikovirksomheder, hvor kommunen og hvor staten er godkendelsesmyndighed.

22 For de virksomheder, hvor Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed, skal kommunen, såfremt kommunen foretager udlæg, der ændrer arealanvendelsen (til mere risikofølsom anvendelse jf. risikobekendtgørelsen 2) indenfor områder lokaliseret mindre end 500 meter fra eller indenfor en større konkret fastsat planlægningszone omkring risikovirksomhederne, forud for udløbet af høringsperioden for den offentlige høring af forslaget til kommuneplanen inddrage Miljøstyrelsen angående de planlagte udlæg. På Miljøstyrelsens hjemmeside findes en liste over hvilke risikovirksomheder, der efter Miljøstyrelsens kendskab, er registreret i kommunen ( For nogle virksomheder er der fastlagt konkrete sikkerheds- og planlægningszoner, som fremgår af virksomhedernes sikkerhedsdokumenter. Miljøstyrelsens praksis, herunder notat om administration af risikovirksomheder og udlæg af sikkerhedszoner, lægges i Miljøstyrelsens sagsbehandling til grund for, om Miljøstyrelsen kan meddele accept [1] af kommunens udlæg nær virksomheder, Miljøstyrelsen er myndighed for. Kommunen bedes oplyse overfor Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen (mst@mst.dk) at kommuneplanen indeholder retningslinjer for risikovirksomheder jf. pkt. 1 og 2 ovenfor. Såfremt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen ikke modtager denne bekræftelse inden høringsfristen, eller der ikke kan opnås accept af kommunens udlæg omkring s-mærkede risikovirksomheder fremsætter Naturstyrelsen indsigelse mod planen. Affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg Eksisterende arealreservationer i kommuneplanerne til sådanne anlæg skal fastholdes. Hvis kommunerne ændrer/sløjfer arealreservationerne skal de erstattes af nye udpegninger. Kommunen bedes bekræfte overfor Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen (mst@mst.dk) at der ikke er foretaget en reduktion i arealreservationer til affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg. Såfremt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen ikke modtager denne bekræftelse inden høringsfristen eller hvis kommunen oplyser, at der er foretaget en reduktion af arealreservationerne, fremsætter Naturstyrelsen indsigelse mod planen. Referat Ringsted Kommune bekræftede, at planforslaget indeholder retningslinjer for risikovirksomheder. Kommunen afklarer punktet om Affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg. Kommunens bemærkninger Ringsted Kommune har ingen virksomheder der er optaget på risikobekendtgørelsen. Som følge heraf er der i kommuneplanen ikke fastsat særlige bestemmelser i kommuneplanen vedr. områder lokaliseret mindre end 500 meter fra en risikovirksomhed. Kommunen har endvidere ikke udpeget områder til lokalisering af risikovirksomhed. Ringsted Kommune afklarer punktet om Affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg. Lokalplan 241 Kommuneplantillæg 8. Område 3D7 Området blev udvidet med det tidligere område 3G3 der blev aflyst. På genbrugspladsen gives der mulighed for at etablere en jordkarteringsplads, der etableres efter gældende miljølovgivning. Pladsen skal anvendes til mellemdeponering af jord, leveret fra hhv. genbrugspladsen og fra Ringsted forsynings udgravninger i Ringsted Kommune. Opfølgning Naturstyrelsen finder, at det fortsat er uklart, om der er foretaget reduktion i arealreservationer til affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg. Ringsted Kommune har med mail af 6. november 2013 oplyst: Der er ikke ændret på arealreservationer til affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg i forhold til KP2009 hverken indskrænkelse eller udvidelse. Konklusion Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.

23 Andre emner Formelle forhold Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget ud over de forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser. Øvrige bemærkninger Dynamisk plan med løbende opdatering Ringsted Kommune anfører, at kommunens kommuneplan er blevet en dynamisk plan, som giver mulighed for løbende opdatering af planen i takt med, at der vedtages ændringer af den. Naturstyrelsen ønsker at gøre opmærksom på, at ifølge Vejledning nr af 1. november 2011 om indhold og revision af den digitale kommuneplan gælder, at Der kan kun ske ændringer i de endeligt vedtagne kommuneplandokumenter på kommunes hjemmeside i overensstemmelse med planlovens regler om revision af kommuneplanen 23 a og tilvejebringelse af forslag til ændringer af kommuneplanen jf. 23c. Ændringerne af kommuneplanen på kommunens hjemmeside kan derfor kun ske ved at vedtage en fuld revideret kommuneplan eller ved at vedtage en revision af dele af kommuneplanen i form af et tillæg til kommuneplanen. Det gælder for udarbejdelse af retningslinjer, rammer for lokalplanlægning, kort og redegørelse for planens forudsætninger. Det gælder også for materiale der er linket til, når det pågældende materiale er en del af kommuneplanen. Kort Det fremgår ikke klart, hvilke kort der er retningslinjekort, og hvilke der er redegørelseskort. Retningslinjer citat fra lovstof, landsplandirektiver m.m. Naturstyrelsen finder det uhensigtsmæssigt med retningslinjer, der alene indeholder lovtekst, idet det er uklart for læseren, at der ikke er tale om retningslinjer, som kommunen kan beslutte at ændre. Kommunens bemærkninger Ringsted Kommune vil i den endelige plan (pdf dokumentet i plansystem.dk) tydeliggøre hvilke kort der er retningslinjekort, og hvilke der er redegørelseskort. Ringsted Kommune vil gennemgå retningslinjer med henblik på at fjerne retningslinjer, der alene indeholder lovtekst.

24 Grundvandsredegørelse Dato INDHOLD 1. Indledning Grundvandsredegørelse 1 2. Områder med særlige drikkevandsinteresser 3 3. Forsyningssituationen 5 4. Vandplaner, handleplaner og indsatsplaner 6 5. Grundvandsressourcen i Ringsted Kommune Geologisk opbygning og grundvandets strømning Vandbalance Naturlig beskyttelse Grundvandets kvalitet Vurdering af grundvandsressourcen Påvirkning af grundvandsressourcen Tiltag til grundvandsbeskyttelse Referencer 18

25 25 1. INDLEDNING 1.1 Grundvandsredegørelse Idet Ringsted Kommune ønsker at planlægge for boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg indenfor OSD er der i nedenstående notat udformet en redegørelse i forhold til statens krav for byudvikling og ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande. Ringsted Kommune har forespurgt Naturstyrelsen, om grundvandsredegørelsen kan udarbejdes på grundlag af de foreløbige data, der ligger i forbindelse med den statslige (afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Da kortlægningen i området er relativt fremskreden, har Naturstyrelsen bekræftet, at dette kan accepteres. I forhold til udpegning af NFI områder er disse ikke endeligt udpeget. Staten har fremsendt foreløbige NFI områder som fastlægger, at der indenfor Ringsted by og i områder til ændret arealanvendelse ikke vil blive udlagt NFI områder. I nedenstående beskrives i kapitel 2 og 3 hhv. placeringen af OSD og indvindingsoplande uden for OSD og forsyningssituationen i Ringsted Kommune. Herefter gennemgås i kapitel 4 planmæssige forhold, vandplaner, kommunale vandhandleplaner og indsatsplaner, og i kapitel 5 gennemgås arealanvendelse og bymønstre i Ringsted Kommune. Grundvandsressourcen behandles i kapitel 6 for hele Ringsted Kommune. Endelig følger i kapitel 7, 8 og 9 hhv. påvirkning af grundvandsressourcen, 2. OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDSINTERESSER Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD udgør rygraden i den fremtidige vandforsyning i Danmark, og områderne skal derfor beskyttes mod forurening. Det er statens interesse at sikre grundvandsressourcen, så der er tilstrækkeligt grundvand til at dække det nuværende og fremtidige behov for drikkevand og for grundvand til vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper. Endvidere er det statens interesse at forebygge forurening fra naturligt forekommende forurenende stoffer og fra miljøfremmede stoffer, så de ikke forringer grundvandets kvalitet. Udgangspunktet er, at drikkevand kan drikkes umiddelbart efter en simpel iltning og filtrering, dvs. uden avanceret vandbehandling.

26 26 På Figur 2.1 er vist OSD og indvindingsoplande i Ringsted Kommune. Figur 2.1: OSD /4/ og indvindingsoplande /5/ til almene vandværker i Ringsted Kommune. Det fremgår af figuren, at stort set hele kommunen er udpeget som OSD med undtagelse af et mindre område mod vest, som er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). På figuren er endvidere vist indvindingsoplande til de almene vandværkers kildepladser i kommunen. Hele Ringsted by er beliggende indenfor OSD. I Ringsted kommune indvindes vand både til forsyning af indbyggerne i kommunen og til eksport til forsyning af hovedstadsområdet. Indvindingsoplandene dækker stort set hele kommunen, også en stor del af OD. Grundvandsressourcen er således fuldt udnyttet i Ringsted Kommune. Samlet set er stort set hele Ringsted Kommune udpeget som OSD eller omfattet af indvindingsoplande til almene vandværker. Ringsted Kommune er således et vigtigt område for at sikre den fremtidige forsyning med drikkevand både til kommunen selv, men også til eksport af vand til forsyning af hovedstadsområdet. I Tabel 2.1 er arealet af de forskellige områder opgjort, og 95,3 % af arealet i Ringsted Kommune er udpeget til OSD eller er indvindingsopland til almene vandværker uden for OSD. Der er således kun meget begrænsede muligheder for at placere byudvikling eller anlæg uden for OSD og indvindingsoplande. Tabel 2.1: Opgørelse af arealer til OSD og indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD Areal (km 2 ) Andel (%) OSD 246,8 83,9 Indvindingsoplande uden for OSD 34,8 11,8 Søer uden for OSD og indvindingsoplande 2,8 1 Øvrige områder 9,7 3,3 I alt Ringsted Kommune 294,1 100

27 27 3. FORSYNINGSSITUATIONEN Vandforsyningen i Ringsted Kommune er beskrevet i Vandforsyningsplan I Ringsted Kommune indvindes der vand fra 17 vandværker, 30 virksomheder og 130 husholdninger, der har deres egen boring og vandforsyning. Der er således en decentral indvinding og forsyning af drikkevand. I kommunens yderområder forsynes enkelte ejendomme med vand fra vandværker i Faxe Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Holbæk Kommune og Sorø Kommune. Københavns Energi (KE) indvinder store mængder vand i Ringsted Kommune, men vandet behandles og forbruges uden for kommunen til forsyning af hovedstadsområdet med drikkevand. I Tabel 3.1 er vist indvindingstilladelser og indvindingsmængder i Tabel 3.1: Tilladelser og indvundne vandmængder i 2009 /6/ og /7/. Vandforsyning Tilladelse m 3 /år Ringsted Forsyning Andre almene vandværker KE Regnemark kildepladser i Ringsted Enkeltindvindere Erhverv 595 -* (gartnerier, slagterier og andre virksomheder) I alt Indvinding m 3 /år *Indvindingen kendes ikke, men indvindingstilladelserne udnyttes langt fra fuldt ud. Der blev i 2009 i alt indvundet 8,6 mio. m 3 i Ringsted Kommune, og hovedparten af vandet på 5,8 mio. m 3 blev eksporteret til hovedstadsområdet. I perioden indtil 2021 forventes ifølge befolkningsprognosen /6/ en tilvækst på 26 % til et indbyggerantal på i På erhvervsområdet er der en samlet restrummelighed i de allerede udlagte erhvervsområder på 84 ha. Endvidere er der i kommuneplanen udlagt nye erhvervsområder på 182,5 ha. Som følge af befolkningstilvækst og nye virksomheder forventes vandforbruget i Ringsted Kommune at stige ca. 15 % frem til Hovedparten af drikkevandet i Ringsted Kommune leveres fra almene vandværker, og Ringsted Kommune forventer, at de almene vandværker i fremtiden vil overtage endnu mere af vandforsyningen i takt med, at enkeltanlæg og mindre ikke-almene vandværker bliver nedlagt. De almene vandværker har kapacitet til levere hele vandforbruget i kommunen. Det forventes endvidere, at indvindingen på HOFOR s kildepladser fastholdes. Ringsted Kommune anvender primært vand fra egne grundvandsressourcer. Det er et mål at frigøre vand til nye forbrugere gennem vandbesparelser, så vandindvindingen holdes på niveauet for Den samlede indvinding af grundvand i Ringsted Kommune forventes derfor i 2021 at svare til niveauet i Retningslinjer i vandforsyningsplanen er, at vandværkerne skal holde svindet under landsgennemsnittet på 7 % ved at gennemføre lækagesøgning og andre foranstaltninger. Endvidere gennemfører Ringsted Kommune tilsyn på virksomheder med vandforbrug over m 3 for at undersøge muligheder for at reducere vandforbruget. Køling med drikkevand skal som hovedregel udfases frem til Ringsted Kommune fremmer vandbesparende teknologi i nyudstykninger f.eks. ved opsamling af regnvand. Endvidere vil kommunen tillade indvinding af sekundavand (vand, der ikke har drikkevandskvalitet) i kommuneplanens byområde, enten fra overfladenære sandlag eller fra dybereliggende saltvand.

28 NOTAT 4. VANDPLANER, HANDLEPLANER OG INDSATSPLANER Størstedelen af Ringsted Kommune ligger i Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet, men min- dre områder er omfattet af vandoplandene til Hovedopland 2.1 Kalundborg, Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt samt Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde fjord. Vandplanerne og de kommunale vandhandleplaner er i december 2012 kendt ugyldige og skal vedtages igen efter en ny høring af vandplanerne. De faktiske oplysninger i vandplanerne kan dog stadig anvendes i forbindelse med en vurdering af vandområderne. I det følgende er derfor benyttet oplysninger fra Forslag til Vandhandleplan for Ringsted Kommune /8/. I Ringsted Kommune er der i alt 16 grundvandsforekomster, som er omfattet af vandplanerne. To af grundvandsforekomsterne er i god tilstand, mens de resterende 14 grundvandsforekomster er i dårlig tilstand, hovedsageligt fordi den kvantitative tilstand er ringe. Den kemiske tilstand af grundvandsforekomsterne er hovedsageligt god. I det udpegede område til placering af biogasanlægget er den kemiske tilstand af både det regio- nale og det dybe grundvand god, mens den kvantitative tilstand i begge grundvandsforekomster er ringe. Der er ingen terrænnære grundvandsforekomster i området. Ringsted Kommune vil arbejde for at forbedre tilstanden af grundvandsforekomsterne ved forny- else af indvindingstilladelser. Nye tilladelser til indvinding tillades som hovedregel ikke for drikkevandsforekomster i ringe til- stand. Nye virksomheder forsynes som hovedregel fra almene vandværker, mens eksisterende virksomheder som hovedregel kan få fornyet deres tilladelse til samme vandmængde som hidtil. Grundvandskortlægningen i Ringsted Kommune er langt fremskreden, men endnu ikke afsluttet. Der er derfor ikke udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for kortlægningsområderne. 5. GRUNDVANDSRESSOURCEN I RINGSTED KOMMUNE Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er endnu ikke endeligt afsluttet i Ringsted Kommune. Kortlægningen er imidlertid så langt fremskreden, at der eksisterer et solidt grundlag for en vurdering af grundvandsressourcen i kommunen. Nedenstående bilag baserer sig på resultater fra kortlægningen december P.t pågår den endelige udpegning af NFI og ION områder. Staten har i november 2013 sendt et kort med foreløbige udpegninger af NFI. Udpegningerne er godkendt af staten.

29 Vurderingen af grundvandsressourcen i Ringsted Kommune er illustreret med: Konceptuelle forståelsesskitser af den geologiske opbygning og grundvandets strømningsveje (figur 6.1) Kort over grundvandsdannelse fra terræn (figur 6.2) Kort over grundvandsdannelse til top af kalkmagasinet (figur 6.3) Kort over potentiale i kalkmagasinet (figur 6.4) Kort over naturlig geologisk beskyttelse af grundvandet i primært magasin (figur 6.6) Kort over vandtyper i primært magasin (figur 6.7) 6.1 Geologisk opbygning og grundvandets strømning De grundvandsrelevante geologiske lag i Ringsted Kommune kan inddeles i en nedre prækvartær lagpakke og en øvre kvartær lagpakke (figur 6.1). Den prækvartære lagpakke består af magasinbjergarterne Lellinge grønsandskalk og Danienkalk samt af Kerteminde mergel, der har egen- skaber som en dæklagsbjergart (akvitard), der bremser grundvandets bevægelse og beskytter underliggende magasiner. Lellinge grønsandskalk og Danienkalk udgør tilsammen kalkmagasinet, der udgør primært magasin i størstedelen af Ringsted Kommune. På skitsen i figur 6.1 er indikeret, at det kvartære sandmagasin Sand 2 udgør primært magasin i de nordligste dele af kommunen, og på figur 6.6 og 6.7 er markeret en omtrentlig grænse mellem de områder, hvor kalkmagasinet ud gør primært magasin og områderne, hvor Sand 2 er primært magasin. Årsagen til, at kalkmaga- sinet ikke udgør primært magasin længst mod nord, er, at magasinet i dette område ligger dybt og som følge heraf har en problematisk vandkemi med blandt andet forhøjet indhold af klorid. Den kvartære lagpakke består hovedsageligt af lerede dæklagsaflejringer (især moræneler), hvori der findes spredte sandmagasiner i forskellige dybder. Kun i den nordlige del af Ringsted Kommune bliver disse sandmagasiner (Sand 2 magasinet) mere sammenhængende. Som nævnt udgør Sand 2 primært magasin i 29

30 dette område. Figur 6.1: Konceptuelle forståelsesskitser af den geologiske opbygning (øverst) og grundvandets strøm- ningsveje (nederst) i Ringsted Kommune. Ud over at vise områdets geologiske opbygning illustrerer figur 6.1 grundvandets strømningsveje i Ringsted Kommune. Strømningernes størrelse illustreres af pilenes tykkelse. Ud over de viste strømninger foregår der i konvergenszonen i kalkmagasinet (zonen, hvor strømningerne mødes) en strømning ud af profilet (mod sydvest mod Susåen). Skitsen viser, hvordan der sker en stor grundvandsdannelse til kalkmagasinet i Ringsted Kommunes sydøstlige dele, mens grundvands- dannelsen til kalkmagasinet er mere begrænset i resten af kommunen. Under en række vandløbsdale og søer bevirker en opadrettet gradient, at der sker en udstrøm- ning fra såvel kalkmagasinet som fra kvartære sandmagasiner. I figur 6.2 er vist den modelberegnede grundvandsdannelse fra terræn. Da den nye grund- vandsmodel for Ringsted og Suså kortlægningsområder endnu ikke er klar, er kortet i stedet ba- seret på et udtræk fra DK-modellen for Sjælland, der repræsenterer et middel for den 15-årige periode /11/, /12/. DK-modellen for Sjælland danner også det modelmæssige grund- lag for vandplanerne på Sjælland. Modellen er opstillet i et 500 m modelnet, 30

31 og resultaterne er derfor vist i 500 m celler. Den terrænnære grundvandsdannelse er udtrukket ved toppen af mo- dellag nr. 1. Kortet viser i overensstemmelse med figur 6.1, at der under mange af områdets vandløbsdale og søer er en opadrettet grundvandsstrømning, og at der mellem disse dale er nedadrettet grundvandsstrømning, således at der altså sker grundvandsdannelse i disse områder. Som det også fremgår af kortet, er størrelsen på grundvandsdannelsen fra terræn meget varierende, men der er relativt store dele af Ringsted Kommune, hvor grundvandsdannelsen fra terræn er på mere end 200 mm/år. Figur 6.2. Grundvandsdannelse fra terræn (sjællandsmodellen) Som det fremgår af figur 6.3 er grundvandsdannelsen til top af kalkmagasinet væsentlig mere beskeden end grundvandsdannelser fra terræn. Kortet viser i overensstemmelse med figur 6.1, at den største grundvandsdannelse til kalkmagasinet sker i Ringsted Kommunes sydøstlige dele. I resten af Ringsted Kommune er grundvandsdannelsen til kalkmagasinet generelt under 50 mm/år. Under en række af områdets større vandløbsdale og søer ses en opadrettet strømning fra kalkmagasinet. Grundvandsdannelsen til Sand 2 magasinet i den nordlige del af Ringsted Kommune, hvor dette magasin er sammenhængende og udgør primært magasin, varierer generelt mellem under 50 mm/år og ca. 100 mm/år (ikke illustreret). Der er også i dette niveau områder med opadrettet strømning under vandløbsdale og søer. Grundvandets strømning i kalkmagasinet kan illustreres med potentialekortet i figur 6.4. Inden for OSD er potentialekortet baseret 31

32 på en synkronpejlerunde udført i 2009 /13/. Uden for OSD er der ikke udført synkronpejlerunde, og der er i dette område i stedet vist potentialelinjer fra et middelpotentialekort for 1998 /10/. Som det fremgår af kortet, gælder det for hele Ringsted Kommune, at grundvandet strømmer mod sø- og å-systemet bestående af Vigersdal Å, Harald- sted Sø, Gystinge Sø, Ringsted Å og Suså. I store dele af kommunen er potentialet i kalkmagasinet meget fladt, hvilket afspejler, at magasinet har overordentlig gode magasinegenskaber. Mod nord rejser potentialet sig noget stejlere, dels som følge af kraftig topografi i dette område, dels på grund af dårligere magasinegenskaber. Fig Grundvandsdannelse til top af kalken. I Sand 2 magasinet nordligst i Ringsted Kommune ses et potentialetoppunkt nordvest for Valsølil- le. Herfra strømmer grundvandet i magasinet i alle retninger /13/. Inden for Ringsted Kommune sker strømningen primært mod sydvest og syd mod Gyrstinge Sø, Haraldsted Sø og Vigersdal Å (ikke illustreret). 32

33 Fig. 6.4 Potentiale i kalkmagasinet 6.2 Vandbalance Til beskrivelse af det hydrologiske kredsløb i Ringsted Kommune er der udtrukket en vandbalance for kommunen fra DK-modellen for Sjælland /11/, /12/. Vandbalancen er opgjort som årlig middel beregnet på perioden Vandbalancen er vist i tabel 6.1 samt i figur 6.4. Vandbalancen omfatter nedenstående elementer: N - E a = R n = A + Q + G M, N, Nedbør E a, Aktuel fordampning (evapotranspiration), R n, nettonedbør A, Afstrømning Q, Vandindvinding G, Grundvandsudstrømning til havet/gennem rand M, Magasinering. Som det fremgår af vandbalancen i tabel 6.1 og figur 6.5, falder der årligt i gennemsnit 802 mm nedbør i Ringsted Kommune. Heraf fordamper 545 mm svarende til ca. 68 %. Nettonedbøren i Ringsted Kommune er således i gennemsnit 257 mm/år. En meget stor del af nettonedbøren en- der som afstrømning i dræn og vandløb, ca. 97 %. Den samlede afstrømning via vandløb er 249 mm/år og fordeler sig på en overfladisk afstrømning til vandløb på 5 mm/år, drænafstrømning på 232 mm/år og baseflow på 9 mm/år. Af den nettonedbør, der infiltrerer, ender kun ca. 7 % (ca. 18 mm/år) i kalkmagasinet. Her ud over er der en nettoindstrømning over 33

34 randen til kalkmagasinet på ca. 12 mm/år (indstrømning ca. 18 mm/år og udstrømning ca. 6 mm/år). Den gennemsnitlige grundvandsindvinding er på 32 mm/år, hvor af ca. 30 mm/år indvindes fra kalken, og de resterende 2 mm/år indvindes fra sandmagasinerne. Oppumpningen fra kalkmaga- sinet svarer altså stort set til den tilførte vandmængde. Der sker en nettoindstrømning af grundvand til Ringsted Kommune, og en stor del af nettoind- strømningen ligger i kalkmagasinet. I den betragtede periode er der en negativ magasinering på 11 mm/år. Tabel 6.1: Overordnet vandbalance for Ringsted Kommune. Værdier er årlige middelværdier beregnet for perioden , hhv. mm/år og mio. m 3 /år. mm/år 10 6 m 3 /år Nedbør Aktuel fordampning =Nettonedbør Indstrømning på terræn Udstrømning på terræn 0 0 =Nettoindstrømning på terræn 0 0 Overløb til vandløb 5 2 Drænafstrømning til vandløb Drænafstrømning til rand 3 1 Baseflow 9 3 = Nettoafstrømning vandløb Oppumpning Indstrømning over rand Udstrømning over rand 21 6 = Nettoindstrømning grundvand 12 4 = Magasinering

35 Figur 6.5: Grafisk fremstilling af overordnet vandbalance for Ringsted Kommune. Øverste skive repræ- senterer umættet zone, mens nederste skive repræsenterer mættet zone. 6.3 Naturlig beskyttelse Den naturlige geologiske beskyttelse af grundvandet i form af beskyttende lerlag over primært magasin er vist på figur 6.6. Inden for OSD og en bufferzone på 1 km er kortet baseret på den opdaterede geologiske model for Ringsted-Suså kortlægningsområde /14/. Uden for dette område stammer lertykkelsen fra den geologiske Sjællandsmodel /15/. På kortet er Ringsted Kommune inddelt i et nordligt område, hvor Sand 2 udgør primært magasin, og et sydligt områ- de, hvor primært magasin udgøres af kalkmagasinet. I de to områder viser kortet henholdsvis den samlede tykkelse af lerlag over Sand 2 og den samlede tykkelse af lerlag over kalkmagasi- net. Den sidstnævnte lertykkelse inkluderer ud over de kvartære lerlag også Kerteminde mergel. Fig. 6.6 Samlet tykkelse af ler over det primære magasin Som det fremgår af figur 6.6, er der et betydeligt lerdække over kalkmagasinet i størstedelen af det område, hvor kalkmagasinet udgør primært magasin. Særligt i den vestlige del af Ringsted Kommune er kalkmagasinet beskyttet af tykke lerlag. Der ses dog områder med under 15 meter lerdække længst mod syd i kommunen samt i nogle mindre områder omkring Klippede, mellem Nordrup og Bedsted Overdrev, ved Kværkeby Stationsby og i Vigersdal Ådal. I en del af disse områder, der fremtræder som geologisk sårbare, bliver 35

36 sårbarheden over for påvirkninger fra ter- ræn dog annulleret af en opadrettet grundvandsstrømning ved terræn, jf. fig.6.2 Det gælder således blandt andet områderne i Vigersdal Ådal og ved Kværkeby Stationsby. Som det ses på figur 6.6, er tykkelsen af lerdækket over Sand 2 i den nordlige del af Ringsted Kommune generelt noget mindre end tykkelsen af ler over kalkmagasinet i de resterende dele af kommunen. Der forekommer således relativt store områder med under 15 m ler og en del mindre områder med under 5 m ler over Sand 2. I en del af områderne med tyndt lerdække annulleres den geologiske sårbarhed af en opadrettet grundvandsstrømning ved terræn, jf. bilag 6.2. Det overordnede indtryk er imidlertid, at Sand 2 magasinet i den nordlige del af Ringsted Kommune fremtræder noget mere sårbart end kalkmagasinet i de resterende dele af kommunen. 6.4 Grundvandets kvalitet I figur 6.7 ses vandtyper i kalkmagasinet og i Sand 2 i de områder, hvor de respektive magasiner udgør primært magasin. Data stammer fra den igangværende kemiske kortlægning og repræsenterer seneste analyse i de enkelte boringer. Vandtyperne er udregnet i henhold til anbefalingernei Geo-Vejledning 6 om grundvandskemisk kortlægning /16/. Som det fremgår af kortet, er begge magasiner domineret af svagt reduceret og stærkt reduceret vand. Disse vandtyper indikerer som udgangspunkt velbeskyttet grundvand af en vis alder. Længst mod syd i kommunen ses der dog en række boringer med stærkt oxideret vandtype, der enten kan være et resultat af en ægte sårbarhed i magasinet eller af gamle boringer med dårlig boringskonstruktion og/eller tilstand. Hovedparten af boringer med stærkt oxideret vandtype ligger inden for områder med tyndt ler- dække over kalkmagasinet, hvilket indikerer, at der er tale om en reel sårbarhed i dette område. 36

37 Fig Vandtyper i primært magasin Der ses en enkelt boring med svagt oxideret vandtype på Valsømagle kildepladsen nord for Ha- raldsted Sø. Da naboboringer på kildepladsen giver stærkt reduceret vand tolkes denne boring ikke at repræsentere vandkemien i kalkmagasinet. I en række boringer langs Haraldsted Sø og Vigersdal Å, på Valsømagle kildeplads samt i indvin- dingsboringer langs Ringsted Å ses forhøjet kloridindhold i kalkmagasinet. For nogle borings vedkommen med indhold over 500 mg/l. Der er i tidligere kemiske kortlægninger påvist en sam- menhæng mellem forhøjet kloridindhold og boringernes bundkote, således at kloridindholdet sti- ger med dybden. At de høje kloridindhold i øvrigt forekommer i de store dalstrøg forklares med opadrettet strømning, der fører salint vand fra større dybde højere op mod terræn. Ud over de stedvise kloridproblemer i kalkmagasinet ses der ikke problematisk naturlig vandkemi i kalkmagasinet eller Sand 2 magasinet i de områder, hvor de respektive magasiner udgør primært magasin i Ringsted Kommune. Antallet af boringer med fund af miljøfremmede stoffer i form af pesticider er forholdsvis lavt. Der er dog tre geografiske områder, hvor de fleste fund koncentrer sig. Det første område er ved Vigersted kildeplads og Vigersted Vandværk, hvor der ses en række bo- ringer med påvisning af BAM. Det andet område er vest og syd for Ringsted by, hvor der ses en række boringer med påvisning af bentazon (samt enkelte andre pesticider i nogle boringer). En- delig ses der længst mod syd i 37

38 kommunen spredte boringer med påvisning af forskellige pestici- der, blandt andet phenoxysyrer. Det sidstnævnte område er mere eller mindre sammenfaldende med området med boringer med stærkt oxideret vandtype, og sammenholdt med dette under- støtter pesticidfundene en tolkning af dette område som sårbart over for påvirkninger fra over- fladen. BAM-fundene ved Vigersted kan skyldes pesticidkilder på selve kildepladsen eller i Vigersted by. En indvindingsbetinget forceret grundvandsdannelse på kildepladsen kan bidrage til at forstå dis- se fund. Bentzonfundene nær Ringsted by er sværere at forklare, da der i dette område er tykt lerdække over kalkmagasinet. Der er kun ganske få fund af pesticider i Sand 2 magasinet i den nordlige del af Ringsted Kom- mune. Sand 2 magasinet fremtræder vurderet ud fra grundvandskemien (reduceret grundvand med få fund af miljøfremmede stoffer) som bedre beskyttet, end det kunne forventes på bag- grund af tykkelsen af lerdækket. Dette kan dels forklares med opadrettet strømning i en del om- råder med tyndt lerdække og eventuelt også med en lille belasting med miljøfremmede stoffer, blandt andet på grund af områdets store skovarealer. Øvrige miljøfremmede stoffer ses kun i få boringer i Ringsted Kommune, og overordnet set frem- træder området med en lille belastning af grundvandet med miljøfremmede stoffer sammenlignet med mange andre områder på Sjælland. Bortset fra dele af det sårbare område længst mod syd i kommunen og det ovennævnte strøg med kloridproblemer (i dybden) har grundvandsressourcen i Ringsted Kommune således en god kvalitet. 7. VURDERING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN I Ringsted by Ringsted by ligger i et område, hvor det primære indvindingsmagasin udgøres af kalkmagasinet. Områdets primære magasin er beskyttet af ca m samlet lerdæklag. Grundvandsdannelsen er noget under gennemsnittet, idet de tykke lerdæklag gør, at vandet har svært ved at trænge ned eller tager meget lang tid om at trænge ned. I forhold til grundvandskvaliteten finder man ingen tegn på nitrat i grundvandet. 38

39 Fig. 7.1 Profil trukket fra Nord til syd gennem Ringsted by. Profilet er trukket i den geologiske model i GeoScene 3D. (brune lag er lerlag, røde lag er sand, blå lag er kertemindemergel, grønt lag er lellinge grønsand, nederste grønne lag er kalken hvorfra der indvindes). Med udgangspunkt i ovenstående kan det konkluderes at de geologiske og hydrologiske forhold under Ringsted by gør, at det primære kalkmagasin må betegnes som værende godt beskyttet. Endvidere kan det konkluderes, at der ikke vil blive udpeget NFI områder. Se figur 7.2 som viser de af staten foreløbigt udpegede NFI områder. 39

40 Fig Foreløbige NFI områder 8. PÅVIRKNING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN Med den gode geologiske beskyttelse og den begrænsede grundvandsdannelse til primært maga- sin vurderes det, at en ændret arealanvendelse i forhold til boliger og mindre grundvandstruende virksomheder ikke vil påvirke grundvandsressourcen. 9. TILTAG TIL GRUNDVANDSBESKYTTELSE Ved ændret arealanvendelse i Ringsted by i form af boliger og mindre grundvandstruende virksomheder vurderes der ikke at være behov for yderligere tiltag til grundvandsbeskyttelse. Grundvandet i området er så godt beskyttet, at der ikke vurderes at være risiko for grundvandsforurening, som kræver ekstra tiltag. 40