National udbredelse telemedicinsk sårvurdering

Transkript

1 National udbredelse telemedicinsk sårvurdering

2 Baggrund Initiativ nr. 3 i den Nationale telemedicinske Handlingsplan, Regeringen, DR og KL står bag initiativet 30 mio. kr. bevilliget Projektperiode: Baggrund i 2 ABT demonstrationsprojekter 238 og 287 MedCom har projektledelsen

3 Udbredelsen af en succes Demonstrations projekter (ABT projekterne 238 og 287) i perioden januar 2010 til juni 2011 Gevinster påvist, udgangspunkt for national business case og national handlingsplan 2 projektspor National udbredelse af de indholdsmæssige og organisatoriske resultater fra demonstrationsprojekterne Kliniker gruppe National implementering af IT-løsning, integration og organisatorisk brug = traditionel MedCom projekt arbejde Projektledergruppe og Teknik gruppe

4 De forventede gevinster og identificerede behov Kortere helingstid Øgede kompetencer hos den kommunale sygeplejerske gennem det mere direkte samarbejde med regionale sårsygeplejersker og læger Mindre tidsforbrug hos lægen på hospitalerne, der foretager korte telemedicinske konsultationer og i udgangspunktet kun ser patienter med de mest komplicerede sår i ambulatoriet Mindre transport af skrøbelige patienter, herunder også besparelser på patienttransport Øget patienttilfredshed Dobbeltregistrering, da der ikke var/er integration mellem den webbaserede sårjournal og de kommunale og regionale fagsystemer (EOJ og EPJ) Kvaliteten på billederne var ikke altid tilfredsstillende

5 Medlemmer i Styregruppen for national implementering af telemedicinsk sårbehandling Nanna Skovgaard, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Susanne Duus, Fonden for Velfærdsteknologi Lene Vistisen, NSI Tommy Kjelsgaard, Danske Regioner Christian Harsløf, Kommunernes Landsforening Lokal styregruppeformand i hver region, udpeget i fællesskab af region og kommuner Lars Hulbæk, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom 5

6 Nationale værktøjer Projektmidlerne allokeres af styregruppen, men absolut holdningen af pengene skal ud og arbejde Styregruppen ønsker (at): Stille nationalt fælles IT-værktøj til rådighed Finansiere udvikling i det fælles IT-værktøj Afsætte beløb til støtte af licens udgifter for både kommuner og regioner Medfinansiering af regionale udbredelseskoordinatorer Regioner og kommuner har en lokal medfinansiering

7 Nationale værktøjer Arbejdet med kvalificering af baseline i den nationale businesscase En koordineret indsats og niveau i forhold til uddannelse og kompetence udvikling Fælles anskaffelse af e-learning system og uddannelsestilbud målrettet sårkompetence i kommunerne National retningslinjer for visitation til sårbehandling

8 Overordnet tidsplan Digitaliseringsstyrelsen m.fl. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Initiering Undervisning og udbud Drift og udbredelse I Drift og udb. II Evaluering og afslutning 1/ / / / / Udbud Organisering Samarbejdsafta ler Mobil tlf. Kvalitetsparame tre Leverandørvalg Uddannelse (3) Teknisk analyse Evalueringsværkt øjer Baseline Minimum 40 pct. af regionens kommuner har telemedicinsk sårbehandling i drift. Opdatering gevinstpotentiale Mindst 80 pct. af kommunerne har telemed. sårbeh. i drift, Mindst 40 pct. af relevante patienter i landet er omfattet. Business case valideret (Evaluering gennemført) Økonomi aftaler baseline validering (KL) Evaluering Baseline Parametre Baseline Monitorering Resultater 1/ / / / / /8 2015

9 Tidsplan national implementering 7 måneders periode: lokal initiering,leverandør, uddannelse/kompetence, kvalitetsparametre, baseline, evalueringskoncept 27/ Kickoff 17/ Feedback konkrete opgaver og tiltag Baseline validering opstart 31/ Udbud afsluttet Leverandør udvalgt 28/ Afsluttet baseline validering 1/ Kompetence uddannelse, anbefalinger fra Klinikergruppen 1/ Kvalitetsparametre, retningslinjer fra klinikergruppen Evalueringskoncept 1/ Udbudsprocessen 27/ / / /1-5/ / / Planlagte møder projektledergruppe 27/ / Styregruppe møde 1/ /3 4/ /5 2013?/? 2013

10 Danske Telemedicin: Plejenet i kommunerne Oversigt over hvilke kommuner der pr. september 2012 er i gang med telemedicinsk sårvurdering er i drift har oprettet brugergrupper og har enkelte patienter

11 Baseline validering

12 Evaluering af projektet og business case kvalificering Evalueringen vil foregå i henhold til retningslinjerne fra Fonden for Velfærdsteknologi MAST - Model for ASsessment of Telemedicine Monitorering af gevinstpotentialer Baseline kvalificering af business case

13 Baseline Kvalificering af baseline i den nationale business case for nationale implementering af telemedicinsk telesårsvurdering Værktøj og assistance fra KvaliCare Sparring med Region Syddanmark Assistance fra KORA Plan at gennemføre baseline x 3

14 Den nationale Business Case 4P Management, Bjarne Kohl for Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, NSI, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, MedCom

15 Metode Deskstudier Indsamling af data (især DR og KL) Estimeringsworkshop og valideringsworkshop Dialog mellem parterne, godkendelse følgegruppe

16

17 Forudsætninger i business casen frem til år 2020 Business casen bygger på mere end 100 forudsætninger, hvoraf de mest afgørende er: Antal diabetiske sår: pr. år Antal venøse sår: pr. år Indfasning: 5 år med 20 pct. om året Udbredelsesgrad: 68 pct. af sårene er omfattet ved afslutning Nuværende udbredelsesgrad: 5 pct. af sårene er omfattet af telemedicinsk sårvurdering allerede Den tekniske løsning understøtter single sign on og eliminerer dobbeltregistrering gennem nødvendig integration til EOJ er og EPJ er fra sårjournalen. Længden af et gennemsnitligt hjemmesygeplejerskebesøg med telemedicin: 35 minutter Længden af et gennemsnit hjemmesygeplejerskebesøg uden telemedicin: 30 minutter Antallet af hjemmesygeplejerskebesøg i et gennemsnitligt forløb uden telemedicin: 116 gange Antallet af hjemmesygeplejerskebesøg i et gennemsnitlig forløb med telemedicin: 69 gange

18

19 Det ses af figur 1, at hvis de seks mest betydende parametre3 ender på det mest positive udfald vil det akkumulerede potentiale frem mod 2020 være tæt på 6 mia. kr. Hvis de seks parametre i business casen bliver de værst tænkelige, så er der et lille overskud i Det forventede udfald giver en effektivisering på 1,8 mia. i perioden. Det er ikke sandsynligt, at alle seks parametre ender på hverken det laveste eller højeste, så ekstremerne er usandsynlige. De seks parametre tegner sig dog for den største økonomiske usikkerhed i business casen. Der er derfor behov for at kvalificere disse parametre med henblik på at reducere usikkerhederne yderligere (mere herom i afsnittet om Håndtering af usikkerheder i business casen ).

20 Håndtering af usikkerheder i business casen Det er aftalt med KL og Danske Regioner, at de mest betydende og usikre parametre i business casen kvalificeres i første fase af initiativet. Den nationale implementering kan derfor genovervejes, hvis kvalificeringen af parametrene giver anledning til en markant forringelse af business casen. Det gælder fx usikkerheden om følgende data: antallet af hjemmesygeplejerskebesøg før og efter, synkront og asynkront længden af et hjemmesygeplejerskebesøg med et diabetisk fodsår uden telemedicin kørsel, både patientkørsel og sygeplejersketid anvendt på transport antal omfattede patienter (antal sår). Der udarbejdes forslag til metode for kvalificering af parametrene (baselinemåling), der forelægges initiativets styregruppe.

21 Baseline data Hvor mange sår/patienter drejer det sig om Der skal indhentes data fra hjemmeplejen: Antal besøg Varighed af besøg Kørselstid sygeplejersker Kørselstid for borger/patient Antal diabetiske og venøse sår tværsektorielt Hvad sker der på sygehus side Nuværende udbredelsesgrad Kan vi trække data i EOJ-systemerne, EPJ/PAS, LPR, sårjournalen

22 SLUT