DMCG-PALs årsmøde 6. marts 2013
|
|
- Niels Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DMCG-PALs årsmøde 6. marts 2013
2 Arbejdsgruppen Lisbeth Langkilde Marianne Marie Vinther Karen Margrethe Nielsen Malene Hoxer Juul Anne Nissen
3 Baggrund DMCG-PAL Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer Uddannelse og kompetenceudvikling Monofaglige beskrivelser Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter Fysioterapeuter og præster på vej
4 Definition af Social Palliation Den socialfagligeog psykosociale indsats målrettet mennesker med livstruende sygdom og deres pårørende, - i sygdomsforløbet og efter dødsfaldet.
5 Socialfaglig indsats kerneområdet Rådgivning og koordinering af hjælpeforanstaltninger Går på tværs i al lovgivning, der har indflydelse på den alvorligt syge og de pårørende Ser på rettigheder, muligheder og pligter Afdækker økonomiske forhold (forsørgelsesgrundlag) Skifteret, arv og testamente
6 Psykosocial indsats Fokus på - den enkelte patient og dennes identitet og tab - de ændrede roller og relationer - samspillet med patientens pårørende og netværk - hjælp ved komplekse familiemæssige relationer - familier med børn og unge Obs! Grænseflader i forhold til andre faggrupper
7 5 fagområder Den socialfaglige og psykosociale indsats kombineres gennem 5 teoretiske fagområder: Socialt arbejdes teori og metoder Juridisk viden Psykosocial viden Samfundsfaglig viden Socialmedicinsk viden
8 Tværfaglighed Tværfaglighed er en grundlæggende del af den sociale palliation, som sker i koordination og samspil mellem fagpersoner på forskellige niveauer og sektorer.
9 Etik -empowerment Indsatsen sker med udgangspunkt i det enkelte menneskes unikke livssituation med vægt på patientens og de pårørendes ressourcer i tæt samarbejde med patient og pårørende
10 Kompetenceniveauer 3 kompetenceniveauer - A-niveau: grunduddannelse - B-niveau: palliation som en del af funktionen - C-niveau: palliation i hele funktionen Kilde: Helsedirektoratet, Norge
11 De syv roller Professionel Specialiseret socialrådgiver Kommunikator Samarbejder Leder og koordinator Sundhedsfremmer Formidler og udvikler
12 Professionel Arbejder ud fra gældende lovgivning og socialfaglige etiske retningslinjer. Fremstår autentisk i samarbejdet med patienter, pårørende, efterladte og samarbejdspartnere (fagfolk og frivillige). Udøver professionel dømmekraft i alle faglige situationer. Indgår aktivt i faglige netværk.
13 Rolle Kompetencer C-niveau Viden Færdigheder Holdninger Professionel Har indsigt i WHOs og EAPCs definitioner samt faglige Involverer selvstændigt andre faggrupper og prioriterer Arbejder ud fra gældende lovgivning og socialfaglige etiske retningslinjer. anbefalinger og retningslinjer for den palliative indsats og kan udøve faget/funktionen ud fra samarbejdsrelationer. disse definitioner og anbefalinger. Fremstår autentisk i samarbejdet med patienter, pårørende, efterladte og samarbejdspartnere (fagfolk og frivillige). Udøver professionel dømmekraft i alle faglige situationer. Indgår aktivt i faglige netværk. Kan kombinere og overskue socialt arbejde i palliation ud fra fagets teoretiske grundlag og metodiske principper. Kan analysere og inddrage gældende lovgivning og socialfaglige etiske retningslinjer. Kan identificere og reflektere, - og skabe diskussion om etiske dilemmaer i palliation. Anvender en kritisk reflekterende tilgang til egen praksis, faget og fagets udvikling. Kan overskue koordinering af forløb, herunder bedømmelse af samarbejdsrelationer. Evner sikkert det professionelle og personlige nærvær og indgår i relationer på en troværdig, empatisk og ærlig måde. Vurderer og underbygger, hvor opgaverne løses bedst og mest hensigtsmæssigt (uddelegering). Har overblik over arbejdet og kan selvstændigt prioritere under hensyntagen til patient og pårørende ift de samlede ressourcer. Skaber tillid på en fordomsfri måde i balance mellem nærvær og afstand. Har mod, fantasi og kreativitet til at handle med forstandighed. Er bevidst om betydningen af selvindsigt. Er bevidst om interaktion mellem mennesker og omgivelser. Er klar over betydning af magtfaktorer. Kan forholde sig til magt/afmagt i patient/professionelles relation. Er bevidst om døden og palliation som kulturelt fænomen. Har en grundholdning om tværfagligt samarbejdes værdi. Er bevidst om og anvender mulighederne om at engagere frivillige i indsatsen.
14 Palliativ socialrådgiver Afdækker, vurderer og afhjælper socialfaglige og psykosociale problemstillinger, som opleves af den enkelte patient og/eller pårørende, der er henvist til den tværfaglige specialiserede palliative indsats. Yder social palliation på et højt specialiseret niveau.
15 Rolle Kompetencer C-niveau Viden Færdigheder Holdninger Palliativ socialrådgiver Vurderer sociale konsekvenser Udfører selvstændigt af uhelbredelig /livstruende komplekse socialfaglige og sygdom og forestående død for psykosociale indsatser i både patient, pårørende og relation til økonomi, efterladt med afsæt i den praktiske ting og unikke livshistorie, egne familierelationer. ressourcer og kulturelle forhold. Afdækker, vurderer og afhjælper socialfaglige og psykosociale problemstillinger, som opleves af den enkelte patient og/eller pårørende, der er henvist til den tværfaglige specialiserede palliative indsats. Yder social palliation på et højt specialiseret niveau. Anvender socialmedicinsk viden målrettet alvorlig syge og døende patienter. Analyserer, kombinerer og anvender målrettet viden om - socialt arbejde og metodiske principper samt viden om råd og vejledning i afdækning af patientens/pårørendes behov. - juridiske forhold i forbindelse med alvorlig sygdom og død. - psykologiske teorier og processer. - samfundsstruktur, forvaltningsopbygning, sags administration og bevillingskompetence. - døden, begravelse og tiden efter: fysisk, psykosocialt og åndeligt. Mestrer kontakt og nærvær med sorg og kriseramte patienter, pårørende, efterladte og børn. Anvender selvstændigt lovgivning på tværs af sektorer. Udfører selvstændigt og kreativt social metodik, herunder social anamnese, helhedssyn, systematiske sagsbehandling, kommunikationsmodeller, samtalemetoder. Udfører selvstændigt og kreativt psykosociale processer, herunder kontakt, tilknytning / adskillelse, samspil, relationer, eksistentielle grundvilkår, tab, sorg og krise. Initierer selvstændigt tværfagligt samarbejde ud fra analyse af rammer og muligheder. Har et grundlæggende menneskesyn om den enkeltes frihed, ansvar, autonomi, værdier, ressourcer, etnicitet og religion. Samarbejder ud fra viden om mellemmenneskelige processer. Er bevidst om egen formåen og begrænsninger: Kontakt, nærvær, ydmyghed.
16 Kommunikator Kommunikerer med patienter og pårørende om komplekse socialfaglige og psykosociale problemstillinger. Kommunikerer med interne og eksterne samarbejdspartnere, samt med private, offentlige og kommunale instanser som et led i indsatsen. Mestrer forskellige kommunikationsmetoder og - former, - mundligt og skriftligt, personligt og elektronisk, samt andre medier.
17 Kompetencer Rolle C-niveau Viden Færdigheder Holdninger Kommunikator Kommunikerer med patienter og pårørende om komplekse socialfaglige og psykosociale problemstillinger. Kommunikerer med interne og eksterne samarbejdspartnere, samt med private, offentlige og kommunale instanser som et led i indsatsen. Mestrer forskellige kommunikationsmeto der og -former, - mundligt og skriftligt, personligt og elektronisk, samt andre medier. Anvender kritisk Metoden til Den Gode Samtale for at skabe en god og anerkendende kontakt til patienten og de pårørende. Har en underbygget og kritisk analyserende viden om - Hverdagsliv - Værdighedsbevarende kontakt - Gruppeprocesser - Familiedynamik - Netværksfokuseret socialrådgiverarbejde - Sorg- og kriseteorier - Kommunikationsteorier og -teknikker - Frivilligt arbejde Planlægger og udfører individuelle samtaler, familiesamtaler og netværksmøder. Sikrer at patient og pårørende føler sig set, hørt og forstået, når det gælder samtale om livstruende sygdom og nært forestående død. Udfører/anvender selvstændigt og kreativt: - Opgaven som mødeleder og kunne sætte scenen. - Opmuntre og forberede netværket. - Afklare patientens, de pårørendes og andres relationer. - Agere som konfliktmægler. - Sparre med og anerkende forskellige perspektiver. Kommunikerer målrettet, sikkert og trygt med patienter og pårørende fra alle samfundslag og kulturer, og tilpasser sit sprog til modtageren. Har empati og kan forholde sig til afmagt. Har positiv gennemslagskraft og autoritet, samt en naturlig pæda-gogisk tilgang til kommunikation. Kan tænke konkret og målrettet og gennem samtalen og vurdere evt. løsningsforslag. Kan skabe tillid og forholde sig til de unikke, sårbare og ofte konfliktfyldte familiesituationer. Bevidsthed om: - At tune sig ind på patienten eller de pårørende for at komme på bølgelængde og skabe tillid. - At være opmærksom på egen fremtræden. - Sprogets kulturelle betydning, tonen, både verbalt og nonverbalt. - Sin rolle i forhold til at skabe atmosfære, så patient og pårørende føler sig set, hørt og forstået. - Mod til at overskride egne grænser. - At tage initiativ til at få alle relevante samarbejdspartnere på banen. - At forholde sig konkret, men neutralt til åndelige og religiøse spørgsmål. Bevidst om at være nærværende og møde patient og pårørende der hvor de er, uden at inddrage egne holdninger, fordomme og forforståelse.
18 Samarbejder Samarbejder med patient, pårørende og netværk sundhedsfagligt personale tværsektorielt samarbejde med private/offentlige instanser frivillige for at afdække, afhjælpe og koordinere i forhold til socialfaglige og psykosociale problemstillinger.
19 Rolle Kompetencer C-niveau Viden Færdigheder Holdninger Samarbejder Samarbejder med - patient, - pårørende og netværk - sundhedsfagligt personale - tværsektorielt samarbejde med private/offentlige instanser - frivillige for at afdække, afhjælpe og koordinere i forhold til socialfaglige og psykosociale problemstillinger. Har solid viden om - samarbejde i teori og praksis - tværfaglighed og tværfagligt samarbejde - kommunernes myndighedsområder, kompetencer og handlemuligheder - kriseteorier og kan agere kompetent i krisesituationer. Indgår på kompetent niveau i samarbejdet - med unik viden og opdatering om lovstof inden for det social-, civil- og familieretlige område samt om arbejdsmarkedsforhold - med socialmedicinsk viden og erfaring med patienter med livstruende sygdom samt døende patienter og deres pårørende - helhedssyn i forhold til den alvorlig syge patient og dennes pårørende og de konsekvenser som sygdommen medfører for patient og pårørende Kan analysere, syntetisere og vurdere den konkrete patients situation, herunder hvilke samarbejdspartnere der skal inddrages. Kan se det tværfaglige samarbejdes muligheder i den konkrete situation og selvstændigt etablere rammer for tværfaglig dialog internt og eksternt. Formidler systematisk og sikkert viden om social palliation til samarbejdspartnere, mundtligt og skriftlig. Har forståelse og respekt for andre faggruppers og frivilliges viden og kompetencer. Har en grundholdning om at se muligheder fremfor begrænsninger i udmøntning af love, bestemmelser og hjælpeforanstaltninger Er bevidst om at skabe synlighed om socialrådgiverens faglige kompetencer i faglige og tværfaglige fora.
20 Leder og koordinator Leder og koordinerer det palliative forløb med tværsektorielle samarbejdspartnere for at sikre, at patienten og familien får den rette hjælp og støtte, - praktisk, økonomisk, arbejds- og følelsesmæssigt. Medvirker til at sikre, at de nære relationer i patientens hverdagsliv fungerer bedst muligt. Har i indsatsen særlig opmærksomhed på patienter og familier med svære problemstillinger, som kræver en multidisciplinær indsats.
21 Rolle Kompetencer C-niveau Viden Færdigheder Holdninger Leder og koordinator Leder og koordinerer det palliative forløb med tværsektorielle samarbejdspartnere for at sikre, at patienten og familien får den rette hjælp og støtte, -praktisk, økonomisk, arbejds-og følelsesmæssigt. Medvirker til at sikre, at de nære relationer i patientens hverdagsliv fungerer bedst muligt. Har i indsatsen særlig opmærksomhed på patienter og familier med svære problemstillinger, som kræver en multidisciplinær indsats. Har viden på specialistniveau om love og regler vedr. sociale, sundhedsmæssige og civilretlige aspekter ved livstruende sygdom og død. Har nuanceret viden om organiseringen af den palliative indsats, lokalt og nationalt, - herunder hvilken instans, der har ansvar for sagsbehandling og bevillingskompetence. Kan analysere, syntetisere og vurdere: - Samarbejdsrelationer - System-og professionstænkning - Hverdagsliv og familiedynamik - Muligheder i love og regler Har stærke samarbejdsevner og erfaring i at arbejde som koordinator. Kan selvstændigt koordinere indsatsen i samarbejde med de relevante aktører i det enkelte patientforløb. Kan fungere selvstændigt som tovholder/kontaktperson/mø deleder i patientforløb med særlig vægt på sociale og familiemæssige aspekter. Arbejder på at sikre familiens situation før og efter dødsfaldet, f.eks. mhp børns retsstilling, arv og økonomi. Inddrager og samarbejder med de relevante på rette tidspunkt. Anerkender forskellige perspektiver på løsninger. Er en ordentlig og troværdig samarbejdspartner. Ser og behandler det enkelte menneske og den enkelte familie, så de oplever sig unikke og forståede. Anvender viden om love og systemer til gavn for patient og familie. Evner at skabe og formidle kontakt på brugerens præmisser. Har overblik over og inddrager relevante støttemuligheder, herunder også private og frivillige tilbud, som f.eks. fonde, legater, rådgivning og besøgsvenner. Initierer familiesamtaler og netværksmøder.
22 Sundhedsfremmer Støtter patienten og de pårørende i mestringaf rolletab og i at fokusere på livskvalitet i hverdagslivet. Forebygger og afhjælper konsekvenser af livstruende sygdom, som kunne resultere i følelsesmæssig belastning, stress, social og økonomisk deroute samt splittelse og opløsning af familien. Afhjælper, lindrer og støtter sociale, følelsesmæssige og økonomiske konsekvenser af dødsfaldet.
23 Rolle Kompetencer C-niveau Viden Færdigheder Holdninger Sundhedsfremmer Støtter patienten og de pårørende i mestring af rolletab og i at fokusere på livskvalitet i hverdagslivet. Forebygger og afhjælper konsekvenser af livstruende sygdom, som kunne resultere i følelsesmæssig belastning, stress, social og økonomisk deroute samt splittelse og opløsning af familien. Har stor viden om - menneskers reaktioner i belastede situationer - mestringsstrategier - forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner Har indgående viden om rehabiliterende tiltag, som har fokus på forbedring af patientens funktionsevne og deltagelse i hverdagslivet. Har sikkert blik for de ressourcer, der er hos patienten, de pårørende og i netværket. Kombinerer viden og erfaring med kreativitet. Tilpasser indsatsen til den enkelte patient/pårørendes formåen og inddrage de ressourcer, de har. Undgår patient/klientgørelse ved konstant at have fokus på patientens/pårørendes autonomi og handleevne. Forebygger ved at se muligheder Har indblik i og forståelse for, hvornår andre fagpersoner, herunder frivillige skal inddrages. Afhjælper, lindrer og støtter sociale, følelsesmæssige og økonomiske konsekvenser af dødsfaldet. Har solid viden om sorg og kriseteorier, herunder naturlige og patologiske sorgreaktioner. Støtter og videregiver viden, så patient og pårørende kan træffe egne valg på det bedst oplyste grundlag.
24 Formidler og udvikler Bidrager til formidling af ny viden inden for Social Palliation Udvikler faget Social Palliation Facilitererlæring hos patient, familie og samarbejdspartnere Indgår kontinuerligt i målrettet faglig udvikling Bidrager til socialpolitisk debat og udvikling med henblik på forbedrede vilkår for palliative patienter og pårørende
25 Rolle Kompetencer C-niveau Viden Færdigheder Holdninger Formidler og udvikler Bidrager til formidling af ny viden inden for Social Palliation Udvikler faget Social Palliation Faciliterer læring hos patient, familie og samarbejdspartnere Indgår kontinuerligt i målrettet faglig udvikling Bidrager til socialpolitisk debat og udvikling med henblik på forbedrede vilkår for palliative patienter og pårørende Kan anvende og formidle voksen- og sundhedspædagogiske grundbegreber Har indgående kendskab til relevant forskning og litteratur nationalt og internationalt Viden om implementeringsteori og ændringsprocesser Sikrer at ny og relevant lovgivning, regler, procedure og praksis implementeres i gruppen af tværfagligt personale Sikrer at forskningsresultater og ny viden formidles til relevante målgrupper Udfører selvstændigt og kreativt: - Undervisning, supervision og konsulentbistand til egen og andre faggrupper - Udarbejdelse af skriftligt materiale om love, regler og praksis, samt om psykosociale reaktioner - Deltagelse i faglig debat - Initiering og deltagelse i faglige udviklingsprojekter Formidler strukturelle og organisatoriske barrierer i det sociale system Tager løbende stilling til egne læringsbehov, herunder supervision Har opmærksomhed på egen praksis, herunder behov for ændringer heraf Fremmer læring hos den enkelte og i grupper af patienter og pårørende Sikrer synliggørelse af social palliation gennem beskrivelser, standarder og retningslinjer
26 Uddannelse og kompetenceudvikling Status på grunduddannelse, efter-og videreuddannelse Arbejdet med modul Social Palliation -diplom 10 ECTS points -diplom 5 ETCS points - kursusdage Den sociale kandidatuddannelse Masteruddannelse i humanistisk palliation
27 Spørgeskemaundersøgelse Hvem er vi? Hvor mange er vi? Hvor arbejder vi? Hvad laver vi? Forslag til spørgeskemaundersøgelse til alle specialiserede enheder.
28 Ansættelsesforhold. Er socialrådgiveren ansat i Teamet/Enheden/på Hospice? Er socialrådgiveren udlånt/konsulent fra anden afdeling på sygehuset? Ja Nej Hvor timer har socialrådgiveren i Teamet/Enheden/på Hospice? pr. uge som ansat eller som konsulent Antal timer som ansat? Antal timer som konsulent Er socialrådgiveren også ansat på eller udlånt som konsulent til Hospice? Antal timer som ansat? Antal timer som konsulent Er socialrådgiveren udlånt af primærsektoren? Ja, - antal timer? Nej Er socialrådgiveren udlånt til primærsektoren? Ja, - antal timer? Nej Servicerer socialrådgiveren andre områder/afdelinger på sygehuset? Hvis ja, -hvor mange timer pr. uge? Ja Ja, hvilke? Nej Antal timer Nej Har socialrådgiveren flere ansættelser? Hvis ja, -hvor mange timer pr. uge? Ja, sted? Antal timer Nej Arbejdsopgaver. Deltager socialrådgiveren fast i de tværfaglige konferencer? Ja Nej Deltager socialrådgiveren lejlighedsvis i de tværfaglige konferencer? Ja Interval Nej
29 Hvilke opgaver har socialrådgiveren i forhold til patienterne? Se vedlagte skema A Hvis socialrådgiveren har en funktionsbeskrivelse, bedes denne venligst vedlagt. Tak. Hvilke opgaver har socialrådgiveren i forhold til de pårørende? Se vedlagte skema B Hvilke opgaver har socialrådgiveren i forhold til de efterladte Se vedlagte skema C Hvilke opgaver har socialrådgiveren i forhold til andre faggrupper? Se vedlagte skema D Har socialrådgiveren fokus på Børnefamilier? Ja Nej Kvalificering. Har socialrådgiveren behov for efteruddannelse Ja Nej
30 Funktionsbeskrivelser Har vi funktionsbeskrivelser? Skal vi standardisere funktionsbeskrivelserne?
31 Drøftelse af oplæg Oplægget er sendt i intern høring Oplægget skal sendes i officiel høring i april Hvad siger I? Hvordan skal vi tilrette oplægget?
Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereAnbefalinger til kompetencer for socialrådgivere i den palliative indsats
Anbefalinger til kompetencer for socialrådgivere i den palliative indsats Lisbeth Langkilde Marianne Marie Vinther Karen Margrethe Nielsen Malene Hoxer Juul Anne Nissen 7. maj 2013 Indholdsfortegnelse
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereUddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation
Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSocialrådgivere og palliation
Lisbeth Langkilde, Marianne Marie Vinther, Mette Maria Jørgensen, Jannie Kristoffersen og Anne Nissen Socialrådgivere og palliation social palliation, socialrådgiver, familie, sociale vilkår, social sektor
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereNotat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse
Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereDen kompetente sygeplejerske - Palliative felt
- Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereKompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang
Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang 1 Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource på Kærvang. Det er afgørende at have kompetente
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereMedlemsmøde for Konsultationssygeplejersker. Tirsdag den 19. marts 2019 DSR
Gør tanke til handling VIA University College Medlemsmøde for Konsultationssygeplejersker Tirsdag den 19. marts 2019 DSR Efter-videreuddannelse indenfor det social-, sundhed- og beskæftigelsesområdet.
Læs merePædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereÅrsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM
Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske
Læs merePraktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)
30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende
Læs mereVISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb
VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Maj 2014 BASISMODUL SD VALGMODUL: SAMMENHÆNG I PATIENT- OG BRUGERFORLØB I SUNDHEDS- VÆSENET INDLEDNING De offentlige
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs merePå vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereDen virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2
Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)
Læs merePalliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereModul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009
Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereUddannelsesforløb. Kompetencegivende. uddannelse. for sundhedssocialrådgiverne
Kompetencegivende uddannelse for sundhedssocialrådgiverne Uddannelsesforløb MODUL I Problemstillinger og teoretiske perspektiver i relation til de målgrupper, som sundhedssocialrådgiverne møder i deres
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereErfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt
Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereSocial og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.
1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereKompetenceudviklingsplan for sygeplejersker i Øjenafdelingen, HEV
Kompetenceudviklingsplan for sygeplejersker i Øjenafdelingen, HEV Systematisk kompetenceudvikling er i Region Midtjylland udarbejdet med henblik på at støtte gode vilkår for kompetenceudvikling og karriereudvikling
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereDMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle
DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereStatus Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013
Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs merePatienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018
VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereSTILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej
STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej I mit arbejde er jeg opmærksom på beboere og kollegers faglige behov, herunder kravene til de kompetencer, det medfører at kunne give den bedste faglige
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs merePolitik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016
Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereDMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus
DMCG-PAL, uddannelse Koordineringsgruppen Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus ygehus Deltager/dato Møde aktivitet 4 møder 27/4 15/6 16/8 20/9 Helle Timm * * * * Jorit Tellervo *
Læs mereSundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE
Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse
Læs mereDen kyndige sygeplejerske - Palliative felt
- Palliative felt Definition: har været ansat i det palliative felt i så lang en periode, at sygeplejersken har opnået kompetencer til at være rollemodel for god praksis i det palliative felt. Sygeplejersken
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs merePROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING
20 17 PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING FAGLIGT SELSKAB FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER FAGLIGT SELSKAB FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE Ankomst og indtjekning Kl. 9.00-9.30
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mere