Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål."

Transkript

1 I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at sundhed ikke er en fast defineret størrelse, men et relativt begreb. Det er altså eleven selv, der er med til at definere, hvad der er sundt for ham/hende. Eleverne får en forståelse for, at man kan bevæge sig på mange forskellige måder og med forskellige intensiteter, og at bevægelse er en positiv medvirkende faktor til et sundt liv. De kan måle deres egen puls og opstille konkrete sundhedsfremmende mål på baggrund af egne erfaringer og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Er du enig eller uenig? // på en skala fra 1-10 // 30 minutter. Bevægelse med forskellige intensiteter // 30 minutter. Hvor meget fysisk aktivitet laver du på en uge? // 30 minutter. Hvordan kan jeg blive mere fysisk aktiv? // 30 minutter. Klassens sundhedsaftale // 30 minutter. Terning-evaluering // 30 minutter.

2 Læringsmål Eleverne kan danne sig en mening og træffe et individuelt valg på baggrund af nogle udsagn om fysisk aktivitet. Eleverne får indsigt i, at de allerede ved meget om fysisk aktivitet i relation til sundhed. Materialer Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Forberedelse og organisering Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. Fremgangsmåde: Er du enig eller uenig? Læreren/pædagogen forklarer, at klasseværelset er inddelt i 2 fiktive rum. Den ene endevæg betyder ENIG, den anden endevæg betyder UENIG. Læreren/pædagogen forklarer: I skal tage stilling til nogle forskellige udsagn om bevægelse og motion i relation til sundhed. I har sikkert mange forskellige bud på, hvad det betyder for jer. Sundhed er ikke det samme for alle mennesker, så nogle af udsagnene har ikke noget rigtigt svar. Om et øjeblik vil jeg læse nogle udsagn op for jer. I skal tage stilling til, om I er enige eller uenige i det, jeg læser op. I skal placere jer i det rum, der passer til det, som I vil svare. Det bliver spændende at se, hvad vi er enige eller uenige om. Læreren/pædagogen læser første udsagn op. Eleverne tænker, mens de finder hen til det fiktive rum, som passer til deres svar. Når alle er placeret siger læreren: Nu skal I finde en makker, som står det samme sted som jer. Snak kort om, hvorfor I har placeret jer der. Eleverne behøver ikke at snakke sammen efter hvert spørgsmål. Læreren/pædagogen samler op i klassen ved at spørge nogle elever fra hvert rum, hvorfor de har valgt, som de har valgt. Læreren/pædagogen læser næste udsagn op, osv.

3 Fremgangsmåde: På en skala fra Laves som fortsættelse på øvelsen - er du enig eller uenig? I stedet for at der er to fiktive rum, er der nu en fiktiv linje fra 1-10 (fra den ene endevæg til den anden) som eleverne skal stille sig på. Det er også godt at bruge en trappe, hvis det findes i området. Fx kunne et udsagn være: Jeg elsker at danse til musik. Hvis eleven synes, at dans er det fedeste, stiller han/hun sig på 10. En anden elev er knap så begejstret og stiller sig på 5. Der kan godt stå flere elever på samme plads. Ved nogle af spørgsmålene kan eleverne i par snakke om, hvorfor de har placeret sig der. Læreren stiller evt. uddybende spørgsmål. Fx hvad er livsstilsygdomme? Kan I nævne en livsstilsygdom? Variationer Der kan udarbejdes andre udsagn af enten lærer/pædagog eller elever. I stedet for at tale med en makker fra samme rum eller tal på linjen, kan eleverne finde sammen med en makker fra et andet rum eller tal på linjen. På den måde får de diskuteret forskellige holdninger. Øvelsen har den sidegevinst for læreren/pædagogen, at den kan give indblik i elevernes sociale handlemønstre. Vælger de det samme som deres bedste klassekammerat, eller kan de stå ved deres egne holdninger. Tal evt. med eleverne om dette. Overordnet Øvelserne Bevægelse med forskellige intensiteter, Hvor meget fysisk aktivitet laver du på en uge? og Hvordan kan jeg blive mere fysisk aktiv? skal give eleverne indblik i, hvordan deres puls bliver påvirket af motion, bevægelse og leg. De skal have en kropslig erfaring med, hvordan det føles at bevæge sig med moderat og høj intensitet. Den forståelse skal de bruge, når de senere skal tælle sammen, hvor mange timer de egentlig bevæger sig med moderat og høj intensitet om ugen. Det skal de sammenligne med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ud fra denne sammenligning skal eleverne hjælpe hinanden med, hvordan de kan blive mere fysisk aktive.

4 Forberedelse og organisering Find et område med plads til bevægelse fx aulaen, gymnastiksalen eller skolegården. Fremgangsmåde Det antages, at eleverne ved, hvordan de finder deres egen puls. Hvis ikke kan nedenstående guide følges. Læreren/pædagogen siger: Nu skal I lære at tage jeres puls. Det skal I bruge om lidt, når vi skal bevæge os. Hvis man gerne vil have en bedre kondition, skal man træne med en så høj puls som muligt. En god kondition er en af de mange faktorer, der påvirker din sundhed positivt. Man tager sin pege- og langfinger og placerer dem på halspulsåren lige under kæben. Når man kan mærke, at der er noget der banker, har man fundet sin puls. Eleverne prøver sig frem og hjælper hinanden. Når alle har fundet deres puls, forklarer læreren/pædagogen: Når jeg siger NU skal I tælle jeres pulsslag i 15 sekunder. Jeg siger STOP når I skal stoppe. Er I klar? NU! Eleverne ganger antallet af pulsslag med fire for at få antallet af pulsslag pr. minut. Eleverne får forskellige resultater, fordi pulsen afhænger af det øjeblikkelige aktivitetsniveau, køn, alder og træningstilstand. Eleverne skal nu arbejde på at få en fornemmelse af, hvor høj deres puls skal være for at bevæge sig med henholdsvis moderat og høj intensitet, og derved få en kropslig erfaring med, hvordan det føles på kroppen. Læreren/pædagogen forklarer: Nu skal I i gang med at bevæge jer, og I må selv bestemme hvordan. I kan fx løbe, hoppe, lave armbøjninger, sprællemænd osv. Opgaven er at få pulsen til at stige til mellem 120 og 140 pulsslag i minuttet, hvilket vil svare til moderat intensitet for de fleste af jer, men det afhænger af jeres kondition. Efter 3 minutters aktivitet råber jeg STOP, og I skal gøre klar til at finde jeres puls. I skal lægge mærke til, hvor forpustede I er. Kan I fx stadig snakke uden problemer? I skal huske det til den næste øvelse vi skal lave. ER I KLAR? Go! Når de 3 minutter er gået råbes STOP, og eleverne finder deres puls efter samme fremgangsmåde som før. Læreren/pædagogen styrer tiden.

5 Læreren spørger eleverne, hvor høj deres puls var? Var den mellem 120 og 140 pulsslag i minuttet? Kunne de mærke det i kroppen? Kunne de snakke? Hvis eleverne var meget langt fra at ramme, så lad dem prøve igen. Lav øvelsen en gang til, men nu skal eleverne forsøge at ramme pulsslag i minuttet, hvilket vil svare til højintensitet. Eleverne skal lægge mærke til de samme ting som før. Alt efter hvor meget tid I har, kan I fortsætte med at ramme forskellige pulsslag i minuttet. Variationer Hvis der er god tid, kan I lade eleverne bestemme, hvilken pulsfrekvens de skal ramme. Har I mere tid til at arbejde med elevernes forståelse af pulsen, kan I finde elevernes hvile- og maxpuls, og I kan snakke om, hvordan man laver konditionstræning. Det kan eventuelt være en opgave for idrætslæreren. Læringsmål Eleverne bliver bevidste om, hvor meget de bevæger sig med henholdsvis moderat- og højintensitet på en uge, og de kan sammenligne det med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Eleverne kan sætte sig mål for, hvordan de kan få mere bevægelse ind i hverdagen. Materialer Medbring bilag 2: Leg, bevægelse og motion på en uge. Fremgangsmåde Læreren/pædagogen forklarer: I skal individuelt udfylde bilag 2 Leg, bevægelse og fysisk aktivitet på en uge så grundigt som muligt. Vær ærlige over for jer selv! Når skemaet er udfyldt, kan I sammenligne med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis I

6 lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er det selvfølgelig godt. Hvis I er mere fysisk aktive, end hvad sundhedsstyrelsen anbefaler, er det endnu bedre. Læringsmål Eleverne laver et individuelt mål for at bevæge sig mere i hverdagen. Materialer Medbring bilag 3: Hvordan kan jeg blive mere fysisk aktiv? Forberedelse og organisering Inddel eleverne i par. Fremgangsmåde Læreren/pædagogen fortæller: Nu skal I sammen med jeres makker udfylde bilag 3 Hvordan kan jeg blive mere fysisk aktiv? Ændringen I laver skal være specifik og realistisk se bilag 3. I skal sparre med hinanden ved fx at stille spørgsmål til, hvad makkeren gerne vil ændre eller komme med forslag og gode råd. Når eleverne er færdige med at udfylde skemaet kan læreren/pædagogen spørge i plenum, om der er nogle der vil fortælle, hvad de har skrevet ned og snakket om. Som afrunding fortæller læreren/pædagogen: Det er vigtigt, at I som makkerpar bakker hinanden op om ændringen. Det kan I fx gøre ved ugentligt at spørge hinanden, hvordan det går med ændringen, og om der måske er noget man kan hjælpe med, for at det bliver nemmere. Variationer Hvis I har mere tid til at arbejde med øvelsen, så gå gerne endnu mere i dybden med processen.

7 Læringsmål Eleverne kan være med til at lave en sundhedsaftale om, hvordan de skal bevæge sig i klassen. Materialer Klassens Sundhedsaftale fra Sundhedskassen. Forberedelse og organisering Medbring Klassens Sundhedsaftale. Fremgangsmåde Læreren/pædagogen forklarer: Vi får mere og mere viden om leg, bevægelse, motion og sundhed i vores klasse. Vores viden skal vi bruge til også at få nogle bedre sundhedsvaner i klassen. Nu skal vi på demokratisk vis blive enige om en sundhedsaftale for klassen som handler om, hvordan vi bevæger os i klassen. Se eksempler på Sundhedsaftalen. Den demokratiske proces frem mod en aftale kunne eksempelvis være: Eleverne går sammen i grupper af 4-6 og bliver enige om én aftale (ca.10 minutter). Derefter går to 4-6 mandsgrupper sammen. De går i dialog om at vælge en af gruppernes aftale, eller de laver en kombination af aftalerne (ca.10 minutter). En elev fra hver 8-12 mands gruppe læser deres aftale op. De andre elever må gerne spørge ind til aftalerne. Der foretages nu en anonym afstemning i klassen. Hver elev skriver på et stykke papir og afleverer deres seddel til læreren/pædagogen, som tæller stemmerne op. Den sundhedsaftale, der har fået flest stemmer, skrives på Sundhedsaftalen af en elev. Læreren/pædagogen tager en snak med eleverne om, hvordan de vil opfylde deres nye sundhedsaftale. Emnerne kunne fx være: o Hvilke udfordringer kan vi støde på, når vi skal overholde aftalerne? o Hvad skal klassen gøre, hvis aftalen ikke overholdes? o Hvordan skal det fejres, når aftalen overholdes?

8 For at sundhedsaftalen skal få en effekt, er det afgørende at lærerne/pædagogerne og eleverne ugentligt følger op på aftalen. Overordnet Øvelsen er en opsamling og evaluering på forløbet om leg, bevægelse og motion. Læringsmål Eleverne kan evaluere forløbet og italesætte deres viden om leg, bevægelse og motion. Materialer Medbring de tre terninger fra Sundhedskassen. Medbring bilag 4: Terning-evaluering. Forberedelse og organisering Et område hvor der er plads til, at eleverne kan stå i tre cirkler. Fremgangsmåde Eleverne inddeles i tre cirkler og hver cirkel får en terning. Læreren/pædagogen udvælger en elev fra hver cirkel som får bilag 4 og skal læse spørgsmålene op under øvelsen. Den elev, som læreren/pædagogen har valgt til at læse spørgsmålene op, starter med terningen. Eleven kaster terningen stille og roligt ud til en tilfældig klassekammerat i sin egen cirkel. Det tal, som højre tommelfinger lander på, når terningen gribes, siges højt. Fx tallet 5. Oplæseren læser spørgsmål 5 højt. Eleven, der greb terningen, svarer så godt han/hun kan og kaster terningen videre til en ny elev, som svarer på det spørgsmål som højre tommelfinger lander på.

9 Eleven, der læser op, må gerne stille uddybende spørgsmål. På bilaget fremgår eksempler på uddybende spørgsmål. Øvelsen fortsætter på denne måde. Eleverne skal sørge for, at alle inkluderes og får terningen. Variationer Læreren/pædagogen og/eller eleverne laver deres egne spørgsmål. Hvis der er flere elever, der gerne vil læse spørgsmålene højt, kan der indlægges byt undervejs.

10 Forløb: Leg, bevægelse og motion Klassetrin: klasse. Som lærer/pædagog vurderer du: Hvor ofte du vil lade eleverne snakke sammen to og to efter et spørgsmål. Hvor meget du vil gå i dybden med at spørge ind til deres refleksioner. Om du eller eleverne vil lave andre eller flere spørgsmål, der passer til læringsmålene. Er du enig eller uenig? 1. Jeg bevæger mig mere end 60 minutter hver dag. 2. Jeg går til en fritidsidræt. Fx svømning, gymnastik, fodbold, skydning osv. 3. Leg, bevægelse og motion forlænger mit liv med flere år. 4. Jeg kan bedre koncentrere mig, fx læse i en bog, hvis jeg lige har været ude og bevæge mig. 5. Hvilepulsen siger noget om hvor god din kondition er. Hvorfor/hvorfor ikke? 6. Hjertet er en muskel der kan trænes. Hvordan kan man træne sit hjerte? På en skala fra 1-10, hvordan passer udsagnet til dig? 1 er mindst og 10 er mest. Stil dig der hvor det passer dig. Når eleverne har placeret sig, kan de to og to snakke om, hvorfor de står, hvor de står. 1. Jeg bliver mere glad og læringsparat, efter jeg har leget, bevæget mig eller motioneret. 2. Jeg elsker at danse til musik. Spørg fx en af eleverne, der står i den lave ende af skalaen, hvad de så elsker at være aktive til? Eleverne kan også snakke sammen to og to. 3. Jeg transporterer mig aktivt i skole hver dag. 4. Jeg kan bedst lide at være fysisk aktiv sammen med andre. 5. Jeg hader at løbe lige ud af landevejen.

11 Forløb: Leg, bevægelse og motion. Klassetrin: klasse. Tabellen udfyldes så grundigt som muligt. Når du har udfyldt alle dage, lægger du timerne sammen og deler med syv. Derved finder du ud af, hvor meget fysisk aktivitet du dyrker på en gennemsnitsdag. Det tal bruges i sammenligningen med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet blandt børn og unge 5-17 år. Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Moderat intensitet er fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet, og hvor du kan tale med andre imens. Høj intensitet er fysisk aktivitet, hvor du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Kilde: Sundhedsstyrelsens anbefalinger 22. september 2017.

12 Ugedag Mandag Moderat intensitet Fx cykle til skole eller opvarmning til fodbold. Antal minutter med moderatintensitet Fx 20 min. Høj intensitet Fx intervalløb eller håndbold. Antal minutter med højintensitet Fx 15 min. Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Gennemsnitsdag

13 Forløb: Leg, bevægelse og motion. Klassetrin: klasse. I gennemsnit dyrker jeg fysisk aktivitet med moderat intensitet i minutter om dagen og med høj intensitet minutter om dagen. I fremtiden kunne godt tænke mig at være aktiv med moderat intensitet i minutter om dagen og med høj intensitet om dagen. Ændringen skal være specifik og realistisk. Specifik betyder, at det skal være konkret og håndgribeligt. Der må ikke være nogen tvivl om, hvad der menes. Realistisk betyder, at ændringen skal være rimelig og overskuelig. Hellere en ændring der er nem at opfylde, end en ændring der er svær at opfylde. Man kan altid gøre det sværere, når man har fået den første succesoplevelse. Hvordan kan jeg blive mere fysisk aktiv i min hverdag? Fx Jeg kan begynde at cykle i skole tre gange om ugen. Hvad er udfordringen? Fx Der er 5 km, hvilket er lidt langt, og jeg synes det er kedeligt at cykle selv. Hvad kan jeg selv gøre? Fx Jeg kan starte med at cykle to gange om ugen, og så kan jeg spørge, om der er nogle fra området, der vil følges. Er der andre der kan hjælpe? Fx Min gode ven Jesper. Han bor i området.

14 Forløb: Leg, bevægelse og motion. Klassetrin: klasse. Som lærer/pædagog vurderer du: Hvor meget du vil gå i dybden med at spørge ind til elevernes refleksioner. Om du eller eleverne vil lave andre spørgsmål, der passer til læringsmålene. Efter hvert spørgsmål er der et bud på et uddybende spørgsmål, som eleverne kan stille hinanden. 1. Hvad har du lært? Kan du give nogle konkrete eksempler? 2. Hvad var sjovt? Kan du komme med nogle konkrete eksempler? 3. Hvad var svært? Hvorfor var det svært? 4. Hvad kunne du tænke dig at lære mere om? Hvorfor kunne lige netop dét være interessant at lære noget mere om? 5. Hvad kan du huske fra forløbet? Hvorfor tror du, at du husker lige præcis dét bedst? 6. Hvad vil du fortælle dine forældre om? Snakker I tit om, hvad I laver i skolen? 7. Hvornår bevæger du dig med moderat intensitet? Hvor ofte gør du det? 8. Hvornår bevæger du dig med høj intensitet? Hvor ofte gør du det? 9. Hvad synes du er det bedste ved at bevæge sig? Hvorfor er dette det bedste? 10. Kan du lide at bevæge dig i frikvartererne og i timerne? Hvorfor? 11. Hvordan træner man sin kondition? Hvor ofte træner du din kondition? 12. Hvorfor tror du på, at du vil lykkes med at være mere fysisk aktiv? Har du brug for hjælp for at lykkes med det?

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed. Forløbet har til formål at arbejde med kompetenceområdet sundhed og trivsel. Øvelserne i forløbet tager udgangspunkt i kompetencemålet Eleven kan fremme egen og andres sundhed med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Overordnet. Læringsmål

Overordnet. Læringsmål I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Elevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund.

Elevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundhed kan være mange

Læs mere

FØLELSER OG SELVVÆRD

FØLELSER OG SELVVÆRD FØLELSER OG SELVVÆRD Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd eller sundhed. Det er

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Materialer. Plakat med Sundhedsstjernen. Bilag 3 (se Sundhedsmappen under introforløbet kl.). Forberedelse og organisering

Materialer. Plakat med Sundhedsstjernen. Bilag 3 (se Sundhedsmappen under introforløbet kl.). Forberedelse og organisering I introforløbet arbejdede eleverne med, at begrebet sundhed kan være mange ting jf. Sundhedsstjernen. I forløbet om leg og bevægelse legede eleverne bevægelseslege og lavede bevægelseshistorier for at

Læs mere

LOGBOG. Upgrade NAVN:

LOGBOG. Upgrade NAVN: LOGBOG Upgrade NAVN: De syv karaktertræk Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Taknemmelighed Optimisme Nysgerrighed 2 Introduktion til din Logbog HVAD SKAL DU BRUGE DIN LOGBOG TIL? På

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet Ud i naturen er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav

Læs mere

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014 Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Lærerguide. Lær om trafikken med Brumbassen

Lærerguide. Lær om trafikken med Brumbassen Lærerguide Lær om trafikken med Brumbassen Lær om trafikken med Brumbassen At kunne begå sig i trafikken er så vigtigt, at det er skrevet ind som en af de kompetencer, folkeskolen skal være med til at

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Træningsprogram til WaterRower romaskine

Træningsprogram til WaterRower romaskine 6 ugers begynder program Træningsprogram til WaterRower romaskine Dette er et generelt aerobic træningsprogram til dig som har en WaterRower romaskine og som lige er begyndt at ro. Tips! Ro minimum 5 minutter

Læs mere

HippHopp. Uge 2: Her bor jeg. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Her bor jeg side 1

HippHopp. Uge 2: Her bor jeg. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Her bor jeg side 1 Uge 2: Her bor jeg Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_guidevejl_herborjeg.indd 1 06/07/10 09.32 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

Sæt dig et mål. Kom godt i gang. [Foto udeladt]

Sæt dig et mål. Kom godt i gang. [Foto udeladt] Sæt dig et mål [Foto udeladt] Hvad er dine planer? Spørgsmålet kan komme fra dine forældre eller familie. Det kan også være en lærer, der spørger. Hvad svarer du? Har du en plan eller mål for din uddannelse,

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme. Vejledning Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget af det de tænker på. At voldsbegrebet

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

HippHopp. Uge 13: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1

HippHopp. Uge 13: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1 Uge 13: Min krop Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1 HIPPY HippHopp uge_13_guidevejl_min_krop.indd 1 06/07/10 11.10 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Velkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling

Velkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling Velkommen til kræftrehabilitering Information om fysisk aktivitet under og efter behandling Velkommen til kræftrehabilitering i Guldborgsund Rehabilitering Guldborgsund Kommune tilbyder kræftrehabilitering

Læs mere

FællesskabsDiagrammer

FællesskabsDiagrammer 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres

Læs mere

HippHopp. Uge 10: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Venner side 1

HippHopp. Uge 10: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Venner side 1 Uge 10: Venner Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge10_guidevejl_venner.indd 1 06/07/10 09.04 Denne vejledning er et supplement til

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

Koncentration kræver krop. - event for 9. klasse

Koncentration kræver krop. - event for 9. klasse Koncentration kræver krop - event for 9. klasse Introduktion Eventen skal give 9. klasses elever et indblik i og en erfaring med, hvilke gevinster der er ved være fysisk aktiv lige inden en faglig test

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi 3 N SE S A KL in mad D Dig og d A M P R K N I T M G KRP G MTIN KRP G MTIN MADKLASSEN 3 At røre sig og få motion er utrolig vigtigt. Både fordi kroppen skal bruges for at fungere godt, og fordi du risikerer

Læs mere

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september Pris: 325,00 kr. for en voksen og et barn Instruktør: Helle Tag mor, far eller en anden voksen med til tumlingeleg.

Læs mere

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR BØRN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Forenings-SFO Tingstrup Skole

Forenings-SFO Tingstrup Skole Forenings-SFO Tingstrup Skole - Et nyt tiltag i Thisted Kommune Tillykke! - Jeres SFO bliver snart til en forenings-sfo Forenings-SFOen er et udvidet samarbejde mellem SFOer og folkeoplysende foreninger.

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,

Læs mere

Træningsprojekt på Frb. VUF

Træningsprojekt på Frb. VUF 2009 Træningsprojekt på Frb. VUF Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Idræt 0-B Formalia På Hf og stx s C-niveau er der krav om udarbejdelse og gennemførelse af eget træningsprojekt af henholdsvis 6 og

Læs mere

Årsplan for skoleåret 2018/19

Årsplan for skoleåret 2018/19 Årsplan for skoleåret 2018/19 Idræt i 2.-3. klasse Lærer: Christina Hintze Denne årsplan er sidst revideret d. 17. juni 2018 Generelt Der er 2 sammenhængende 45 minutters lektion i idræt om ugen i 2.-3.

Læs mere

HippHopp. Uge 18. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1

HippHopp. Uge 18. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 18 Emne: Familie og arbejde Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge18_familie.indd 1 06/07/10 12.07 Uge 18 l Familie og arbejde Hipp og Hopp

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Historien bliver til virkelighed

Historien bliver til virkelighed Historien bliver til virkelighed Eleverne går sammen to og to og skriver en lille historie på max. 10 linjer. Der skal indgå en række udsagnsord, som læreren evt. skriver på tavlen. Når eleverne har skrevet

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 147 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes Resultatskema: Hvordan har du det? 1 (skolen (alle skoler Køn Dreng 50% (12 51% (37 51% (1.275 Pige 50% (12 49% (35 49% (1.207 Er du glad for din skole? Meget tit 75% (18 54% (39 38% (949 Tit 21% (5 35%

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Program for Kvart Jernmand lørdag d. 16. august 2014.

Program for Kvart Jernmand lørdag d. 16. august 2014. Program for Kvart Jernmand lørdag d. 16. august 2014. Programmet starter mandag d. 30. december (uge 1.) og slutter med konkurrencen søndag d. 16. august (uge 33). Programmet består altså af i alt 33 uger.

Læs mere

Program for Kvart Jernmand lørdag d. 27. juni 2015

Program for Kvart Jernmand lørdag d. 27. juni 2015 Program for Kvart Jernmand lørdag d. 27. juni 2015 Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3.) og slutter med konkurrencen lørdag d. 27. juni (uge 23). Programmet består altså af i alt 24 uger. Man

Læs mere