Forebyggelsesfonden støtter forebyggende og sundhedsfremmende projekter

Transkript

1 Forebyggelsesfonden støtter forebyggende og sundhedsfremmende projekter Har din virksomhed projekter inden for arbejdsmiljø eller sundhedsfremme på tegnebrættet, så læs med her. Hvert år uddeler Forebyggelsesfonden i alt ca. 350 mio. kr. til sundhedsfremmende projekter samt projekter, som forebygger fysisk og psykisk nedslidning. Der er årligt to ansøgningsrunder, én om vinteren og én om sommeren. Der gives ikke støtte til forskningsprojekter, projekter der alene opfylder myndighedskrav eller drifts- og anlægsopgaver. Projektet skal derimod igangsætte konkrete indsatser og handlinger på en arbejdsplads, og det er vigtigt, at det er medarbejderne på virksomheden, der er den drivende kraft i projektet og ikke eksterne konsulenter. Forebyggende projekter De forebyggende projekter, som kan opnå støtte, skal være ekstraordinære og nytænkende og have følgende formål: at forebygge fysiske og psykiske nedslidende rutiner, arbejdsgange og arbejdsforhold at udvikle teknologi, der understøtter forebyggelse og fastholdelse Hvis I udvikler ny teknologi, får I immaterielrettighederne over produktet. Benytter I jer kommercielt af produktet, vil Forebyggelsesfonden kræve støtte retur. Som eksempler på forebyggende projekter, som har fået tildelt midler fra Forebyggelsesfonden kan nævnes projekter med fokus på at ændre ledelsens holdning til sikkerhedskultur, uddannelse af kollegiale vejledere, kommunikationstræning og tænketræning med henblik på at styrke deltagernes evne til at håndtere smerter hensigtsmæssigt og øge deres bevidsthed forbundet med fysisk inaktivitet. Sundhedsfremmende projekter De sundhedsfremmende projekter, der kan opnå støtte, skal være utraditionelle initiativer, der har til formål at øge bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Det utraditionelle kan blandt andet bestå i, at virksomheden samarbejder med en ekstern partner. Det kan også være, at sammentænke sygefravær, trivsel, arbejdsmiljø og fastholdelse. Som eksempler på sundhedsfremmende projekter, som har fået støtte fra Forebyggelsesfonden kan nævnes projekter med fokus på informations- og motivationskampagner, kost- motions- og vægttabshold, events i kantinen og anlæggelse af gangstier til gående møder. I 2011 vil projekter, der integrerer sundhedsfremme- og arbejdsmiljøindsatsen på virksomheden, blive prioriteret. Et eksempel på sådan et projekt kunne være en virksomhed med overvejende kontoransatte, der ønsker at igangsætte forskellige motionstiltag på virksomheden for at forbedre de ansattes fysiske form, da arbejdet udelukkende består af stillesiddende arbejde. 1

2 Hvis I kombinerer begge formål, det forebyggende og det sundhedsfremmende, i jeres projekt, skal I angive det primære formål i ansøgningen. Hvem kan søge? Alle virksomheder kan søge om midler til sundhedsfremmende projekter, mens kun nedenstående udpegede brancher og jobgrupper kan søge til forebyggende projekter. De udpegede brancher er i 2011 følgende: Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbel Slagteri Nærings- og nydelsesmidler Rengøring Restauranter og barer Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Transport af gods Frisør og anden personlig pleje Brancherne dækker over flere branchekoder, som du kan læse mere om på Jeres egen branchekode kan du finde på De udpegede jobgrupper, der kan søge til forebyggende projekter, er i 2011: Pædagogmedhjælpere Kortuddannede (personer med højst 1½ års uddannelse udover grundskole) Social- og sundhedshjælpere/assistenter Særlig pulje til projekter om forebyggelse af psykisk nedslidning for følgende ansatte (kun én ansøgningsrunde: vinter 2011): Medie- og reklameansatte Socialrådgivere og -formidlere Sygeplejersker Folkeskolelærere Brancheorganisationer Brancheorganisationer kan ikke søge om støtte til forebyggende projekter, men kan søge om midler til sundhedsfremmende projekter. Derudover har en brancheorganisation mulighed for at indgå samarbejde med en eller flere virksomheder om et projekt. Det vil altid være de pågældende virksomheder, som er juridisk og økonomisk ansvarlige for projektet, og brancheorganisationen virker som konsulent og forestår 2

3 fx det koordinerende arbejde. Hvis brancheorganisationen skal stå for selve ansøgningen, skal virksomhederne give fuldmagt hertil. Flere virksomheder Det er en fordel, hvis flere virksomheder går sammen om et projekt. Ved at afprøve den samme metode på flere virksomheder, er der større belæg for de resultater, som projektet viser. Der er forskellige muligheder for, at flere virksomheder kan indgå i samarbejder med hinanden. I kan enten vælge at lade en af virksomhederne være hovedansøger eller lade de enkelte virksomheder ansøge hver for sig og så anføre på ansøgningsskemaet, at de er med i et projekt, der foregår på forskellige virksomheder. Støttens omfang Forebyggelsesfonden giver støtte til korte projekter og længere projekter på op til 3 år. Der er ikke fastsat et maksimalt støttebeløb, og Forebyggelsesfonden har givet støtte på op til flere mio. kr. til et enkelt projekt. Hvis projektet vedrører udvikling af et nyt teknisk hjælpemiddel, er der dog støtteloft. Det afhænger af virksomhedens størrelse foruden dens årlige omsætning og balance. Kom godt i gang Ønsker I at forbedre trivslen på jeres arbejdsplads gennem forebyggende og/eller sundhedsfremmende projekter, så gør som følger: I skal først have idéen. Det kan være noget, I har drøftet på et personalemøde, noget som jeres trivselsudvalg har fået nys om eller nogle eksterne konsulenter har inspireret jer. Det kan også være, at I har holdt en workshop, hvor medarbejderne er kommet med projektforslag. Hold fast i idéen! Hvad skal løsningen være? Medarbejderne ligger ofte inde med gode idéer, så hør dem. I kan også overveje at inddrage eksterne konsulenter. Beslut jer for, om I vil starte et projekt. Det er vigtigt, at medarbejdere, ledelse og evt. samarbejdsfora støtter op om det Udfyld det digitale ansøgningsskema, herunder bl.a. projektbeskrivelsen på 10 punkter, resumé af projektet, budget og tidsplan. Det sker over virk.dk og kræver, at virksomheden har en digital signatur. Overvej om I selv vil finansiere noget af projektet, da Forebyggelsesfonden ser positivt herpå. Det kan for eksempel ske ved nogle mandetimer, eller ved at I formidler projektet og dets resultater til interesserede parter uden for virksomheden. Dansk Erhverv kan være behjælpelig i den sammenhæng. Afvent svar fra Forebyggelsesfonden. 3

4 Når I får Forebyggelsesfondens godkendelse, kan I sætte projektet i værk. Får I afslag, så prøv igen. Mindre justeringer i projektet kan betyde accept ved næste ansøgningsrunde. Forebyggelsesfonden er en vidensbank Forebyggelsesfonden støtter projekter med offentlige midler. Formålet er, at man på baggrund af projekternes resultater, kan blive klogere på, hvad der virker/ikke virker på trivslen i virksomheden. I skal derfor være indstillet på, at jeres projekt-idé samt resultater bliver offentliggjort, så andre virksomheder kan drage nytte af dem. Om projektbeskrivelsen Jeres projektbeskrivelse skal besvare de 10 spørgsmål, som den elektroniske skabelon indeholder. Helt overordnet skal jeres projektbeskrivelse svare Forebyggelsesfonden på følgende 3 spørgsmål: Hvor står I nu? Hvor vil I hen? Hvordan vil I komme derhen? Ved at udfylde projektbeskrivelsen så konkret og klart som muligt, skulle svarene på de spørgsmål gerne stå klart for Forebyggelsesfonden. 1. Målgruppe. Hvem er projektets målgruppe og hvor mange er omfattet? 2. Projektets baggrund. Hvor står I nu? Hvordan er de forhold, som I ønsker at ændre med projektet? Hvad er årsagen til, at de er, som de er? Har I tidligere prøvet at ændre dem, og i så fald hvordan? Det er også vigtigt at få beskrevet, hvordan I indtil nu har arbejdet med problemet. Vedlæg gerne statistik eller undersøgelser, som gælder hele branchen/jobgruppen og/eller er virksomhedsspecifikke. Sæt også gerne fokus på sygefraværet, hvis I mener, at jeres nuværende sygefravær til dels er forårsaget af de forhold, som I sætter fokus på i jeres projekt. 3. Projektets formål og succeskriterier. Hvor vil I gerne hen? Hvad vil I gerne opnå med projektet, og hvilke målbare resultater vil I sætte op, for at kunne identificere virkningen af jeres projekt? Det er vigtigt, at I beskriver jeres mål så konkret som muligt. Det kan fx være at opnå bedre selvvurderet helbred, mindre sygefravær, færre arbejdsskader eller flere fysisk aktive medarbejdere. I skal samtidig kunne opstille konkrete og målbare succeskriterier, både kvantitative og kvalitative, fx med hvilken procentsats jeres sygefravær skal reduceres, hvor mange der skal have øget deres kondition, og hvor mange skal vurdere deres helbred som forbedret, som følge af projektet. Det er oplagt og en god idé bl.a. at stille en bestemt reduktion i sygefravær som succeskriterium. Ved at opstille mål og succeskriterier kan I senere evaluere, om målet er nået, og om jeres projekt har virket efter hensigten. 4. Projektets aktiviteter og metode. Forebyggelsesfonden skal kende til den tankegang, som ligger til grund for projektet. Er det fx en anerkende tilgang, lean eller medarbejderinddragelse? Derudover skal Forebyggelsesfonden vide, hvilke aktiviteter, I vil benytte. Det kan fx være workshops, undervisning eller individuelle samtaler. Typisk vil projektet bestå af et samspil mellem flere metoder og aktiviteter. 5. Begrundelse for valg af aktiviteter og metode. Hvorfor vil jeres valgte aktiviteter og metode have den effekt, som I ønsker og forudser? Begrund gerne ud fra tidligere forsøg og projekter. 6. Sikring af målgruppens deltagelse. Hvordan sikrer I, at målgruppen aktivt deltager i aktiviteterne? Beskriv hvordan målgruppen involveres i projektet og om de har haft indflydelse på projektets 4

5 indhold og de valgte metoder. Inddragelse af målgruppen fra projektets spæde start medvirker til, at de deltager aktivt og støtter op om projektet også efterfølgende. 7. Nytænkning. Beskriv det nytænkende i projektet. Hvordan bidrager projektet med ny viden på området? Afprøves nye metoder/aktiviteter eller anvendes kendte metoder på en ny måde eller et nyt område? Er det nyt for jer eller for branchen, vil Forebyggelsesfonden højst sandsynligt også vurdere kriteriet som opfyldt. Inden for de sundhedsfremmende projekter behøver projektet ikke være nytænkende, det skal blot være utraditionelt. Det utraditionelle kan for eksempel ligge i at sammentænke sygefravær, trivsel, arbejdsmiljø og fastholdelse. 8. Forankring efter projektperiodens udløb. I skal beskrive, hvordan I vil sikre, at projektet ikke dør ud, men at I fortsat har gavn af resultaterne og måske endda udvikler dem yderligere - efter projektperiodens udløb. 9. Projektets organisering. I skal beskrive, hvordan I har organiseret jeres projekt, så I sikrer, at der er fremdrift i det. Det kan fx være at udpege en projektleder, nedsætte en styregruppe eller indgå en aftale med ekstern konsulent. Det kan også være at indtænke nogle fora at mødes i for at evaluere projektet undervejs. 10. Evaluering. Har I nået jeres mål, og hvordan vil I måle om succeskriterierne, og hermed målet, er opfyldt? Beskriv her, om I fx vil føre statistik over sygefravær og om I vil udarbejde spørgeskema til medarbejderne, som de skal besvare før, under og efter projektets forløb. For at kunne evaluere på, om projektet har vist positive resultater, og I har opnået de fastsatte mål, er det vigtigt, at I foretager målinger før og efter projektets. Det er vigtigt, at være grundig med projektbeskrivelsen, da den har stor betydning for helhedsvurderingen af jeres projekt, når Forebyggelsesfonden skal afgøre, om de vil støtte jeres projekt. Mange ansøgninger får ikke tildelt midler, netop fordi projektbeskrivelsen er for mangelfuld, herunder at beskrivelsen af det aktuelle arbejdsmiljø (punkt 2) mangler og at de aktiviteter (punkt 4), som skal skabe forandringen, ikke er tydeligt beskrevet. Forebyggelsesfonden afviser også projekter, fordi koblingen mellem det, man ønsker at forebygge og indsatsen hertil, ikke er tydelig. Forebyggelsesfonden savner ofte også specifikke og målbare succeskriterier og en plan for, hvordan der måles på succeskriterierne, både før projektet er igangsat og efter dets afslutning. Udover projektbeskrivelsen skal Forebyggelsesfonden også have budget og tidsplan for projektet. På virk.dk ligger skabeloner for disse dokumenter. Tidsplans-skabelonen giver mulighed for at udfylde op til 10 faser med en beskrivelse af, hvilke aktiviteter fasen indeholder, og hvornår den både starter og slutter. Virksomheden kan vælge at give en ekstern konsulent eller rådgiver fuldmagt til at søge på vegne af virksomheden. Læs nærmere herunder. Hjælp til at udarbejde projektbeskrivelse Hvis I er under 50 ansatte, har I mulighed for, at få eksterne konsulenter til at stå for selve ansøgningsprocessen og få 50 pct. af udgifterne hertil finansieret gennem projektet. Det forudsætter dog, at projektet har en tilstrækkelig god faglig kvalitet, hvilket vurderes ud fra projektbeskrivelsen og tidsplanen. Hjælpen til at få skrevet selve ansøgningen kan maksimalt blive finansieret med kr. 5

6 Større virksomheder må selv finansiere udgifterne forbundet til udarbejdelsen af ansøgningen. Krav om branche- eller virksomhedsaftale For at I kan søge om støtte til jeres gode idé om et forebyggende projekt, er det et krav, at der er en skriftlig aftale mellem arbejdstager- og arbejdsgiversiden. Aftalen kan indgås på branche- eller virksomhedsniveau, og den skal oplyse om, at parterne er enige om projektets mål og initiativer. Tag fat i Dansk Erhverv, hvis ikke i allerede er omfattet af en af de aftaler, som vi har indgået. Indgåede brancheaftaler ligger på I kan vælge selv at indgå en virksomhedsaftale, hvis I ikke er omfattet af en brancheaftale. Den gælder i så fald for hele jeres arbejdsplads, en eller flere produktionsenheder eller en eller flere specifikke jobgrupper. Virksomhedsaftalen skal indeholde en beskrivelse af de initiativer, som projektet vil sætte i gang. Det skal fremgå af aftalen, at målet med initiativerne er at forebygge nedslidning på arbejdspladsen. Aftalen skal være skriftlig og skal kunne dokumenteres over for Forebyggelsesfonden i forbindelse med ansøgning om støtte. En virksomhedsaftale skal være underskrevet af en repræsentant for virksomhedens ledelse og en repræsentant for arbejdstagersiden, fx en sikkerhedsrepræsentant. Når ansøgningen er sendt hvad så? Et fagligt rådgivende udvalg vurderer kvaliteten af ansøgningen. Det gør de ud fra projektbeskrivelsen, ligesom de vurderer, om der er forhold mellem støttebeløb og resultater. Er fagligheden i orden, skal bestyrelsen vurdere og prioritere, hvilke projekter, der skal have støtte. Bestyrelsen vægter følgende forhold: Den forventede forebyggelse af fysisk eller psykisk nedslidning blandt de ansatte Muligheden for, at andre virksomheder kan genbruge metoden og få positive resultater ud af det At flere virksomheder går sammen, således at metoden kan afprøves flere steder samtidigt. Dette kvalificerer evalueringen Hvor mange der er omfattet af projektet. Bedre med 100 end 1! At ansøger bidrager selv med økonomisk støtte Ansøgere kan forvente at få svar senest 3 måneder efter ansøgningsfristens udløb. Tilsagn og afrapportering Får I tilsagn, skal i undervejs rapportere om status på projektet, også regnskabsmæssig status. På finder i skabeloner til brug for dette. 6

7 Ved projektets afslutning skal I rapportere de opnåede resultater, jeres evaluering og de erfaringer, I har gjort jer undervejs. Derudover skal I skrive et resumé af projektet. Rapporten skal skrives i letforståeligt dansk. Afsluttende regnskab skal også indgives. Yderligere informationer I er naturligvis velkomne til at kontakte en arbejdsmiljøkonsulent hos Dansk Erhverv, hvis I går og overvejer - eller har besluttet jer for - at sætte et projekt i værk og har brug for sparring. Der er også god hjælp at hente hos Forebyggelsesfonden, som også har udarbejdet vejledninger og guider til brug for at søge Forebyggelsesfonden om midler. Link til hjemmesiden På Forebyggelsesfondens hjemmeside ligger også resuméer af de projekter, som har fået tildelt midler siden Fondens oprettelse i