Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Transkript

1 Boos ts kr i vel ys t en! AfRi k k edy r hav e Mål gr uppe: k l as s e

2 Undervisningsforløb klasse Boost skrivelysten! Varighed: ca. 5 lektioner Af Rikke Dyrhave Forløbet Boost skrivelysten har udgangspunkt i den australske genrepædagogik og en skrivepædagogisk vinkel, hvor en snæver opgavebeskrivelse gør det lettere at udfolde sig kreativt i genren og få fantasien til at sprudle. Dannelsesmål Med en skrivepædagogisk tanke, hvor fokus er på processen, kan man hjælpe sine elever til at få skriveværktøjskassen fyldt op, så de får lettere ved og bliver dygtigere til at få ideer, skrive og redigere deres tekster. Det er svært for mange elever at skrive en hel tekst fra start til slut. Derfor er det en god ide at dele skriveprocessen op. Processen er delt op i flere etaper. På den måde hjælper man eleverne med at overskue historien, bevare den røde tråd og stramme teksten op. Samtidig bevares gejsten for skriveprocessen, så de ikke går død midt inde i historien og skriver slut, inden klimaks er nået. Med flere små skriveøvelser fordelt på skoleåret, kan man samtidig modvirke angsten for det blanke papir og have forskellige fokuspunkter. Grammatikken bør integreres, så det giver mening og er funktionelt for eleverne. Eleverne skal i dette forløb skrive et tingseventyr. Hovedpersonen i et eventyr gennemgår altid en udvikling. For at få historien til at hænge sammen og udviklingen til at være troværdig, skal eleverne øve sig i at tage stilling til og formulere egne tanker og holdninger. Dette dannelsesmål arbejdes der bevidst med, når eleverne skal tage stilling til deres hovedpersons valg og udvikling. I denne proces må eleven tage udgangspunkt i eget liv og tale sammen med sin skrivemakker. Det kræver, at der bliver talt sammen i skrivegrupperne og at alles meninger bliver hørt. 1

3 Genren, der arbejdes med i forløbet, er eventyr. Genren er valgt fordi: Eventyret er en af de ældste genrer, som danner baggrund for mange af vores store fortællinger. Kan eleverne denne genre, vil de kunne genkende den i mange fortællinger, film og spil. Intertekstuelle referencer vil blive tydeligere. Eventyret er en klassisk genre, med en fast opbygning (Hjem-ude-hjem-modellen) Med kendskab til hjem-ude-hjem modellen er det let at bygge ovenpå og udvide den til berettermodellen. Videns- og færdighedsmål (efter 6.årg) Fælles Mål (Fremstilling) klasse Forberedelse (fase 1) - Færdighedsmål: Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning - Vidensmål: Eleven har viden om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap Forberedelse (fase 2) - Færdighedsmål: Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, ( ) produktioner - Vidensmål: Eleven har viden om synopse Fremstilling (fase 2) - Færdighedsmål: Eleven kan udarbejde dramatiske ( ) produkter - Vidensmål: Eleven har viden om virkemidler i drama ( ) Respons (fase 1) - Færdighedsmål: Eleven kan give og modtage respons - Vidensmål: Eleven har viden om responsmetoder Præsentation og evaluering (fase 1) - Færdighedsmål: Eleven kan fremlægge sit produkt for andre - Vidensmål: Eleven har viden om modtagerforhold 2

4 Didaktik og metode Eventyrgenren eleverne skal arbejde med, er tingseventyr. Tingseventyr er en undergenre til kunsteventyr. I tingseventyr optræder ting som mennesker med deres egne personligheder. Eks. Hyrdinden og skorstensfejeren. På mellemtrinnet skal eleverne skrive meget. De skal skrive for at lære og for at kommunikere med andre, men også for at finde ud af, hvad de selv tænker og mener om livet. Forløbet er primært gruppearbejde, da det er i samspil med andre, man finder ud af, hvad man selv mener. Samtidig er det sjovt og givende at udvikle ideer i fællesskab. Eleverne skal sparre med hinanden og sammen få ideer til deres tingseventyr, som igen skal skrives 2 og 2. De skal gerne få oplevelsen af, at det er sjovt at skrive og få lyst til at slå sig løs på skrift. Forløbet her har fokus på adjektiver, og tingseventyret skrevet efter hjem-ude-hjem modellen. Denne model er forholdsvis simpel og kendt af de fleste. Det giver eleverne overskud til også at tænke på deres sætningsopbygning og bevæge sig kreativt inden for genren. Identitetsdannelse I dette forløb boostes skrivelysten via arbejdet med deres tingseventyr. I den skriftlige proces skal eleverne overveje, hvad deres tings opgave er. Eleverne skal vælge en ting fra penalhuset som hovedrolle. De skal bruge tingens fysiske udseende til at give den karakter. Hvad tænker og føler den og hvorfor? Hvor er den på vej hen? Hvad sætter handlingen i gang? I denne proces er det uundgåeligt, at de også drager deres personlige verdensforestilling ind i arbejdet. Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, og hvor vil jeg hen? Hovedrollen i et eventyr gennemgår en udvikling. Dette synliggøres med hjem-ude-hjem modellen. Samtidig er eventyrets morale også vigtig at holde fast i. Adjektiver Der leges med adjektiver, og fantasien får frit løb inden for genren. Eleverne skal her arbejde aktivt med adjektiver, da netop adjektiver er med til at besjæle tingene fra penalhuset, som skal have roller i deres eventyr. Samtidig udfordrer tingseventyret også elevernes fantasi på samme måde, som når man leger med sit legetøj. Blyanten er måske bange for mørket, der er i det lukkede penalhus og drømmer om at bo i en blyantsholder. Hvordan kommer den til det? Hvad skal den igennem? Og er det virkelig lykken? Den æstetiske dannelse er i spil, når der udvikles ideer til eventyret, når eventyret skrives og når eventyret formidles for resten af klassen. 3

5 Det er vigtigt for elevernes undrings- og forandringspotentiale, at de inden for de fastlagte rammer får frit spil til at udfordre genren og deres egne forestillinger. Herigennem boostes skrivelysten og gode eventyr bliver til. Redigering Der er lagt tid ind i forløbet til redigering. Noget de fleste elever ikke er vilde med. Men bliver de trænet i det, kan det blive en naturlig del af deres skriftlige arbejde. Derfor er det vigtigt at holde dem fast i, at de skal redigere og omskrive. Ikke bare bliver elevernes eventyr bedre, men de får også mulighed for at blive gode til at give og ikke mindst modtage konstruktiv respons. Eventyret skal redigeres. Derfor skal eleverne nu læse deres eventyr igennem - højt for dem selv og deres skrivemakker. På den måde fanger de mange sproglige fejl. Målformulering til eleverne: Når du har arbejdet med dette forløb, kan du: Bruge sanser og adjektiver til at beskrive med Vide hvad det betyder for at tekst at bruge mange adjektiver Skrive en synopsis og bruge den til at skrive efter Bruge hjem-ude-hjem modellen til at skrive et eventyr med. Læse dit eventyr højt for klassen. Forløbets dele Fokus Danskfaglige aktiviteter Materialer Mål Målene gennemgås med eleverne, og forforståelsen aktiveres. Øvelse 1: Ordstafet med adjektiver. Inden eleverne går i gang med øvelsen, er det en god ide at snakke fælles om, hvad adjektiver er. Herefter foregår ordstafet sådan: Del klassen op i to hold. Del også tavlen op i to en til hvert hold. Uret sættes til seks minutter. Nu skal eleverne på skift løbe op til tavlen og Ur og tavle 4

6 skrive et adjektiv. Det gælder om at få så mange forskellige adjektiver på tavlen. Det hold, der har fået flest, vinder. Snak om ordene og hvad de bliver brugt til. Øvelse 2. Hurtigskrivning Nu er kroppen varm. Så er det skrivemusklens tur. Ligesom man varmer op i idræt, er det også en god ide at varme skrivemusklen op, inden den rigtigt skal på arbejde. Eleverne skal nu skrive hurtigskrivning i deres hæfte. Ur, papir og blyanter Stil uret til 6 minutter. Gør opmærksom på at man ikke må løfte blyanten fra papiret. Går man i stå, skal man skrive: jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive På den måde holder man skrivemusklen i gang - ordene dukker op igen, og man skriver videre. Lidt ligesom når man løber og er nødt til at gå en gang imellem, inden man igen har energi til at løbe videre. De skal skrive ud fra følgende: Hvis jeg var en blyant, ville jeg Når tiden er gået, bytter man hæfte med sidemakkeren, som nu skal sætte streg under alle adjektiverne. Hvor mange er der? Kunne der være flere, i så fald hvilke? Hvad gør adjektiverne ved teksten? Øvelse 3: Forforståelse - tingseventyr og hjem-ude-hjemmodellen. Eleverne skal i gang med at skrive et tingseventyr, men inden da skal genren genopfriskes. Alle elever rejser sig, finder en makker og fortæller hinanden, hvad et tingseventyr er. Lad dem tale med 3 forskellige makkere. Der samles op fælles. Find også titler på flere tingseventyr. For eksempel Hyrdinden og Skorstensfejeren, 5

7 Flipperne og Stoppenålen. Det er vigtigt at huske på, at tingene gennemgår en udvikling af den ene eller anden karakter og slutter med at blive klogere, så husk moralen. Opbygningen af eventyr er tredelt: Hjem-udehjem. Tretallet har magisk kraft i forhold til det onde. Hovedpersonen skal evt. klare tre prøvelser i kampen for at modnes og finde sin plads i samfundet. Modellen er let at følge og kan hjælpe alle elever til at skrive et tingseventyr med sammenhæng. Den kan også benyttes som grundmodel, når der skrives i andre genrer. Efter kort gennemgang skal eleverne nu selv i gang med at skrive. Fortæl, at eventyret skal skrives og redigeres. Til sidst skal det læses højt for klassen, så forløbet afsluttes i fælleskab med en masse gode eventyr. Øvelse 4: Skriv synopsis til jeres eget tingseventyr Eleverne skal arbejde sammen 2 og 2. Elevark 1 uddeles. De skal skrive en synopsis til et tingseventyr sådan: Elevark 1 og Elevark 2 (Ligger som bilag 1 og 2) a. Vælg en ting fra penalhuset, som skal være hovedperson. Tal om, hvilke egenskaber (adjektiver) denne ting, f. eks. blyanten, allerede har. Den er gul, skriver mørkt grå, er spids, helt ny eller godt brugt med bidemærker i den ene ende osv. b. Brainstorm - hvad skal eventyret handle om? c. Hvad vil tingen gerne? Hvad er dens mål? Måske er den forelsket i viskelæderet. En umulig kærlighed. 6

8 Hvordan kan den nogensinde vinde viskelæderets hjerte? Skriv nu synopsis sådan Elevark 2 Eventyret skal skrives færdig. d. I felt 1 (hjem) skrives eventyrets begyndelse i stikord, og hvad hovedpersonens problem og mål er. e. I felt 2 (ude) skrives, hvad der videre skal ske. Hvad gør hovedpersonen for at opnå sit mål? Hvad sker der i eventyret? Hvilke problemer kommer hovedpersonen ud for? f. I felt 3 (nyt hjem) Hvordan slutter det? Dette giver et overblik og hjælper eleverne gennem skriveprocessen. Hvis de går i stå, kan de gå tilbage og se på deres synopsis. Synopsen hænges op på væg eller opslagstavle, så eleverne kan inspirere hinanden og processen er synlig for alle. g. Når eleverne er klar, skal de gå i gang med at skrive. I første omgang skrives indledningen - altså den første -hjem. Det er et effektivt trick at slutte, lige når man er kommet godt i gang. På denne måde ved man, hvor man skal starte igen. Det gør processen sjovere og lettere. Eventyret SKAL starte med Der var engang Og det skal slutte godt. Hvor godt er op til eleven. Start med at varme skrivemusklen op. Hurtigskriv i 6 minutter i hæftet. Skriv ud fra sætningen: Jeg stod op klokken Dagen beskrives indtil nu - dette øjeblik. Bed eleverne om at bruge så mange adjektiver som muligt. Hvad har de lavet, set, hørt og 7

9 oplevet? Jo flere detaljer, jo bedre. Herefter skriver eleverne videre på deres tingseventyr. Læreren fungerer som vejleder. Det er vigtigt at eleverne husker at besjæle deres ting - mind dem om adjektiverne. Går eleverne i stå, skal de se på deres synopsis. De skal snakke sammen i skriveprocessen. To hoveder får flere ideer end et! Dette giver en dynamisk skriveproces. Eventyret skal ikke være for langt. Jeg foreslår maks. 1,5 side på computer. Redigering: Evaluering: Oplæsning og konstruktiv kritik Den ene elev skal læse højt, mens den anden lytter efter, hvor der skal rettes eller skrives om. Det er også her lange sætninger bliver opdaget, for de er umulige at læse højt. Skriv dem om til flere korte sætninger. Er den røde tråd blevet holdt? Ellers må man tilføje eller slette noget. Sammenlign med synopsen. Når redigeringen er helt færdig, skal de øve sig i at læse eventyret højt. Som del af evalueringen læses eventyrene op og hænges op i klassen eller på gangen. Tegn meget gerne tegninger til. Lad eleverne give hinanden konstruktiv kritik sådan: Del klassen i tre grupper. Hver gruppe får et fokuspunkt, som de skal give kritik på. Gør det klart hvad der skal gives kritik på og hvordan. Skriv kriterierne på tavlen. Gruppe 1 - Hold øje med adjektiverne. Er der nogen? Er de velvalgte? Hvorfor/hvorfor ikke? Manglede der nogen? Gruppe 2 - Følges hjem-ude-hjem-modellen? 8

10 Gruppe 3 - Sig to gode ting ved eventyret og en ting der kunne gøres bedre. Der evalueres også med en fælles snak om adjektiver og deres rolle i skriftlige fremstillinger. Her er eleverne med til at besjæle tingene, men de er også med til at give stemning og fremhæve sanserne. Hver elev får nu udleveret en post-it. På denne skal de besvare følgende: 1. Hvad kendetegner et tingseventyr? 2. Skriv 3 positive adjektiver, der beskriver din sidemakker. Post-it sne klæbes på døren. Videre skrivearbejde I dette forløb er der fokus på adjektiverne og eventyrets opbygning. Det er også dette, der bliver evalueret på til sidst. Med få fokuspunkter bliver det skriftlige lettere for eleverne. Næste gang skriver eleverne i en helt anden genre og skal have nye grammatiske fokuspunkter som sætningsopbygning, kommaer eller noget helt tredje. Man kan også vælge at lade eleverne arbejde med blot en lille del af historien. Måske skal man øve sig i at skrive indledninger - hvem siger, man skal skrive en hel historie hver gang? Det er en god ide at fodre eleverne med små og overskuelige skriveprojekter skoleåret igennem. Opvarmningsøvelser og hurtigskrivning er sjovt og uformelt. Det kan alle være med til. Vigtigst er det, at eleverne får plads til at udfolde sig men selvfølgelig inden for genrerne. På denne måde boostes skrivelysten! 9